Danny musefænger

Den Danny, den Danny han finder hele tiden på noget nyt. Det gjorde han også i dag, selv om det ikke er første gang. Og alligevel. Var var taget ud for, at gå spor men der var sindssyg glat alle vegne. På stierne i skovene, på træningspladserne ja overalt. Jeg turde næsten ikke lade ham springe ud af bilen, da det var en ren skøjtebane uanset, hvor man tog hen. Enden blev dog, at vi tog ud i Hedvigs fold. Jeg parkerede helt op ad folden, da der var lidt sne der. I folden lå der også is i et lille område, men ellers var det frost sne. Her kunne knægten så løbe rundt og lege samtidig med, at vi trænede lidt. 

Når vi har været i skoven, har han morede sig med at støve mus op, men har ikke haft succes med fangsten. I dag havde han heldet med sig. Han stod og hoppede og stampede for til sidst, at grave meget intenst i jorden og vupti et stk frokost.

Efter en halv time lavede han samme nummer, og endnu en mus måtte lade livet.

Den ville han gerne dele med mig - men nej tak Danny. Den må du selv klare. 

Jeg har lade mig fortælle, at den leg kan give bagslag på sporet og i feltet??

Det er næsten det samme han gør, når han får sin legetøjsbelønning. Den skal vi begge bære. Han gør alt for, at jeg skal tage han legetøj i hånden.... sød dreng :)

Det går også fremad igen efter han blev overfaldet i sidste uge. Han traskede pænt forbi de hunde vi mødte på vor vej. Ikke fordi det var mange, men det gav da et fingerpeg om situationen. Jeg skal indrømme, at jeg var noget anspændt de første gange, hvilket sender nogle dårlige signaler til knægten.

Forleden dag, var han og en hund nede bagved tæt på, at ryge i totterne på hinanden, da den anden hund kom i lang line og Danny i kort. I dag kunne han som ingenting gå forbi, hvorefter vi vendte omkring, så de kunne snuse til hinanden som tidligere. Begge drenge gik i legebuk.

 På grund af det elendige føre har vi trænet en del lineføring og vendinger samt bak. Det går rigtig godt, og når vi samtidig lige skal have pillet hans anspændthed overfor andre hunde helt af, er det måske meget godt, at føret er som det er. Ellers havde vi nok lavet andre sjove ting i stedet. 

Som jeg plejer at sige: Træn på det som ikke er så godt.

Eftervirkninger

Det var en rigtig grå og trist mandag, men alligevel har Danny og jeg været ude og trave vejene tynde i fem kvarter. Det fin regnede og var egentligt ikke et vejr vi normalt ville gå ud i. Men Danny har fået nogle problemer efter, at han blev bidt i onsdags. Derfor ingen diskussion vi må ud af flere omgange igen i dag.
Efter  angrebet i onsdags er han desværre igen blevet noget udfarende mod andre løse hunde og hunde det kommer løbende mod ham i lange liner. Det er utrolig, at folk ikke fatter, hvilken fare de udsætter sig selv og mig for med den for....... hundelov vi har. Jeg har altid respekteret andre og taget min hund i kort snor. Derfor bliver jeg vred, når folk bare lader deres hunde løbe hen til min, med den klassiske sætning "Min hund gør ikke noget" For fa.... da uansvarlige ejer - det kunne jo være min gjorde!!
Nå, det korte af det lange er, at jeg skal have knægten til, at forstå at det ikke er alle hunde der bider selv om den kommer hen til ham. Derfor gik vi en tur på villavejene i dag. Her mødte vi først en shitz tzu (tror jeg det staves) Den kom gående hen ad en sti på den anden side af vejen. Danny kunne derfor se den på afstand, at den nærmede sig. Jeg bad ham sætte sig, men jo tættere hunden kom, jo mere låste drengen, og til sidst kunne jeg ikke længere få ham til at tage gufferne, men han blev siddende. Hunden blev gudskelov på den anden side af vejen, og da den var gået forbi os begyndte Danny at slappe af, så jeg igen kunne belønne ham. Derefter gik vi over på den anden side, hvor knægten fik lov til at snuse til den lille hunds urin markeringer. Senere på turen mødte vi igen den samme hund, som gik på den anden side af vejen. Vi derved havde noget afstand imellem os. Denne gang stirrede Danny også på den, men han kunne belønnes mens vi gik forbi.
Da vi næsten var hjemme kom en løs puddel løbende hen imod ham, og knægten pustede sig op. Ejeren kunne gudskelov kalde sin hund til sig, men det er utrolig så tæt på de lader deres hunde komme før de kalder. Da vi skulle hver vores vej gik jeg bare med Danny, som blev ved med at vende sig mod puddelen. Først da han tilsyneladende var sikker på, at den ikke fulgte efter os slappede han af.
Jeg er lidt i tvivl om det er usikkerhed, forsvar eller direkte en beskyttelse af mig, som han indtager, men jeg tror, at det kan være et mix af det hele.
Er der nogen der kan fortælle mig det, ville det være dejligt, da jeg vil håndtere han med små nuancer alt efter hvad det er.

