Yes det kører bare...

 Er man en vildbasse er det som regel og lig med skrammer. Det er nu ikke lige det billede her under viser. Billedet på taget i går, hvor han havde fået noget skæl omkring den såkaldte fedt knude. Det er kun der han har skæl.

 Da drengene hyggede sig rigtig godt i går, og Danny var blevet lidt snasket, tog jeg ham med ned til slæbestedet, hvor der er et bord, som jeg kunne sætte ham op på. Inden jeg gik i gang med børsten, kiggede jeg lige knægtens lille knude efter og fandt det her sår. Jeg må indrømme, at jeg ikke længere kan lide det, så i morgen bliver der bestilt tid hos dyrlægen. Nu vil jeg have det set efter, at det ikke er noget snavs. Jeg kan jo bare håbe på, at det er en tand under deres leg, der har revet hul.

Det er nemlig det, der er sket på hans højre bagben. Her er det godt nok kun en hudafskrabning. Begge skrammer er blevet renset godt igennem.

Efter drengene havde tumlet i dag, tog jeg lidt afdækning inden det hed rondering og fremadsendelse. Rondering med Preben og et par virkelige flotte fremadsendelser med Göran. Da var intet tøvende over knægten, tværtimod var det hårdt og lige på med to meter langt bremsespor og en flot flot halsgivning. Det var allerførste gang han var på Göran, og det virker nu, som om han endelig har forstået det. Er lidt spændt på, hvordan han reagere på lørdag, når vi skal til træning i PH. Vi må se, men indtil videre er jeg mere end tilfreds med min lille prins :)

Hjemme igen gnavede knægten lystig videre på et par økologisk okseben, som han fik i formiddags. Om lidt står den på en af hans ynglings retter nemlig kylling. Hvad mere kan han så forlange?

Så rykker det..

Jeg vil ikke presse knægten med så meget træning, som jeg ellers ville i øjeblikket. Derimod får han lov til at hygge og lege.

Da jeg er i et kursus forløb, hvor det i øjeblikke hedder dæmpende signaler, har jeg valgt, at fokusere på Danny sammen med andre hunde. Jeg kendte de fleste signaler i forvejen, men det er rigtig sjovt, at studere en video som denne her, hvor drengene leger.

Billeder siger nu også meget.

Efter drengene havde leget færdig - ok færdig bliver de nok ikke, men så da legen blev stoppet, kom vi til den alvorlige del for Danny. Nemlig lidt træning.

Først gik vi lidt lydighed, og til sidst programmet til Færdselsprøven, som vi snart skal op til. 

Vi lavede nogle rigtig flotte fremadsendelser på Preben. Noget som han ikke ville tidligere. Da fremadsendelserne gik rigtig godt, tog vi også en ren rondering. 

Danny og jeg blev på banen, mens Preben gik op og gemte sig i et redskabsskur. Det var nu lidt spændende, for ville han slippe mig? Ville han komme med en halsgivning på Preben?? Lidt efter tog jeg ham med op på den anden bane, hvor han blev dækket af. Så fik han kommandoen rondér, og han satte af, som skudt ud af en kanon. Han søgte godt og fik hurtig færd af Preben, og så var det bare vov vov vov til jeg kom frem. YEAH! Hans selvkontrol var bare lige i skabet, men vi var også alene på banen på det tidspunkt. Men der er sket en kæmpe forbedring her på det sidste, så jeg kan slet ikke få armene ned. Tra la la la...

Et eller anden sige mig, at han har haft rigtig godt af nogle fridage, men måske også at det ikke har været i PH, hvor jeg ind imellem synes, at tingene konflikter?

Danny er bare SÅ glad for sin lille bidepølse, som han får som slut belønning. Den bærer han altid helt hjem, hvad enten det er i bilen eller hjem.

Han er sgu bare sej min dejlige lille dreng <3

Selvkontrol og miljø

Hele formiddagen har det været et rigtig øv vejr, men det skulle ikke gå udover knægten. Han kom ud på flere småture, og da der kom lidt ophold i vejret gik vi over i skoven, men jeg syntes, at der var for glat. I stedet blev det til selv kontrol og miljø.

