Nej ikke igen!!

Billedet herunder er et typisk Danny på de morgener, hvor vi rigtig har tid til hygge. Han møver sig op i mellem os alle og Rino, der plejer at ligge lige der, hvor Danny nu ligger. Danny plejer at ligge længere oppe. Her elsker han og ligge og blive kløet på maven med alle fire stænger lige i vejret.

At Rino ikke ligger der, skyldtes at han igen har haft ondt i skroget på grund af forskydninger fra nakke til lænd. Jeg er næsten sikker på, at han fik skaden da vi havde sne og frost, for her faldt han ud af bilen i sin iver efter, at komme ud og løbe rundt med Danny.

Han begyndte lidt efter lidt, at vise små tegn på, at han ikke var ok. Bland andet var han igen begyndt, at slæbe lidt på bagpoterne, slingre lidt og han sprang ikke op i sengen fra fodenden. Sengen var ellers et fast ritual han havde, men det er ting, som man første lægger mærke til, når man kigger tilbage. I stedet blev han i sin egen kurv til jeg var stået op, hvorefter han kunne få lidt tilløb og springe op fra siden.

I går gik det altså ikke hurtig nok for den aldrende herre, så han snød mig i den grad. Vi vågnede i går morges, hvor han stod ved sengen og peb og klynkede på en måde han ikke plejede. Han trippede lidt frem og tilbage, og da Preben havde sagt, at han havde haft lidt tynd mave, turde jeg ikke andet end, at skynde mig op, og få ham lukket ud i haven. Mens jeg styrtede gennem huset for at lukke Rino ud, manglede lyden af hundepoter. Han havde godt og grundigt smidt mig ud af min seng, og lå nu veltilfreds på min hovedpude. Igen her til morgen skulle han lige prøve samme stunt, men denne gang hoppede jeg ikke på den, hvorefter han bare lagde sig ned igen. Kom ikke her og sig, at gamle hunde ikke kan lære nye kunstner.

På grund af Rinos ændrede adfærd sendte jeg Lone en SMS i formiddags, da jeg vidste, at hun skulle til nogle her på vejen og behandle en rottweiler. Jeg håbede, at hun lige havde et par minutter i overskud til at se på ham. Det havde hun fem minutter inden hun skulle til den anden hund. Rino var vind og skæv efter hans fald. Var han ikke blevet rettet igen, ville han været kollapset inden længe. Lones ord var, at han skulle ihvertifald ikke til Sverige sådan som han var.

Danny følte sig meget tilovers men den hurtige behandling stod på, så da Lone var færdig med Rino, mente Danny at det var hans tur. Vel at mærke en kæle tur af de store. Han trampede rundt på Lone, som sad i deres lille kurv og borede hans lille kønne hoved ind  i hende og hendes mappe. Han kunne slet ikke få nok min kærlige dreng.

Rino virker i skrivende stund meget træt, hvilket er forståeligt ovenpå sådan en behandling. Han kom dog hen til mig og ville have den helt store nusse tur.

Elsker mine meget kærlige drenge.

Danny i rivende udvikling

Der er nu kommet rigtig godt gang i Dannys træning igen. Det er en træning hvor vi begge igen føler glæde ved det. Vi har nu mulighed for, at træne fem dage om ugen med hjælp, hvilket har givet så mange redskaber til, at Danny nu har rykket sig rigtig meget. Vi er med på et kursus, hvor Danny lærer, at stresse af og fokuser på mig samtidig med at han skal arbejde tæt på andre hunde. Her har vi fået en del stressdæmpende værktøjer, som virker. Den dag vi træner det, får han og Rino som regel lov til at løbe og lege, så Danny kan rende noget af den værste energi af sig. Det kan blandt andet være på stranden eller i Hedvigs fold som her.

Her siger man, at Danny er en glad dreng der bare skal have tid til, at blive voksen, nøjagtig som jeg selv har sagt. Han stresser stadig og gør udfald i visse situationer, men er blevet meget bedre. Desuden har han nu vist en rigtig godt hjemkald mellem andre hunde. YES!!

En dag om ugen, såfremt der ikke kommer andre ting i vejen træner jeg med to PH gutter helt privat. De vil hjælpe mig med træningen frem til en kåring. Her foregår træningen på Danny's præmisser og efter hans udvikling. Her lægges hovedvægten på rundering, bidearbejde og spor. Altså de sjove ting (synes Danny)

Tre gange om ugen har vi nu mulighed for at træne i schæferhundeklubben, som jeg meldte mig til igen, da jeg ville have mere træning, og Danny havde brug for flere udfordringer. Her har han vist, at stress træningen rigtig er ved at give pote. En aften går på lydighed og leg. Her er apporten så småt i opstarten. En dag træner vi en kombination at lydighed, leg og andre sociale aktiveringer på et såkaldt familiehold.

