Badebroen

Jeg har nu fået en del råmateriale, som jeg skal have redigeret fra vores træningslejr på Langeland 20 - 22 september. Denne korte video er bare noget af det vi lavede.

Træningslejr på Langeland.

Torsdag den 19. september kørte vi ned til Langeland. Vi skulle med PH på træningslejr i weekenden. Inden vi tog helt ud på øen, skulle vi lige besøge nogle venner ved Svendborg. Derefter fandt vi en plads kun 8 kilometer fra vores destination på Langeland. Her blev vi til fredag formiddag, hvor vi kørte op til Klokkebanke, hvor vi skulle tilbringe weekenden.

Da vi havde Hundehuset med, ville vi gerne være fremme før det store ryk ind kom. Vi fik vognen sat op, og Danny fik lov til, at løbe rundt på grunden. Lige pludselig stivnede han og knurrede. Til alt held blev han, hvor han var, da tre rådyr løb forbi ude på vejen bare 20 meter fra os. Endnu et bevist for, at den "hjernevask" af ham virker. Ud på eftermiddagen kom hele flokken i samlet kortege. Så blev der ellers liv på den ellers så stille grund. Folk havde travlt med, at finde et sovested, og der blev tømt ud i de forskellige biler, men diverse fornødenheder, som skulle bruges i weekenden.

Kiki er en hund, der ikke rigtig kan lide andre hunde, men da Kiki's mor ved, at Danny er en sød dreng, som ikke gør noget udover, at sende en række dæmpende signaler til en usikker hund, så fik de lov til, at rende lidt og lege.

Vores lokale slagter er også med i klubben, så de havde sørget for aftensmad om aften. Gullasch med mos.

Efter maden og efter mørket var faldet på, var der lagt et forfølgelses spor. Her måtte jeg overlade knægten til Preben, da min sygdom og jeg ikke kan samarbejde, når først det er mørkt. Hundene blev sendt afsted, og efter en times tid kom lederen ind og fortalte, hvor godt et spor knægten havde gået. Han havde endvidere markeret to overløbene genstande foruden hans egne. Er man lige glad og stolt af ham?? Og så med en fører der ikke er vant til, at gå spor med ham.

Lørdag morgen efter en alt for tidlig morgenmad (for mig) var der samling udenfor i det smukke vejr. Vi blev delt op i to hold. Et hold for kårede hunde og et for ukårede hunde. Vi var på det sidste hold. Vi skulle ud og gå spor. Både egne spor og fremmede spor. Med og uden figurant. Danny have lidt problemer med opstarten igen på et par af sporene, men ellers gik han godt. Dog har han før gået bedre, men jeg var tilfreds. 

Om eftermiddagen var vi på gården og det andet hold ude på spor. Her lavede vi rundering, hvor han som forventet havde en flot bevogtning og halsgivning. Jeg havde lidt svært ved, at lave udslag med ham, da han havde færd lige med det samme. Vi lavede også dækmarkeringer, som jo ikke er noget problem for knægten. Til slut lidt lineføring i en rundkreds og selvkontrol. Lineføringen gik godt, men han mangler stadig lidt selvkontrol, når først han er kørt op.

Efter dagens træning der først sluttede ved 18.30 tiden gik vi til bords til et festmåltid. Senere blev der sat fakler ud og det milde vejr gjorde, at der sad mange ude. Her blev der drukket og grinet, og alle havde det herligt, når ja lige bortset fra en enkel der var blevet syg.

Søndag morgen stod den igen på et forfølgelses spor. Denne gang handlede sporet om en person, der havde forladt sin bil og var stukket af ud over markerne. Danny lagde ud med, at gøre et forsøg på, at søge sporet op. Det gik ikke særlig godt. Han slog godt nok en enkelt gang, men ignorerede det. Næste hund kom på. Hun fandt sporet og så gik det derudaf i strid modvind. Igen fandt knægten en overløbende genstand, men så trak han pludselig væk fra sporet op imod vinden. Herefter opgav jeg sporet, selv om han trak i den samme retning hele tiden væk fra sporet, som kunne ses i græsset. 

