Det var hårdt at holde ferie

Vi havde ferie fra først til sidst i juli. Det bød på rigtig mange oplevelser for knægten. Den første uge var vi bare i vores campingvogn i Sverige, hvor vi tog ud på små ture som blandt andet til Danska Fallet. Danny har noget med vand, så engang imellem tror jeg, at der er krydset en race for vand ind i ham, selv om han har stamtavle. På vej ned til fallet blev der mulighed for miljø træning af forskellige art. Blandt andet med køer og heste. Dyr han tidligere har skabt sig over for. Jo han er stadig meget interesseret i dem, men han har de seneste måneder fået en fantastisk selvkontrol trænet udelukkende positiv, hvilket vil sige ingen ryk og ingen skæld ud men derimod afstand til håndtering. 

I den første uge af ferien fik vi også besøg af Prebens gamle chef og hans pige On, der er fra Thailand. On var i modsætning til mange Thai meget glad for hunde. Det blev også til lidt forbudte sager som pølsestykker, men det siger vi ikke til nogen.

I den første uge blev det også tid til spor på marken. Danny er en rod, da han går rigtig  rigtig godt, når han vil, ellers ser han ud som om han ikke har fattet en meter. Jeg er nu ikke i tvivl om, at han går når det gælder.

Den første uge blev også en uge, hvor hans tidligere bedste ven Jack røg i flæsket på ham to gange trods det, at Danny meget tydelig viste dæmpede signaler til ikke ville slås.

Efter den første uge tog vi af sted med den lille campingvogn. Første stop var i Mariestad nord for Vätteren. Her var igen mulighed for miljø træning på kvæg. Vi gik aften tur i en fold, som er åben for alle. For at komme ind, skulle man over en slags hønse stige. De klarede knægten med bravur og vi gik lidt rundt og sugede nye spændende dufte til os. Pludselig kom kvæget løbende i mod os, og så kunne det godt være, at vi stille og roligt bakkede tilbage lige indtil der kun var fem meter til udgangen. Der fik vi benene på nakken og Danny sprang over hønsestigen med mig hængende efter. Puha!! Jeg kender intet til køer, og ved derfor ikke, hvad de ville, men jeg er sikker på, at Danny kunne mærke, at jeg ikke var tryg ved situationen, så han ville klart gå i forsvar over for kvæget, hvilket ikke måtte ske.

Vi fortsatte videre op til Vomhus ved Orsa søen. Et fantastisk sted, hvor knægten fortsatte sin vand leg flere gange om dagen. Han gav ikke udtryk for, at han behøvede meget andet end bade, bade og bade. Det blev dog også til lidt træning langs vandkanten, hvilket var noget af en udfordring, når han er så glad for vand og svømning.
Efter nogle dejlige dage i Vomhus satte vi kursen syd på igen til Tyngsjö Vildmarkscamping. Her var der så ulideligt varm, at det eneste sted vil kunne være var, ja rigtig gættet i søen :)

Tilbage på pladsen fik vi besøg fra Jylland, hvor Danny for anden gang mødte den skønne Liva. En grå schæfer. Danny og Liva hyggede sig virkelig på en måde, som jeg aldrig har se før. De sendte konstant dæmpede signaler overfor hinanden, og Live kunne trampe rundt på Danny, mens han lå og gassede på jorden. Begge hunde havde hver deres legetøj, som de fuld ud respekterede. Ikke noget med, at den ene løb efter den andens legetøj og omvendt.

De fantastiske to <3

Ferien er slut og Danny har endnu engang fået taget blodprøve. Svaret kom til morgen. Et rigtig godt svar. Hans bugspytkirtel fungere rigtig godt på Kreon, som vi nu sætter ned og vi har fået lov til, at udvide hans kost til okse guffer samt foder med laks. Desuden må han også få lidt rå kylling stykker men kun som guf. Er vi på vej tilbage til det rå?

Vi er også startet op på træning i klubben. Danny er nu udtaget til prøve kåring i næste måned. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han kan og har været klar meget længe. Går det godt, så skal han til kåring i oktober. 

De har været en rigtig dejlig måned på alle fronter....

Ferie ferie ferie.

