Ud med en Dame

Igen i dag var vi ude på spor, og vi havde den smukke grå Dame Lexi på fem år med. Lexi har aldrig gået spor tidligere. Danny hilste på hende for første gang i går, og han var meget interesseret i hende og ville meget gerne lege. Det fik han lov til i dag, mens vi ventede på sporet. Som billederne viser kom de fint ud af det med hinanden. De skulle dog lige se hinanden an først, men så.....

Jeg er endnu ikke stødt på nogen hunde, som Danny ikke kan med. Det er lige meget, om det er store, små, unge eller gamle hunde, så er han bare så sød ved dem. Derfor er det lidt svært at forstå, at mange i Danmark ikke engang vil lade Danny hilse på, når de kan hilse på andre hunde. Dem om det!! Danny har flere lege kammerater på træningspladsen og i Sverige.

Danny gik igen en pænt spor og markerede flot. Det var som sagt første gang, at Lexi skulle gå spor. Jeg synes, at hun klarede det godt. Godt gået smukke :-)

Da Danny og Lexi havde gået spor, tog vi videre i skoven, hvor vi stødte til Jack, der allerede havde været ude på tur.

Sammen gik vi en lille runde, så hundene kunne få lov til at lege. Der findes ikke noget bedre end en flok schæfere sammen, når de kan enes. En i hver farve. Grå , sort og sort/brun. 

Vi kom forbi dette meget smukke sted. Her burde der ligge et lille hus til Madam Bæk og co. Vi har flere gange set hjorte, når vi har gået her med drengene. 7-9-13 ingen af drengene har sat jagten i gang, selv om de havde muligheden og færten af dyret. 

Dygtige drenge :-)

Uvejsomt terræn

Efter et par dage med styrtregn, blev der så meget ophold i vejret, at det var nogenlunde til, at stikke hovedet udenfor teltet. Dermed er det ikke sagt, at knægten ikke havde været ude, for det havde han, men træningsmæssig blev det ikke til det helt store. I går sidst på dagen, var vi lige et smut forbi klubben i tørvejr. Her gik vi fri ved fod, lavede lidt rundering og legede. 

I dag var vi i skoven, hvor vi gik spor. Mens Harry lagde sporet, lavede jeg noget kontakt og ro med Danny. Roen er noget af det, som vi skal arbejde meget med i øjeblikket. For pokker han har svært ved det. Det er så han dirre, når han ved, hvad der venter. Så begynder han, at stå og galpe op ad os. Derfor blev han belønnet, hver eneste gang han klappede i. Til sidst kom han bare med minipølsen, og jeg lavede sit henholdsvis dæk samtidig med, at jeg svingede den for næsen af ham. Det er en øvelse, som vi trænede meget, da han var i puberteten med succes.

Ok, han havde også på det tidspunkt rendt toppen af hans iver af. SÅ er han meget nemmere at snakke med. Vi skulle gerne der hen, hvor han kan bevare roen, også selv om han lige er lukket ud af bilen.

Som sagt lagde Harry spor til knægten. Jeg fik af vide, at han havde sat et mærke i gruset ved sporets start. Her dækkede jeg Danny af, og skiftede førelinen ud med sporlinen. Jeg vidste ikke helt, hvilken retning vi skulle på det tidspunkt, men det gjorde Danny. Han var ikke længe om, at søge sporet op,

og huhej hvor det gik ind imellem træerne. Det første stykke gik rigtig fint men nogenlunde jævnt underlag, 

men så skal jeg lige love for, at vi kom ud i noget uvejsomt terræn. Der var bække og grøfter der skulle krydses, der var dybe hjulspor fyldt med vand, der var meget glatte kviste og en halv million små birketræer, som slog op om benene, og hvor linen hægtede sig fast. Men Danny, han søgte bare derud af, med mig balancerende bagefter. Pludselig markerede han midt i hele herligheden, og jo, han havde ganske rigtig fundet en genstand (bideskind) og glad var drengen. Vi kom i gang igen, men der var det som om han tabte sporet. Harry, der gik bag ved sagde, at jeg skulle give ham fuld line, hvilket jeg gjorde. Da Danny efter kort tid fandt sporet igen, havde jeg meget svært ved at følge ham i det uvejsomme terræn, og bedre blev det ikke, da jeg fik viklet linen omkring benene. Stille og roligt gik det videre, men til sidst var terrænet så ufremkommeligt, at jeg blev nød til at slippe linen, hvis jeg ikke skulle falde. Danny fortsatte sporet, og Harry fik fat i linen kort før vi igen var oppe på en grusvej. Her overtog jeg igen knægten, som gik et meget flot spor til ende i gruset.