Nu kommer Danny med et stykke tov og vil lege. så jeg vil slutte og naturligvis vil jeg opfylde den forkælede drengs ønske. Hvad gør man ikke for sin bedste ven??

Jeg er sgu så vred, at jeg kunne slå den nærmeste. Hvorfor?? 

Danny og jeg var ude og gå en, hvad jeg troede skulle blive dejlig tur. Da vi kom ned til søen, kom der en ung knægt løbende med en lille hund løs, hvad man ikke må der. Jeg var trådt lidt ind til siden, så han kunne passere, men da jeg så hundens udtryk tog jeg et fast tag i Dannys halsbånd, hvilket viste sig, at være et klog valg. Den lille møg køter gik lige i benene på Danny. Jeg var nødsaget til, at løfte knægten lidt op for ikke, at han skulle markere den lille hund. Tænk hvis han havde fået bidt hul i hunden, så ville min elskede Danny sidde på dødsgangen inden længe, hvis ikke......

Nu er jeg lidt spændt på, hvilken reaktion han eventuelt vil komme med, da jeg med fuld overlæg forhindrede han i at markere, og derved har forstærket den for ham negative oplevelse at blive bidt :'( Men jeg turde ikke andet, men den l.... hundelov der eksistere her i Danmark.

De hunde der er i Danmark, og det gælder også turisters hunde må ikke tale hundsk, for det kan være lig med at blive slået ihjel.

FØJ FOR F..... SIGER JEG BARE!!!

Så skal vi på uddannelse igen

Så er knægten og jeg endnu engang tilmeldt uddannelse ude hos Irene Jarnved. Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg bliver ved med, at tage kurser hos Irene, når jeg træner i PH. Det gør jeg fordi, at jeg rigtig gerne vil lærer mere om træning på den 100% positive måde, selv om det tager lidt længere tid, end den måde, hvorpå træningen foregår i PH. Jeg ønsker en sikker hunde uden råben, skrigen og rusk. Derfor gælder det om, at suge det positive til sig, når muligheden er der. 

Jeg har flere træningskammerater både i og udenfor PH, som ikke rigtig har kunne få tingene til, at fungere med den eksisterende træning. De er så kommet til mig og spurgt, hvordan jeg har løst det og det problem. Efter ganske kort tid er de vendt tilbage, hvor de fortæller, hvor meget de har kæmpet og så var det bare så let. Vel at mærke uden skrig og straf. Det siger ikke så lidt.

Danny og jeg glæder os meget til vi skal starte op.



