Overfald

Jeg synes fortsat at det går godt med min skønne gamle Rino. Han var igen i dag en tur i svømmehallen, hvor han fik svømmet næsten et helt kvarter, hvilket er en pæn fremgang siden hans kollaps. Jeg troede, at han ville være træt da vi kom hjem - men nej. Rino fandt noget legetøj frem og inviterede Danny til leg.

Senere i dag lod jeg Rino blive hjemme, da jeg tog til træning med Danny. Det var han ikke helt tilfreds med, men accepterede det dog, da han fik en oksestrube og tygge i. Der er en fremgang i Danny's kommen tilbage med legetøj på træningspladsen. Det lagde en af de andre træner mærke til, og kom hen og roste os for det. Jeg bruger også meget tid på den leg med ham.

Lige idet vi forlod træningspladsen, for at gå ud til bilen, blev Danny helt uden varsel overfaldet af en lidt ældre han. Min stakkels dreng hylede, men der skete ikke noget fysisk. Danny var temmelig rystet ovenpå det helt umotiveret overfald. Den pågældende hund har længe virket lidt lumsk eller utilregnelig på mig, men at han ligefrem skulle se sig gal på Danny, det havde jeg ikke ventet. Jeg valgte efter nærmere eftersyn af ham, at gå en lille tur også for selv lige at ryste oplevelsen af. Tilbage ved bilerne var han ikke særlig glad for at gå forbi de biler, hvor der sad en hund og gøede. Jeg fortsatte bare forbi, som ingenting var hændt. Tror nok jeg lige vil køre forbi træningspladsen igen i morgen, for at se om han har rystet oplevelsen af sig. Her hjemme har han også været mere stille end normalt. Stakkels Danny.

Frække Danny og Rino efter tredje behandling.

Efter stormen i går havde trykket flere glas ud af drivhuset, måtte hundene blive inde indtil jeg havde fået samlet alt det knuste glas op. Det var Danny ikke helt tilfreds med, men der var nu ingen diskussion. Da jeg ikke længere så glas stumper  blev drengene lukket ud i haven. Som altid skulle Danny lige have den store racer tur gennem hele haven. Det lykkedes mig lige at fange ham med kameraet på dammens kant.

Danny's træning går også fremad. Han har haft en periode, hvor han ikke rigtig ville komme tilbage efter han havde fået bolden under træningen. Eller det vil sige, at han hold sig lige udenfor rækkevidden. Nu var det ikke umuligt, at få fat på drengen. Jeg skulle bare lege med to bolde, som blev kastet i hver sin retning. Så kunne han godt finde ud af, at komme helt hen til mig. Jeg kontaktede Danny's opdrætter for at få et godt råd. Han foreslog, at jeg gav Danny en lang line på, hvorefter jeg med små nyk kunne få ham tilbage. Egentligt havde jeg selv tænkt på det, men kom bort fra det igen. Vi brugte jo denne metode i schæferhundeklubben og i DCH, da jeg trænede der for år tilbage. Det korte af det lange, så har det allerede givet en god effekt. Jeg fortsætter dog med den metode til han er sikker hver gang.

Rino har nu fået tre behandlinger efter han mistede kontrollen med sin bagpart. For hver behandling har han fået det bedre. Han er endvidere snart trappet helt ud af prednisolonen. Smertestillende medicin får han heller ikke. Rino har ingen problemer med at hoppe ind i bilen, men jeg støtter han lidt, når han skal ud for ikke at han skal få nogle hårde slag op i ryggen. Han vælter ikke længere, når Danny kommer til at skubbe til ham under deres leg. En tur ved søen siger han heller ikke nej til, og han løber gerne foran hele tiden. Skal han en tur i svømmehallen, så danser han rundt på bagbenene. Han har desværre stadig en lille smugle slingeren, som formentligt skyldes hans rygmarvforsnævring - lidt tryk på nerverne. Lige nu må man sige han er en rigtig glad og tilfreds dreng, der bare nyder livet, selv om det nu så småt kan ses, at han nærmere sig de 12 år.