Harry, der er en erfaren spormand, var meget tilfreds med Dannys spor, og jeg skal nu heller ikke klage - det skulle da lige være over terrænet, som bestemt ikke var forenenligt med min Menière. 

Da vi var på vej hjem, kom Göran kørende med Jack. Vi vendte derfor bilen, så drengene lige kunne få hilst på hinanden igen.

 Vi gik sammen den lille runde, hvor drengene tog den helt store tur gennem skovbunden. Hvis Danny var træt, ja så viste han det ikke. 

Tak for endnu en dejlig trænings dag :-)

Varme maver

Danny var så heldig, at jeg kom i nærheden at et par friske og varme lamme maver. Han er i forevejen rigtig glad for kallun, men det her var det helt store hit.

AD HD

Så kom dagen, hvor Danny skulle røngtenfotograferes for HD og AD. Vi havde tid allerede kl 9.30. Et hæslig tidspunkt at køre til Hellerup på, da der er rigtig tæt trafik ind ad motorvejen.

Vel ankommet gik jeg ind på klinikken, for at se om jeg kunne tage ham med ind. Jo jo jeg skulle bare hente ham. Vi gik direkte ind i røntgenrummet, hvor Danny straks sprang op på røntgenbordet, som var temmelig levende. Det generede dog ikke knægten, der hurtig fandt balancen. Jeg tog ham ned, da han skulle bedøves på gulvet, men inden da..

blev hans papir tjekket efter. Derefter fik han bedøvelsen.

Der gik ikke mere end et minutter før han dejsede omkuld.

Puha, jeg kunne ikke lide og se ham ligge der. Jeg havde Rino i frisk erindring, da han også lå på den måde, lige inden han fik den sidste sprøjte.

Efter Danny var gået omkuld blev jeg sendt udenfor døren, mens optagelserne stod på. 

Mellem optagelserne fik jeg lige et hurtig kig til ham. Jeg beklager at nogle af billederne er rystede.

 

Men han lå på bordet fik han klippet klør, renset ører og tjekket tænderne som var fuldtallig og meget fine. Til slut fik han en sprøjte til at vågne op på,

hvorefter han blev lagt ned på gulvet på et tæppe. 

Han var længe om, at komme nogenlunde til sig selv.

Han reagerede på hans navn, når vi kaldte på ham.

Men dejsede hurtig om igen. Efter halv anden time var han så meget på benene, at vi kunne køre hjem.

Vel hjemme og en lille tissetur havde han stadig ikke helt kontrol over sine ben.

Han havde svært ved at holde balancen, men virkede samtidig lidt utryg ved at ligge sig ned. 

Her til aften har vi været ude og gå en lille tur og han har fået lidt kallun at spise. For lidt siden kom han med sin lille kong og ville lege. Det gjorde vi så, men han blev hurtig træt igen.

Jeg har fået hans røntgenbilleder, men den får I ikke af se før vi har den endelige status på hans hofter og albuer. Vi har en idé om, hvor han eventuelt ligger, men resultatet - ja vi må vente.

Video fra 25 maj 2012

Meget er sket siden da :-)

To skridt frem og et tilbage

Sådan kan det godt føles lige nu. Danny HAR lært tingene, men øh... har han nu også det?? Lad og tage en ting som apporten. I starten lod jeg ham komme ind i grundstilling med apporten, og det gik kanon godt. Da jeg så fandt ud af, at han skulle sidde foran og aflevere, hvis han skal have en færdselsprøve senere, så rettede jeg øvelsen. Det gik også rigtig fint. Men nu fatter han nærmest ikke, hvad en apport er..... grrrrr. Han er blevet rost og vi har leget som belønning.

En anden øvelse er afdækning, hvor han har været hurtig nede. Desuden har han kunne blive liggende, men nu... skal jeg dække og blive liggende??

Man siger gerne, at de fejl hunden gør, er fører fejl men her er jeg sikker på, at jeg gør det samme som altid.

Hans spor kørte også rigtig godt lige til weekenden i Sverige, hvor han skulle gå på et fremmed spor, som Harry, en svensk gut havde lagt. Nu skal det lige siges, at Harry er en erfaren schæferhundemand, der har trænet mange svenske sporhunde. Det blev lagt som en slange der snor sig og havde en alder på ca. 45 min. Opsøget og de første to buer gik bare derud af. Dog missede han en genstand og markerede den anden. Den sidste halvdel af sporet - jamen hallo, knægten gik helt i stå. Ok det var også i en kraftig modvind, men han havde gået fint i den første bue i modvind.