Danny er blevet noget usikker på den lille bro ved den gamle vandmølle. Derfor var det oplagt, at træne lidt på broen. Han gik nu pænt med over, og vi stod flere gange og kiggede på det larmende vand der løb ned. Han havde heller ikke rigtig noget i mod, at vi lavede lidt lineføring, dæk og sit på broen, selv om han krøb lidt ned i knæene. Mon det er den tredje kritiske fase, der er sat ind?? Hvis så er det lidt sent, da man siger, at den opstår mellem 17 og 24 måneder. Men omvendt, så har han været senere på den med mange ting.

Samme sted er der bålpladser og en masse træstubbe. De stubbe var oplagt til selv kontrol, da ænderne gik indenfor små fem meter. Åh man vil SÅ gerne jage de ænder, men man ved også godt, at man ikke må...... Så må man jo bare sidde og holde vagt på den mindste stub. ØV! En andesteg havde ikke været dårligt.

Derefter tog vi stubbene en ad gangen, stadig med ænderne lige omkring os. Øj øj hvor var han træt og beskidt, da vi kom hjem.

Lige nu blunder knægten sødelig, og skulle slet ikke med ud, da far gik :)

Glad for at komme i gang igen

Knægten har haft godt af et par dages trænings pause. Siden i går han han virket meget ivrig for, at få lov til at træne igen. 

I formiddags prøvede vi igen med en lille rondering på skansen før påske campisterne ankom. Harry gik op og gemte sig i en kløft lidt oppe i et træ. Nedenfor træet lå der væltede grene, som gjorde forholdene lidt besværligt, at komme helt ind til træet. Danny fór frem, og kom i gang med halsgivningen, som om intet var hændt. Har forsøgte at komme tæt på ved at gå rundt om træet, men lige besværligt var det.

Vi gjorde endnu en fremadsendelse på kort afstand. Denne gang løb han også frem, men så sprang ham op på stammen og videre op i den kløft, som Harry stod på, med en flot flot halsgivning.

I eftermiddags tog vi i Brugshundeklubben sammen med Lexi, en seks år gammel tæve, som han før har rendt og leget med. Det gik også rigtig godt, men Lexi gad bare ikke knægten ret længe. Derefter rendte Danny rundt og hyggede sig.

Efter et stykke tid fik han igen et par fremadsendelser med bidepølsen som belønning både på Harry men også Preben, som han ikke før rigtig ville gø af. 

Videoen viser selv kontrol før fremadsendelse, hvor han har en rigtig fin ro på sig. Jeg kan nu dække ham af, gå fra ham og give ham kommando på afstand. Yeah fremgang fra sidst..

Til slut lavede vi en ren rondering, hvor Harry gemte sig i et redskabsskur. Danny havde ingen problemer med, at slippe mig og han fandt hurtig Harry. Her klarede han sig også godt, og stor var glæden, da han fik den gemte bidepølse fra min lomme, og kunne slæbe Harry ud af skuret..

Jeg er helt overbevist om, at den selv kontrol vi trænede i sidste ugen, har taget rigtig meget på hans resourcer. Langt mere end jeg havde forstillet mig, da vi ikke lavede så meget fysisk træning, men helt afgjort psykisk træning. I dag lod det til at give pote, da han har rykket sig siden sidst.

Inden vi tog herop blev knægten næsten halveret, da jeg fik det sidste af hans vinterpels børstet af ham. Læg mærke til, hvordan han igen skinner glinsende sort i solen. En sort hund er jo ikke bare en sort hund.

Vi er friske igen

Det tog et par dage for Danny, at blive frisk og udhvilet igen. Jeg har ladet ham holde fri fra træning til og med i dag. Mandag gik vi en lidt længere tur blandt andet runde om søerne, og det kom der den lille billede serie ud af.

Ok, her fri fik han ikke lov til at holde. Nede ved ænderne var han en smule for ivrig, og ville gerne springe i søen. Derfor blev det til lidt selvkontrol.

På en af søens mindre bådebroer travede knægten ud og sprang ned på isen. Der lå nemlig en rigtig dejlig gren derude. Den var frosset fast til stor irritation for knægten, som kæmpede en ulige kamp med, at få den gravet op af isen.