Drengene i børnehave

Dagens video er optaget i går, hvor jeg lod drengene løbe sammen i en nedlagt børnehave tæt på træningspladsen. På videoen løber Rino glad og fornøjet rundt. Det gør han altid, når vi har ham med ude. Herhjemme ser det sommetider lidt anderledes ud. Der står han, som han altid har gjort mens vi har haft ham, tit og aflaster det ene bagben lidt. Det var grunden til, at vi i sin tid fik ham røntgenfotograferet, hvor det viste sig, at han har en rygmarvsforsnævring og en begyndende spondylose.



Efter det knæk han fik for et stykke tid siden i Sverige, har han været på prednisolon. Han startede med tre stk om dagen. I går blev han sat ned på en hver anden dag, og har således ikke fået prednisolon i dag. Er det grunden til, at han var mere øm, eller er det turen i børnehaven i går der er årsagen?? Denne eventuelle ømhed ses ikke, når han løber, og han halter ikke, men han kan godt virke en smugle løs i bagparten særlig, hvis han er træt. Han har tidligere haft sådanne perioder, hvor han måtte have lidt smertestillende et par dage. Jeg håber bare, at det er sådan en periode han har nu, for ellers har vi en ny situation. Jeg har ikke noget imod, at han skal have lidt medicin i den sidste tid, for han må ikke have ondt. Desuden skal hans liv være værdig og livsglæden skal være tilstede. Det er den nu og han tager tit initiativet til leg med Danny. Desuden spiser han godt, og vil hellere end gerne med på tur og oplevelser. Han har stadig ingen problemer med at hoppe op i sengen og ind i bilen. Når han skal ud af bilen, må jeg indrømme, at jeg aflaster hans nedspring lidt, for ikke at han skal få de stød op igennem ryg og lænd.

Med en gammel dreng må man tage en dag ad gangen.

Ud af tågen kom....

Efter Rino kollapsede i bagparten for et par uger siden, har jeg gået med drengene hver for sig. Rino har fået en del småture i området, hvor Danny har været mere omkring. Igen i dag tog jeg ned på stranden med ham. Jeg havde sat mig for at træne lidt plads, hvor han bare kom i grundstilling og indkald. Syntes selv det gik godt. Det meste af tiden fik han nu lov til at løbe i vandet og lege. Vi havde en dejlig tur selv om vejret var klamt. På tilbage vejen gik jeg op på stien der løber langs med klitterne og gennem skoven. Det var der, at en dame kom cyklende ud af tågen. Hun kørte først forbi os, men hoppede hurtig af cyklen, hvorefter hun udbrød. "Hold da op, hvor er han svæver afsted" Det fik vi en lille hyggesnak over. Hun syntes, at han var usædvanlig smuk af en schæfer at være. Så harmonisk bygget men det der slog hende mest, var han knaldsorte tykke pels som var våd og fyldt med sand. Jeg tror hun blev lidt forelsket i ham :-)

Som sagt så motionere jeg drengene hver for sig. Rino fik i dag en svømmetur, hvilket han bare elsker. Selvfølgelig glemte jeg min mobil, som jeg optager de små videoer med, så jeg fik ikke optaget Rino's svømning. Han svømmer næsten som han gjorde før han faldt sammen, og jeg synes at han går pænere igen. Desuden er han nu sat ned på prednisolon uden forværring. Men jeg vil nu gerne have ham helt ud af medicin, før jeg tør håbe på, at han kommer sig helt. Han har stadig lidt slingeren ind imellem, men han kan tisse med lettet ben - en af gangen. Han springer ind i bilen uden problemer. Han løber, leger og invitere Danny med i legen. Han hopper op af os, når der skal ske noget. Dyrlægen er positiv, men siger samtidig at han er en gammel hund, der ikke må samlignes med Namba's tilstand. (Namba kollapsede også, men hendes problem var en anden - sidder bare så dybt i mig stadig) Lone der behandlede ham er også positiv, så det er bare mig der ikke rigtig tør tro på ham - endnu.

Nr 1. - bagfra.