I dag var han så med på færdselsholdet for første gang. Vi skulle på tog tur til Allerød. Jeg havde mine spekulationer på, hvordan han ville klare det. For første gang ville han for alvor skulle håndtere sit stress. Jeg havde talt med flere trænere, om det ville være tiden til den belastning, men om ikke andet så kunne jeg jo bare gå med op til stationen, for så at gå tilbage igen. Han trak noget i linen, men opførte sig rigtig pænt. Han hilste på de fleste af de ni hunde som var med. På stationen blev samtlige hunde dækket af. En ældre tæve gik på samme tid rundt mellem alle de afdækkede hunde, men det rørte ikke Danny. Da han indtil nu ikke havde lavet udfald valgte vi, at tage med toget sammen med de andre. Selve tog turen var han noget urolig, da det var tæt pakket med mennesker og alle de hunde. Han gøede lidt og sprang op ad dørene. Ude igen var han igen en sød dreng, og vi gik lidt rundt i Allerød by. Her blev hundene igen dækket af, de kom op på bænke, på elefant trapper og riste. Plastik og banner fløj omkring ørerne på hundene. Han hilste pænt på folk, der kom hen og spurgte, hvad den store flok schæferhunde lavede. Jo, vi vakte meget opmærksomhed. Men Danny har siden han var lille været udsat for alle mulige mærkelig ting, så han var ikke bange for noget som helst. Han opførte sig lige så pænt, som de gamle og erfarende hunde. Tog turen hjem, var samme show, hvor han ikke var helt så tryg ved de mange mennesker og hunde på et lille område. Han har af en eller anden grund ikke kørt S-tog før. Da vi gik fra stationen gik Danny pænt skulder ved skulder mellem to tæver stolt som havde han vundet den store gevinst. Den ene en ung tæve fik Danny lov til at lege med, da vi kom tilbage til klubben. Hun havde lige som Danny ingen legekamerater, så han hyggede sig rigtig med sin lille flamme. Det var tydelig, at de nød hinandens selskab, og det er bestemt ikke sidste gang, at de har leget sammen. Turen her har givet Danny en på opleveren, og han var rigtig træt, da vi kørte hjem. Desuden beviste turen også, at han har haft godt af, at få en anden form for træning på det tidspunkt. En træning han kan håndtere, en træning der har dæmpet hans stress, og ikke mindst en træning, der har givet ham så meget glæde.

Godt, at vi blev sat af holdet i PH, ellers havde jeg nok ikke taget springet og meldt ham i schæferhundeklubben. Tilbage står jeg nu bare og skal tage stilling til, hvor han skal aflægge prøve til den tid. Foreløbig er træningen neutral, så jeg ikke præger ham i en bestemt retning, med hvad prøverne angår. Egentlig jeg hælder mest til prøverne i PH, da jeg synes, at prøverne er mere "show" agtig i schæferhundeklubben. Ikke at de er dårligere, men hvorfor træne rundering og bidearbejde på skjul, når man kan gøre det i naturen?? Desuden tror jeg, at hunde der er trænet efter PH programmet også senere kan træne på skjul, men kan de gøre det omvendt??

Når man sådan skifter klub, bliver man også spurgt om hvorfor. Her har jeg fortalt, hvordan PH havde sagt, at Danny skulle være dominerende, og ville blive aggressiv, hvis jeg ikke ville slippe ham fri lige op af jernbanen og en trafikeret vej. Det er ting, som jeg slet ikke kunne acceptere, da jeg ikke var sikker på hans hjemkald. De steder han trænes nu, kan man slet ikke se nogen former for dominans i ham. Derimod er han, som jeg hele tiden har sagt en glad og meget livlig dreng, der stadig har pubertetsnykker. Han skal udvikles i hans tempo og belastes i takt med, at han bliver klar. Iøvrigt forstår man ikke, at man som underviser stadig kan være SÅ fastlåst i den gamle skole.

Noget om tørfoder til hunde

Jeg søger af og til lidt på nettet selv om jeg ikke har særlig meget overskuds tid. Her faldt jeg over denne artikel. Hvis det vedkommende skriver, har sin rigtighed, jeg ved ikke hvor oplysningerne stammer fra, bør det afskrække de sidste tørfoder hunde til, at fortsætte med tørkost og overveje at prøve BARF.

