Dyrlægen ringede og min fantastiske klub

Jeg har siden i mandags gået og skidt lysegrønne grise af nervøsitet på grund af svaret på knægtens blodprøve. Alligevel har jeg kigget efter mulige foder emner, da han stadig ikke må få råt. Der var nogle krav til foderet, der skulle overholdes. Det skulle være i den gode ende af skalaen, men med det fuglefoder han nu har levet af de sidste måneder, var det ikke så svært, at højne kvaliteten. Protein indholdet skulle ligge mellem 25 og 33%, fedt indholdet max 17 18%. Kød proteinerne skulle være fjerkræ eller hvid fisk. Med hensyn til fisk, så er det meget svært, da de fleste foder indeholder laks, som er forbudt endnu. Lidt lakseolie kunne accepteres.

Jeg fandt flere gode produkter, og min dyrlæge fandt også et godt produkt i USA, men desværre forhandles det kun i staterne og i østen, hvilket gjorde det udelukket. Men alene det, at hun foreslog netop det produkt, gjorde, at jeg kunne kredse mig mere ind.

Mine valg faldt i første omgang på Kingsmoor, CANAGAN og Acana alle tre på fjerkræ samt hjemmelavet mad på fisk. Jeg vil foder varierende så jeg købte en pose af alle tre. Snuden var meget lang på knægten, da de blev sat af i gangen. Han har også smagt på dem alle. Der er ingen tvivl om, at CANAGAN er favoriten og Acana er god, men Kingsmoor er han ikke så glad for. Her til morgen fik han så en gang kogt fisk med grønsager, hvilket også passe herren. 

Nå, hvad sagde dyrlæge så i fredags. Alle Danny blodprøver var fine. Hans Folinsyre og B vitamin er også steget og ligger inden for normen, men de må gerne komme lidt højere op. Han får derfor igen et lille tilskud. Det er alt sammen bare i skønneste orden. Nu skal knægten køre på ovennævnte mad i en periode, og så skal vi igen have taget en ny blodprøve..

I går lørdag var vi igen til træning. Vi blev nærmeste omklamret begge to af flåter. Trods behandling kunne jeg pille døde flåter af os begge, da vi kom hjem. Uf det ækle kryb!!

Træningen var simpelthen i en klasse for sig selv. Knægten og jeg have på forhånd aftalt, at vi skulle give dem baghjul og det gjorde vi. Hans selvkontrol giver nu rigtig pote efter jeg har ignoreret diverse træneres holdning med, at jeg skal blive ved med at "råbe" nej i hovedet på knægten hver gang han laver fejl. Jeg er Irene Jarnved så taknemlig for de råd, som jeg fik allerede de første gange vi var ofre hund hos hendes elever. De virker bare, og de skaber selvtillid både hos hund og fører.

Danny lavede også flotte runderinger både på levende og døde genstande med store udsving. Flot apport mellem arbejdede hunde. Langtidsafdækning hvor der blev trænet med skind og bidestyr få meter fra ham. Ting der tidligere har fået ham i det røde felt med nej metoden. 

Havde  jeg dog bare skiftet til min klub noget før. Her kan jeg nemlig bruge mine metoder med resultater uden, at jeg skal nedgøres som en idiot der ikke ved, hvor hoved og hale er. 

Mødte et par stykker fra den gamle klub for nogle dage siden, da vi ville gå spor. Der blev spurgt til, hvordan Danny havde det, men samtidig blev der kynisk sagt, hvorfor jeg ikke bare afliver "lortet", når der har været så meget med ham. Det fortæller mig meget om, at DEN klub ikke er kommet et skridt videre. Har man den holdning til dyr, burde man efter min mening slet ikke have dyr. De ting som han har været rendt ind i, er noget som alle hunde kan rende ind i. E coli bakterie og hjerteorm. Ja, han har en D hofte, som han på ingen måde er påvirket af, og ja, jeg har også fået ham rettet hos kiropraktor flere gange på grund af skader, som jeg vil kalde stress relaterede skader. Når jeg tænker tilbage på mange af hundene i klubben, så kunne 85% godt trænge til en retning. Det var så tydeligt at se med det blotte øje, men nej man afliver heller "lortet", når det går galt.

Billederne er fra min dejlige klub, hvor vi har det godt med hinanden. Alle kan være med uanset niveau og ingen bliver holdt udenfor.

Træningen diskuteres inden vi skilles til en god weekend.