Kl. 9 i formiddags mødte vi op til PH's årlige klubmesterskab. Dagen startede med samling over et morgenmåltid. Derefter kørte sporlæggeren ud og lagde spor til Danny og han konkurrenter, som også var hans hold kamerater. Vi andre trak lod om rækkefølgen til prøven. Danny og jeg var de første der skulle starte, hvilket var ok. Vi kørte ud til arealerne i samlet flok, og jeg tog Danny ud af bilen. Han fik mulighed for at tisse og det han nu ellers skulle. Fremme ved sporet blev Danny hægtet i sporlinen og vi gik i gang. Jeg gjorde den lille fejl, at jeg lod ham søge mod vinden fremfor med vinden. Det gjorde at han fik en lidt rodet start, men fandt i hak med sporet efter fem seks meter. Herefter gik han flot frem til genstanden, som var en bold. Han fik 16,8 point ud af 17 mulige, hvilket man må sige at være tilfredsstillende.

I lineføring og fri ved fod gik det alt andet end godt. Selv om han var luftet godt af gik han alligevel og søgte som om han skulle lave stort. Det gør han engang imellem og andre gange kigger han op på mig så meget, at han er ved at falde over sine egne ben. I halsgivningen kom Preben lige som vi var gået i gang, hvilket var mere interresant lige i nuet for Danny. Apporten har han vi slet ikke trænet, men med legetøj, har han altid haft en idé om , at holde sig udenfor rækkevide lige indtil jeg kaster bolde i hver sin retning. Hjemme har han så travlt med afleveringerne, at han på det nærmeste sidder oppe på skødet af mig sammen med genstanden. I dækøvelsen. I guder. Han skulle da ikke ned og dække, før der var sagt ja tak, herefter dækkede Danny flot og jeg kunne gå fra ham. Grrrrrr.. Fremadsendelsen/runderingen gik det igen rigtig godt. Det er en øvelse, som Danny sjovt nok aldrig har mistet hukommelsen over. Det gjorde han heller ikke her. Figuranten gik i skjul og jeg sendte Danny afsted. En enkelt gang kiggede han tilbage, men gik ellers i gang med bevogtningen. Her fik han også 16,8 ud af 17 mulige.

Jeg blev spurgt om, jeg ikke var skuffet over ham, men kan man være skuffet over en hund, hvor hormonerne flyver rundt?? Jeg ved, at han kan de ting lige bortset fra apporten, som vi ikke har trænet. Og nej, vi fik den plads som vi havde fortjent. Er der en ting som kan gøre mig lidt irriteret, så er det at jeg får af vide hver gang Danny ikke er helt eksemplarisk, at hund fører forholdet ikke er i orden. Er forholdet altid helt i orden, når ens børn er i puberteten. Nej vel, det sammen gælder med hunde. Jeg mener helt klart, at han skal have lov til at være fjollet eller dum om man vil. Han skal nok blive modtageligt igen, når tiden kommer. En anden foreslog, at jeg skulle lade ham kemisk kastrerer, fordi hans hormoner flyver så voldsom i øjeblikket. Tror I lige, at det fik mig op i det røde felt?? For f..... da, kan en hund ikke får lov til at modne i det naturlige tempo?? Jeg kan forstå, at man kan gøre det, hvis der er problemer, men fordi han er teenager, men ellers en harmonisk hund. NEJ!!! aldrig i livet. Vi skal nok nå det, vi skal nå, når tiden er inde, men ikke før.

Jo, jeg er faktisk stolt af vores første plads - bagfra.

Spirende fysisk kønsmoden

Lille Hr. Gul her på billedet er tre uger gammel. I dag hedder han Danny og vi har haft ham i et halvt år. Meget er sket i tiden der er gået. De seneste tre uger har nok været den største omvæltning, da Danny kom i puberteten. Lige som med børn har det været sådan, at sagde du A sagde Danny B osv. Har har derfor bare fået lov til at gå i sit eget tempo. Dermed ikke sagt, at han ikke har lavet noget træningsmæssig, for det har han. Men jeg har kun gået spor og lineføring i det tempo han har været interesseret. Det nytter ikke noget at presse en hund, hvor hormonerne fare forvildet rundt. Vi venter derfor til han igen er klar, rolig og modtagelig for indlæring. I stedet bruger vi meget tid på leg og turoplevelser.

