fredag den 26. oktober 2012

En forkælet dreng

Danny har til svømning for første gang i lang tid. Hold da op hvor han nød det. Har er vist det man kan kalde en rigtig vandhund. Alligevel var han pokkers lydhør i dag. Der var ingen grund til, at binde ham, da han skulle spules ren, og han satte sig pænt ned og ventede på, at jeg åbnede døren. Han havde tid til at vente på, at komme op i bassinet. Jeg blev lidt i tvivl om det  nu var den rigtige hund, jeg havde fået med :-)

Efter svømningen kørte vi en tur ned til Havdrup til Kenjan, hvor jeg købte en boldkanon. Tanken er, at når jeg træner så meget alene, at jeg så kan belønne knægten, når han løber væk fra mig på kommando. Eksempelvis i fremadsendelser og ronderinger. Den vil også være god på døde genstande, som han endnu ikke vil gø på - endnu. Så længe det er bolde eller små bidepølser går det fint, men prøver jeg med en jakke fatter han ikke en meter - endnu.


Det sår Danny pådrog sig sidste weekend heler også rigtig godt, og så man kan se på billedet, så er det næsten helt lukket. Han skal være på penicillin til og med søndag. 
Egentligt troede jeg ikke, at han måtte svømme med sådan et sår, men det havde ikke noget at sige.


Knægten og jeg får en lang dag i morgen. Man skulle næsten tro, at han ved det for han er allerede gået i seng, og jeg mener i seng. 

Godnat min dreng og drøm sødt :-)

torsdag den 25. oktober 2012

Spor på asfalt

Jeg har tidligere, mens vi stadig havde gamle Rino, lagt mærke til, at Danny søgte hans spor, hvis Rino var den første hund der kom ud. Det ville jeg prøve og udnytte i dag.
Jeg gik først selv en tur ned i vores lille skov, der bare er en højderyg. Her lagde jeg fem genstande ud langs hele ryggen. Bagefter gik jeg en anden vej hjem, hvor jeg tog Danny ud. Det spor jeg havde gået var altså helt frisk. Danny begyndt straks at søge, og modsat normen opmuntrede jeg ham denne gang til, at blive ved med at søge. Han søgte med næsen helt nede i asfalten hele vejen tilbage i sporet, krydsede vejen hvor jeg havde gjort det, og gik op i skoven ad samme sti, som jeg var gået ned ad.


Oppe på højderyggen dækkede jeg ham af, og lod ham søge frit. Han fandt meget hurtig genstandene, men havde desværre ikke roen til at markere dem før han var videre til den næste, lige med undtagelse af den sidste. Da jeg gik hen til den pågældende genstand kom markeringen prompte. Her har vi mere at arbejde på, men jeg tror også at det kommer i takt med, at han bliver mere moden og får mere ro på sig.


De genstande jeg havde lagt ud var en træklods, en snor fra en bold, to forskellige læderlapper og en bold. Bolden havde jeg lagt længst ude, i håb om, at det blev den sidste genstand han fandt. Den blev næst sidst, da han i sin iver sprang en over, som han dog markerede for til slut.


Lidt dårlig billede, men her er knægten glad og tilfreds, og vi er nu på vej hjem igen. 

Lige nu sover ham, men lidt senere går vi også en lille tur omkring søen. Han virker mærket af penicillinen og ikke helt på toppen, og alligevel vil han gerne arbejde - en ting som han er født til.

onsdag den 24. oktober 2012

Vildbassen


 Det går af og til temmelig vildt til, når Danny og Jack leger i skoven. Forleden dag løb de og legede på skansen, og pludselig lød der et højt piv fra knægten. Da han fortsatte turbofarten tænkte jeg, at det ikke var noget. Om aften kunne jeg godt se, at han havde noget snask i pelsen, men troede egentligt, at han havde fået det, da de roede rundt i skovbunden. Det er nemlig ikke første gang. Da det næste morgen var endnu mere snasket, måtte jeg altså lige kigge. Jeg rensede det og nedenunder fandt jeg et cm stort  og 4 mm dybt sår. Der var gået betændelse i det.

 Dagen efter så såret sådan ud, så jeg ringede til dyrlægen, og knægten fik fik penicillin. Det væskede meget selv om jeg rensede det to gange dagligt.


På billedet er kan man se, hvordan det er lukket af pus og væske. 


Efter rensning på anden dagen, er det begyndt og hele op. I dag, på tredje dagen ser det rigtig pænt ud. 
Ærgerligt nok er Danny noget sløvet af penicillinen på en måde, som mine andre hunde ikke har været. Det er helt normalt for nogen hunde. Det nævnte jeg for dyrlægen, da hun ringede til mig for at høre til knægten. Sødt ikk?