Mandag aften var vi på kursus start på hundeejer uddannelsen hos Irene Jarnved. Det var egentlig meget hyggeligt. Der blev snakket en del om hundens kropssprog. Der var som sådan ikke rigtig noget nyt for mig, men det der var nyt for mig var, at hundene ofte bruger de samme to tre dæmpede signaler. Det havde jeg egentligt aldrig tænkt over. Over for Jack som er den hund han leger mest med har han flere signaler som blandt andet er slikken om munden, snusen i jorden, side og rumpe skub og tilbage lagte ører. 

På kurset er der også lektier for. Til næste gang skal vi fortælle lidt om vores race, hvad den er avlet til, træningshensyn og vores overordnet mål med vores hund. Mit mål med knægten er helt klart, at han skal lære, at håndtere stress og få en bedre selv kontrol. Vi er godt på vej, men der er plads til forbedringer. Jeg håber, at det også hjælper i takt med, at han bliver mere moden samtidig med, at der arbejdes med ham.

Knægten og jeg er igen taget hjem til Sverige, hvor vi var ude og gå en tur. I morgen starter vi træningen op igen. Vi gik blandt andet over til vandmøllen på den anden side af vejen. Her så jeg en reaktion på ham, som jeg ikke har set der før. Vi har mange gange før gået over broen ved møllehjulet. Her krøb knægten helt ned i knæ. Han gik stille med, samtidig med at han slikkede sig om munden (dæmpede signaler) Jeg gik derfor over et par gange samtidig med, at jeg belønnede ham. Tredje gang var der ingenting og han løb som han plejer. Mon han stadig er i den sidste kritiske fase??

En meget træt hund

Knægten og jeg tog hjem fra Sverige i fredags for, at vi kunne komme til træning i går. Da vi skulle køre i går morges, ville Danny bare ikke med i bilen, hvilket var noget unormalt. Da jeg intet kunne se på ham tog jeg ham og guidede ham hen og op i bilen. Da vi kom ud til klubben og vi skulle i gang virkede han ikke særlig interesseret, men han blev det, da vi skulle lave bidearbejde. Vi startede med selv kontrol, mens den forrige hund var på banen. Det gik også ok, men da vi gik de sidste ti meter ud til starten smuttede det. ØV!! Nå, men han faldt dog ned igen, og jeg tog linen af ham, dækkede ham af. Figuranten gik ud på plads og så gik starten. Danny fløj af sted og bed sig flot fast i ærmet. Slap ved passiv og lavede flotte bevogtninger. Da han fik ærmet, løb han af sted med det, men jeg kunne dog kalde ham til mig. Træner Kurt sagde, at han lavede et rigtig flot stykke arbejde, men han stresser. Herefter fik han en kort pause.

Så blev jeg bedt om, at gå ind ved siden af og lave en rondering, men med kommandoen stop manden, uden at han kunne se figuranten. Den kommando fik han, fordi han til tider har lidt svært ved, at slippe mig. Det gik også rigtig fint med halsgivning. Da vi skulle lave den næste knækkede filmen, og han var mildest talt uinterresseret. Træner Kurt kom ind og sagde, at Danny lignede en der i den grad havde fået prygl, men han sagde også, at han godt vidste, at det var det eneste, som han aldrig have fået. Da han endelig lang om længe lavede en rimelig fremadsendelse stoppede jeg træningen. Knægten var træt - meget træt. Mon det var fordi han var træt, at det gik så galt?? Jeg vælger, at tro det. Kurt syntes som sagt, at han stresser under træningen, og han har meget svært ved, at tro, når jeg fortæller ham, at han er meget afslappet herhjemme.

Hjemme fik han lidt og spise, hvorefter han gik omkuld. Hele dagen i dag har han også været træt, og vi har kun været på tisseture. Her sidst på eftermiddagen kom han og ville lege igen. Så jeg tror, at hele ugens træning med meget selv kontrol har tæret på det bette pus. Samtidig har jeg også opdaget, at hans såkaldte lille fedt knude, som han har øverst på ryggen er øm, Det virker som om, at det slet ikke er en fedtknude, men et eller andet, som han har stukket sig på, der er blevet indkapslet. Han reagerer kraftig, når man rører ved den. Den er på størrelse med en ært, og er det en eventuel infektion, så kan jeg godt forstå, at han er så træt. Må lige have fat i dyrlægen i morgen tidligt, bare for en sikkerhedsskyld.    