På skov/træningsturen i går så vi rigtig, at han er begyndt at få lidt af de seksuelle drifter. Han rendte og legede en ni måneder gammel rottweiler/mastiff hvalp, som han lige pludselig sprang på og red fra begge ender inden jeg nåede at få fat i ham. Det er en hel naturlig drift, som jeg ikke tror, at han selv kan styre.  Det nytter derfor ikke noget, at skælde ham ud, når han ikke forstå hvorfor. Jeg vil ikke have, at han gør det, lige så vel, at jeg ikke vil have andre hunde rider mine.  Jeg trak ham derfor stille og rolig væk, selv om den anden hunds ejer sagde, at jeg bare skulle lade være. Jeg har ikke haft hanhunde hvalpe før, men jeg har en idé om, at det muligvis kan føre til en form for øget dominans senere, hvis han selv for lov til at bestemme blandt andet den slags. Det er jeg ikke så interesseret i. Ret mig endeligt, hvis jeg tager fejl - jeg vil vide mere :-)

Hvis det senere viser sig, at han har behov for en øget seksualitet, så må han jo have en -som min dyrlæge så fint kalder det - bollebamse.

Tillykke til Danny, Dario, Diego og Ditte der bliver 8 måneder i dag.

Han skulle komme sig helt

Vi har lige haft besøg af Lone igen, da jeg ikke syntes, at Rino var helt oppe hvor han skulle være. De viste sig, at han stadig manglede en fjerde del i at være i orden. Det sad i lænden og den nederste del af ryggen. Efter dagens korretion mente Lone, at Rino kommer sig helt, og igen kan komme med ud på tur. Rino elsker udfordringer sammen med Danny.

På billedet herover havde vi kun haft Rino i nogle får uger, da vi tog på ferie. Rino var meget nervøs og lidt hakkende på det tidspunkt, og søgte hele tiden det kendte. Inden vi fik Rino som 8 årige, havde han boede i en bil i døgnet 24 timer, og derfor fandt tryghed ved bilen. Meningen var nu bare, at han skulle bruge bagagerummet og ikke føresædet. Men på den anden siden, så kunne vi jo ikke køre fra ham, når han sad der - det kunne vi heller ikke drømme om.

Hurra for en hund der retter sig positivt.

Skovtur og øen rundt.

Vi havde været ude og handle og på vejen hjem, blev jeg sat af i en lille times gå afstand fra hjemmet. Jeg havde sat mig for, at jeg absolut intet ville lave med Danny i dag, kun gå en dejlig tur i skoven. Som altid i øjeblikket har Danny en anden mening om tingene. I dag stillede han sig op til lineføring uanset, hvordan jeg gik. Han satte sig ned, hvergang jeg gjorde holdt. Ville jeg samle en pind op fra skovbunden dækkede han for den. På intet tidspunkt gav jeg ham en kommando. Jeg gav ham bare en guf, når han gjorde det rigtig - intet andet. De pubertets hunde er altså mærkelige og uforudsigelige, men for pokker hvor jeg dog elsker ham min ikke helt så lille 36 kilo tunge og 62 cm høje sorte kræ :-D

Go'e gamle elskelige Rino har også fået det bedre, men han mangler lige det sidste i at være tilbage. Han kom ikke med i skoven, da han formentligt stadig har hævelser omkring nerverne i ryggen. Han kommer derfor ud på mindre men hyppigere ture øen rundt.

Når man så, hvordan han havde problemer med at styre sin bagkrop i torsdags og så ser ham i dag efter fredagens akut behandling, er der næsten ingen samligning. Han letter ben, hopper op i sengen, når vi vender ryggen til (han må ikke springe - det forstår han ikke) I morgen bliver han endnu engang tjekket op for flere skævheder, men jeg håber og tror efterhånden, at de gener han har nu kun er hævelser omkring nerverne. Da Rino får en kort kur med prednisolon for hævelserne, kan man ikke helt sige hvilken virkning behandlingen har haft, før han er ude af medicinen, men det tegner sig positivt.

Her skal dyr have det som blommen i et æg ;-)

En opdrætter skriver

Jeg havde forleden den fornøjelse at aflægge Preben og Katy et besøg.

