torsdag den 31. maj 2012

Godt og skidt

Gode gamle Rino har haft det skidt i dag. Han har den sidste uge været på smertestillende, men i går opdagede jeg lige to styks piller på gulvet, som han havde fået spyttet ud uden at jeg havde set det. Om det er årsagen til at han faldt sammen ved middagstid, ja, det må guderne vide. Han begyndte at slingre og havde lidt manglende kontrol over bagparten. Jeg skyndte mig straks, at give ham dagens piller som hjalpe ham godt efter et par timer. Puha! Jeg kan ikke lade være med, at spekulere over om det er hans spondylose der er ved at vokse sammen nu. Da han fik taget billeder af ryggen for et par år siden, havde han en begyndene sporndylose såå..... Jeg ved fra Namba der havde en grim spondylose, at det kan være smertefuld i den periode sammenvoksningen står på. Der er kun et ting at gøre, og det er smertestillende eller aflivning. Aflivning synes vi dog ikke han er klar til endnu. I eftermiddags lagde jeg mig en times tid, og hvem sprang let og elegant op i sengen. Rino. Det kunne for mig godt tyde på, at han har haft smerter tidligere i dag. Jeg er meget spændt på, at se hvordan han tager svømningen i morgen. Lige nu er han sig selv igen, men vi ved jo godt hvilken vej det går med en 12½ år gammel hund, der tidligere i livet har været mishandlet.




Billederne der belv taget for et par år siden. Man kan på de nederste lændehvivler se en begyndende sammenvoksning.

Danny har til gengæld hygge sig. Han har nemlig været på en lille cykletur ude på vejen. Det var første gang han prøvede det, og han tog det rigtig flot. I starten havde han lidt svært ved at forstå, at han skulle gå om på den anden side af cyklen i det øjeblik vi satte i gang, for så at gå tilbage til grundstillingen når vi stoppede.

Til træning fik han rigtig ført sig frem på hans flotte bagpartsvendinger. Ok vi har altså også trænet det godt i forbindelse med plads under vendingerne både forlæns og baglæns.
Desuden lavede han et par flotte fremadsendelser med kraftig og vedvarende halsgivning.

Jeg gik spor med ham i går, og der synes jeg, at jeg har fået et lille problem. Han går fint spor med et godt tempo uden at det går for stærkt, så det har jeg fået hold på. (tidligere lå jeg nærmest vandret efter ham) Når vi er nåede et godt stykke ud på sporet er det som om, han kort slipper koncentrationen, og lige skal kigge sig omkring. Derefter genoptager han igen et flot søg. Jeg varierer længden og genstandene samt deres antal fra gang til gang, men i enden ender det altid med leg. Det kan også ske midt på sporet, hvis jeg har lagt en bold eller skin. Nogle gange bliver han belønnet med guffer i stedet for leg, men selvom vi leger på sporet er han hurtig i gang igen. Nå, jeg finder nok en løsning sammen med min træner, men hvis I har nogle idéer så kon endelig med dem. Jeg sortere selv det som jeg kan bruge.

tirsdag den 29. maj 2012

Bidetræning

Danny er glad for træning, og han er meget glad for bidetræning. Jeg har en lang periode arbejdet med hans stress omkring bidestyret, og hvor der var andre hunde til bidetræning. Det går nu så godt, at han ikke lader sig stresse op, men hans glæde og lyst er ikke til, at tage fejl af. Han kan sagtens dække af ved siden af arbejdende hunde lige op ad c-banen.





I dag arbejder vi mere med passiv slip. Han er ikke så glad for at slippe, men også her er det blevet meget meget bedre. Så længe vi kan se en fremgang fra gang til gang er det ok for mig. Vi har ikke noget, som vi skal nå til et bestemt tidspunkt, udover fortsat at træne på Dannys præmisser og glæde.
Jeg tror nemlig på, at foregår det i hundes tempo bliver resultatet bedst, selv om det måske tager lidt længere tid.

At billederne her har en sort kant foroven og forneden skyldes, at de er klippet ud af en video, som af en eller anden grund havde støj på, hvergang jeg forsøgte, at lægge den ud her på bloggen.