HUNDEEJER-UDDANNELSEN

Hundeejeruddannelsen er en kursusrække, som henvender sig til dig, der er hvalpe- og hundeejere, og der søger udvidet viden omkring:

• din egen hunds adfærd og individuelle personlighed

• opnåelse af det bedst mulige samarbejde imellem dig og din hund

• hvordan din hund indlærer øvelser optimalt

• hvilke aktiviteter, der vil opfylde din hunds behov for beskæftigelse

• at optimere forholdet imellem dig og din hund i hverdag og til træning

• din hunds generelle velbefindende i hverdagen

• forebyggelse af adfærdsproblemer

• forebyggelse og håndtering af stress i hverdagen eller på træningspladsen

Kommende hvalpeejere er velkommen til at deltage uden hund og til nedsat pris (se under ”pris”).

Holdet vil blive et lille forum med max. otte ejere med hund og fire ejere uden hund - og med to undervisere (se nedenfor).
Det bevirker, at der er plads og tid til individuel rådgivning.

1 ledig plads MED hund
4 ledige pladser UDEN hund

Hvert af emnerne vil blive gennemgået både teoretisk og praktisk:

• Det virkningsfulde indkald
• Gå pænt i snor og andre vigtige hverdagsøvelser
• Opbygning og vedligeholdelse af det nære og ukomplicerede forhold imellem dig og din hund
• Fuldt teoretisk kendskab til hundesprog – forstå din hunds signaler til dig og andre hunde
• Hverdagsaktivering der passer til netop din hund
• En grundig indførsel i hvordan du forebygger evt. adfærdsproblemer
• Kend til forebyggelse og håndtering af stress i hverdag og til træning

Undervisere:

Til hver undervisningsgang vil vi være to undervisere fra start til slut – med hver vores ansvarsområde:
Praktisk underviser: Mette Rio (uddannet instruktør hos Irene Jarnved)
Teoretisk underviser: Irene Jarnved

Tidspunkt og sted:

Uddannelsen afholdes over 7 mandag aftener fra kl. 18 – 21.30 på følgende datoer:
D. 25. marts, d. 08. og 22. april, 06. og 27. maj, d. 3. og 17. juni 2013.

Uddannelsen afholdes i Hornbæk i Nordsjælland, hvor der er hyggeligt kursuslokale, store træningsarealer og ridehus, hvis vejret viser sig fra sin dårlige side.
Kaffe og te er til rådighed under hele aftenen hver gang.
Alle, der møder op hver gang, vil modtage et diplom for gennemført Hundeejer-uddannelse.

Pris:

7 undervisningsgange á 3½ times varighed = 24½ times teoretisk og praktisk undervisning

Deltagere med hund (max. otte deltagere):
Kr. 3.900,- (kr. 159,- pr. time inkl. moms)
Deltagere uden hund (max. fire deltagere):
Kr. 2.000,- (kr. 81,- pr. time inkl. moms)

Efter aftale kan uddannelsesbetalingen opdeles i to rater med betaling af halvdelen i forbindelse med din tilmelding og den anden halvdel senest d. 10. april 2013.

Løbske tæver:

Løbske tæver, der ikke er i den højløbske uge, er velkomne til træning. Du må dog forberede dig på at stå med afstand til de andre hunde på holdet.
I den højløbske uge skal du lade hende blive hjemme – og du er selvfølgelig velkommen uden hund.

Send en mail til irene@irenejarnved.dk hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig HUNDEEJERUDDANNELSEN.

Vær venligst opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende.

Hundene på dødsgangen i den nuværende hundelov.

Hundene på dødsgangen.

af Charlotte Fabis A den 11. februar 2013 kl. 13:27 ·

Igennem 2½ år har jeg nu været vidne til ufattelig mange hunde som bliver konfiskeret og sat på "dødsgangen".

Sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag og de varer typisk mellem 3-18 uger. Alt efter om ejerene påklager sagen eller ej.

I de fleste sager nægtes ejerne besøgs tilladelse til deres hunde og må ofte ikke få at vide hvor de befinder sig.
I de mange sager jeg har været involveret i, har jeg været vidne til hvor hårdt det tager på ejerne, at de ikke må besøge deres hunde imens sagen verserer, og de får ingen information omkring hundens velbefindende overhovedet.