I går tog vi hjemmefra og kørte på ferie. Vi lægger ud med et par dage i Vittsjö, hvor her er næsten ulideligt varmt. Temperaturen nærmede sig de 32 grader. Det er altså for meget til, at jeg gider noget som helst, men Danny skulle da ikke snudes. Hvad er mere nærliggende end, at opfylde et af hans største ønsker her, nemlig at komme ud og bade i søen.

 Danny elsker og svømme, og kan næsten ikke holde sig i skindet, når vi går de få meter ned til søen, men jeg vil ikke trækkes, og det blev eg i dag. Jeg havde dog sat mig for efter, at knægten og jeg havde en kammeratlig samtale, at gjorde han det en gang til, så var det nul badning.

Da vi havde spist til aften, og temperaturen blev mere human på bare 26 grader, tog vi en tur i klubben, hvor Danny kunne løbe lovligt frit. Her bad han om træning, hvilket han så fik. Fri ved fod, apport, afdækning, to runderinger på død genstand samt et gernings sted.

Dyrlægen ringede og min fantastiske klub

Jeg har siden i mandags gået og skidt lysegrønne grise af nervøsitet på grund af svaret på knægtens blodprøve. Alligevel har jeg kigget efter mulige foder emner, da han stadig ikke må få råt. Der var nogle krav til foderet, der skulle overholdes. Det skulle være i den gode ende af skalaen, men med det fuglefoder han nu har levet af de sidste måneder, var det ikke så svært, at højne kvaliteten. Protein indholdet skulle ligge mellem 25 og 33%, fedt indholdet max 17 18%. Kød proteinerne skulle være fjerkræ eller hvid fisk. Med hensyn til fisk, så er det meget svært, da de fleste foder indeholder laks, som er forbudt endnu. Lidt lakseolie kunne accepteres.

Jeg fandt flere gode produkter, og min dyrlæge fandt også et godt produkt i USA, men desværre forhandles det kun i staterne og i østen, hvilket gjorde det udelukket. Men alene det, at hun foreslog netop det produkt, gjorde, at jeg kunne kredse mig mere ind.

Mine valg faldt i første omgang på Kingsmoor, CANAGAN og Acana alle tre på fjerkræ samt hjemmelavet mad på fisk. Jeg vil foder varierende så jeg købte en pose af alle tre. Snuden var meget lang på knægten, da de blev sat af i gangen. Han har også smagt på dem alle. Der er ingen tvivl om, at CANAGAN er favoriten og Acana er god, men Kingsmoor er han ikke så glad for. Her til morgen fik han så en gang kogt fisk med grønsager, hvilket også passe herren. 

Nå, hvad sagde dyrlæge så i fredags. Alle Danny blodprøver var fine. Hans Folinsyre og B vitamin er også steget og ligger inden for normen, men de må gerne komme lidt højere op. Han får derfor igen et lille tilskud. Det er alt sammen bare i skønneste orden. Nu skal knægten køre på ovennævnte mad i en periode, og så skal vi igen have taget en ny blodprøve..

I går lørdag var vi igen til træning. Vi blev nærmeste omklamret begge to af flåter. Trods behandling kunne jeg pille døde flåter af os begge, da vi kom hjem. Uf det ækle kryb!!

Træningen var simpelthen i en klasse for sig selv. Knægten og jeg have på forhånd aftalt, at vi skulle give dem baghjul og det gjorde vi. Hans selvkontrol giver nu rigtig pote efter jeg har ignoreret diverse træneres holdning med, at jeg skal blive ved med at "råbe" nej i hovedet på knægten hver gang han laver fejl. Jeg er Irene Jarnved så taknemlig for de råd, som jeg fik allerede de første gange vi var ofre hund hos hendes elever. De virker bare, og de skaber selvtillid både hos hund og fører.

Danny lavede også flotte runderinger både på levende og døde genstande med store udsving. Flot apport mellem arbejdede hunde. Langtidsafdækning hvor der blev trænet med skind og bidestyr få meter fra ham. Ting der tidligere har fået ham i det røde felt med nej metoden. 

Havde  jeg dog bare skiftet til min klub noget før. Her kan jeg nemlig bruge mine metoder med resultater uden, at jeg skal nedgøres som en idiot der ikke ved, hvor hoved og hale er. 