Da Danny ikke skal nå noget til nogen bestemt tid, så holder vi fri for træning. Vi har dog været ude på nogle små spor, hvilket han elsker. I stedet har vi lavet noget aktivering her hjemme, da han ikke er helt på toppen. Det kan være med hans aktivitetscenter, det kan være high five, bukke øvelser, snurre rundt osv. Det er alt sammen noget han kan lide. 

Desuden har han i dag hjulpet farmand med rensning af havedammen. Bare han kan være tæt på er han godt tilfreds.

fredag den 19. oktober 2012

AD og HD status.

Endelig kom Danny's resultat på hans albuer og hofter. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde ønsket et bedre resultat på hans hofter. Han fik C på den venstre hofte og D på den højre. Dermed er hans HD status D.


Til gengæld er hans albuer meget fine, og her fik han et flot 0, som er det bedste.



Når det skal være, må hunden hellere have en dårlig hofte fremfor dårlige albuer. Det skyldes at den lægger 70 til 80% af kropsvægten over på forparten. 
Jeg har to gange før haft hund med D hofter, så det i sig selv skræmmer mig ikke, da hun blev 11 år.

Hvad så nu?? Tja.... Umiddelbart vil jeg sige, at han skal fortsætte som hidtil, men jeg har da leget med tanken om, at han skulle noget helt andet, hvis han fik så dårlig en status. Nemlig Rally. Rally er ikke så hårdt som brugstræning, men knægten elsker bare at fange "forbryder" Desuden har jeg flere gange fået af vide, at Danny er for lydig, hvilke vil være et kæmpe plus i Rally. Rally er lydighed på højt plan med vendinger, dæk, slalom og mange andre lydighedsøvelser. 

Hvad siger I?? Skal han fortsætte eller skifte spor??

tirsdag den 16. oktober 2012

Klubmesterskabet.

I lørdags hvor det regnede i lårfede stråler stillede vi op til klubmesterskabet i PH. Egentligt forstod jeg ikke rigtig, at de ville have, at jeg skulle stille op, da jeg og ikke hunden stadig har nogle huller omkring programmet. Det korte af det lange er, at vi blev nummer tre ud af tre hunde. Det er jeg nu godt tilfreds med. Danny gik fint i de ting, som vi havde trænet, men det mærkes stadig at han er umoden og mangler ro på mange områder.

Bane 1.
Vi lagde ud med lineføring, som gik meget godt. Han er bare noget urolig i line, men gik hvor han skulle og fulgte pænt med rundt i sving og vendinger.

Fri ved fod gik han bedre.

I sporet solgte jeg de første 20 meter, hvorefter han gik et kanon spor med en flot markering. (havde temmelig mange sommerfugle i maven)

I Apporten har jeg længe haft problemer med ham, men han er kommet godt igen. I øvelsen løb han nogle meter forbi mig, hvorefter han satte sig på plads. Han skulle sidde foran.

Bane 2.
Skov rundering har vi aldrig prøvet. Vi har dog lavet en del fremadsendelser, med halsgivning. Da jeg kom ud til posten spurgte jeg dommeren, hvad jeg skulle i øvelsen. Her fik jeg kun af vide, at jeg havde en baglinie og en venstre flanke. Derfra skulle jeg gå ned igennem krattet til vi fandt figuranten.
Da jeg ikke vidste bedre lod jeg ham søge omkring mig, mens jeg gik langsom zig zag ned til figuranten. Han fandt figuranten, men var nogle lange sekunder om, at give hals. Da dommeren kom ind i krattet kunne jeg godt mærke noget muggeri, og på vej tilbage til bilen, følte jeg nærmest en bebrejdelse over jeg ikke vidste bedre. Jeg fulgte tilbage med en af de ældre medlemmer, der nærmeste skældte mig ud over, at jeg ikke havde læst den grønne konkurrencebog, hvilket jeg har gjort temmelig mange gange. Et er teoretisk og noget andet er praktisk!!!

Bane 3.
Her var samme dommer som på bane to. Efter et par timers pause, var det vores tur som næstsidst.

Spring. Jeg havde først et par dage inden lade ham prøve springet på grund af hans unge alder. Vi fik to forsøg. I det første løb han bare udenom, men i det andet forsøg sprang han, men fik ikke hele bagparten med over, så han hang i lysken, hvor jeg lige måtte give ham et skub. Herefter kom han ned af det 150 cm høje spring og satte sig, som han skulle.

Halsgivning gik også ok. Han gik fint i gang på kommando, men for hver glam hoppede han et lille stykke ud fra grundstillingen.