http://www.24.dk/user/brikble/perma/2010/10/10/Noget_om_trfoder_til_hunde__

Økonomisk er det ikke dyre, at fodre med råt end, at købe et "kvalitets" foder.. Slet ikke hvis man fratrækker den besparelse, der for de fleste vil komme på dyrlæge regninger. Her tænker jeg blandt andet på tandrensninger, dårlige maver og allergier. Det er udgifter jeg selv havde inden vores hunde fik BARF. Desuden er det meget langt fra sandt, at tørkost indeholder ALT, hvad hunden har brug for uanset, hvad vore ellers så dygtige dyrlæger prædiker om. Jeg skal så lige sige, at min dyrlæge støtter fuld og fast op, omkring min holdning til Barf, da hun så hvor godt min gamle multiallergiske Namba fik det efter to til tre uger på råt. Dog havde vi en lille diskussion, da vi fik Danny, hvor hun nok mente, at han skulle flaskes op på hvalpefoder for, at være dækket helt ind. Her slog jeg fast, at han så måtte blive et forsøg på Barf, og indtil videre er han vokset meget harmonisk. Ikke for hurtigt, ikke skævt og han har slet ikke haft antydningen af vokseværk, som alt for mange tørkost hvalpe lider under. Desuden har han haft et energi niveau over gennemsnittet. Og alligevel har han så meget ro, at han ikke på noget tidspunkt har rendt på væggene, hvis man lige ser bort fra alle de klassiske hvalpe nykker, som alle hvalpe har.
Vi lever i et frit land, hvor man kan fodre sine hunde, som man lyster, men jeg kommer aldrig til at fodre med tørkost igen - aldrig. Hvis jeg i fremtiden skulle møde en opdrætter, hvad jeg nu ikke tror, der ikke vil sælge mig en hund på den konto, ja så er der heldigvis andre skorsten der ryger. Jeg vil kun mine dyr det bedste, og ved gennem mange års sygdom på hunde, hvad der det bedste er. Vi mennesker kan tro, hvad vi vil, men vi skal bare lige huske på, at hunden lyver ikke :-)

Mine stakkels bede.

Min turbo dreng har det med, at tage nogle gevaldige ture gennem haven. Han er nu rimelig flink til, at holde sig på havens stier. Men ind imellem springer han over, hvor gærdet er lavest. Når det sker..... uha hvor mange tulipaner mon der får fred til at komme op i år?? Der er lagt mange hundrede styks. Måske man skulle overveje, at indhegne bedene i år??

Hele ugen alene

En mærkelig overskrift?? Jo den er god nok. Drengene og jeg har været alene hele ugen, hvor Preben har været på drengerøvstur til Tenerife. Som de fleste ved, så har det bare været så bidende koldt herhjemme, at det slet ikke har været sjovt, at være ude. Drengene er ikke blevet snydt for deres ture, men de har været noget kortere end de plejer. Desuden har vi brugt meget tid på aktivering indendøre.

I onsdags var Danny og jeg til træning i Helsinge. Fredag havde jeg begge drenge med ude og svømme.

Først kom Danny i vandet, og som altid havde han mere travlt med at lege og pjaske rundt i vandet i starten. Da han var færdig og tørret, fik han et dækken på, og kom ud i den varme bil og ligge. Derefter var det Rinos tur.

Her på videoen virker Rino lidt modvilligt og han rystede. Da vi vågnede samme morgen havde en af drengene kastet lidt ben op. Ben som de havde fået dagen for inden. Jeg tror, at det nok det kunne være Rino der havde gjort det, da han som sagt rystede og var lidt modvilligt. Han gad ikke rigtig at svømme, og ville hurtigt op igen. Han blev også tørret godt og fik dækken på. Vi kørte hjem, men der gik ikke lang tid før Rino blev lidt skidt tilpas, urolig og ville ud. Her fik han besørget en kæmpe en, hvorefter han igen var sit gamle jeg. Jeg tror, at han har haft ondt i maven af ben denne gang - ben som de er vant til at få.

Lørdag gik Rino og jeg en lang tur i skoven selv om det var hundekoldt. Han havde det herlig og nød virkelig turen. Danny fik en kortere tur, da jeg havde planlagt, at vi i dag søndag skulle besøge min gamle kreds i schæferhundeklubben.

Jeg havde gennem et par måneder gået og tænkt lidt over mit medlemsskab i PH. Jeg syntes ikke, at jeg fik det ud af træningen, som jeg ville. Da jeg så blev sat af holdet var det så nemt, at tage kontakt til schæferhundeklubben igen. Det blev så i dag, at vi tog på besøg til en trænings halvanden time. Tiden fløj afsted. Danny blev virkelig belastet, og var meget usikker i starten, men han fald dog hurtig ind i rytmen. Dog havde han et par galpe udfald, som ingen tog sig af. Han kom til, at gå mellem de andre hunde ud og ind, hvilket var en ny og stor belastning for ham. Tror I lige min dreng var træt??

Det hold vi besøgte var et såkaldt familie hold for hundefører, der bare vi have en lydig hund. Jeg tror, at det er et godt sted at starte op, da det i forhold til PH er en stor mundfuld for ham. Når han finder sig til rette kan han til hver en tid komme på et mere målrettet hold til brugsprøverne. Desuden blev jeg anbefalet, at lade ham detage på et færdselshold, som gælder socialisering på offentlige steder. Netop socialisering var noget vi brugte rigtig meget tid på, da han var lille, og som han løbende kommer igennem. Det kunne være rigtig sjovt, at se, hvordan han vil reagere på en bytur eller en tur med toget sammen med 10 15 eller 20 andre hunde. Som man måske kan forstå, så er det her andet end frem, tilbage, højre og venstre vendinger, samt et spor engang imellem. Jeg hopper ihvertifald på vognen, da jeg som sagt er sat af holdet i PH. Danny skal nemlig ikke mangle træning og hundekontakt.

Hurra for at andre skorstene ryger :-)