Svenska Brukshundklubben

Her til aften blev vi medlem af Svenska Brukshundklubben i Markaryd, som ligger små 20 kilometer herfra. Nu er der nok nogle der tænker: Har hun da ikke nok i de danske klubber?? Jo det har jeg, og den eneste grund til, at jeg har meldt mig ind er, at jeg manglede et jævnt sted og træne, når vi er i Sverige. Her i Vittsjö er der kun mulighed på campingpladsens parkeringsplads nogle få måneder om vinteren, ellers er det i meget ujævnt terræn, hvilke ikke er så godt sammen med min balance. 

Rondering bruger vi skovene her omkring, hvor der er fine muligheder i lidt åben og nogenlunde farbar  terræn. Besværlig terræn er der også en del af, men så er det ikke sjovt længere, og det skal træningen være. 

Vi har fundet og brugt nogle meget fine sporarealer lige udenfor Vittsjö, så det er også på plads. Det eneste vi mangler herovre, er nogle der kan stå figurant for et bid i ny og næ, men det kan ikke være hvem som helst. 

I brukshundklubben er der meget fine forhold, både med spring, stiger og et stort indhegnet areal. Deres prøver ligger langt fra PH's så det skal vi slet ikke, selv om vi nok vil deltage i deres individuelle træning indimellem. Vel og mærke en træning der ikke konflikter med PH's. Næ tanken var, at køre derop om formiddagen til selv træning, lige som vi gør derhjemme.

Lige nu glæder jeg mig bare til, at komme over den sidste takling, som Danny gav mig i tirsdags, hvor han løb og legede med Jack. Han kom med to hunderede kilometer i timen lige ind i knæet fra ydersiden. Jeg kom på benene igen, og så kommer han engang til og rammer det andet knæ lige forfra, så jeg falder for over. Det gjorde ikke bare ondt, det gjorde mega meget ondt. Men der er vist heller ikke nogen der har sagt, at hundesporten ikke er farligt?? Jeg kom til behandling hjemme i Danmark i aftes, og fik ordre på, at holde mig i ro den næste uges tid. Det må jeg så forsøge, for det kribler i mit plaget skrog efter at komme ud og træne igen. 

En anderledes rondering og stige ræs

Forleden dag var vi igen ude og gå spor. Den dag var der også andre for klubben, der havde fået samme idé, hvilket jo er fint. Jeg havde lagt spor, og der er jo som bekendt noget ventetid med spor, der skal have en vis alder. Da vi jo var flere, bad jeg en af de andre om at stå figurant for rondering til Danny.

Danny havde som han plejer meget travlt, når han skal opsøge figuranten. Denne gang vidste han bare ikke, hvem figuranten var og drønnede dermed forbi. Pludselig lød der en råben længere ude i krattet. Danny havde rigtig nok fundet en, som kunne være figuranten, men det var bare en der havde lagt spor på stedet uden, at vi vidste det. Det der skete var, at Danny huggede den bidepølse, som sporlæggeren lige havde lagt, hvorefter han satte kursen retur. Da der blev råbt op, var han klog nok til, at gå tilbage og aflever bidepølsen, hvorefter han fortsatte ronderingen på den rigtige figurant, med en kraftig og vedvarende halsgivning. I efterfølgende ronderinger gik han lige efter bogen.

Danny nærmere sig de 18 måneder, og der sker en del med ham i øjeblikket. Han er, som da han var i puberteten noget ukoncentreret. Nogle ting kører rigtig godt og bliver bedre og bedre fra gang til gang, mens andre ting som han har kunne noget nær perfekt bare slet ikke fungere. Det er blandt andet apport, hvor han tidligere har haft en rigtig fin apport. Nu smider han apporten foran mig længe før han får sat sig. Det er rigtig surt, men jeg tilskriver det til hans alder. Så er det bare, at vente til han er klar igen.

Fordi Danny er som han er i øjeblikket, så presser jeg ham ikke. Jeg lader ham modne, og holder tingene vedlige samtidig med, at vi finder på andre sjove ting, der kan udvikle ham. I dag blev det så en tur på en kraftig stige. Som ventet havde knægten alt for travlt med det resultat, at han faldt ned mellem ribberne med benene. Det skræmte dog ikke drengen, der gik på med krum hals. Jeg måtte flere gange bede ham slappe lidt af, og den ene gang satte han sig ned på stigen. Til sidst gik han pænt op og over stigen, men han sprang ned for enden. Det er så endnu en ting vi skal arbejde med.