Når der træffes afgørelse om aflivning, har ejerne ret til at sige farvel til deres hunde, være tilstede under aflivningen og få deres døde hund udleveret til kremering eller begravelse. En del ejere vælger ikke at være tilstede, da de ikke mentalt kan klare det, hvilket er ganske naturligt og et forståeligt valg. Men mange ejere vælger at tage den tunge gang og være ved deres loyale vens side i de sidste minutter.

Jeg har ikke tal på de gange jeg har modtaget en opringning fra ejerne, når de står på internaterne (ikke alle internater) for at sige farvel til deres bedste ven. Det er mange opringninger jeg har fået igennem de sidste par år og beskeden er desværre meget enslydende - "Det ligner slet ikke vores hund" "Det er skyggen af den hund, jeg havde" "Hvad har de gjort ved min hund" osv osv. (Det drejer som om hunde, der har stået på de samme 4 internater.)

Ikke alle er på afskeds dagen i stand til at tage billeder af deres hunde, men i en del sager har jeg fået billeder af hundene, efter et 3-18 ugers ophold på "dødsgangen". Hundene ER tydeligt rent fysisk forandret. Det psykiske er jeg kun istand til at vurderer ud fra ejernes betragtning af før og efter, eller hvis hundene får lov til at komme hjem igen.

Det vi ser rent fysisk i mange sager er - Muskelatrofi, liggesår, fedtet og sammefiltret pels, stort vægt tab, lysskyhed, hoste, svamp, m.m.
Det vi får fortalt og har oplevet, af de psykiske tilstande er, menneske skyhed, håndsky, frygtsom/mistroiske og overdrevet søgning af menneskelig kontakt. Vi har selv haft et par sager, hvor vi har fået hundene hjem igen efter at de har stået til aflivning og har kunne vurderer dem rent psykisk og fysisk, og det stemmer desværre overens med ejernes betragtninger.

Vi høre mange undskyldninger for at hundene er i den tilstand og der kan bestemt også være medicinske årsager der kan forklare en del af de ting som vi ser. MEN der er ingen undskyldning for ikke at lade en hund på "dødsgangen" modtage dyrlæge behandling, socialisering, motion og alm. pleje.

Manglende lyst til at spise vil man nogle gange kunne ses hos hunde der sættes i pension/internat. Men med den rette opmuntring, motion, social kontakt, vil det hurtigt fortage sig og man vil se at hundene får appetitten tilbage.

Jeg kan sidde med en grum mistanke om, at de hunde som sættes på dødsgangen ignorerer man og tilbringer så lidt tid med dem som overhovedet muligt. Om det er fordi man rent følelsesmæssigt ikke vil involverer sig med hundene, eller om det er ren kasse tænkning, kan jeg kun gisne om. Men det er påfaldende at det er hunde fra de samme internater hver gang og summa summarum er, at en del af hundene bliver efterladt alene i deres sidste tid og at myndighederne ikke lever op til, at tage ordentlig vare på de hunde, de tager i deres varetægt.

Det lader desværre til at man tilsidesætter dyreværnslovens § 1 og 2, samt § 7, § 11, § 15, § 20 og § 27 i BEK nr 1466 af 12/12/2007 når der er tale om hunde på "dødsgangen".

Vi har gentagende gange gjort politiet opmærksom på det igennem tiden, og også hvilke internater det drejer sig om. De internater som har været under Dyrenes Beskyttelse har vi informeret DB om, og de har derefter taget affære - tak for det. Men det lader desværre ikke til at at politiet er lydhør overfor de forhold der påpeges, da de til dags dato intet har gjort ved det, og stadig samarbejder med de 4 internater som jeg har påpeget store dyrevelfærdsmæssige problemer med.

Det er muligt at hundene står til aflivning, det er muligt at afgørelserne er fair nok og hundene er en ting jf. dansk lov. Men det er levende væsner vi har med at gøre og vi skylder hundene at behandle dem etisk, moralsk og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, så længe de er her og så længe de er i live.