Til sidst var vi fremme ved en gård, der lå i den retning, som han hele tiden havde trukket. Ved indgangen til en gammel stald blev først hund sendt på rundering, og så var der gevinst. Den forsvundne person havde gemt sig i stalden. En efter en kom hundene på rundering, og de fleste klarede sig godt. Da alle havde været igennem, kunne vi undersøge stalden nærmere.

På samme ejendom var der der også en lade, hvor figuranten havde gemt sig oppe på nogle halmballer. Da flere af hundene var trætte og tøvede lidt med, at gå ind slog figuranten med bidestyret eller skind alt efter hvilken hund der skulle på. Da jeg nu var så træt på grund af manglende søvn, var jeg uopmærksom på knægten et kort øjeblik, hvilket resulterede i, at han rev sig løs på en sådan måde, at han fik revet en luns kød af min finger langs neglen og gav mig en forstuvning. 

Trods en smertende bloddryppende finger fortsatte vi træningen, da det blev knægtens tur. Han fór ind i laden, men så tøvede han et kort øjeblik, hvorefter han fik færden af figuranten fire halmballer oppe. Så kastede han sig op i ballerne, greb figuranten og fik bidestyret med ned. Stolt var knægten, da han kom ud, og for første gang spyttede han styret ud for mine fødder. Jeg tror, at han var træt, selv om han ikke viste det.

Da alle havde været igennem laden, kørte vi ned til stranden, hvor vi endnu engang skulle rundere. Denne gang på en badebro. Danny kom på to gange. Første gang løb han ud i vandet til figuranten på broen. Her sad han og pumpede i vandet. Da det ikke lykkedes løb han over på den anden side af badebroen og gjorde det samme og igen med samme resultat. Så løb han op på badebroen, hvor han lavede en flot halsgivning og fik sin belønning, som han stolt kom tilbage med.

Anden rundering løb han direkte ud til figuranten, som havde sat sig på stigen ned til vandet. Selv om vi har lavet runderinger med siddende figurant, var det et andet billede han fik her.  Han løb glad ud med logerende hale og kiggede på den starut, der sad på trappen. Så dækkede han af for til sidst, at komme med halsgivningen. Det var en ny måde, at rundere på for os, men afgjort ikke sidste gang.

Tilbage på gården skulle vi så lige på endnu et forfølgelses spor. Det var bare et kort et. Knægten skulle kun markere en enkelt genstand, hvilket han også gjorde. På vej tilbage til gården, gjorde han et udsving og lavede endnu en markering. Det var en tabt bidepølse, som vi tog med tilbage. 

Så var det tid til en sen frokost og afsluttende rengøring. Tilsidst var det afsked og ønske om en god hjemtur.

Vi fortsatte vest på til Herning.

I Herning skulle vi besøge noget familie der er 92 og 98 år. Vi fik indlogeret os på Sunds Camping, som egentlig havde lukket ned. Lige udenfor pladsen lå søen, og i søen lå der er en flydebro. Denne bro brugte jeg til lidt miljøtræning. Knægten var ikke helt stolt af situationen, men gik med på legen. Dog havde han svært ved afdækning, hvilket jeg nu godt kan forstå, da broen var noget levende og vandet skyllede lidt op over. Med det lykkedes efter nogle forsøg, at udføre øvelsen. Ja han blev rost til skyerne. Ved søen var der også nogle gyngeheste. De skulle naturligvis også bruges til træning. Her havde han to forsøg, så sad han på hesten. Dygtige dreng. 

I går aftes landende vi igen hjemme i Hornbæk meget trætte. Jeg havde sat mig for, at vil ikke skulle lave noget som helt i dag. Bare holde fri, men knægten blev rastløs, og der skulle ske noget. Vi kørte derfor ud og lagde to små spor. Et i medvind og et i modvind. Han har tidligere haft problemer med opstarten. Det ville jeg lige prøve af. Sporet var ca 40 minutter gammelt, da jeg satte knægten på. Minsandten om han ikke lavede to flotte opstart.

Elsker man sin hund, eller elsker man sin hund??

