Æv baktusser

For nogle dage siden fik vi svar på Danny's afførings- og blodprøve. Han er fri af hjerte- og lungeorm. Hans organer er meget fine og han har ikke orm, men han er ramt af en colibakterie, som han nu behandles for.

Allerede i tirsdags kom han i behandling med Pro-Kolin+ udover Sanofor, som han har fået gennem hele forløbet. Begge dele er mælkesyrebakterier, hvoraf Sanofor er på naturbasis. I fredags kom han så på endnu en penicillinkur, som er målrettet på netop den colibakterie. Det er Baytril på 150 mg, som han skal have i ti dage.

Han fik det allerede meget bedre, da han fik de sidste mælkesyrebakterier igennem Pro-Kolin+. Her begyndte han at spise godt igen, og har da også taget lidt på. Han knogler omkring hoften er jævnet lidt mere ud. Jeg bryder mig ikke om, hvis hunde er alt for kantet.

De symptomer som gjorde, at jeg blev opmærksom på, at der var noget galt med Danny var:

1. Træthed
2. Nedstemt
3. Blodig diarré
4. Ingen appetit
5. Ingen socialitet

Jeg spurgte dyrlægen, hvordan han eventuelt kunne være smittet. Fugle er bærer af netop den type colibakterie, og inkubationstiden er fra 1 time til nogle få dage. Vi havde på det tidspunkt været i Sverige i en lille uges tid, da Danny blev syg, så jeg er ikke i tvivl om, at det kan være alle de andeeskrementer, der er her på pladsen. Jeg har set knægten slikke i dem, inden jeg kunne nå at reagere.

Danny har det meget bedre, så nu skal han ud på et spor på sur jord med vildt færd. Han plejer, at gå rigtig fint under de forhold, blot sporet ikke bliver for gammelt. I dag kommer sporet til, at ligge ca 45 min :-)

Miljøtræning.

Er det nødvendigt? Ja der er det, hvis man spørger mig. Det er noget, som jeg selv har brugt masser af timer på, og jeg er nu nået dertil, hvor det er svært, at finde på nye idéer. Meget af det er ganske almindelige dagligdags ting, som man møder på sin vej. Det kan være ting som elevator, trapper, elefant riste, vindel trapper, højder, tog bus, bil, vand, svømmebassiner. Men det kan også være ting, som at hoppe op på en sten og lave forskellige øvelser som dæk og sit. Det kan være en køretur i trillebør, Det kan være forskellige lyde, som fra en byggeplads eller vejarbejde. Det kan være en tur i en mørk container, hvor der larmes. Det kan også være andre dyr, som hunde, katte, fugle, fisk, heste , grise og køer. Det kan også bare være en gåtur i menneske mylderet, eller et besøg hos dyrlægen. En tur på en flydebro eller også som i dag en tur i en robåd.

Danny er meget glad for vand, så i dag da vi gik en tur ned på bådebroen lå der et par små joller fortøjet, en lille meter nede. Her lokkede jeg Danny ned. Først tøvede han lidt, men så tog han springet. Jollen var noget levende, men det generede ham ikke synderlig. Egentligt synes han det var sjovt, at hoppe rundt på jollens dørk, hvor i der lå vand.

Danny har hele vejen vist sig at være stærk i miljø uanset, hvad han er blevet udsat for. Jeg har endnu ikke oplevet noget, som han ville flygte fra. Det eneste han snart mangler er, at komme ud og flyve eller springe i faldskærm - begge dele uden mig :-) Jeg brugte rigtig mange timer på miljøtræning med ham, da han var helt lille. Miljøtræning, leg og indkald, som efter min mening er noget af det vigtigste i en hvalps første måneder. Alt andet må komme i takt med, at hvalpen modner og bliver klart til indlæring. Men det må høre til i en andet indlæg.

Ligger I inde med nogle ideér, som jeg ikke har nævnt herover, så kom endelig frem med dem.

Ak ja den mave...

Som jeg skrev den 3 juli, så har Danny haft rigtig dårlig mave. Hvordan er det så gået siden? Efter penicillin kuren spiste han godt i nogle dage, men så var vi tilbage på ingenting. Han gik i seks dage, hvor han næsten ingenting spiste. Jeg kunne dog lokke lidt guffer i ham, men han havde ikke den store lyst. Ben som han elsker blev bare gravet ned i mine bede, og havde ingen interesse. Det kunne bare ikke blive ved med at gå sådan. Jeg gik derfor over og håndfodrede ham til et måltid, bare for at få noget ned i han, men det var heller ikke den store succes, selv om jeg fik lokket små tre hundrede gram i ham. Hønemor, ja ja jeg ved det godt.