Langtidsafdækningen syntes jeg selv gik rigtig flot. Han lagde sig med det samme. Godt nok lidt skævt, men han blev liggende mens jeg gik i skjul. Da tiden var gået kom han pænt ind.

I bid med stokkeslag var han ikke helt opmærksom på figuranten, men det var også over en større afstand end det, som vi hidtid har trænet. Desuden kan jeg godt været lidt i tvivl om, at han overhovedet kunne se figuranten på grund af en mindre forhøjning i terrænet. Efter to anråb og to stop manden kom han afsted. Da han bed første gang gled han af. I andet bid sat han der, men han ville ikke slippe på passiv, som han ellers plejer. Jeg fik figuranten afvæbnet.

I bid med skud, var jeg jeg helt lost. Vi havde aldrig prøvet det før, og dommer var temmelig mut og sur på mig. Jeg var efterhånden også ret ligeglad og træt.
Danny var til gengæld tændt og strøg afsted, da han blev sendt ud. Jeg glemte at gå i skjul og Danny slap igen ikke på passiv. Til sidst gik jeg bare ud og hentede min dreng.

Da vi var færdige satte jeg Danny ud i bilen. Derefter sagde jeg farvel og kørte videre i dagens tekst. Jeg har i dagene op til mesterskabet været noget ophæng. Vi har dagen inden skiftede vores campingvogn ud med en lidt større, og den skulle vi have til Sverige i lørdags. Egentligt havde jeg slet ikke tid til, at være med til klubmesterskabet, men jeg ville gerne se, hvor vi lå i forhold til en kåring. Jeg er ikke i tvivl om, at Danny kan bestå, men jeg har stadig noget at lære omkring øvelserne. Derfor er jeg godt tilfreds med resultatet som nummer  tre og de 78 point.

Jeg havde på det tidspunkt, hvor jeg kørte ikke fået resultatet, så jeg ringede til en af de andre for at få det. Her fik jeg bekræftet, at dommer havde været sur på mig i det vedkommende fortalte mig, at dommer havde sagt, at jeg spildte hans tid på grund af min uvidenhed omkring programmet. I det tilfælde hvor dommer også er klubbens formand, bør han også være mere interesserede i, at nye og uerfarne men interesserede hundefører får noget hjælp. Her er træning med hjælp, men bare ikke en, synes jeg målrettet træning mod kåring. Jeg troede, at jeg vidste det jeg skulle, men nej.

Jeg kan kun sige, at jeg har lært en del i lørdags, hvilket jeg har været meget glad for. Jeg ved nu, hvad jeg skal arbejde med. En af tingene er helt klart udslag i rundering. En anden ting er en færdig pudsning i bid med anråb og dækning samt alle de andre øvelser.

Senere på lørdagen kørte vi til Sverige, hvor vi fik vognen indrettet. Det har regnet de sidste dage, men Danny har trods det været i skoven og leget med Jack. Vi har været på træningspladsen og trænet lidt udslag. Han er begyndt at forstå, hvad det er han skal, så vi klør bare på. Det kan kun blive bedre med tiden :-)


torsdag den 11. oktober 2012

C Træning.

Danny og jeg er netop kommet hjem fra træning i schæferhundeklubben. Når vi træner i schæferhundeklubben er det fordi, at de har en del socialtræning, som har været rigtig godt for Danny.

I dag lod jeg ham få et bid i klubben, da vi deltager i klubmesterskabet i PH på lørdag. Jeg fik fortalt figuranten, hvordan vi gør i PH, så det gjorde han. Da han løb frem fra det mørke skjul og kom Danny truende i møde fór Danny frem, men da figuranten begyndte, at råbe meget voldsom af ham, vendte Danny omkring og løb halvvejs tilbage. Han overvandt dog frygten og satte efter figuranten, hvor han bed sig fast i ærmet. Her fik han to meget hårde stokkeslag, som ikke generede ham. Herefter vandt han glad og stolt ærmet, som han kom hen med til mig.
Da han bakkede første gang, gentog vi forløbet engang til. Desværre med samme resultat. Han bakkede da der blev råbt meget kraftig af ham.

Vi snakkede lidt frem og tilbage, og blev så enig om, at prøve en anden figurant. Her gik det rigtig godt, men det er også en figurant han har været på tidligere med succes.

Da der var flere nye ting, som han ikke havde været udsat for, nemlig at bid i mørke, skygger og råben, samtidig med, at han er i den tredje kritiske fase, mente figuranten, at han bare skal have tid og træning under de forhold. Desuden fik jeg af vide, at mange hunde laver samme nummer med at trække sig, men også at en del af de hunde ikke går frem igen, som Danny gjorde.