I søndags tog vi og knægten på nye udflugter. Jeg havde læst i en bog om et dejligt sted i det nordøstlige Skåne. Derfor tog jeg kontakt til forfatteren af bogen, så jeg vidste, hvor vi skulle køre hen. For pokker et dejlig sted, hvor man kunne gå på grussti hele vejen rundt. Det tog sin tid, at komme de to en halv kilometer rundt, for der var rigtig mange aviser, som skulle læses undervejs.

På bagsiden af søen lå der et hundhägn, som er en mindre indhegning. Her kan man slippe hundene løs, hvis vel at mærke alle er enige om det. Det er ikke sidste gang, at vi har været der.

Tilbage til Danmark.

I sidste uge fik vi de billeder og tekst med hjem fra Sverige, som vi havde bestilt. I dag fik vi dem sat på den lille Campingvogn, som vi i det daglige kalder Hundehuset. 

Elsker man sin hund eller hva??

Social træning og leg

Det er efterhånden sådan, at vi næsten hver fredag tager ud på en nedlagt planteskole og træner med hundene. Det er ofte gerningssted og rundering vi træner på. Begge dele går faktisk rigtig godt for knægten i øjeblikket. Da vi er rendt ind i problemer ude på sporet i opstarten, valgte vi i dag, at lave et lille forfølgelses spor. Det var noget knægten kunne lide, men ikke mine hænder, da han næsten fik trukket huden af i iver efter, at komme frem. Han er nu ellers begyndt, at tage den med ro på sporet, når han først er kommet i gang. De problemer jeg har med ham er, at han i opstarten slår for sporet, men fortsætter ud til enden af porten. Så er det lige som om han ikke ved, hvad han skal. Han havde inden han blev syg lavet flotte spor og opstart. Flotte knæk uden noget videre overløb, så det er rigtig øv. Han får en lille uges pause, så prøver vi igen.

Ude hos Mette gik vi først et lille forfølgelses spor, der som sagt gik rigtig godt. Derefter fik knægten et gerningssted lige ned til søen. Et pokkers sted og ligge gerningssted, men knægten var lydig og søgte rimelig pænt trods det, at vi havde forstyrrende hunde omkring os. Da han er meget glad for vand, havde jeg forventet, at det ville gå med tohundrede kilometer i timen ud i søen men nej. Der var lagt fem små genstande ud, og han fandt hurtigt de fire. Den femte et lego hjul gav problemer. Da han ikke kunne finde det, satte vi Sui en labrador på. Hun kunne nu heller ikke finde genstanden. Det skulle være løgn det der, så Danny kom på igen og vupti en dæk markering. Han lagde sig en halv meter fra genstanden, men genstanden har formentlig hoppet, da den blev kastet på jorden. Herefter bad jeg ham søge engang til, og denne gang gjorde han det rigtig. Yeah!!

Da hundene havde været igennem med det som de skulle, gik vi en runde i skoven på grunden, hvor de alle tre fik lov til at løbe løs. Åh min elskede Danny, han var bare så sød, glad og nød samværet med de andre hunde.

 Hele tiden blev der sendt tydelige dæmpende signaler til den tre måneder gamle Liva. Der er skønt, at han har fundet ud af, at man skal tage den med ro og ikke være så voldsom. Det kan han godt være i sin leg med andre hunde.

Efter fem timer med hygge, kaffe og træning lagde alle tre hunde sig veltilfredse ned. Så var det bare at sige pænt tak for i dag til Mette, og komme hjem til et godt måltid mad. Da det var fortæret gik knægten også omkuld glad, mæt og træt :D

En fantastisk søndag.

Det var en helt fantastisk dejlig søndag, selv om det blev en meget lang dag både for knægten og jeg. Vi startede dagen kl alt for tidligt i kreds5 på familieholdet.

Det var som det plejer at være med en masse socialisering hundene i mellem. Der lå dog også lidt lydighed indover. Denne gang blev der skudt, hvilket knægten er bedøvende ligeglad med. Dog blev det opfattet, som et udfald, da han kastede sig frem mod en anden hund. Hvad træneren ikke lige havde set var, at en anden hundefører lige havde kastet en bold, som landede et par meter fra knægten, som i samme øjeblik havde fået en fri kommando. Derefter den obligatoriske kaffepause. Så en tur på agilitybanen, eller det der minder om en agilitybane. Danny er jo ikke bange for noget som helst, så han tog stigen, gyngen, vippen og røret i stiv pote. For ham er det bare leg, hvilket jeg synes er en meget vigtig del i det, at have hund.