Så blev der bestilt tid hos dyrlægen og hans slimmede afføring blev samlet ind på tre på hinanden følgende dage, og i går var vi så på besøg. Der blev snakket frem og tilbage, og en blodprofil blev taget. Nu vil jeg altså vide, hvad det er han eventuel render rundt med. Desuden bliver hans organer tjekket efter. Jeg vil få svar i næste uge.

Danny er igen kommet i gang med at spise, hvilket har fået mig til, at tænke på om det er maden han ikke kan lide. Det skal dog ikke give ham den dårlige mave - med mindre han ikke kan tåle kødet længere?? Han har ikke haft de problemer før, så den tror jeg ikke rigtig på. De sidste to døgn har han sat tre kilo kylling og kanin til livs helt af sig selv, så tanken er igen om han er blevet kræsen nu, hvor der ikke er konkurrence om maden. Ikke fordi der har været det før, for Danny og Rino kunne sagtens spise af samme skål på samme tid :-) Nå, vi må vente på dyrlægens svar.

Danny har tabt sig fra 36,8 til 34,4 kilo.

Kirkekoncert

Hvad har overskriften dog med hunde at gøre?? Jo, det har det med Danny at gøre, at vi er i Sverige, og her på campingpladsen bliver der hvert år holdt en koncert på Dansbanan med kirkesangeren fra Vittsjö og Verum kirke. For pokker han sang godt.

For Danny's vedkommende var det endnu en gang miljøtræning. Noget som vi slet ikke har haft mulighed for at prøve før. Der var musik, sang og klapsalver. Det sidste havde jeg nok forventet ville distrahere ham, men han var upåvirket. Jeg ville have, at han skulle lægge sig og slappe af - når ja så prøve på det. Nu skal det lige siges, at han kun havde været ude på et kort spor i skoven mellem de heftige byger der har været her i dag. Så knægten var frisk her til aften.

Vi gik ned til Dansbanan, hvor jeg ville have, at han skulle være rolig og lægge sig ned. Det gik også meget godt i næsten 45 minutter, men så blev han urolig. Jeg synes det var flot klaret, af så ung en hund på 16 mdr, og han havde slet ikke antydningen af stress. Han havde godt nok sin bold, som han hyggede sig med, og jeg måtte da også bede ham om at lægge sig flere gange. Bare læg dig og ikke DÆK. Får han DÆK kommandoen SKAL han blive liggende, og det vidste jeg han ikke kunne så længe, derfor var det læg dig. Da han havde fået nok gik vi en tur op på Skansen og legede lidt med hans bold, og glad var drengen. Han er i det hele taget en meget rolig dreng, som de fleste her vil snakke med, og det er sjovt at se, hvordan han holder sig til mig og ikke omgivelserne som min elskede gamle tæve Namba gjorde. Det er nok forskellen mellem hanner og tæver??

Der er sket en utrolig forandring med ham fra første gang han satte sine stressede og hormonkullerede poter her og så til nu, men jeg har også brugt mange timers positiv træning på ham, som nu giver et fantastisk resultat. Han har fået lov til, at være social med andre hunde, og desuden har jeg haft tid til, at vente på at han stille og rolig skulle blive moden nok til at forstå, hvad jeg ville have ham til. Det er for mig noget af det vigtigste i hundeopdragelse - at give tid til modning. Alt andet skal vi nok nå...

Som tiden dog går..

Danny er endelig ved at finde sine poter igen. Ja, knægten har fået sin appetit tilbage og mere til, så hans ribben er ikke længere så synlige. Desuden har han også fået lysten til træningen tilbage, hvilket er helt vidunderlig. Jeg veksler stadig mellem træning og hyggeture i naturen, men ofte bliver det et mix af lidt træning og gå turene. Jeg kan mærke på ham efter Rino ikke er her mere, hvordan han klæber sig til mig. Han vil helst gå helt tæt op ad mig, og nogle gange mellem mine ben. Når han går mellem benene hænder det, at vi falder over hinanden, men det lader ikke til at genere ham. Bare han kan være tæt på.

