Sidetransport

Sidste gang vi prøvede sidetransport, var han helt oppe og ringe. Han kunne slet ikke gå ved siden af uden, at han skulle trække voldsom afsted samt at nappe i ærmet. I dag må man sige, at det gik meget bedre, men der er stadig plads til forbedringer.

Det viser bare, hvilken effekt alle de timer, som vi har lagt i hans selvkontrol har haft.

Bil og træning

Så fik vi den nye Skod A hjem. Det er faktisk en rigtig fin bil.

Da vi vil bruge den, når vi skal til Sverige og på langtur, skal der naturligvis også være et bur i bilen. Vi var så heldig, at finde et fint brugt bur i den blå avis til en billig penge. Buret var specielt lavet af Hakon til en Audi. Men men Danny er bestemt ikke begejstret for at komme ind i buret :(

For ikke at ridse kofangeren købte vi et beskyttelse, lige som vi har i min lille Ford hundebil.

Blød skal prinsen selvfølge også ligge, så han fik et nyt tæppe.

I lørdags var vi igen til træning, hvor det stod på rondering hele dagen. Han fik rykket sig godt, og er nu kommet i gang med halsgivning uden synlig belønning af figuranten. Han bliver nu belønnet af mig bag figuranten, og det lader til at han begynder og forstå, hvad øvelsen går ud på. Et er sikkert, han har stået stille for længe på samme trin, og er hunden først låst fast, så er det svært, at få ham i gang igen. Det er ved, at lykkedes nu.

I formiddags tog vi op i Brugshundeklubben, hvor jeg har taget mere fat i lydighedsdelen. Preben har tidligere ikke kunne være i nærheden af os, når vi trænede lydighed. Jeg har derfor valgt, at starte helt forfra med klikker og Preben indenfor rækkevidde. Her bliver der stadig mere fast fokus på mig, selv om Preben hopper rundt og skaber sig fjollet.

Udover lydighed fik Danny nogle få spring. Det træner vi absolut på et minimum af hensyn til hans hofter. Her har han også forstået, at når der bliver sagt spring forgår det over springet og ikke udenom.

Til slut blev Danny sat på et par speedstop med medløb. Han har haft lidt svært ved, at sætte af på det rigtige tidspunkt og korrigere bidet. Også her går det meget bedre, selv på farmand.

Som det allersidste gik vi tilbage til bilen med side transport. Her mangler han stadig noget selvkontrol og lydighed. Han vil gerne have fat i ærmet, men ved hjælp af mange opstandsninger med belønninger, er det begyndt at trænge ind i hovedet på ham. Lydighed i forbindelse med forsvarsarbejde, har altid været det sværeste for Danny, da han koger af iver. For mig er det vigtig, at han stadig får det i målrette bider, som han kan håndtere.

Danny's knude er en Histiocytom.

Hvad er så en Histiocytom. Det har jeg valgt at kopier fra nettet.

Et histiocytom er godartet knude, der primært ses hos unge hunde under 2 år. Et histiocytom dannes, når bestemte immunceller, de såkaldte histiocytter, begynder at formere sig uhindret på et lokalt område i huden. Under 10% af alle knuder i huden er histiocytomer, men det er langt den hyppigste knudeform hos hunde under 3 år. Histiocytten er også en celle der indgår i mere alvorlige kræftformer: Sådanne sygdomme ses især hos hos Berner sennen, Flatcoated retriever og Rottweiler.
Et godartet histiocytom er ofte en lille afgrænset, hårløs knude, der sjældent bliver større end en 2-krone. Histiocytomer vokser ofte på kroppens perifere områder, dvs. på hovedet, ørerne, halen eller benene. Knuderne danner ofte sår på overfladen og kan derfor være til gene for hunden, fordi hunden vil begynde at slikke på knuden, hvorved histiocytomet kan blive betændt, kløende og væskende. Histiocytomer vil ofte tilbagedannes af sig selv i løbet af 2-3 måneder. Histiocytomer er dog ikke sjældent drilske og kræver derfor ofte en form for behandling, fordi de kan give anledning til kløe. Der er ikke én bestemt måde at behandle et histiocytom på, behandlingen skal derfor vælges ud fra det enkelte tilfælde, histiocytomets størrelse og placering.
Et betændt histiocytom kræver som minimum en antibiotikabehandling og en forbinding eller skærm, så hunden ikke kan slikke på histiocytomet. Behandling med binyrebarkhormoner kan også nedsætte evt. reaktioner i knuden. Dyrlægen kan i samråd med ejeren, vælge at fjerne histiocytomet ved en operation, idet dyrlægen på den måde kan spare hund og ejer for et længere og måske frustrerende sygdomsforløb med antibiotika og løbende forbindingsskift.
Hvis histiocytomet sidder et sted hvor dyrlægen rent erfaringsmæssigt ved, at det kan give problemer, er det bedst at knuden fjernes når den er lille, idet histiocytomer ofte sidder på perifere kropsområder hvor en operation kan få komplikationer, fordi et stramt sår har forøget risiko for at springe op efter en operation. Dyrlægen vil først operere i området, når betændelsen er under kontrol, idet en operation i et betændt område kan give forøget risiko for komplikationer med nedsat heling af operationssåret.
Hvis du ser en knude på din hund, bør du altid opsøge din dyrlæge hurtigst muligt, så dyrlægen kan undersøge hvilken knude det drejer sig om. 