Preben mente måske nok, at han bakkede fordi han får for meget kærlighed og omsorg i det daglige. Her vil jeg mene, at kærlighed kun skaber bånd, fældesskab og tryghed. Det andet handler om drifter og selvtillid???

I skrivende stund har knægten fået et godt måltid mad, og ligger nu for mine fødder og snorker. Åh hvor jeg dog elsker ham min skønne dreng.

tirsdag den 2. oktober 2012

Gennem mudder og sump.

Ind imellem holder vi en fridag fra den egentlige træning. Det bliver kun til lidt lineføring, sit og dæk på vores lufte ture. Det kommer helt af sig selv, da Danny meget gerne vil tilfredstille os på bedste vis.


I går var vi på tur i en anden skov, som vi ikke tidligere har været i. Turen startede ved krølletræet i løvskoven, hvorefter vi kom over i fyr med mos i skovbunden. Det er et ideelt sted og lægge spor ud. Det bedste af det hele er, at skoven her ejes af Göran's (lejrchefen her på pladsen) kone Gunnel's familie. Så er der en chance for, at vi ikke bliver truet på livet igen. 


Mens vi gik og drengene hyggede sig, skulle vi lige et smut ind imellem træerne. Her havde Göran begravet sine fire tidligere schæfere Kark, Warro, Ceaser og Flax. Flax er den eneste af hundene, som vi har kendt. 
Jeg må indrømme, at jeg fik en klump i halsen og blev noget rørt, da jeg stod der på stedet. Minderne om mine egne schæfere Namba og Rino væltede ind over mig igen. Puha....


Videre gennem skoven gik det, og vi kom ud til et åbent stykke med unge birketræer. 


Vi krydsede over det åbne stykke gennem mudder og sump og kom ned til en dejlig sø.




Drengene nød at løbe rundt selvom de flere steder sank i til maven. 


Vi kom igennem et meget forskeligt  bevoksning der blandt andet omfattede eng, blåbær. Selv på denne tid af året lykkedes det mig af få samlet et par håndfulde søde, små og meget smagfulde blåbær. Danny løb for det meste lige omkring mig, så jeg tilbød ham at smage. Det var nu ikke noget for ham.


Efter en lille kilometer gennem det noget besværlige område fik vi atter fast grund under fødderne, og Danny satte tempoet op.






Nede ved søen fik drengene skyllet skidtet af, så nok var de våde men rene, da de igen kom op i deres biler. 


Vi sluttede den dejlige og lange skovtur af med et stykke knækbrød med ost og en kop kaffe hjemme hos Göran og frue. 


mandag den 1. oktober 2012

Trusler på sporet


Jeg har købt en schweissline til Danny. Ja, det er jo ikke fordi, at han mangler liner, men når vi går spor i de svenske skove, er jeg lidt træt af, at linen indimellem sætter sig fast i skovbundens mange stubbe og grene. Desuden er jeg træt af, at linen vikles omkring mine ben, så jeg kan falde. Det skulle eftersigende kunne undgås med en schweissline, så det skulle naturligvis prøves. Linen blev taget i brug i går, hvor Harry igen havde lagt et spor. Det gik fint lige indtil Danny fik færd og lagde fra. Linen gled ganske enkelt ud af hånden på mig, og afsted henad sporet gik en glad dreng.  



Da jeg den sidste uge har været og stadig er på penicillin på grund af lunge- og mellemørebetændelse, havde jeg lidt svært ved, at løbe knægten op, men det gjorde Preben. Jeg bad ham derfor, at fortsætte sporet i stedet for mig, hvilket han gjorde. Det kom som en overraskelse for Preben, hvor hårdt han egentligt trækker, når han har færd. Selv med Preben lavede han nogle flotte markeringer på de fem genstande. 

Da der stadig var mere krudt i drengen, kørte vi over på den mark, hvor vi tit har lagt spor. 


Her var der frisk vind.


Mens jeg sat og ventede på sporets alder, gik Preben og Harry ud og kiggede på andre muligheder til spor.


Vi har blandt andet talt om, at ligge sporet over en stendige.


Da vi var færdig med sporet, og var på vej tilbage til bilen, kom en rød volvo 740 eller 940 racende ind på marken, og en (undskyld udtrykket) kælling trådte ud af bilen. Så skal jeg lige love for, at vi fik en skideballe så stor. Vi skulle fandme forlade den mark omgående for der var jagt fra 1. oktober. Hertil svarede vi , at det først var dagen efter, hvortil hun råbte, at hun ville ringe efter nogle der kunne fjerne os fra marken med det samme, ellers kunne (ville) vi blive skudt en kugle i hovedet!! 

Vi har så efterfølgende fået af vide, at hun er skingrende skør, men jeg bryder mig absolut ikke om trusler på livet!!!