Mødte et par stykker fra den gamle klub for nogle dage siden, da vi ville gå spor. Der blev spurgt til, hvordan Danny havde det, men samtidig blev der kynisk sagt, hvorfor jeg ikke bare afliver "lortet", når der har været så meget med ham. Det fortæller mig meget om, at DEN klub ikke er kommet et skridt videre. Har man den holdning til dyr, burde man efter min mening slet ikke have dyr. De ting som han har været rendt ind i, er noget som alle hunde kan rende ind i. E coli bakterie og hjerteorm. Ja, han har en D hofte, som han på ingen måde er påvirket af, og ja, jeg har også fået ham rettet hos kiropraktor flere gange på grund af skader, som jeg vil kalde stress relaterede skader. Når jeg tænker tilbage på mange af hundene i klubben, så kunne 85% godt trænge til en retning. Det var så tydeligt at se med det blotte øje, men nej man afliver heller "lortet", når det går galt.

Billederne er fra min dejlige klub, hvor vi har det godt med hinanden. Alle kan være med uanset niveau og ingen bliver holdt udenfor.

Træningen diskuteres inden vi skilles til en god weekend.

Langtidsafdækning et stykke væk fra mig. Der blev trænet med bidestyr og smældende skin til at hidse de mere driftsvage hunde op. Danny lå nok i 20 minutter uden så meget som en eneste korrektion. 

Min dejlige dreng er træt efter dagens træning, og det er jeg også. Så herfra er der kun, at sige

RIGTIG GOD WEEKEND.

Prøve for sjov, hyggeture, søg og dyrlæg.

Meget er sket den sidste måneds tid. 1 juni var med i til påskeskuet i PH København. Vi var seks ukårede hunde, der deltog fra Birkerød. Jeg var selv yderst tilfreds med Danny trods det, at vi blev nr seks ud af tolv hunden. Men som klub fik vi en stor slem med hjem, da tre af vores hunde slet ingen point lavede. Vinderen af dysten var selvfølgelig en af vore. Yeah..  Det der glædede mig mest var på stoppet. Øvelsen blev udløst af en halsgivning, hvorefter figuranten stak af. Herefter sendte jeg knægten efter figuranten. Jeg var meget i tvivl om han overhovedet ville bide, da han har haft flere grimme skader i bækkenet i forbindelse med bid. Tvivlen komme jeg godt spare mig, da han satte tænderne hårdt i ærmet, og ikke ville slippe igen med det samme. Ja, helt omvendt, men jeg var glad, da han endelig er kommet over frygten.. 

I månedens løb har vi også været i hjemme i Sverige, hvor der er blevet trænet fremadsendelser, spor og lydighed. Et par dejlige ture i skoven blev det også til. 

Vi har også været med på tur med Artemis, som arrangeres af vores dyrlæger i Hellerup. Man mødes ved Trepilelågen i Dyrehaven, hvorefter man går en tur i en times tid. Herefter er der en kop kaffe og Lises hjemmebagte kage.

Udover træning med spor har vi også trænet en del søg. Den sidste tid i det høje græs der er alle steder. Det gjorde vi også i dag efter vi havde været hos dyrlægen og fået taget endnu en blodprøve på knægtens sygdom. Han har nu kørt på tørkost uden andet indblanding lige til for en uge siden. Det kniber med, at få ham til, at spise foderet, så jeg fik for en uges tid siden lov til, at give ham 50 gram kogt kylling, kalkun, struds eller hvid fisk i tørkosten. Det fik ham til, at spise lidt igen.

