fredag den 30. november 2012

Ledmanipulering igen igen

Som nævnt i et tidligere indlæg, så kom Danny galt afsted under træningen for fire uger siden. Han blev rettet i sidste uge, hvor det var rigtig slemt. Lone mente ikke, at han kunne klare sig med en retning, så slemt som det var. Det kunne han heller ikke. Hvordan kunne jeg så se det?? Han kunne ikke ligge lige i løvestillingen, og samtidig var han igen følsom ved berøring over lænden.
Danny blev derfor rettet igen i går. Denne gang var det bare små korrektioner der skulle til, men vi havde også passet på ham. Han havde ikke fået lov til at springe rundt som han gerne ville, og lufte turene forgik i en kort line, hvilket bestemt ikke passede drengen, der til sidst gik rundt og klynkede og ville arbejde. Onsdag tog vi på bytur, og torsdag inden retningen kom han på et lidt længere spor og fik lavet noget søg. Han fik også lov til, at løbe lidt frit rundt på et jævnt underlag, men det var stadig ikke stimulering nok for knægten.

 Danny's holdning og gang vurderes.
 Han mærkes efter,
 men har for travlt med alt andet (guffer) end at stå stille.

 Han korrigeres og tjekkes efter igen.



Slut færdig.

Nu skal han bare tage den med ro igen de næste dage. Det bliver ikke sjovt, men vi har dog fået lov til at gå et gammelt spor på søndag. Gammelt er for at sænke hans fart, da han ikke bare skal kaste sig afsted på sporet. Sporet i torsdags forgik næsten på Anders And manér, hvor han næsten galopperede i skridt tempo. BÆST SÅ TAG DEN DOG LIDT MED RO!! Vi skal nok nå det.

mandag den 26. november 2012

Jule pingvinen

Vi har i mange år haft en tradition op til jul, hvor vi har en gave bytte dag til grillet flæskesteg. Da alle vores unger imidlertid blevet over 18 år, er gaverne dermed slut, men det er stegen ikke. 
Nu er Danny kun 20 måneder, og derfor syntes Tante Vivi og onkel Bjarne, at han skulle have en lille ting, da de kom forbi til gave bytte dagen i Sverige.
Da knægten var mindre skulle sådan en tøjbamse splittes til atomer på nul komma dut. Denne her pingvin har han båret rundt og slikket meget forsigtig på, ligesom om han vil passe ekstra godt på den.




Det går stadig fremad med Danny efter han blev rettet i torsdags. Han virker ikke længere øm, men er faktisk lidt irriterende at være i nærheden af, da han vil have, at der skal ske noget hele tiden. Han har været i snor siden i torsdags, hvilket ikke tilfredsstiller hans behov. I dag lige inden vi kørte tilbage til Danmark slap jeg ham så på skansen. Det var næsten som at se køerne blive sluppet på græs om foråret....det var helt rørende og se den glæde, og han kom med den ene pind efter den anden, men vi tager det stadig lidt med ro. I morgen skal han ud og lave en eller anden form for næsearbejde, når vi har været ved dyrlægen. Det plejer at dæmpe ham lidt. Er vejret rigtig dårligt, vil jeg se, om vi kan svømme i stedet, da vi måtte melde afbud i fredags.

Kære Danny, du vækker så stærke følelser i mig <3

fredag den 23. november 2012

Puden

Som jeg skrev i går, så var jeg kørt ud til Hedvig for at købe en lille pude til Danny. Han blev så glad, da Preben smed den ind i vognen, at jeg ikke nåede at tage plastikomslaget af, før knægten havde taget den i brug. Nu er der nok nogle der vil sige, at den er alt for lille, hvilket den også vil være, hvis han skulle ligge udstrakt, men Danny krøller sig altid sammen, og min erfaring er, at når han ligger udstrakt derhjemme, så ligger han sig ud på gulvet, selv om han har flere puder og senge der passer i størrelsen.



Selv om han som på billedet er god til at hvile, når han er indendørs, så er han meget svært at holde i ro udenfor. Han blev rettet i går, og skal tage det meget med ro et par døgn efter. Det er ikke noget der passer knægten, at være i forholdsvis kort snor på lufteturerne.
Danny var noget øm i sit bækken i morgens, hvilket er forståeligt, da det var en slem omgang. Efter flere små ture har han fået det meget bedre, men der bliver ingen leg med kammerat Jack denne gang. Stakkels Jack, han savnede sin kammerat så meget, at han stak af fra Göran og løb efter bilen op til vores plads, hvor han ventede på at Danny skulle komme ud og lege. Danny kiggede mindst lige så meget efter Jack, men han er ikke helt så afhængig af ham som omvendt. 