Billedet er fra klubben i Sverige, hvor klubhuset og en fjerde del af træningsarealerne ses. Hunden er Jack, der skulle prøve bidearbejde igen uden succes.

Det går fremad

Når man tænker på, hvor slap han bed først på ugen, da vi tog forsvars arbejdet op igen og så til nu er der sket en pæn fremgang. Han forstår nu, at slå bremsen i, så han ikke ryger flere meter forbi. Desuden bliver hans bid mere og mere kontrolleret igen. 

Knægten er helt oppe og ringe, så der er plads til forbedringer, selv om han har rykke sig rigtig meget i ugens løb. Han skal blandt andet arbejde med selv kontrollen og noget lydighed omkring ærmet. Han kan for det meste ligge roligt og vente på start kommando, men har noget svært ved, at komme på plads efter biddet. Ærmet trækker voldsomt i ham, men er han ikke på plads eller afdækket, ja så er der heller ikke noget ærme. 

Det er bare, at klø på og give ham tid til at få det helt på plads i sit lille kønne hovedet.

Fange leg og hapsen Harry

Lige som i går, er der meget glat i skovene her omkring. Vi tog derfor op i Brugshundeklubben, hvor der er masser af plads til drengene kunne boltre sig. Som altid er det Danny, der styre løbet med Jack lige i hælene.

Danny finder sig ikke længere i hvad som helst fra Jacks side, og da han i går sagde fra over for Jack, blev Jack noget paf. Det samme skete i dag, og Jack gjorde ikke forsøg på, at ride ham, selv om han følte sig frem. 

Da de havde fået det på plads hyggede dig sig rigtig. Jeg nyder virkelig, at se knægten løbe og lege - et rigtig hundeliv.

Nu er det ikke kun pjat for knægtens vedkommende, så Harry og jeg diskuterede, hvordan vi skulle gribe bidearbejdet an. Danny har ikke bidt siden november, hvilket skyldes, at jeg har arbejdet med hans selv kontrol.

Danny er fuldstændig ligeglad med om Jack er lige i hælene på ham, når muffen og/eller ærmet kommer frem. 

Selvfølgelig skulle Jack også prøve bide leg, men han var komplet uinteresseret, og havde mere travlt med at kigge efter kammeraten, der havde forladt banen.

På banen ved siden af lavede jeg en enkelt fremadsendelse mens vi ventede på Harry. 

Da vi i november sluttede af med ærmet, startede vi med det. Til at starte med bed han ikke ordentlig fast, og havde kun fast alleryderst, hvilket ikke er godt nok. Derfor blev vi enige om, at tage muffen frem igen indtil han bare klapper hårdt og dybt igen. Men først var det lunch på  restaurant Golden Gate. 

Golden Gate er et sted, som vi har spist nogle gange, da det er billigt. Kun 75,- pr kuvert. I prisen er der som regel to forskellige retter, salatbar, drikkelse, kaffe og i dag pandekager. Man kan spise alt det, som man vil. Efter et godt måltid kørte vi hjem til pladsen og tog en par timers afslapning.

Herefter gik det løs igen. Temperaturen var nu faldet til små minus 4 og vinden blæste 10 m/s. Desuden var det begyndt at små sne. Rigtig koldt om modbydelig vejr, men selv der skal knægten kunne arbejde. 

Igen stod det på selv kontrol og fast bid i muffen. Han klarede sig rigtig fint. 

Selv om vi trænede i smukke omgivelser nede ved søen, så skal jeg indrømme, at det var dejligt at komme ind i varmen. 

Knægten har fået en stor portion kylling, som han spiste med velbehag, og er lige nu langt væk i den sødeste søvn. Det generne ham åbentbart ikke, at der er kaste vinde der rykker godt i vognen, men han har i den grad også fået lov til, at bruge sit lille kønne hoved i dag. Så jo han må godt være træt <3