I dag var vi som sagt igen hos dyrlægen for at få taget blodprøven, der skal vise os, hvordan hans bugspytkirtel ser ud efter han intet andet end let fordøjelig foder har fået. Jeg håber og tror, at den er meget bedre, da han har ændret sig en del til det endnu mere positive. Danny er blevet meget mere kælen og kommer igen ind i soveværelset om morgenen og skal putte. Har har fået endnu mere ro på sig, og han er blevet mere udholden. Det sidst så jeg senere i dag, da jeg tog ud til Hedvigs hundecenter, hvor jeg skulle indhente nogle brochure til et eller to kommende foder til ham. Jeg slap ham fri i den store fold, hvor han rendte og legede samt fik tisset. Så dækkede jeg ham af, hvor efter jeg lukkede mine øjne. Så smed jeg hans elskede kamprulle ud i det høje græs, i den chance for, at jeg ville miste den. Så blev knægten kommanderet på plads og vi gik helt ned i den anden ende. Her løsnede jeg ham, men havde ham stadig indenfor rækkevide. Sådan gik vi hele vejen tilbage i den anden side af folden. Knægten ventede med iver efter kommandoen søg, og da den kom spurtede han afsted i den meter høje græs. Da han havde søgt forgæves i en halv time kunne jeg godt se, at trætheden kom, men han var også grundig. Til sidst havde jeg opgive det område, hvor jeg mente, at bidepølsen skulle ligge. Derfor giv vi bare stille og roligt tilbage, men så syntes jeg, at han lige skulle prøve i det nederste høje græs og pludselig efter yderligere ti minutter lagde han sig ned. Var det virkelig lykkedes ham at finde bidepølsen?? Jeg maste mig ind igennem græsset, og hvad lå nok så fint mellem hans poter?? Det gjorde hans elskede bidepølse. Dyyyygtige dreng <3 Hjemme igen fik han lidt, læs meget at drikke, og så sagde han go' nat en times tid. Der er ingen tvivl om han var træt.

Helbredet og træning.

Det er nu over en ugen siden, at Danny fik sidte sidste måltid BARF. Det har jeg det lidt svært med, da jeg mener, at BARF er den rigtige måde, at fodre på frem for forarbejdet fuglefoder.. Men jeg ved også, at det er langt fra alle hunde der kan tåle råt, og det ser ud til, at Danny desværre er en af dem. Som ugen er gået, har Danny ændret sig lidt, da han virker lidt mere glad og har mere power, hvor han før gik lidt for hurtig død. 

Danny havde søgt i ti minutter inden jeg begyndte at optage denne video.

Set i bakspejlet tror jeg ganske enkelt, at han har haft ondt i maven af råt. Der er mange ting, som har være små vink på, at der var noget galt, når man tænker tilbage. Det første vi lagde mærke til var, at han ikke ville spise oksekød, så var det vildt, lam og kallun. Han blev væk fra morgen hygge ritualet, hvilket vil sige putte i sengen. Det at hoppe ind i den ene bil, var hellere ikke lige sagen. Desuden var hans afføring hele tiden blød trods Kreon. Tænker tit på om det også er årsagen til, at han fik analsækkebetændelse?? Ja, spørgsmålene er mange, og de er sikker stadig hvis og måske :) Et er dog sikkert, han har fået det bedre på tørkost, men han skider bare til den store guldmedalje, hvilket han ikke gjorde på råt.

I går kom kursusbeviset fra det sidste kursus jeg var på omkring stress og selvkontrol. Det skal naturligvis op og hænge sammen med det fra hundeejeruddannelsen.

Runderingen sker blandt andet bag disse mure.

Lørdag er vores faste træningsdag i Birkerød. Det er også den dag, hvor der er flest udfordringer for os. Vi mødte som altid kl ni i klubhuset til morgen kaffe. Efter kaffen var vi to plus en instruktør der kørte op i skoven og lagde schweiss spor med ben fra hjort. Derefter tilbage til Høvelte kasserne til rundering. Først en halv bane så pause. Så en række korte med blandt andet figurant i grav for til sidst at slutte af med nogle stykker i husene i Afghanerbyen. 

Efter han havde været på i små to timer, tog til så tilbage til skoven, hvor han gik sit første schweiss spor. Der var slet ingen tvivl fra hans side, hvad det handlede om. Han gik dybt og koncentreret hele vejen igennem. Dog skulle han lige holde øje med en hund der gik lidt borte, men det var ikke noget at snakke om.

Svar fra dyrlægen.