Langtidsafdækning et stykke væk fra mig. Der blev trænet med bidestyr og smældende skin til at hidse de mere driftsvage hunde op. Danny lå nok i 20 minutter uden så meget som en eneste korrektion. 

Min dejlige dreng er træt efter dagens træning, og det er jeg også. Så herfra er der kun, at sige

RIGTIG GOD WEEKEND.

Prøve for sjov, hyggeture, søg og dyrlæg.

Meget er sket den sidste måneds tid. 1 juni var med i til påskeskuet i PH København. Vi var seks ukårede hunde, der deltog fra Birkerød. Jeg var selv yderst tilfreds med Danny trods det, at vi blev nr seks ud af tolv hunden. Men som klub fik vi en stor slem med hjem, da tre af vores hunde slet ingen point lavede. Vinderen af dysten var selvfølgelig en af vore. Yeah..  Det der glædede mig mest var på stoppet. Øvelsen blev udløst af en halsgivning, hvorefter figuranten stak af. Herefter sendte jeg knægten efter figuranten. Jeg var meget i tvivl om han overhovedet ville bide, da han har haft flere grimme skader i bækkenet i forbindelse med bid. Tvivlen komme jeg godt spare mig, da han satte tænderne hårdt i ærmet, og ikke ville slippe igen med det samme. Ja, helt omvendt, men jeg var glad, da han endelig er kommet over frygten.. 

I månedens løb har vi også været i hjemme i Sverige, hvor der er blevet trænet fremadsendelser, spor og lydighed. Et par dejlige ture i skoven blev det også til. 

Vi har også været med på tur med Artemis, som arrangeres af vores dyrlæger i Hellerup. Man mødes ved Trepilelågen i Dyrehaven, hvorefter man går en tur i en times tid. Herefter er der en kop kaffe og Lises hjemmebagte kage.

Udover træning med spor har vi også trænet en del søg. Den sidste tid i det høje græs der er alle steder. Det gjorde vi også i dag efter vi havde været hos dyrlægen og fået taget endnu en blodprøve på knægtens sygdom. Han har nu kørt på tørkost uden andet indblanding lige til for en uge siden. Det kniber med, at få ham til, at spise foderet, så jeg fik for en uges tid siden lov til, at give ham 50 gram kogt kylling, kalkun, struds eller hvid fisk i tørkosten. Det fik ham til, at spise lidt igen.

I dag var vi som sagt igen hos dyrlægen for at få taget blodprøven, der skal vise os, hvordan hans bugspytkirtel ser ud efter han intet andet end let fordøjelig foder har fået. Jeg håber og tror, at den er meget bedre, da han har ændret sig en del til det endnu mere positive. Danny er blevet meget mere kælen og kommer igen ind i soveværelset om morgenen og skal putte. Har har fået endnu mere ro på sig, og han er blevet mere udholden. Det sidst så jeg senere i dag, da jeg tog ud til Hedvigs hundecenter, hvor jeg skulle indhente nogle brochure til et eller to kommende foder til ham. Jeg slap ham fri i den store fold, hvor han rendte og legede samt fik tisset. Så dækkede jeg ham af, hvor efter jeg lukkede mine øjne. Så smed jeg hans elskede kamprulle ud i det høje græs, i den chance for, at jeg ville miste den. Så blev knægten kommanderet på plads og vi gik helt ned i den anden ende. Her løsnede jeg ham, men havde ham stadig indenfor rækkevide. Sådan gik vi hele vejen tilbage i den anden side af folden. Knægten ventede med iver efter kommandoen søg, og da den kom spurtede han afsted i den meter høje græs. Da han havde søgt forgæves i en halv time kunne jeg godt se, at trætheden kom, men han var også grundig. Til sidst havde jeg opgive det område, hvor jeg mente, at bidepølsen skulle ligge. Derfor giv vi bare stille og roligt tilbage, men så syntes jeg, at han lige skulle prøve i det nederste høje græs og pludselig efter yderligere ti minutter lagde han sig ned. Var det virkelig lykkedes ham at finde bidepølsen?? Jeg maste mig ind igennem græsset, og hvad lå nok så fint mellem hans poter?? Det gjorde hans elskede bidepølse. Dyyyygtige dreng <3 Hjemme igen fik han lidt, læs meget at drikke, og så sagde han go' nat en times tid. Der er ingen tvivl om han var træt.