Det har været en weekend med mange udfordringer, så i morgen er det bare en slap af dag - måske en tur i skoven, eller en lille cykletur. Han har nemlig fået en dogrunner, så jeg kan have begge hænder på styret.

Varme og alternativ træning

Det er utroligt så godt Danny tager den varme vi har i øjeblikket. Nålen på termometeret viser 30 grader, og alligevel skal Danny ligge ude i solen på terrassen. Han bliver dog ikke liggende så længe, men så flytter han sig bare til et andet solrigt sted, men vi andre kravler ind under markisen.

Af samme grund er træningen lagt til de sene eftermiddags timer, hvor vi gerne går et spor. Jeg har i gennem en længere periode haft lidt problemer med, at fastholde ham på sporet. Vi har prøvet en del blandt andet med at ligge guffer ud, men drengen er ikke madfikseret og er derfor ligeglad med gufferne.

I Sverige har vi en gut, Harry, som har trænet mange sporhunde op i alle slags spor. Ham klagede jeg min nød til, og fik faktisk et godt råd. Han sagde, at i stedet for, at gå et længere spor eller lave flere korte spor, så skulle jeg prøve, at lave et spor med flere genstande. Genstandene kunne så ligge med 25 meters afstand + - 25 meter. Her er det et helt spor mellem to genstande, selv om det for hunden er et langt spor. For hver genstand hvor Danny markér tages sporlinen af ham og den lægges midt i sporet, alt i mens Danny belønnes og der leges bagud i sporet. På denne måde har Danny fået noget mere koncentration på sporet takke være legen lige efter gendstanden. I slutningen kan en person ligge gemt med eksempelvis  en bidepølse, som er den helt store belønning for ham. Han skal dog snart væk fra den form for belønning igen, og det gør jeg ved, at lade sporet blive lidt længere, og med færre genstande.

Endnu engang er Danny udtaget til træning og kursus hos Irene Jarnved, der er i gang med at uddanne et nyt hold instruktører. Denne gang er det over fire søndage, hvor første gang var i går. For at komme med på det hold, skal hundene være fyldt 18 måneder og det er knægten ikke. Han er kommet med på dispensation.

Det blev til lidt miljøtræning på halmballer, som han aldrig havde set før. Jeg havde på grund af rygsmerter ikke haft mulighed for, at lade ham race lidt af forinden, så han var godt oppe og køre. Nyt sted i form af en sval ridehal, nye hunde og masser af fremmede dufte, gjorde ham lidt rastløs. Da der efterfølgende var en lille rallyøvelse viste han, at han ikke længere var en umulius, men havde en del lydighed i bagagen. Endnu engang fik jeg af vide, at han bare kan det der, dog med en lille anmærkning på, at han går lidt indover i hans iver for at kigge op. Det er en lille ting der hurtig kan rettes ved at dreje skulderen lidt tilbage.

En anden øvelse var en kontakt og nej øvelse, hvor hunden måtte (skulle) spise nogle guffer, der var lagt ud, og andre skulle han ikke røre. Problemet var bare, at når jeg går linieføring med ham, har han fået mere fokus på mig end andre ting. Jeg var derfor nød til, at lade ham gå med en fri komando, hvilket var lidt svært for ham. Samme øvelse blevet gentaget med bamser og pivedyr. Nogle måtte røres og andre ikke.

Jeg er også startet op med, at cykle lidt med ham, og efter nogle gange frem og tilbage her på vejen tog vi en tur ud på landevejen på to kilometer. Det gik rigtig godt, og jeg har tænkt mig, at cykle over til Irene næste gang, hvis han er lige så frisk. Det er bare en kort tur på fire kilometer, hvilke han sagtens kan løbe. Han vil dog blive hentet i bil bagefter, for det skal naturligvis ikke overdrives, da der også er ca to timers træning. Det er ikke fysisk men psykisk træning, og han bliver træt af det.

Lige som os mennesker godt kan lide kolde ting her i sommer varmen, så sætter Danny også pris på en is i ny og næ. Det er afkog fra hjerter og lever, som jeg har frosset ned. Hjerter og lever bliver til guffer, og reste som sagt til hunde is.

Danny elsker is, men skal sjovt nok lige kigge en ekstra gang, inden han går i gang med at spise den. Det gør han med alt, som han får stoppet i munden. Han spytter ud og skal lige kigge før han spiser.