Nu kommer Danny med alt sit legetøj, så jeg vil lige hygge stille lege med ham. Man kan da ikke andet med de bedende øjne. Jeg smelter hver gang jeg kigger ind i hans dejlige blide øjne <3

Af hans øjne er grønne skyldes, at jeg har taget billederne med min mobil.

torsdag den 22. november 2012

Gammel skade


For ca. tre uger siden, kom Danny glat afsted under en rundering i skoven. Vi trænede med to figuranter, ned gennem et terræn i gran skoven, da han pludselig gav et skrig fra sig. Han var sprunget hen over en træstub fra et knækket træ. På træstubben var der stadig opret træ tilbage, og dem kørte Danny mave og bagparten hen over. Da vi nåede frem til ham stod han på tre ben og hylede øredøvende i nogle meget lange sekunder. Efter nogle minutter mente træneren, at vi sagtens kunne fortsætte træningen, da han nu gik rundt, godt nok lidt haltende men han gik efter slaget. Danny var også selv vild efter genoptagelsen af "legen" Efter øvelsen var afsluttet stoppede jeg træningen for den dag, da jeg kunne se, at han havde ondt. Da det var lørdag formiddag, valgte jeg at se tiden an til mandag morgen. 

Søndagen lod jeg ham hvile og mandag var der intet umiddelbart at se på ham. De efterfølgende uger syntes jeg måske nok, at han alligevel ikke gik helt som han skulle. Han lå ikke i løvestilling under afdækning. Var han lidt højere i den ene siden end den anden?? Nu stopper du Madam Bæk!! Se nu ikke spøgelser alle steder, når de drejer sig om dine elskede hunde.. Ja det er det jeg får af vide, når jeg har mistanke om der er noget galt. Pyllerhoved  og ravnemor? Ja måske :-) MEN DET ER SGU MIN HUND!! Og jeg kan se at der er noget...


I dag skulle jeg lige et smut ud til Hedvig for at handle. Knægten skulle have en ny pude til campingvognen. Jeg lod ham tage en tur i Hedvigs fold, som vi af og til gør. Jeg laver jeg også forskellig små øvelser, som eksempelvis dækøvelsen her på videoen. Jeg kan også finde på, at smide nogle genstande, som han skal finde og markere.

Da jeg syntes, at han havde fået nok, gik vi tilbage til bilen. I det samme kom Rino's ledmanipulatør forbi. Det var også hende der hjalp Danny af med hans køresyge i 11 ugers alderen. Hun bemærkede, at Danny ikke gik helt som han skulle, og jeg lod hende tjekke ham igennem. Danny var skadet. Han havde forskydninger i ryggen og hans bækken var sunket hele TRE cm. Desuden mente hun nok, at han havde smerter selv om han ikke viser det direkte. Og alligevel har han vist det, ved ikke at ligge i løvestilling, sidde som en hvalp og stritte med det ene ben, som det ses til sidst i videoen. Desuden har han nærmest sitret, når man har kørt hånden ned ad rykken på ham. Alle tegn på skader, som mange vælger at ignorere. Begynder hunden med tiden at halte, så tager folk til dyrlægen og får smertestillende, som nok tager smerten, men ikke løser problemet. 
Jeg er ikke længere i tvivl om, at laver han et mistænkeligt stunt igen, så er jeg ligeglad med, hvad folk siger. Min dreng skal hjælpes, hvis han kan hjælpes og det er helst uden medicin.

Danny var så medtaget, at han skal hvile de næste dage, og ikke får lov til at træne igen før en gang i næste uge. Det bliver ikke sjovt, da han er en meget aktiv dreng. Selv om han er aktiv, er han nu rigtig godt til at slappe af. De sidste uger har han tit ligget på sin lille pude og bare betragtet tingenes gang, sådan som vi så det da han var spæd og sammen med sine søskende.



Selv om knægten har været skadet, så har han været med på den værste. Billeder og video er før han blev rettet i dag.

fredag den 16. november 2012

Miljø...træning.

Jeg havde et ærinde inde i byen i går, derfor valgte jeg i samme ombæring at lave lidt bymiljøtræning med knægten. Vi trænede det rigtig meget da knægten var lille. 
Han var åbenbart en hund man lagde mærke til, for både børn, voksne og pensionister stoppede os og ville klappe den meget smukke og dygtige hund som folk sagde.
Jeg bandt ham af og gik ind i en forretning, hvor jeg stadig kunne holde øje med ham. Der kom flere hunde forbi, men Danny forholdt sig roligt. Han vil gerne hilse, men der er flere der bliver bange for ham, når han ind imellem stadig trækker ud mod folk og galper. Jeg har prøvet og forklare folk, at han bare skal have lov til at hilse på deres hunde så bliver der fred. Han er den eneste hund, som jeg har haft, der har lavet de numre. Personlig tror jeg stadig, at han husker, at han blev overfaldet som lille. 


Samme aften tog vi til træning i schæferhundeklubben. Her lægger man vægt på, at hundene skal hilse på hinanden inden vi går i gang med træningen. Det er et kæmpe plus for Danny, og han kan derefter træne stille og roligt. 
Jeg havde ikke meldt ham til C arbejde da vi kom, men da vi var færdige med træningen, blev der alligevel mulighed for et bid. Jeg var lidt spændt på, hvordan han ville tage det denne gang. Sidste gang træk han sig i første bid, men denne gang gik han lige på og nød det. Ja han nød det næsten for meget, så det vi ska fortsat skal arbejde på er ro ro og atter ro før bid. Jeg har ingen problemer med at dække ham af, men han hidser sig meget op. Det er den ro vil skal have dæmpet lidt. Mon ikke det lykkedes med med træning og modning??

