Drengene på ferie og Danny i træningslejr.

Som det sikkert er bemærket, så har der været stille her på bloggen den sidste måned. Det skyldes at vi har været på landevejen med campingvognen i tre uger, og inden da har den stået på træning med drengene.

Vi satte kursen sydover, men vejret ville ikke rigtig arte sig som vi ville. I de korte ophold der var mellem bygerne gik tiden med træning af Danny.

Vi har heldige på flere af de campingpladser vi lå på, at der var fine muligheder for at gå spor på græs og grus, som han klarer fint. Her over er vi i gang med et langt spor på græs langs en majsmark.

Da vejret ikke tegnede sig særlig godt nede ved de tyske alper, besluttede vi os for, at tage over det meget smukke Brennerpas og smutte en tur til Venedig. Da vi kom ned fra Brennerpasset røg temperaturen op i 33 grader og fuld sol. Lige noget der passede os, og som hundene havde det fint med, da det er en anden varme end det vi kender herhjemmefra.

Vi tog til campingpladsen Marina di Venezia ikke langt fra Venedig. Her er pladsen delt op med en stor sektion for campister uden hund, og en afdeling for campister med hunde. Vi troede, så naive vi var, at der var rigeligt med plads dernede, men nej. Vi fik en plads ved udgange til hunde lufteområdet. Her kom nok 300 hunde forbi flere gange dagligt, hvilket var lidt stressende for Danny. Begge drenge kunne efter en dags tid godt ligge stille og hvile sig under fyrtræernes store kroner.

Pladsen er yderst velegnet til folk med hunde, da der blandt andet var hundebade til fri brug. Drengene nød at bleve bruset over flere gange om dagen.

Ligeved siden af vores plad var der et stort indhegnet område til at lufte hundene på (det her er kun en lille del) Som man kan se på billedet, så er græsset svedet helt af på grund af varmen. Desuden er der en hundekirkegård på pladsen, men den fandt vi ikke.

 Man havde endvidere sat automater op med høm høm poser af en anden slags end dem, som vi kender herhjemme.

Jeg valgte at have drengene i snor, når vi var på luftepladsen, da flere af hundene ikke var særlige venlige over for andre hunde. De resulterede i at Danny fik lang line på, og en enkel gang fik han så meget fart på inden jeg kunne når at stoppe ham, at han slog en kolbøtte og slog næsen ned i jorden, så det lille pus fik en skramme på snuden. Stakkels Danny!

Nu vi var nær Venedig, så skulle vi naturligvis også ud og se byen, hvor gaderne står under vand. For ikke at skulle køre 60 kilometer hver vej, valgte vi at sejle de 40 minutter derud. Hunde er velkomne i offentligt transport i Italien, men hunde over en vis størrelse skal have mundkurv på under transporten. Til at starte med kæmpede begge drenge imod, men de affandt sig hurtig med situationen og kunne nyde sejladsen. Danny var helt oppe at stå, mens Rino valgte at slappe af. At gå rundt i Venedig var lidt hårdt for drengene da temperaturen sneg sig op over de 35 grader, og der var rigtig mange mennesker derude. For deres skyld blev vi der ikke så længe, før vi tog båden tilbage til Punta Sabioni.

Dagen efter vi besøgte Venedig ville vi bare slappe af, men vi valgte at tage nordpå igen til roligere forhold. Det trængte vi alle til. Desuden var det tid til at finde hundemad. Vi fandt en lille hyggelig plads i alperne ikke langt fra Salzburg. Det var også i Salzburg, at vi fandt en dyrhandel, som havde BARF (råt kød til hunde). Men at finde en parkeringsplads i selve Salzburg, er som at finde en nål i en høstak, så det blev kun til indkøb og så ellers hjem til pladsen igen, hvor vi gik en dejlig lang tur i skoven. 

 Nu er det svært at se prisskiltene, men prisen på et kilo BARF ligger mellem 2 og 3 euro. Det er noget billegere end herhjemme. Derfor blev campingvognens fryser fyldt til randen med hunde mad.

 Efter vi forlod Winkl Camping i alperne kørte vi op til Harzen, hvor vi blev en lille uges tid. Her var der også dejlige muligheder for hundene både til spor og rundering. Derefter gik turen til Jylland, hvor vi besøgte kennel Diderthing. Det er en kennel, vi måske skulle have haft hund fra, hvis vi ikke havde fået Danny. Det var skønt, at se deres seks dejlige tæver gå rundt sammen. Her havde vi en nat på Randbøldal Camping i øsende regnvejr. Dagen efter gik turen til Svendborg eller nærmere til Tåsinge, hvor vi blev i to nætter. Her var en dejlig skov, hvor der igen blev lavet lidt søgning efter bolde, som vi havde gemt for drengene. Det er en leg, som kan få begge drenge helt op på poterne. Herligt!!

Vi sluttede ferien af på Langland sammen med Politihundeforeningen. Det blev en meget lærerigt weekend for Danny og mig. Der blev trænet med flerstrenget hierarki. En øvelse gik blandt andet ud på, at vi skulle "gå en tur" på marken.Et sted lå en figurant gemt. Øvelsen gik ud på, at hunden selvstændig skulle søge ud til figuranten på færden. Det klarede Danny rigtig flot. Hvor mange af de andre hunde gik i sporet, gik Danny udelukkende på færden.

Herunder har Danny fundet figuranten, og bliver belønnet med masser af guffer.

Danny fik også lov til at bidetræne for første gang. Det gik lige efter bogen. Han bider hårdt og dybt, men vil ikke så gerne give slip på sit bytte før vi kommer ud i bilen igen. På nederste billed kan man se, at figuranten køre grene over hovedet på Danny, hvilket han var ligeglad med.  

Sidste dag gik vi endnu et spor i mudder og vand til anklerne, som også gik rigtig fint. Det var en fornøjelse, at se, hvordan han gik til alle opgaver med stor iver.

Efter frokosten var det tid til evaluering. Vi fik alle en bemærkning med både ris og ros, men en hund havde gjort sig særlig bemærket og rykket sig meget på weekendens træningslejr, og det var Danny. Jeg vidste godt, at han havde gjort det rigtig godt hele weekenden, man at det blev os der skulle blive  Langelandsmester 2011 havde jeg ikke ventet. Med titlen fik vi vandrehalsbåndet, hvorpå vore navne bliver indgraveret, som de to foregående.

I perioden der er gået har Danny kun taget en kilo på så han var kommet op på 30,7 kilo. Den 9 september fyldte han 6 måneder. Den 12 september blev Rino 11½ år. Den 17 september blev Danny halvbror til to små piger. Stort tillykke til Kennel Klintemarken.

I dag en lille uge efter vi er kommet hjem har Danny igen været på vægten. Her har han taget på til 31,8 kilo. Under ferien har han fået alt det og æde som han ville, men han spiste ikke det store. Desuden har han været en tur i hundepension nogle timer i dag, mens vi var et smut i Sverige og handle. Det tog har rigtig pænt. Han var glad da vi hentede ham, og havde ikke spor tralvt med at komme hjem.. Så det er bare som det skal være.