Svalbogård

I de snart 30 år jeg har haft hund, havde jeg aldrig troede, at jeg skulle sætte min hund i pension. Danny har dog været i "dagpleje" i nogle timer, da han ventede på, at Sveriges godkendelsen skulle gå i orden. Jeg længtes på det tidspunkt efter, at komme hjem til Sverige en tur efter vi havde haft ham i en fire fem måneder. Vi kan også komme i en situation, hvor vi bare ikke kan have ham med, og da vores pasnings netværk desværre ikke længere er her mere, måtte det bare prøves.

Jeg har i mange år drømt om, at komme op til Norrkøbing i Kolmården Djurpark og se ulve. Lige siden jeg var barn, hvor jeg var en tur nede ved Rødby og hilse på ulve tæven Uni, der tog en politihunde uddannelse, har jeg været vild med ulve. Uni bestod dog ikke uddannelsen, da hun ikke kunne gø. Måske også derfor schæferen har min store kærlighed, da den minder om de prægtige dyr.

Den ultimative drøm for mig er uden tvivl, at få lov til at være sammen med en flok ulve. Det kan dog ikke længere realiseres i Kolmården efter deres flok overfaldt og dræbte en dyrepasser. Men jeg kan jo drømme videre.

I går gik turen så de 360 km til Kolmården. Dagen for inden havde vi afleveret Danny på Svalbo hundepension der ligger små 100 km fra campingpladsen. Vi havde tidligere på ugen været nede og se pensionen og hilst på ejeren Annika. Da vi fik et godt indtryk af stedet, og Danny virkede tryg ved Annika, valgte vi at prøve den.

Jeg må indrømme, at jeg synes det var hårdt, at efterlade min lille prins, men jeg viste han ville trives der. Og slæbe ham med til Kolmården i den varme ville være det rene tortur både for ham og mig, da jeg ikke ville slappe af. Vi fik ordnet formaliteterne, og bagefter Annika tog Danny og gik en tur med ham. Alt i mens vi gjorde klar til, at køre hjem igen. De første 20 meter protesterede han lidt, men Annika havde helt styr på det. (For f..... jeg følte, at jeg havde slæbt min dreng ud på den sidste tur)

Søndag formiddag da vi var kommet et godt stykke mod nord, ringede vi til pensionen bare lige for at høre, hvordan det gik. Danny stor trivedes og var så nem. Jeg havde givet han mad med, selvom han sagtens kunne få råt kød på pensionen, men jeg var lidt i tvivl om, at han kunne få det uden tilsætninger, som svenskerne ofte køber, når de køber Bravo. Annika ville dele hans portion i flere omgange, men vi sagde hun skulle give ham det hele på engang, hvilke han så fik i går morges. I går aftes blev han så forkælet med en god portion lammeben.

Denne opringning fik mig til at slappe helt af og bare nyde turen. Og hold da op en oplevelse Kolmården er. Vi var der i hele 6 timer, og kunne sagtens have brugt det dobbelte. Vi så blandt andet delfiner, som var et helt fantastisk show, men jeg kan bare ikke lade være med, at spørge mig selv om jeg synes det er en form for dyreplageri. Der var højt musik og en del flimrende lys. Alle delfinerne var dog født i dyreparken, så de har ikke kendt til andet.

Her til morgen var det endnu engang tidligt op. Vi skulle hente Danny kl. 8 nede i Båstad. (Gab tror I lige, at jeg var træt oven på den lange dag i går?) Tanken om at skulle gense min dreng igen fik mig vågen. Oh hvilket gensyn. Danny hoppede af glæde. Han dansede rundt mens vi snakkede med Annika, der fortalte i rosende toner om, hvilke dejlig dreng han er. Han havde været meget opmærksom og kontaktsøgende, og han havde været meget lydig trods sin unge alder. Han kunne omgås de andre hunde, og havde derfor været i den store løbefold, hvor han legede en del af dagen. Han havde været i en løbegård, hvor der var mulighed for at komme under tag resten af tiden, inden han blev taget ind for natten. Han havde spist godt, så alt i alt fik hun et dejligt indtryk af min skønne dreng.

Hjemme på lufteturen førte han sig rigtig frem med sine smukke danse trin. Hvor er jeg heldig, at han er min elskede dreng.

Vil du læse mere om Svalbo hundepension så klik her. Det er et sted, som jeg vil gøre brug af igen, hvis det bliver nødvendig, og et sted som jeg varmt kan anbefale.