Der er lovgivninger på området og de lovgivninger skal følges, også selvom hundene står på dødsgangen.

Copyright Foreningen Fair dog
www.fairdog.dk

Fra dårlig mave til aktivitespladen

Som jeg skrev i går, så har Danny haft rigtig rigtig tynd mave. Jeg ville give ham chancen til i dag, og så kontakte dyrlægen, hvis hans mave ikke var bedre. Alligevel sendete jeg min dyrlæge en SMS i går, og hun ringede til mig her for et par timer siden. Hvordan har Danny det? spurgte hun. Diarré er noget, som hun er lidt bange for hos schæferen, men jeg kunne berolige hende med, at hans mave var rigtig fin igen. Suppe diarré den ene gang, og en fin fast afføring i den næste. Jamen hvordan?? Jo, Jeg har gennem nogle måneder selv brugt med succes de æteriske olier fra doTERRA, både til mave onde, influenza og andre vinter infektioner, og jeg har ikke været syg i år. De plejer jeg ellers, at være op til flere gang hver vinter. Da olierne både kan bruges på mennesker og dyr, forhørte jeg mig hos erfarne doTERRA folk, hvad jeg skulle give ham. On Guard og Digestzen. Det fik han i ca 36 timer og maven var fin. Han fik en dråbe tre gange daglig, som jeg smurte han mave med. Det var alt. Jeg var ellers sikker på, at han skulle på penicillin med den mave, og de havde min dyrlæge også forventet på den SMS, som jeg sendte hende i går.

Selv om knægten har haft dårlig mave, har hans appetit intet fejlet. Da maven nu virker iorden igen, har jeg også givet ham hans aktivitetsplade, som han gerne får lov til at underholde sig med, hvis vejret ikke er til de store udendørs aktiviteter. Normalt klarer han den inden for fem minutter. Selv om det har små sneet, har vi været på tur en times tid, og derudover har vi trænet lydighed.

Jeg glæder mig til vi igen skal til Sverige, hvor han kan få lov til rigtig, at strække ud - det trænger han til. Det tør man jo ikke længere herhjemme på grund af DEN lo... hundelov vi har. Hverken i hundeskovene eller andre steder :(

Spor i skoven og diarré

Puha en nat. Jeg måtte op og lukke knægten ud et par gange, da han har racer mave. Han har haft tynd  mave siden i fredags, men i aftes blev det til det rene vand, og i dag var der lidt blod i. I nat skulle han ud nu og her, men ellers så har det ikke været sådan, at han ikke har kunne holde sig. Er det ikke bedre i morgen, ja så må vi lige have dyrlægen med ind over. Håber bare ikke, at han skal have penicillin igen.. Måske der er noget virus i omløb?? Måske er det fordi han spiser sne?? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at han hele tiden har haft rigtig god appetit, og hans almene tilstand er god. 

På grund af maven fik han ben i dag. Det plejer at give ham en fast til hård mave, så jeg er lidt spændt på resultatet i morgen.

Da han ikke er påvirket af maven tog jeg ud og trænede med ham. Jeg lagde et pænt langt skov spor i en af de omkringliggende skove, hvor der er rigtig meget vildt. Sporet jeg lagde gik blandt andet langs med hjorte spor gennem bøgeskov, videre hen over en temmelig befærdet skovsti, hvor der var masser af spor efter fodgængere, hunde, vildt og heste. Derefter krydsede vi atter stien og kom ind i granskoven, hvor det var lettere at gå. Sporet var to timer gammelt.

Man kunne godt mærke på knægten, at de fremmede aftryk forstyrrede ham lidt, men han kunne holde fokus trods mange overløb. Jeg ved, at det var svært for ham, så jeg var mere end tilfreds med ham.

Billede serien herunder har han fået bolden som belønning.