tirsdag den 22. maj 2012

Rino's stunt

Torsdag eftermiddag kom gode gamle Rino løbende ned igennem vores lange gang og ud i entreen. Her tog han en brat drejning til højre, med det resultat, at hans bagpart lavede en grim udskridning til venstre, hvorefter Rino faldt med et brag ned på højre side alt i mens han stadig stod på forbenene. Det var tydeligt at se, at det gjorde ondt på ham, men eftersom han igen gik pænt gjorde jeg intet. Det er nogle af de ting, som man kan komme ud for med en hund, når man har glatte gulve. Et hændelig uheld, hvor Danny for en gangs skyld slet ikke var i nærheden.
Fredag gik også fint. Han var som han plejer ude og svømme, og han gjorde det rigtig godt. 350 m på 13 minutter med flere små pauser.
Lørdag morgen havde han det også ok, men omkring lufte turen ved middagstid haltede han. Om eftermiddagen havde han problemer med, at løfte benene da han gik i drivhuset. Det vil sige, at da løftede det ene ben, sank han sammen på det andet. Nu blev jeg for alvor bekymret, for jeg kunne godt huske hans kollaps i november, og jeg frygtede det samme var på vej igen. Jeg gav han smertestillende, som hjalp ham lidt. Senere på dagen slingerede han betydeligt mere end han plejede, så jeg smed en SMS afsted til hans ledmanipulatør. Svaret jeg fik søndag aften var, at han kunne komme til mandag eftermiddag. Puha nogle lange timer - jeg har det sgu ikke godt, når der er noget galt med mine drenge.
Mandag formiddag var begge drenge inde til vaccination og helbreds tjek. Danny var jo i fin stand, og vi fik denne gang talt hans tænder. Til opdrætterens orientering kan jeg fortælle, at han har en hel mundfuld, med det antal der skal være, hverken for mange eller for lidt. Rino var meget stiv og øm i kroppen, men det tror jeg efter det fald, og så er han jo en gammel dreng på snart 12½ år. Vi opdagede at hans ene tå virkede forkert, som om han var trådt på den. Det kan ingen af os dog mindes, at vi har gjort, så han blev sat på gigt smertestillende medicin i 10 dage. Dyrlægen som ikke var vores egen vil meget gerne have et røntgenbilled af hans tå, og skal vi det, skal hans skelet også fotograferes. Det er vi nu ikke særlig varm på, for efter min mening skal man ikke bare røngtenfotografere, hvis ikke det er pine hammerende nødvendig, og slet ikke med en gammel hund.


Om eftermiddagen var Rino en tur hos Lone for, at blive rettet. Lone kiggede også på hans tå, som hun mente kunne skyldes hans smerter i bagparten. Han har på grund af smerterne lagt vægten meget over på forparten. Retter tåen sig igen, har det været en overbelastning, hvis ikke har han måske siddet fast eller det kan være forandringer i tåen. Selve skaden efter faldet var ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Rino fik løsnede lænden som var låst og han fik rettet bækkenet, hvor han var mest skæv i venstre side og en lille smule i højre side. Hans højre side har altid været svag mens vi har haft ham. Videoen viser behandlingen og Rino har intet i mod den. Han er faktisk meget glad for Lone, som han har mødt, når han har været til svømning. Lone svømmer også med sine hunde. Nu må vi se tiden an om det har hjulpet. Det er bare svært at få et reelt billede, når dyrlægen har ham på smertestillende medicin. Et er dog sikker han går pænere end før han blev rettet, så vi håber....

søndag den 13. maj 2012

På spor næsten uden line

I går havde jeg besøg af T. P, som er en meget erfaren hundefører. Vi talte blandt andet om spor, og hvordan man kunne se om hunden virkelig kan gå spor. I dag var jeg så ude og prøve det efter. Selv synes jeg, at det gik rimelig godt. Ja, jeg kan efterfølgende se, at jeg laver et par fejl. Da jeg havde lagt det sidste spor, og var på vej tilbage til bilen, kom der en løs meget ung schæfer styrtende indover marken. Der hvor han kort forlader sporet, var der hvor hunden krydsede henover sporet. Han fandt dog selv tilbage, da jeg kaldte på ham. (ved at jeg skulle have sagt nej, da han forlod sporet)


Det er første gang, at jeg har givet ham den afstand mellem os. På nedenstående video er der mere end to gange søgeline mellem os og linen er 10 meter. Jeg har for at bremse lidt af hans hastighed lagt nogle guffer ud i selve sporet. De ligger der, hvor han stopper op men ikke markere. Danny plejer at have meget travlt, når han går spor, men han har endnu ikke mistet nogle genstande.






onsdag den 9. maj 2012

En glad gammel dreng

I formiddags var gamle elskelige Rino med en tur på stranden. Åh hvor han nød det. Han løb glad frem og tilbage, bare ikke da jeg tog mobilen frem for at tage de små videoer af ham. De er ikke lige gode, men jeg har valgt, at lægge dem ud alle fire til ære for han tidligere madmor, som fast følger ham her på bloggen.





Som det kan ses på videoerne er han en gammel og noget stivbenet dreng, men en stor livsglæde. Rino var så glad for turen, at han ikke ville ud af bilen, da vi kom hjem. Jeg blev lidt bekymret for om der igen var sket noget med hans bækken, men han ville bare på stranden igen - så måske i morgen min dreng. Inden han fik lov til, at komme ind i huset, fik han lige spulet sandet af i lunken vand. Det løftede lige hans humør igen, da han ikke fik lov til at blive i bilen.

Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke har begge drenge med på samme tid. Det har jeg ikke fordi det er vigtig at de får alene tid med os. Desuden er Danny lidt voldsom i legen, hvilket  til tider kan være for meget for Rino. To hunde er jo ikke så ringe endda, da det er lig med dobbelt motion - nå ja så næsten :-)





Her blev også taget nogle få billeder med mobilen. Hvilken en der er bedst ved jeg ikke rigtig, gør du Maj - Britt??