Det sidste stykke tid har vi nok trænet mest skovspor og rundering med figurant. Sporet går rigtig fint, men han er ikke så glad for at give hals af en fremmed figurant. Dem som han kender går han hårdt og lige på, men er det nogle han ikke kender..... Ja det skal der arbejdes på. Gode råd modtages meget gerne :-)

tirsdag den 13. november 2012

Svømmehallen.

Danny svømmer ca en gang om ugen. Der er ingen tvivl om, at han nyder det. På den lille video her, har han fået lov til, at pjatte lidt rundt, men ellers hedder det svømning.

Når han svømmer som han skal, kan han tage 500 meter på 13 minutter, hvilket jeg synes er flot. Det betyder bare, at han synker lidt ned med bagparten, og derved ikke for helt det optimale ud af svømningen. Derfor har han fået et bælte på.


mandag den 12. november 2012

Åh på stranden igen


Som nogen sikkert har lagt mærke til, så er det noget siden, at jeg sidst har skrevet her på bloggen. Det skyldes at jeg har haft problemer - altså med bloggen og ikke hunden :-)
Knægten stor trives, og vi har fået trænet en del, og jeg ser også fremgang med ham.
I sidste uge var vi på stranden for første gang her i efteråret, hvor vi lavede lidt rondering og spor. Det er meget sjælden, at vi ikke træner bare lidt. På lufte vores lufte ture bliver der som regel lidt lineføring.

I torsdags blev Danny skrevet op til en FP i schæferhundeklubben. Det bliver sikkert engang til marts, så vi har tid til fin pudsning. Han er stadig en til tider noget ukoncentreret lømmel, selv om han har fået meget mere ro på sig.. 

Når vi er i Sverige bliver der meget tit spurgt til ham, og jeg har indtryk af, at de er glade for ham der ovre. Men han er nu også en dejlig dreng, der altid er glad med logrende hale :-)


mandag den 5. november 2012

En delvis off dag.

Fredag aften var knægten til svømning. Lørdag formiddag stod den på træning. Danny var godt træt, da vi kom hjem ud på eftermiddagen. I går gik vi bare små ture rundt i området. Men i dag startede vi så langsom op igen. Inden da gik vi en skøn tur i regnvejret rundt om søerne



  
Turen langs Engsøen blev en smattet fornøjelse. Ikke fordi det generede Danny det mindste, for han nød at løbe frit. (Schhh det skrev jeg ikke) Det fik han også kun lov til, da der kun var os.






Selv nede ved Hornbæk sø løb han frem og tilbage. Det er længe siden, at vi har gået denne vej. Normalt plejer vi at møde en del omkring søen, men i dag havde vi et hele for os selv. Da Danny var mindre fik vi tit skæld ud, når folk kom med deres løse hunde, og Danny gjorde udfald mod dem i linen. I husker nok, at han blev overfaldet flere gange som lille, ikk??


Det der med udfald og manglende kontakt har vi arbejdet rigtig meget på, og idag er vi nået så langt, at han næsten har 100 % fokus på mig. Som man kan se på videoen, så har jeg givet knægten en kæde på, hvilket jeg ikke er så glad for, men det har været en nøvendighed. Han har fået to mindre irettesættelser på de seneste, hvilket har været nok til at han kan holde sig i skindet. 


Nede i hovedgaden var der ikke meget liv, men vi mødte to små hunde der var bundet udenfor forretningerne. Danny gjorde ikke antydning til, at rykke frem mod hundene, hvilket bare var YES!! Det var første gang, han bare har ignorerede andre hunde på gaden. 
På vej hjem langs søen, gik der også en hund i en af haverne. Den ville han meget gerne hilse på, men han gik bare pænt forbi. Nu er jeg bare ivrig efter, at møde de hunde der i sin tid overfaldt ham flere gange. Hvordan mon han vi tage det i dag, hvor han er nået så langt?? 
 
Nu er der nok nogle der vil sige, at det skulle have været på plads for længe siden. Der til må jeg så sige, at han sagtens kan træne uden snor, når der er andre hunde omkring ham. Problemet har været på gaden, hvor fremmede hunde springer i mod ham. Jeg ville have, at han rent mentalt havde hovedet med, og lod ham derfor tage det roligt, når bare jeg kunne se forbedringer fra gang til gang.

Noget kunne tyde på, at han snart er ved at være klar til en FP færdselsprøve. Desværre ligger træningen med færdselsholdet i Schæferhundeklubben i samme tidsrum som vi træner på kåringsholdet i PH. Måske skulle jeg på frierfødder og få en til, at gennemgå prøven med mig på et andet tidspunkt. Jeg skal prøve det i praksis - dur ikke rigtig til teori alene :-)