Et spor er bestemt ikke træning nok til knægten, så vi gik en dejlig tur rundt i skoven bagefter. Det gode ved skoven her er, at der ikke er ret mange hunde. Dog skal man tage sig iagt for, at der kan være kørende slædehunde. 

Pludselig stivnede knægten, og jeg så en hjort løbe væk. Danny stod helt ude i linen på stive ben. Her er jeg overbevist om, at havde han ikke haft linen på ville han være sat efter hjorten. Nu havde han altså line på, og da jeg kaldte kom han tilbage til mig, hvorefter han igen var i strakt line. Kaldte igen og han kom. Da vi havde gjort det nogle gange fik han igen bolden, og så var hjorten temmelig uinteressant. Det tyder på, at han nu kan afledes fra jagt, hvis man fanger ham før han ser dyret?? 

Vi er på rette vej knægten og jeg <3

Kreds 5

For første gang i lang tid har knægten og jeg været til familiehunde træning i schæferhunde klubben. Der har været en lang pause fra jul, og så har jeg ikke rigtig haft tid og overskud til at deltage. Det er rigtig ærgerlig, da knægten har rigtig godt af, at være tæt sammen med andre hunde. Ikke at han har problemer med andre hunde, for det har han ikke - dog lige med undtagelse af nogle enkelte.

De første ti minutter skulle han lige finde sig selv igen i den tolv hunde store flok, men derefter gik det rigtig fint. Vi gik lineføring ud og ind mellem hinanden, og der blev trænet her, hvor hunde skulle sidde foran. Jeg lader nu Danny gå direkte på plads, da jeg ikke skal bruge det andet til noget, og det falder nemmere for knægten. 

Så skulle vi lave en ja - nej øvelse med bold. Vi skal lige huske, at det er træning til familiehunde. Hunden skulle dækkes af, og føreren skulle gå ud og ligge bolden. Herefter skulle hunden gå på plads med føreren mellem bold og hund. Jeg dækkede Danny af og smed bolden ud... Åh han ville gerne løbe med, men han blev. Derefter giv vi fri ved fod lige over bolden, som han lod liggende flere gange. Så gav jeg ham fri kommandoen og knægten styrtede hurtig ud efter bolden, som han stolt kom tilbage med. 

En af mine træningskammerater lavede et forsøg med af få sin ældre tæve til, at gå lige baglæns, da han havde trænet det rigtig længe. Ok tænkte jeg. Det skulle jeg da også lige prøve, da vi har prøvet det nogle få gange. Minsandten om ikke drengen gik fem skridt lige tilbage for første lang. Kammeraten stod med åbent mund og spurgte, hvordan jeg havde lært ham det. Det måtte jeg så lige fortælle, da det ser rigtig godt ud, når hunden bakker tilbage. Jeg havde nu slet ikke forventet, at han ville gå lige tilbage, men det vare bare YEEAAH!!

Hjemme efter to en halv times træning fik Danny en godt måltid kanin, og en gang aktivitetsleg efter føde. Herefter gik drengen omkuld. Normal ligger han sig i hundesengen, men i dag var han pist væk. Han havde lagt sig ind i fars seng. Et sted som han holder meget af og ligge. 

Tag nu en dejlig og lang sleep min lille skønne dreng <3

På rondering i skoven og lidt mere

I den sidste dage har vi ikke rigtig lavet noget særlig. Vejret har været kold og væmmelig samtidig med, at jeg igen har haft et anfald i onsdags og dermed en træthed til følge. Det er kun blevet til småture og et par enkelte ture på en times tid i skoven med farmand.

Tirsdag aften havde en en flok tøser, næsten alle hunde folk, på besøg. Da de alle har set Danny i marken, og kender hans dejlige men til tider lidt iltre temperament, blev de meget overrasket over, at de stort set ikke bemærkede ham herhjemme. Han er ikke en der galper fordi der kommer nogen ved hoveddøren, og tit lægger man først mærke til ham, når han puffer til folk med sine våde og kolde snude. 