I den forbindelse hilste jeg selvfølgelig også på Danny, der har udviklet sig til en stor kraftig dreng med en ”fræk” udstråling .

Jeg blev hilst pænt på og han var tillidsfuld og undersøgende uden at være anmassende. Han var kontaktsøgende uden at være påtrængende og syntes at kunne aktivere sig selv. Hvis det ikke var nok vidste han godt hvem han skulle gå til for lidt trækkeleg (Katy).

Når man som opdrætter skal kigge på sit afkom er det måske med lidt ”farvede øjne”. Jeg vil alligevel forsøge at beskrive ham og samtidig forsøge at drage nogle paralleller til hunde der ikke er råfodret.

Det første indtryk jeg fik af Danny var at han var kraftig – når jeg skriver kraftig mener jeg ikke fed/kraftig men muskuløs og kraftigt bygget. Jeg blev faktisk lidt overrasket, for samtlige af de hvalpe jeg har set efter Brian og Kira har alle været høje og meget slanke hunde. Efter 3 kuld med samme forældre mener jeg at have et rimeligt godt sammenlignkingsgrundlag.  

Flere af dem er blevet del-barfet men ikke 100%. De har måske fået ca. halvdelen af deres mad som barf men hovedfoderet har været tørfoder.

Danny fremstod også med et noget bredere hoved end hans brødre, fra flere kuld, har haft på samme alderstrin. Jeg kunne godt ønske mig øjnene lidt mørkere.

Han var også lidt mindre end jeg havde forventet, og det gør absolut intet, set fra en opdrætters synspunkt.

Størrelsen på mine hvalpe er faktisk en af de ting jeg ønsker at arbejde med. Jeg ønsker en mellemstor Schæferhund, da det er mit indtryk, at de store hunde ofte får problemer med knoglerne når de bliver ældre.

Danny havde for mig at se en god høje. Jeg vil skyde ham til at ligge på omkring 60-61 cm. Han er knap 8 måneder og jeg vil anskyde ham til at blive et par cm højere, hvilket vil sige at han formentlig bliver omkring 64 cm.

Han har lige ben stammer,  kraftige knogler og bevægede sig ubesværet og meget graciøst.

Dannys pels var også et kapitel for sig selv. Han er jo en sort hund og de kan godt se lidt ”trælse” ud hvis ikke pelsen er i orden. Det var Dannys – knaldsort med en flot glans, endvidere var pelsen kraftig med en god under uld.

Jeg har lige haft fornøjelsen at have Dannys kuldbror Diego 1 lille uges tid, efter han kom retur til os. Diego var lidt højere end Danny og meget slankere. Han havde en flot blank pels men der var ikke så meget under uld. Jeg vil anslå Diego til at blive et par cm højere end Danny når de begge er udvokset.

Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med Dannys udseende og opførsel.

Det jeg dog er mest tilfreds med er at Preben og Katy har hund på hundene præmisser – dvs hundene bliver ikke presset unødigt. De skal trænes og motiveres men i et tempo så hunden kan følge med. De er også meget opmærksomme på at der er noget der hedder pubertet – hvilket har ødelagt mange gode hunde fordi ejeren ikke forstår, hvad der foregår i hovedet på hunden.

Om Danny med tiden vil blive brugt som avls hund ved jeg ikke – jeg vil blot konstatere, at såfremt hans brugsmæssige egenskaber og sundhed lever op til min standard ville jeg ikke være bleg for at bruge ham i videre avl.

En tilfreds opdrætter.

Otto

En dejlig strandtur

Mine tanker kredser meget omkring Rino, der har fået det bedre efter han fik rettet ryggen i fredags, men han er ikke helt tilbage, hvor jeg gerne vil have ham. Jeg har derfor bedt Lone om at se på ham igen. Venter i skrivende stund på en tilbagemelding om tidspunkt.

Selv om min bekymring for Rino er stor, så skal de naturligvis ikke gå udover Danny, som jeg tog med på en langt tur på stranden. Sådan en tur skal man ikke tænke, bare nyde en pragtfuld dreng med alle hans narrestreger og den dejlige natur vi har her. Det er virkelig noget der renser tankerne.