I dag blev Danny 16 måneder. Som altid kom han ind og skulle putte klokken alt for tidligt i morgens. Jeg - nej, vi nænnede ikke, at smide ham ud af soveværelset, da han jo bare ville ligge sammen med flokken. Jo jo han er vist lidt forkælet, men for mig er det helt iorden så længe han ved, at der også er grænser.

Som billederne (taget med mobil) viser lå han meget pænt til at starte med, men efterhånden som tiden gik møvede han sig længere ned i dynerne og lagde sig på siden. Til sidst lå  han på ryggen og brummede tilfreds med alle fire stænger i vejret. Så skulle der nusses, kløes, kysses, kæles og krammes til den store guldmedalje til stor fornøjelse for os alle tre. Er han forkælet?? Nej vel?? Godt så, for det er en fast morgen ritual. Ja, sådan har alle vores hunde haft det. Masser af samvær og kærlighed lige fra vi slog øjnene op, og nogen gange endnu tidligere.

Efter et herligt morgenbord bestående af rå kylling med ben, Hokamix og Sanofor til maven, var han klar til dagens første travetur. Han fik flexlinen på, og så gik vi ellers en dejlig tur søen rundt.

Skal lige hilse og sige, at det er svært, at få bare et halv dårligt billede knægten med flexlinen i den ene hånd og mobilen i den anden.

Hvad mon der er i åen?? Danny stod længe og kiggede ned i vandet.

Han er ved at få lidt fylde på sine knogler igen. SÅ KIG DOG DENNE VEJ KNÆGT!!

Senere på dagen skulle jeg lige have handlet lidt til Sverige, hvorfor jeg lod Danny rende i folden. Her kom en jævnalderende hovawart (tror jeg det staves) ind. Hold da helt op, hvor de hyggede sig. Meeen jeg synes nu ikke den lille tæve var særlig stærk i sine ben?? Da hun væltede for et godt ord, ville jeg tage knægten ud igen, men det ønskede ejeren ikke. Danny er en lille solid fyr på bare 35 kilo, så det er ikke ham der vælter for ingenting. Tænk, det er seks til otte kilo mindre end mange af hans jævnalderende schæfer kammerater. Men hvad gør det?

Han er nemlig min. Min egen lille kærlige dreng.

Dårlig mave

Stakkels Danny har fået rigtig dårlig mave. Han har gennem de sidste 14 dage ikke spist særlig meget. Kun små 3,5 kilo kød. Har har været mere træt end normalt og har i perioder ikke haft lyst til leg. Vi havde slået det hen med, at han var ked af, at miste sin ven Rino gennem de sidste 13 måneder.

For et par dage siden begyndte han, at få tynd mave og i formiddags var der blod i han vandede afføring. Selv om vi befinder os i Vittsjö, er vi ikke længere væk end en SMS eller telefon opringning til vores egen dyrlæge gennem 24 år. Så vi kender hinanden ganske godt. Hun var slet ikke i tvivl om, at han havde fået en maveinfektion, og det var jeg heller ikke. I lige sådan en situation, er det godt, at man kan klare tingene pr tlf, og ikke skal have fat i en lokal dyrlæge, der måske vil give hunden en hel masse unødvendig medicin. Danny er nu sat på penicillin, og i løbet af et par dage skulle han gerne være i bedring både med større trivsel og appetit. Jeg synes, at han er blevet noget tynd min lille dreng. Han vejer kun 36 kg.

Selv om han ikke er helt på toppen, ville han gerne med en tur over i skoven. Vi gik bare den korte tur, hvor han kunne løbe løs. I det hele taget er det yderst sjælden, at vi møder nogen i de svenske skove.

De af jer der har fulgt Danny her på bloggen ved, at jeg har haft meget svært ved, at kalde knægten til mig i en periode omkring hans pubertet. I dag løber han ikke længere væk end det, som man ser her på videoen, og kun de steder hvor han må løbe frit. Ja, for det meste klister han sig op ad mig, så jeg er ved, at falde over ham.

Her på pladsen går Danny nu for, at være en dejlig og meget imødekommende venlig dreng. Han er ikke en der står og galper, men han holder øje med, hvad der sker omkring os. Ind imellem lyder der en sagte brummen, hvis han bliver lidt usikker på omgivelserne, eller en fremmed hund nærmere sig. Alt i alt befinder han sig godt her, hvad enten vi går på besøg i informationen eller vore medcampister kigger forbi til en kop kaffe eller en tår øl.

Åh hvor jeg dog elsker den dreng <3