På et tidspunkt i tirsdag, da jeg havde lukket drengen ud i haven, hørte jeg ham galpe, hvilket jeg ikke vil tolerere. Jeg kunne ikke se ham lige med det samme. Knægten havde fået øje på en kat, der sad oppe på taget. Jeg kaldte på ham, og han kom nogle få meter op til mig, og gik så tilbage til katten. Jeg kaldte igen og han kom styrtende op til mig. Her blev han belønnet i rigelige mængder, og derefter gik vi hen og så på katten. Danny var kun to meter fra den. Tænk han tog for første gang selv kontakt til mig, med en kat så tæt på. YEAH!! Det er så skønt, når en sej kamp endelig giver pote. Egentligt synes jeg, at den form for træning er langt vigtigere, end den træning vi laver i klubberne. For går jagten ind, går forstanden ud, som man siger. Det andet skal vi nok nå :)

Onsdag og torsdag var knægten med far i skoven. Preben der sjælden går med ham udover den sene luftning, var lidt overrasket over hans ivrige færd på vildtet. Det er tilsyneladende stor forskel på, hvem af os der går med ham. Desuden lavede jeg noget aktivering herinde, hvor han skulle bruge sit lille kønne hoved.

Fredag var jeg selv i gang med ham selvom jeg næsten ikke kunne hænge sammen. Han var blandt andet til svømning, som han virkelig elsker. Han hoppede selv op til afskyldning, og han slet ingen tålmodighed, når han først har fået selen på og flydebælte på. Flydebæltet har han kun på fordi han synker lidt for meget ned med bagparten til, at han kan få det optimale ud af svømningen. Jeg lader ham svømme frit, hvilket vil sige, at han har linen på, men den flyder i vandet. Jeg kan vende Danny med kommandoer alene. 

Senere fredag gik vi en lille smule lydighed på stien. Han er blevet rigtig godt til ikke, at kaste sig ud i linen, når der er hunde, som han vil hen til. Knægten har stadig meget svært, ved at beherske sig, når vi passere haven, hvor de hunde der gentagende gange overfaldt ham som lille bor. Tænder han af, går vi bare noget lineføring langs hækken til det ender med succes. De to hunde der overfaldt ham, er helt afsindige med fråde om munden mens de gøende løber langs hækken. Efter ca to omgange er Danny ofte blid som et lam.

Her i formiddags var vi på skov rondering sammen med PH. Danny bliver bedre og bedre, når bare afstanden ikke er for stor. De elendig bundforhold, gør det lidt svært, at komme hurtig frem til knægten der giver hals på figuranten, hvorfor jeg har bedt figuranterne mindske afstanden lidt. Han har nu endelig fået halsgivning på alle de figuranter, som han støder på, men skal ofte bare holdes lidt i gang. Han er også blevet bedre til, at søge væk fra mig. Her mangler han stadig en del, men det tror jeg skyldes, at jeg har trænet så meget kontakt med ham, dengang jeg havde svært ved, at kalde ham til mig. Pest eller kolera. 

Danny er stadig en rigtig dejlig dreng, som mange er vilde med. Således stødte jeg på en genbo der for fire måneder siden fik en skøn lille schæferpige. Hun steg ud af sin bil, idet knægten og jeg gik forbi, hvorfor hun lige skulle hilse på smuksakken. Det var igen ih og åh. Til sidst spurgte hun om Karla, som den lille schæferpige bliver kaldt, måtte hilse på. Inden da snakkede vi lidt om den tåbelige hundelov, og om hvor vidt man overhovedet tør lade sine hunde hilse på hverandre. Da Danny viste en meget positiv adfærd med legebuk, fik de lov til at lege lidt. Hvor var han dog blid og forsigtig ved hende. Hun kastede sig imod ham og han besvarede legen. Det er skønt og se en knap seks måneders hvalp så tillidsfuld over for ham. De hvalpe vi er stødt på i schæferhundeklubben har alle vist utryghed over for ham. Med Karla var det næsten som, at se gamle Rinos beskyttende modtagelse af Danny for snart to år siden. 