 På Danny startede det som en lille bums med en del skæl omkring. I første omgang lignede det en lille men lidt øm fedtknude, som blev tilset af dyrlæge.

 Da knuden voksede, blev mere øm og lignede mere en infektion begyndte jeg at dryppe den med Melaleuca fra DoTERRA. Efter et par dage var knuden næsten svundet helt, men jeg fortsatte yderligere nogle dage, hvorefter jeg stoppede

I går var vi igen hos dyrlægen, da knuden var kommet tilbage, og ikke så rigtig ud. Den havde nu været næsten lige så stor, som den på billedet her nedenunder. Da jeg endnu engang havde dryppet den, var den igen blevet mindre. Billedet viste dyrlægen mig fra en bog, så jeg kunne bekræfte udseendet, da den var størst.

Jeg blev anbefalet, at smøre ham med en fucicort salve for den infektion der er. Samtidig vil jeg dryppe med Melaleuca. De næste dage bliver det kun Melaleuca, da jeg har glemt, at få salven med herop.

I dag hvor jeg igen har været meget flittig med, at dryppe knægten ser den sådan ud. Det er næsten væk og det er rødmen også, og det er kun med Melaleuca. 

Jeg har lovet min dyrlæge, at holde hende løbende opdateret med billeder de næste dage, så hun kan følge udviklingen.

Bestået

Danny bestod i dag Færdselsprøven med glans. Egentlig havde jeg nok ikke forventet det, da han og jeg lige måtte have en kammeratlig samtale i morges på vores lufte tur. Desuden virkede han ikke rigtig som om han havde lyst til, at komme med ud og kører. Ikke fordi han ikke ville i bilen, men han virkede træt. 

Efter morgenkaffen i klubben fik vi vores start nummer. Danny og jeg skulle starte som nummer fem ud af syv hunde. 

Vi kom i gang, og Danny skulle gå lydigheden først, mens en anden hund skulle langtids afdække. Først var der lineføring med gruppe, derefter fri ved fod. Begge dele var der ingen anmærkninger. Han var energisk  og meget opmærksom. Som dommeren sagde, der selv træner i PH, så var han en rigtig lækker dreng og tydeligvis en PH hund. Så var der sit og dæk. I sit øvelsen gik han et lille skridt med, men stoppe så. I dæk kom han ikke helt ned på albuerne, og lå på spring. I indkaldet stoppede han en halv meter før og kastede bagparten rundt i grundstillingen. Så var det hans tur til langtids afdækning. Der kravlede han desværre nogle skridt i to omgange. ØV!! Det gør han ikke ellers. Alt i alt en flot lydighed.

Da lydighedsdelen var overstået og en enkel var sorteret fra, skulle vi op i byen. Vi kørte op på en stor parkeringsplads, hvor en del af øvelserne skulle foregå. Her var det øvelserne med cykel, løbere, gruppe og en standsende bil der spurgte om vej. Selve øvelserne havde knægten ingen problemer med, men det at stå stille og vente er ikke lige hans nummer. Han begyndte og gø lidt utålmodig, men kunne sagtens dækkes af og få ro på. 

