Ved Hovdala slot

Det er ikke første gang, at vi er taget til Hovdala slot ved Hässleholm. Der kan læses lidt om Havdalas historie ved at trykke her. De andre gange er vi bare gået omkring slottet og i den skønne park, men vi har tit snakket om, at vi ville ud og gå i de store frie vider, der er så langt øjet rækker. Det var vi så i dag. Efter at vi havde kørt lidt rundt for, at få indtryk af området besluttede vi for, at gå den rute, der kaldes for Hundslinga. Vi parkerede bilen nede ved søen, hvor vi opdagede, at der var en kæmpe stor indhegning til hundeluftning, hvor hundene kunne løbe løs. I Sverige er det sådan, at hunde skal være i snor fra 20 marts og vist nok til 1 september. En rigtig fin ordning som vi kun har set overholdt.

Ved indgangen til Hundhägnet er der opsat et ordensreglement.

Her slap vi Danny fri, og som billedet viser, så er indhegningen kæmpestor.  Bag ved hegnet i baggrunden er der lige så stor en indhegning. Mens Danny løb rundt i den ene indhegning, kom en mand med en smuk sort schæfer tæve i den anden indhegning. Knægten var meget interesseret i denne tæve, der løb efter bold i den anden fold. Da han havde vist positiv interesse for tæven et stykke tid, spurgte ejeren om de ikke kunne få lov til, at lege lidt. Jo det kunne de da godt, da vi jo trods alt er i Sverige, og ikke har den syge hundelov hængende over hovedet. Danny er jo en rigtig sød hund over for hunde med gode energier, hvilket man må sige, at Mundy, som tæven hed havde.

Danny og Mundy hyggede sig rigtig med bolden, som Mundy's ejer smed. Derfor ville jeg ikke stoppe ham med det samme, selv om jeg er modstander af den form for leg, eller skal vi kalde det for motion?

Mundy havde lige afsluttet sin løbetid et par uger forinden, men den fire et halvt årige tæve duftede stadig godt for en driftig fyr som knægten.

Da de havde fået lov til, at lege et stykke tid, tog jeg knægten i snor, hvilket fik Mundy ejer til at stoppe legen. Vi sagde pænt farvel, men da Danny nu var kørt lidt op i højt gear, så gik vi en tur for, at han skulle stresse af, og falde ned inden vi fortsatte dagens gøremål.
Det er bestemt ikke sidste gang, at vi har været ved Hovdala med ham. Der er fine muligheder for, at lægge spor både på græs men også i skov. Desuden er naturen helt fantastisk.

Penicillinen driller..

Danny er for ca 14 dage siden startet op på Kreon, som er nogle fordøjelses enzymer lavet på svin. Samtidig med Kreon kom han også på en penicillin kur, hvilket laver en del ravage i hans mave. Han har haft det lidt off and on med mad, hvilket vil sige, at han har mere eller mindre mavesyre, som gør, at han ikke har lyst til, at æde. I morges var han virkelig skidt. Han ville end ikke have en klat leverpostej. Han gik, som om han have temmelig ondt i maven, savlede og ville bare ligge. Og mad?? Nej tak. I eftermiddags fik han meget mod min vilje et par håndfulde tørkost, som jeg havde i huset for en sikkerhedsskyld. Det åd han, og efter en halv times tid virkede han langt bedre. Mon jeg skal til, at give ham tørkost de sidste 8 dage, han har tilbage på penicillin?? Håber det ikke, men han skal bare have noget ned i maven sammen med penicillinen.

Tirsdag den 1 april tog vi til bidetræning for første gang i lang tid. Han løb pænt ud og lavede en bevogtning, men han bider ikke fast, så selvfølgelig røg han af og tumlede rundt igen, hvilket resulterede et skævt bækken endnu engang. Det er tydelig at det, at bide i folk slet ikke er ham, men en del af hans uddannelse. Derfor har vi ikke trænet det ret meget. Danny blev rettet i mandags med efterfølgende 48 timer i ro. Ikke noget der passede ham, men han var træt og mærket af den behandling han er i i øjeblikket.

Blikket siger vist alt?