Efterfølgende snakkede jeg med Harry, som mente, at jeg havde trukket ham af sporet, der hvor det gik galt, men jeg så ingen søg, og Danny gik den modsatte vej. Allersidst i sporet fik han dog færten igen, og han fandt den sidste genstand som han markerede med lidt hjælp. Så alt i alt fik vi en positiv afslutning på det spor. Han har været godt til at markere genstande af sig selv. Men sikke en gang l...!!

Dagen efter tog vi i skoven og lagde spor. Underlaget var blødt mos, grene og træstube. Her er jorden sur, hvis man skal dømme efter vegetationen. Også denne gang lagde Harry sporet. Her var starten på skovstien af grus, som straks gik over i græs og en meter senere mos resten af sporet. Der var udlagt en genstand og bidepølsen til slut. Sporet alder var denne gang en lille time.

Mellemtiden blev brugt på rondering, hvor figuranten var gemt ca 30 meter inde i skoven. Danny så ikke Harry gå ind og gemme sig, men da han blev lukket ud, var han slet ikke i tvivl om, hvad han skulle. I PH er jeg blevet bedt om, at arbejde lidt mere med ro på drengen, så det gjorde vi også her. Selv om han var fri og på vej ud, fik jeg ham kaldt tilbage og dækket af. Han lå og dirrede af iver, hvilket gør at han ikke slapper af. Til sidst fik han dog så meget ro på sig, at han tog kontakt til mig, og i samme øjeblik sendte jeg ham afsted. Danny brugte lidt tid med at søge, men så lød der en lang og kraftig glammen. Yeah han var fundet. Inden jeg nåede derind, kom en stolt Danny løbende med bolden i munden. Øvelsen var tilfredsstillende.

Efter ronderingen fik Danny lov til at løbe lidt rundt i skovbunden, hvor der ikke var lagt spor. Han lagde sig ned, og havde fuldt overblik. Der er ingen tvivl om, at Danny nyder de svensk skove lige så meget som os.

Da tiden var inde, gik vi ud til sporets start, som var et skrabemærke i jorden. Som på alle spor dækkede jeg Danny af - eller rettere han gør det selv. Førerlinen blev skiftet ud med en ti meter søgeline. Da han fik kommandoen søg spor var han ikke længe om at komme i gang. Tju hej hvor det gik ind imellem træerne, over stubbe, højre og venstre. Han gik bare så dybt og effektivt af det opvejede det elendige spor dagen før. Genstanden fandt han og blev stående ved. Her er det også, som om han har glemt, hvad dæk markeringen er, så jeg bad ham markere. Videre med god fremdrift til bidepølsen. Af med linen og YES herlig leg.

På flere områder er han på en måde, som da han var i puberteten. Han er ved at være atten en halv måned, så det kan jo sagtens være den tredje kritiske fase han er på vej ind i. Han opføre sig som om han ikke rigtig forstår, hvad det er han skal. Jeg håber som under puberteten, at de tidligere indlærte øvelser kommer igen, hvis han bare får tid.

Hvad mener I?? Kom gerne med jeres mening :-)

Det går rigtig godt....

...... med Danny's træning, både i bid og spor. Bidetræningen skal han bare have noget mere ro på sig, men det er lidt svært, når han er så ivrig. Det vi arbejder på lige nu, er ro i standøvelserne, plads og ryg transport. 

De sidst 8 - 10 spor er bare kørt der ud af med næsen i jorden og flotte markeringer. Genstandene er blevet mindre og er i forskellige materialer såsom gummi, plastik, læder, træ og snor. Det næste er nøgler og så kunne jeg rigtig godt tænke mig et par patronhylster - mon der er nogen der kan skaffe mig det??

Danny har længe rynket på næsen af, at apportere noget som helst med metal. I dag lykkedes den med nøglen til vores postkasse. Yeah!! Vi klør på - intet skal stoppe os :-)

Den række sten herover har jeg brugt meget til at træne hans koncentration, forstået på den måde at han skal op og sidde eller stå på dem. Han skal tage det roligt, for ellers ryger han ned før han kommer op, og det udløser hverken klik, guf eller bold. Øvelsen har lært ham, at tage det rolig og gøre som der bliver sagt. I starten var en sten en øvelse, men i dag skal han tage hele rækken før han få en beløning, og han er blevet rigtig god. Tit når vi går forbi hopper han selv op og sætter sig på stenen, og kigger på mig som om han vil sige: Hallo har du ikke glemt noget?? 