Nu skal hunde jo have en form for oplevelser hverdag. En have ER ikke nok til en schæfer, den skal ud - hverdag. Jeg veksler meget mellem ture, træning og træning på ture, hvilket gør at Danny aldrig bliver træt af det vi bruger vores tid på.

Selvom Danny er i puberteten og har mange skøre idéer, så er han blevet flink til at komme igen, når jeg kalder på ham. Derimod "fatter" han ikke længere, hvad det vil sige at gå i snor uden at trække. Jo jo jeg ved godt at det kommer tilbage igen, når han igen får ro på hormonerne.

Sjov, herlig og meget kærlig er han sgu min dreng ;-)

Skræk og høj

Det var da en underlig overskrift, men den er god nok. Som man kan se på den lille video fra Rino's svømmetur i onsdags, så viser han i starten af videoen lidt ubalance på bagparten. Det lagde jeg slet ikke mærke til før senere, så vi tog til Sverige om torsdagen. Jeg gik en tur først med Rino og bagefter med Danny. Det gik fint med at tage Rino ud af bilen og gå de første hundrede meter, så begyndte han at slingre på bagparten. Inden vi kom tilbage til vognen havde han svært ved at styre benene. Straks så jeg Namba's sidste dage for mig.

Rino fik smertestillende og vi kontaktede vores dyrlæge hjemme i Danmark, som ordinerede Prednisolon som en lynkur. Men da Prednisolonen ikke må gives sammen med de smertestillende, som jeg havde givet ham, kunne han ikke få Prednisolon før dagen efter. Om aften synes han at have fået det værre, og jeg kontaktede Lone som er ledmanipulatør. Lone har før hjulpet os med gode resultater, derfor skulle Rino have en chance. Vi fik en akut tid allerede dagen efter ved middagstid. Det betød, at vi skulle køre tidligt fra Sverige, da vi skulle ind og have hundemad med hjem til klubben. Lone så på Rino's bevægelser før hun behandlede ham. Hun virkede rimelig optimist, da hun fandt en forskydning i lænden på hele tre centimeter. Så tror pokker at hunden ikke kunne holde balancen. Senere på aftenen havde han fået det bedre, og han kunne igen stå og lette ben. Her til morgen vil jeg sige, at hans forbedring ligger på 70 %, så vi har lov, at håbe på, at vi slap med skrækken denne gang.

I dag fik Rino meget mod sin vilje lov til at blive hjemme, mens Danny og jeg tog til træning. Jeg kunne godt mærke på Danny, at han ikke havde lavet ret meget de sidste to dage og der nu skulle ske noget. Derfor startede jeg dagen på marken, hvor han lige kunne får det værste galde rendt af. Derefter kørte jeg i PH og lagde et pænt langt spor. Sporet var med port, et 45 grader knæk og to bolde. Der var sidevind helt bevist. Sporet lå i tyve minutter. Da jeg tog Danny ud, var han krop umulig, at have med at gøre. Han havde kun et i hovedet, og det var at gå spor. Han søgte sporet op helt tilbage fra bilen, og flere gang var jeg nød til at dække ham af for at få lidt ro på ham. Fremme på marken som er en elendig stubmark for en balancehandicappet som mig gik det galt. Jeg fik Danny dækket af ved porten, da jeg gled i en muddersuppe og fik en halmstub gennem huden på hånden. Smerten gjorde at jeg tabte hunden. Danny gik i gang med at søge sporet op og gik ellers derudaf med linen slæbende efter sig. Tyve meter efter kom Madam Bæk halsende med blodet dryppende fra hånden. Midt i min galskab på hunden så jeg, hvordan han gik et flot spor henover det første knæk og frem til første genstand, hvor han stoppede op og markerede. Jeg kom stadig halsende efter drengen og råbte dæk til ham på afstand. Og minsandten om han ikke lagde sig ned. Jeg fik fat i ham og vi fortsatte det flotteste spor han nogensinde har gået. Jo jeg gik fra vrede til at være temmelig høj på et split sekund.

Desværre var der ikke et kamera i nærheden, for det må have været et syn for guderne, med Madam Bæk muddervåd halsende efter en fantastisk dreng der selv gik spor.