De afsluttende øvelser skulle foregå på Hillerød station. På vej derop skulle vi gå rundt i et fodgængerfelt, hvor hundene kom til, at passere hinanden. Knægten var ligeglad,  han ville bare arbejde. På stationen skulle hundene bindes af. Nu blev det spændende med Danny. Da han jo er blevet overfaldet fire gange inden han blev to år, har han stadig problemer med meget få hunde, og det er særlig små hunde. Han blev bundet af, og jeg gik i skjul. En ældre schæfer tæve gik roligt forbi, og jeg hørte intet fra knægten. Så blev vi kaldt tilbage, og prøven var færdig. Jeg synes selv, at det var gået over alt forventning, i forhold til det han lagde ud med på morgen lufte turen.

På vej tilbage gik han sammen med de store hanner, og ved parkeringspladsen blev vi lignet op med hundene i grundstilling. Så blev vi hundefører beordret i sit, og der blev taget gruppebilleder. Herefter kom dommer til hver enkelte og gav hånd med tillykke du har bestået. Yeah!! 

Skide godt min dreng. Du har i den grad overrasket i dag <3

Tredje og sidste dag på Politihundeskolen

Det har været nogle rigtig dejlige dage på Politihundeskolen. Danny fik mange bid på mange forskellige figuranter. Han er frygtløs og kommer med fuld smæk og har nu endelig igen forstået at klappe munden sammen om ærmet, så han ikke længere glider af. Igen i går fik Jens lov til at fører ham. Jo jo jeg er skam frisk igen, men skal stadig passe lidt på.

 

Der blev snakket og hygget, og de forskellige hunde og ikke mindst figuranterne blev vuderet. De gange Danny ikke ville slippe, var helt klart fejl fra figurantens side, men de er her jo også for at lære. Dannys figurant i klubben er Jens som fører ham her.  De/vi har arbejdet sammen siden Danny var omkring seks måneder, så de kender hinanden.

På vej tilbage til pladsen modtog alle hundefører en godtepose med lækkerier, som var forenelig med BARF. Tak for det.

Først på eftermiddagen blev der serveret kaffe og Sanne fra klubben havde bagt chokoladekage, som vi fik til.

Efter kaffepausen stillede vi op til et gruppebillede. Forrest stod vi hundefører med vores hunde, og bagved figuranterne og instruktørerne.

Efter gruppebilledet blev der lignet op til en par runder speedstop med fra og mod løb. 

Danny har helt sikkert nydt de tre dage. Han har været noget træt i dag, så det har været en stille dag. Det er helt klart, at få vi sådan et tilbud igen, så stiller vi op.

Speedstop

Endnu en dejlig dag  på Politihundeskolen. Knægten fik lavet mange bid blandt andet på speedstop, som hundene syntes, at tænde godt på. Det var egentlig en fornøjelse, at se den ro der var den store klump ventende hunde til speedstoppet.

Efter hvert bid snakkede vi om forløbet, hvor figuranterne kom med deres mening om knægten. Det kom lidt bag på de jyske figuranter, at han ikke var ældre, end han er. De var noget overrasket over, hvor stærk han er, når han trækker. Han er en dreng der bare vil fremad og bruge sine super drifter. Fremfor alt en hund som alle godt kunne lide.

I morgen er der endnu en dag på skolen. Og vi glæder os allerede.

Kildegården

I går blev jeg gjort opmærksom på, at der var mulighed for, at deltage i bide træning på Politihundeskolen i Farum. Politiet er i gang med, at uddanne figuranter fra hele landet til forsvarsarbejde, og skulle bruge forskellige hunde i alle aldre til formålet.

Da jeg stadigvæk er lidt stækket efter mit anfald i onsdags, fik jeg Preben til at køre mig derned. Jeg føler stadig, at det er lidt uforsvarlig, hvis jeg selv sad bag rattet. 

Af samme grund, skal jeg også være lidt påpasselig med kraftige ryk og hurtige bevægelser i forbindelse med træning. Derfor lod jeg Jens, som Danny har trænet med det meste af sit liv lege med ham. Han aner ikke, hvilken pote han skal stå på, når han ser ham.