Efter træningen blev han sat på en rundering på skærmene. Det er sjovt som han bliver en hel anden hund, når han skal arbejdes.

Om eftermiddagen tog vi med dyreklinikken Artemis i Dyrehaven. Det har vi taget tilløb til flere gange, men det har bare ikke passet rigtig ind i vores program. Vi var de første der ankom, så vi satte os ind i haven og ventede. Jeg holdt bevist afstand til de andre hunde, da Danny indtil dato ikke kunne lide, at de små hunde kom for tæt på ham. Det er jo en helt naturlig reaktion, da han er blevet bidt flere gange af de små hunde inden han var to år. Jeg har brugt meget tid på, at hjernevaske ham med tonsvis af guffer og positiv træning. 

Flokken blev samlet og vi gik op mod slottet. Danny nærmede sig de større hunde, hvilket gik rigtig godt. Så kom et par af de mindre hunde op i nærheden af ham, og meget mod forventning viste han med sit kropssprog, at han følte sig godt tilpas. Pludselig gik de små hunde ved siden af ham, og han accepterede. Puha jeg kunne nu godt mærke, at jeg spændte lidt, men lod som ingenting. Man har jo den forbandede hundelov i baghovedet. Så skete der noget, som jeg aldrig har oplevet med knægten. Han gik helt hen til de små hunde, stillede sig med siden til og vendte blikket væk. En hurtig smasken og blinken og derefter snusede de til hinanden. Dæmpede signaler der ikke var til at overse. Jeg må tilstå, at jeg kunne mærke en lille tårer presse på af glæde. En sejr var nået, og en hund blev rost.

Herefter fortsatte vi op forbi slottet og videre ned på den anden side. Her lå der væltede træstammer, som bare skreg på udnyttelse. Jeg er typen der ikke kan lade være med, at udfordre ham på alt, hvad vi kan finde på vor vej. Det giver for det første et godt samarbejde hund og fører imellem. Det giver en mentalt stimulering af hunden samt koordinering af hundens balance. Desuden er hundene meget glade for, at blive brugt på nye måder. 

Personligt synes jeg, at alt for mange danske hunde lever et lidt kedeligt liv, hvor det kun handler om avislæsning også kaldet gåture. Tænk hvis de fik lov til, at balancere på en træstamme, eller sidde på en lille sten eller træstub. 

 De kunne måske også finde en bold gemt i en lav kløft. Dyrehaven er et rigtig godt sted, med rigtig mange udfordringer. Der er alle de smukke hjorte og heste. Der er mange dyre spor, som kan følges et stykke. Det sidste et også en god måde, at trætte sin hund på. Et er sikkert. Knægten og jeg skal med igen, når og hvis det passer ind i programmet. Det er et skønt afbræk fra den daglige PH (Politihunde) træningen. 

Danny du er bare så dejlig en dreng, der fuldstændig smelter mit hjerte gang på gang <3

Det er hammer hammer fedt..

..... jeg kysser dig om lidt... Næ du lille Danny boy, du har fortjent kys hele tiden. Vi var for første gang i tre måneder med til træningen i PH i dag. Et er at jeg ved, at han har fået meget mere ro på sig, men noget andet er i et miljø men mange galpende hunde. Jeg havde nok forventet, at han ville køre sig op i en lidt lyserød zone. Men nej. Han tændte dog som han skulle, da vi trænede selvkontrol med bidestyr, men han forblev rolig og sikker. Det samme gjaldt ved stop manden. Her tøvede han lidt på slippet i første omgang, men så sad den der. Han udviste meget lidt stress, og derfor så træner helst, at han slap bidestyret straks han kom ind til mig. Jeg har indtil nu bedt knægten om, at dække af og få ro på inden, at jeg bad ham om at slippe. Han er kommet så meget videre, at det skal vi ikke længere. 