I torsdags fik jeg svar på de blodprøver, som blev taget først på ugen. Svaret var ikke det, som jeg ønskede, men nok havde forventet. Danny har nu fået fine tal på folinsyre og B12 vitaminet, hvilket vil sige, at han ikke skal have det tilført mere. Derimod var han tal på infektion i bugspytkirtlen meget høj, hvilket vil sige, at han har en betændelses tilstand. Han er nu derfor sat på penicillin igen. En kur der denne gang skal vare i 30 dage. Den sidste blodprøve for et par måneder siden var der ingen betændelses tilstand. Dyrlægen mener, at han slet ikke kan fordøje det rå kød, som så ligger og gærer i hans mave, og derved har give ham den betændte tilstand. Det hedder derfor en meget streng diæt den næste måned, hvor han højst må få rå kødsafter i hans tørkost.

Med hensyn til penicillinen, så skal vi i Danmark give 367,- kr for 14 dages behandling. I Sverige koster den samme kur 98,50 svenske kroner. Da vi i morgen nok skal til Vinslöv og svømme med knægten hos dyrlægerene, vil jeg tage pilleæsken med og høre dem om, hvad de skal have for, at udskrive en forsyning til de sidste 14 dage.

Hvad f..... sker der lige med knægten??

Efter lang tids sygdom med en ond lunge- og mellemørebetændelse samt et par penicillin kure kom jeg igen i går ud og træne med knægten. Det var bare så godt at komme i gang igen. Vi tog ud på Flynderupgård til lidt selvkontrol på høns, ænder m.m. Hos fjerkræet fløj der ca fire meter fra os en flok duer op, hvorfor jeg gav Danny kommandoen sit, og han satte sig.

Lige før skumringen faldt på ville Preben en tur i skoven med knægten. Da han skulle køre ind på parkeringspladsen tændte knægten af, og da Preben ville tage ham ud af bilen få minutter efter stak han af fra ham. Fortvivlet som Preben var, ringede han hjem og fortalte, hvad der var sket, og Mille og jeg fløj ud i den anden bil og rasede af sted ud til P-pladsen. Danny var og blev som sunket i jorden trods kalden. Jeg behøver vist ikke sige, at jeg var bange?? Efter en times tid valgte Preben at kører ned igennem skoven, men han kom kun små hundrede meter ind før Mille skreg: Der er han, der er han. Danny løb bilen i møde, og Preben kunne stille og rolig sætte ham ind i bilen og bakke tilbage, hvor jeg fik ham over i hundevognen. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig sur på ham, men det skyldtes at nerverne sad helt udenpå tøjet. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville lægge Danny på is, men det gjorde jeg- desværre, og det kunne han mærke, for han holdt sig væk. Selv her til morgen var han lidt tøvende, og da jeg stod i badet lod jeg mine tårer løbe frit. Jeg kunne ikke i går. Derefter fodrede jeg ham, og vi gik en tur. Da vi igen var tilbage i haven, var det tid til et kram.

I eftermiddags stod den på træning i klubben. På grund af hændelsen i går, ville jeg lige tjekke ham med den kunstige kanin vi lavede i forgårs. Sidste han var på en sådan fætter, kunne han holde sig i skindet. Det kunne han desværre ikke i dag. F...... også!!! Nu ligger der et kæmpe arbejde forude med selvkontrol på vildt igen. Øv øv og atter øv. Det er anden gang, at han har haft succes med jagt men uden, at han har fanget noget. Sidste gang var på en kat her på vejen, hvor han kom tilbage med det samme. Det er nok et årstids siden. Det er dog en trøst, at det siges, at jo ældre hunden er, når det sker første gang jo nemmere er det, at få under kontrol igen. Vi må jo håbe.

Hvorfor skete det og hvad jagtede han?? Preben ved ikke, hvad han stak efter, men jeg har en teori om, at det kan være kedsomhed efter min lange sygeperiode, hvor han ikke er blevet trænet, og kun har være på ensformige ture i skoven der har udløst det??

Selv om Danny lavede det l... i går,  så er han samtidig en dreng med hjertet på det helt rigtige sted, hvilket vi så her til aften. Belle, Milles lille knap 1,4 kilo tunge chihuahua er ved, at falde rigtig godt til her i huset. Så meget, at hun har fået ejerfornemmelser. Jeg fodrede hundene af med lidt kylling. Belle gik direkte ud til Danny, hvor hun hoppede op i hans madskål og skubbede ham væk. Danny der vejer 37 kg mere trak sig pænt for den unge dame. Man er vel en rigtig herre - når det tager ham.