Frokostpausen blev indtaget i det fri, hvor der blev serveret grillet pølser og hyggesnakket. Der var mødt folk op fra flere PH afdelinger, og fra os var vi fire fra kåringsholdet. 

De næste dage kommer også til at foregå på Kildegården.  Jeg håber, at jeg selv kan fører min dejlig dreng den sidste dag, da jeg får det bedre og bedre for hver dag der går.

Så småt i gang igen

Danny brænder efter at komme ud og lege (træne) igen. Han er blevet holdt lidt i ro efter at han er blevet rettet i fredags. Har det hjulpet på ham i forbindelse med bilen? Ja, det synes jeg, da han nu selv opsøger bilens bagende. Han flygter ikke længere, når jeg beder ham hoppe ind, hvilket han nu har gjort uden brok tre gange. Desuden har hans mimik været helt anderledes de tre gange. Næste som om, at han ville sige: Det er fedt det her, lad os så komme afsted til legepladsen. Nu er det anden gang, at vi ser den reaktion, så jeg tror godt, at jeg kan bruge den som en indikator fremover.

Nu ved jeg godt, at mange vil sige, at man ikke skal rette på en hund, og det er helt naturlig at de får skader hen ad vejen. Det er jeg bare ikke helt enig i. Det går måske godt en lang periode, men så lige pludselig ændre hunden adfærd på grund af smerter, da den ikke har andre muligheder. Så er man nød til, at gøre noget. Langt de fleste vælger dyrlæge og medicin, og det er der ikke noget galt i. Slet ikke. Men er der en skævhed, kan den ikke rettes med medicin alene, kun symptombehandles.

Når jeg har set knægten rende og lege med andre hunde, er der ingen tvivl om, at det til tider går lidt hårdt til, sådan som de tumler rundt og bliver rendt over ende. Det gør det bestemt ikke bedre, at der har været meget glat rundt omkring. Men for pokker det er en fornøjelse, at se ham leve et rigtig hundeliv sammen med andre hunde, og han elsker det. Bliver legen for voldsom, så stopper vi den naturligvis.

I dag har knægten haft fred i to døgn, som han skal efter så stor en retning, så han var begyndt, at blive lidt rastløs. Der skulle ske noget. Da jeg stadig ikke er i stand til, at køre bil på forsvarlig vis, gik vi bare op på marken. Her gennemgik vi blandt andet færdselsprøvens lydighedsdel med lineføring, fri ved fod, sit, dæk og langtidsafdækning. Han har godt nok krudt i en vis del. På lørdag hvor vi skal aflægge prøve, vil det være en rigtig god idé, om han fik en god tur inden. Han har stadig lidt gadedreng over sig, og kan en sjælden gang godt finde på tossestreger selv om der efterhånden går rigtig langt tid imellem. Jeg elsker bare en hund, der tør være lidt fræk. Det må bare ikke ske til en prøve, at han eksempelvis slår kolbøtter under indkaldet og andre skøre påfald. I den daglige træning bliver han på ingen måde rost for den slags, men får bare lov til, at lave øvelsen om.

Pas på tungen knægt <3

Vil ikke bil men gerne lege

Danny er blevet mere og mere modvillig, når vi skulle ud og køre. Vi har haft svært ved, at finde ud af om det skyldes, at jeg har fået en anden bil, eller om han igen har fået problemer med hans nakke, der giver han gener under bilkørsel. Derfor prøvede vi, at lokke ham ind i en anden bil, som han også var tilbageholden med. Først da Harry satte sig ind på forsædet og lokkede ham, sprang han frivillig ind. 

Nu er det ikke sådan, at jeg giver efter for ham til daglig. Nej jeg guider ham bestemt ind. Tit må jeg dog løfte ham, da han bare ikke vil i bilen, men han får ikke lov til at vinde.

Selv om jeg har fået et tilbageslag i min sygdom, og har det helt ad h...... til, så fik knægten lov til, at lege lidt bid med Harry. Da jeg havde mine tvivl om hans nakke, fik han ikke lov til, at lave et konkurrence stop men en fremadsendelse med bid.