Hvis ikke det var for hundeloven, er jeg sikker på, at Danny ville kunne lege med langt de fleste hunde, både unge som gamle, hanner og tæver, men jeg tør ikke. Sæt nu han eller den anden hund skulle sige fra........

Thor sagen

 Thor sagen, den er der vist ikke nogen, der ikke kender i Danmark. Selv i Sverige og det øvrige udland forstår man ikke, hvorfor hunde ikke må tale hundsk i Danmark uden at have en aflivning hængende over hoved.

 Jeg kan forstå, at mange betjente har haft svært ved, at få sig selv til, at hente velfungerende familie hunde og køre dem på internat til aflivning. Her kan de sidde i månedsvis på dødsgangen og vente på sprøjten. Syge eller ej, så er der ingen hjælp at hente, hvis man skal tro medierne. Thor havde eftersigende en ubehandlet lungebetændelse, da betjenten Lars Bo Lomholt hentede ham.

Thors sag har virkelig fået folk op af stolene og til tasterne på facebook, hvilket er helt fint for mig. Personlig var jeg ikke helt klar over, at hundeloven var skruet SÅ sygt sammen, at den ikke tillader, at hunde taler hundsk og må sige fra på en for hunden naturlig måde. Det har fået mig til, at vurdere meget nøje, hvilke hunde Danny får lov til, at hilse på fremover. Han har sin rigtig gode kammerat Jack, som er 6 måneder ældre end Danny. Her går det til tider lidt voldsom til lige, når de mødes efter en pause, men så finder drengene tonen og hygger sig fint. Jack har en grim uvane med, at skal bide Danny i nakken, og det vil knægten naturligvis ikke finde sig i, hvorfor han siger fra. Det tør jeg bare ikke at udsætte ham for her i Danmark.

 

 

 Da mange tusinde dansker, er imod aflivningen af velfungerende hunde, blev der i ugens løb afholdt en demonstration foran politigården i Hillerød. Pressen fra flere TV kanaler samt aviserne var mødt op, og en del af de ca 60 demonstranter blev spurgt om, hvorfor de var kommet. Alle som en, sagde at det tildels var for at støtte  Jette, Thors ejer (billedet ovenover), men også for at vise deres utilfredshed med hundeloven, der gør at politiet kan hente hunden uden, at man kan gøre noget som helst. Det mest frustrerende er, at de der køre en retssag, desværre oplever at deres hunde frikendes, når hunden ER aflivet. Det findes der rigtig mange eksempler på. Men man kan jo sagtens frikende en død hund!!!

 

 

 

Her er nogle af demonstranterne.

og pressen.

Da Thor blev hentet af Lars Bo Lomholt, blev han straks videresendt til et sted under jorden. Nu kan jeg slet ikke går ind for selvtægt, men jeg må indrømme, at jeg tager hatten af for Lars Bo, da det er på høje tide, at den massakre lov bliver ændret. Jeg håber af hele mit hjerte, at Jette og Thor må bleve genforenet engang i fremtiden. Men så længe at Nordsjællands Politis direktør Finn Borch Andersen, kan finde  midler til, at have en heksejagt på Thor, som var en livsfarlig morder på fri fod, skal han blive under jorden. 

Kære politikere tag nu og få ændret den hundelov, eller i det mindste få defineret hvad skambid er, så der ikke er flere uskyldige hunde uanset race, der skal lade livet. Tag nu og kig på personerne i den anden ende, da det er dem den er galt med. Det nytter ikke noget med forbud her da ejerene, der vil have kamphunde, bare vil finde andre racer, som de kan mishandle til kamphunde. Det er og bliver ikke hundens skyld.

Jeg kender til hunde, der næsten er bidt halvt ihjel, hvor den overfaldende hund er blevet skånet indtil videre, men begrundelsen af, at det er en familiehund. Undskyld, er alle hunde uanset race ikke det???