Herefter fik han en pause, da jeg syntes, at han stadig går lidt træt. Her blev han lagt i bur sammen med de andre galpende hunde. Danny lå bare og kiggede ud på det der skete lige så stille og rolig. Da jeg efter, at han havde hvilet sig lidt lukkede op til buret, blev han liggende og ventede på, at jeg fik sat linen på ham. Så rejste han sig og hoppede ud. Stadig med ro på. 

Efter pausen tog jeg ham med ind i materiale gården, hvor formanden stillede op som figurant for en rondering. Hverken knægten eller jeg vidste, hvor han havde gemt sig. Jeg sendte Danny afsted, hvor han lyttede til mine kommandoer således, at jeg kunne styre ham et par udslag. Der var fuld halsgivning på figuranten. Herefter fik han endnu en rondering. Denne gang fortalte figuranten, hvor han gik hen. Her var der en "gade" imellem os. Der sendte jeg knægten ud, hvor han søgte meget koncentreret  i og omkring container i den første "gade". Videre til næste"gade" med grus og maskiner, som også blev grundig gennemsøgt, og der var han jo. Danny satte sig og lavede en flot bevogtning og tog sig slet ikke af, at jeg kom. Han havde kun øje for figuranten. Yeah!

Jeg har aldrig set ham arbejde så godt og koncentreret på en rondering tidligere. Det er faktisk den øvelse, som han indtil nu har haft sværest ved. Derfor kan jeg jo kun synge højt af glæde over min elskede dreng..

Det er hammer hammer fedt, jeg kysser dig om lidt.. og kys, ros og kram det har han fortjent i lange baner..

Danny er rigtig begyndt og hvile i sig selv, når vi træner for os selv. Men også når vi har været sammen med andre hunde i MBK og Schæferhundeklubben. Det har endnu ikke passet med, at vi kunne komme i PH efter vores ferie.

Forleden dag mødtes vi med PH's lab Sui og hendes fører. Sui har tidligere været lidt trykket af knægtens voldsomhed. Det var der slet ikke noget af denne gang. De rendte og legede så fint. Leg med andre hunde er helt klart noget, som jeg sætter pris på, men på grund af den sindssyge hundelov vi har i Danmark, er det kun meget få hunde, som han overhovedet får lov til at hilse på.

Selv de allerfleste små hunde ignorere han helt. Så det kan lade sig gøre, at få en hund harmonisk selv efter den er blevet angrebet og (skam)bidt op til flere gange. Men det sker ikke på en dag eller to. Det tager rigtig lang tid. Jeg har valgt at lukke ørerne for, at skælde ham ud, når han gjorde udfald. I stedet har jeg brugt Irene Jarnveds metoder, der går ud på, at man belønner hunde på afstand af "faren", men hvor den er i ro. Vi har derefter langsomt nærmede os stadig med belønning lige indtil, at han forstod, at det kunne betale sig, at ignorere kræet, som tidligere udgjorde en fare.

De sidste par dage har knægten og jeg været ud og træne lineføring og apport. Desuden har vi lavet rondering på bidepølser, spor samt langtidsafdækning. Han har drillet lidt på sporet, men det kan sagtens være vinden i det der var en del turbolens. I lineføringen vil jeg gerne have, at han ikke ligger hovedet ind foran mig, så jeg faldet over ham, når vi svinger til venstre. I apporten er det lige ud og hjem på plads. Ronderingen det meget bedre med udslag. I sidste uge blev han sat på en fuldstændig fremmed figurant der sad ned. Flot kraftig halsgivning. .

I dag præsenterede jeg igen ham for springet. Det er ikke noget jeg vil gøre for meget på grund af hans hofter. De få gange han tidligere har sprunget eller rettere blev bedt om det, er han løbet udenom i første forsøg. Det gjorde han ikke i dag. Han lettede og så var det nærmest som om han svævede over og satte sig på den anden sige. 

Efter vi har genoptaget træningen igen, har han vist en ro, som jeg ikke har set tidligere. Han er bare så nem og har haft fokus hele tiden. Om han så er blevet mere lydhør eller har fået en bedre selvkontrol eller han bare er blevet mere moden ved jeg ikke, men et er sikkert. Han er en dejlig dreng, at være sammen med, og vi er ikke kommet sovende til tingene, men jeg har taget det i hans tempo. Det tror jeg er det mest sikre på sigt.