Da jeg som sagt undrede mig over Dannys ændrede adfærd omkring bilen, tog jeg ham med til Lone i dag. Det viste sig, at han var skæv i nakken, præcis som da han var hvalp og ekstrem køresyg. Jeg er lidt spændt på, at se om det har hjulpet, men de næste dage skal vi begge have fred.

Vi kommer ikke til træning hele næste uge. Om jeg bliver klar til FP på lørdag må tiden vise. Lige nu kan jeg hverken køre bil eller klare hunde galpen efter det anfald jeg havde i onsdags. Jeg ved af erfaring, at det kan tage sin tid, men knægten skal ikke snydes for aktiviteter, om end det vil blive i korte og flere intervaller herhjemme.

Træningsweekend

Puha, vi er godt trætte begge to. Det har været to dejlige træningsdage, hvor vi i går var i PH. Fire en halv time næsten uden pause. Det tog på mig, så der blev lavet et par fører fejl, men for pokker den knægt. Han kan bare det der. Først to en halv time med lydighed, rondering og fremadsendelser blandt andet på to nye figuranter. Da Danny var lagt i bilen, og jeg lige havde slugt en halv flaske vand, gik det ud på fremmed spor i modvind. Her tog jeg ikke højde for min kropsholdning i opstarten, så jeg fik drejet kroppen en anelse bagud. (Dårlig signal til drengen) Han fandt dog sporet, da vi trak lidt tilbage i porten, og så gik det ellers derud af. Han havde som de andre hunde lidt knas på bakken, hvor vinden lavede turbolens. Tilbage i klubben nåede jeg kun lige akkurat, at sluge endnu en halv flaske vand, da vi skulle på stop. Nu var jeg altså blevet temmelig træt. Det er min forbandede sygdom, der i perioder ikke kan holde til alle de timers træning. Men Danny blev sendt ud på stop, som han gjorde fint både med stokkeslag og skud. Igen var det mig der lavede fejl, ved ikke at gå i dækning og jeg magtede ikke indtransporten, så han trak som en gal efter figuranten. Vi skal helt klart have arbejdet mere på, at gå i dækning og indtransporten, så den bare sidder der i søvne. Iøvrigt er bidearbejde noget der får knægten helt op og ringe, selvom han har fået en meget bedre selvkontrol. Men jeg skal være med, og det var jeg ikke i går. Efter stoppet skulle vi igen på rondering på byggepladsen, men der sagde jeg fra, for både knægten og jeg var færdige. 

I dag stod den så på social og hyggetræning på familieholdet i kreds 5. Her viste Danny sig, som en hel ny hund. Han var ligeglad med de andre hunde, og gik en meget fin lineføring ud og ind mellem de andre hunde og fører. Selv hunde der gjorde udfald mod ham ignorerede han. Derudover blev der trænet sit, dæk med indkald af en hund ad gangen i hurtig tempo. Det klarede han også til ug kryds og bolle med en fornyet ro på sig. 

Efter pausen skulle vi lave noget feltsøg. Danny var slet ikke i tvivl om, hvor genstanden var. Men da den var lagt ned en stor gummiklods, havde han problemer med markeringen. Han er vant til, at markere genstandene mellem forbenene på sporet. Desuden er han meget længere oppe i klasserne end de øvrige på holdet, med det gør ikke den sociale del mindre sjov. Da alle havde været i gennem, bad jeg om at få banen igen. Her tog jeg genstandene op ad gummiklodserne og lagde dem på jorden. Satte knægten i gang og så så alle de flotte markeringer, som han normalt laver på sporet. 

Efter folk var taget hjem, fik jeg lige en fremadsendelse på endnu en fremmede figurant. Jeg behøver vist ikke sige, at han havde en flot og vedvarende halsgivning. Figuranten belønnede ham, og så var det tid til at slappe af. 

Hjemme igen fik han et godt måltid hest og til dessert en lammeben. Hvad der derefter skete fortæller billederne vist.

I morgen hedder der fridag, for jeg mener ikke, at man skal overdrive træningen. Vi trasker formentlig en tur i skoven. Og i morgen aften skal vi igen på uddannelse. Det er ikke noget der trætter knægten, men vi glæder os til at lære mere :)