Sidste søndag blev vi færdig med et kursus hos  Irene Jarnved. Det kørte over fire søndage. Danny fik lov til at deltage selv om han ikke opfyldte alders kravet på 18 måneder - ikke før den sidste gang. Når det kom til øvelserne stod han bestemt ikke tilbage for de andre hunde. Der var øvelser som dæk med forstyrende elementer, plads med guffer på jorden, indkald med dæk på halvvejen, lineføring med skiftende gangarter og fremadsendelse i en bestemt retning samt mange andre sjovt ting. Det eneste vi ikke har trænet er fremadsendelse til et bestemt punkt, så det skal vi også i gang med. Det andet klarede han rigtig flot. Dog havde han lidt svært ved at holde sig i ro med de andre hunde, men det varede kun lige indtil øvelserne gik i gang, så var han på. 

Til slut fik vi hver især en kommentar med på vejen. Behøver jeg at sige, at vi blev rost til skyerne?? 

Danny er en yderst velfungerende dejlig dreng, der har et godt samarbejde med føreren. Han mangler dog en vis modenhed, men kan trods hans meget unge alder rigtig mange "svære" øvelser. 

Dog syntes de, at jeg i nogle tilfælde manglede at rose ham, som eksempelvis under afdækning, hvor der var forstyrende elementer. Her måtte jeg så sige, at vi var et skridt videre og han skulle kunne ligge afdækket mens jeg var ude af syne samtidig med at han skulle bevare roen. Den forklaring blev god taget.

Den sidste uge har været meget hektisk for mig, så det er ikke blevet til så meget træning. Det passede også fin med, at Danny blev tilset af Lone, vores ledmanipulatør i tirsdags. Dette besøg var planlagt fordi han skal AD og HD røntgenfotograferes, hvor han skal være helt lige og ret. I går skulle han have været røntgenfotograferet, men som sagt, så har jeg været stresset. Jeg havde derfor glemt alt om, at jeg skulle hente rekvisitioner hos Dansk Kennel Klub, og have hans papir med til dyrlægen. Grrrrr!

Samme formiddag vi skulle til dyrlægen spillede tiden mig også et puds, så vi kom afsted en hel time for tidligt. Den time udnyttede vi i Dyrehaven, hvor jeg af en eller anden grund ikke har været med knægten. Jeg tænkte, at jeg ville se, hvordan han reagerede med hjortene. Han har tidligere set hjorte i Sverige men på noget afstand. I Dyrehaven lå hjortene på en meget kortere afstand. Nogen steder kun nogle få meter. Danny havde færden af dyrene, men han reagerede ikke før de begyndte at løbe. Da jeg havde ham i flexlinen kunne han komme otte meter ud, hvor jeg så kaldte på ham. Han kom efter to tre kalden pænt ind på plads. Det får mig til at tro, at jeg bare skal ind og træne mere i det miljø, så håber jeg, at han vil blive næsten ligeglad med dyrene. Håbet koster jo intet, vel??

Danny blev som sagt ikke fotograferet i går, fordi jeg gik med hovedet under armen, men på tirsdag skal det nok lykkedes. Jeg har nemlig alle hans papir klar. Så kryds fingre for fine albuer og hofter :-)

Jack to år.

Jack er, som jeg før har nævnt Danny's rigtige gode ven. Selvom Jack nu er blevet to år, så har de det stadig rigtig dejlig, når de er sammen. Vi har endnu ikke set nogle tegn på uoverensstemmelse mellem dem, men det kan komme, når Danny bliver voksen.

Som med os og kære gamle Rino deler Danny også gerne sin vandskål med Jack.

Men Jack kan også få lov til at drikke alene.

Ja skønne dreng jeg forstår godt, at Danny er glad for dig. I har jo på det nærmeste været uadskillige   siden I mødtes første gang for snart et år siden. Jack har fra første gang, rendt lige i hælene på Danny i skoven. Går Danny ved siden af mig, så går Jack ved siden af Danny.

Tilbage er der kun, at sige tillykke med de to Jack. Jeg håber, at I må få mange dejlige ture i skoven fremover. Hip hip hurra :-)

Mon han kan ses?

Nu hvor jagt sæsonen snart starter Sverige, syntes jeg, at det var vigtig, at Danny kan ses. 

Prøv og lægge en finger over den orange vest - han kan ikke ses, vel?? Derfor har jeg købt denne lille synlige vest til ham. 

Da der er meget vildt i skovene inkl. ulve, selvom de er sjældne, så vil jeg ikke tage nogen risiko for, at jægerne tager fejl af ham og alt andet. Man har jo hørt at der også blandt jægerne findes idioter. 

Iøvrigt synes jeg, at den form for jagt de driver er meget usmagelig. Man fodrer dyrene samtidig man ca 25 meter fra foderpladserne sidder i skjul. Dyret kommer forbi for at æde, og så bang.... Det har efter min mening ikke noget som helst med jagt at gøre..