lørdag den 31. december 2011

Nytårs indlægget.

Indlægget røg på havesiden ved en fejl, men du kan læse det ved at klikke her Sådan går det, når man har lidt for meget om ørerne. Sorry.

Godt nytår.

Havde lige lavet et længere indlæg om året der gik, og pist er det væk. Har ikke tid til et nyt men derfor skal der fra hundebloggen lyde et

På gensyn i 2012.

torsdag den 22. december 2011

Danny's julebad

Igen i dag havde jeg Danny med ude i den store indhegning, hvor jeg træner hjemkald. Jeg lod ham rende og lege, efter vi havde trænet en del indkald. Danny syntes åbentbart, at han lige skulle have et julebad - og han nød det. Hjemme fik han den store tur med den varme vandslange, hvilket er noget besværligt med så vand glad en dreng :-)


Træningen i PH i går gik bare så godt. Danny og jeg lagde ud med et længere spor med to genstande. Det var tydeligt at mærke på ham, at vi havde trænet en del stressdæmpende træning. Han havde tid til, at høre på mig inden vi startede sporet op. Tidligere har han været så fokuseret på sporet, at han bare er strøget derudaf.
Den efterfølgende lydighed havde jeg ham i søgelinen, da vi trænede lige op af banen og arealet ikke er indhegnet. To gange havde han stram line, hvilket jeg må sige er en fremgang, når man tænker på, at der var to andre på pladsen. Jeg brugte meget tid på, at han skulle have fokus på mig, og komme med de genstande, som vi legede med.
En af de to hunde løb pludselig hen i mod Danny, men han ignorerede det. Den arme hund fik en kæmpe skideballe, da den kom tilbage til ejeren. Jeg forstår ikke den form for straf, at man skælder en hund ud, der glad kommer tilbage, men det er måske bare mig?? Jeg ved bare, at jeg fik ødelagt en af mine første hunde med den form for træning, og jeg fik hende aldrig i gang med lydighed igen. Dengang lovede jeg mig selv, at det aldrig vil ske mere nogensinde. Uanset hvilke tossestreger hunden laver, så skal den ikke straffes for, at opsøge ejeren, tværtimod den skal belønnes for at komme. Situationen er en anden, hvis man skal hente hunden. Her mener jeg bare, at man passiv skal hente hunden og fortsætte uden, at give hunden opmærksomhed af nogen art. Dermed mener jeg, at man ikke skal kigge på hunden, ikke skal tale med hunden og ikke skal røre hunden. Bare give den snor på og gå videre. Det er positiv straf, der ikke ødelægger hunden.

Det kunne være sjovt, at høre andres mening omkring straf af hunden.

En glad hund er en positiv hund.

onsdag den 21. december 2011

Fremgang.

Endelig sker det, at jeg kan mærke en fremgang med Danny's træning. Her tænker jeg specielt på indkaldet, som har været et problem de sidste uger. Jeg har trænet ham i søgeline og med tonsvis af guffer. Han er blevet rigtig god til, at komme, når jeg kalder på ham, og for det meste også, når han leger med andre hunde. Men der er stadig et stykke vej endnu til at jeg vil sige, at han er sikker hvergang.

Videoen herover er taget i weekenden, hvor vi var i Sverige for at se en anderledes lucia. Her slap vi Danny for første gang udenfor et indhegnet område. Det gik rigtig godt, og han kom, da jeg kaldte selv om han legede med Jack, som er campingpladsens 15 måneder gamle han hund.

Rino virker også, som om han er i fremgang. Han går mere sikkert, har meget mere energi og lyst til leg igen. Rino svømmer nu fast en gang om ugen, hvilket han nyder meget. Skal han selv bestemme lufte turen, vil han gerne ned i vores lille skov, hvor han traver op og ned af skrænten. Mon han fornemmer, at det hjælper hans bagpart??

Tilbage vil jeg ønske alle bloggens læsere en rigtig glædelig, varm og hyggelig jul.

lørdag den 17. december 2011

En hundebog siger alt

For første gang har jeg læst en hundebog, hvor min holdninger er rigtig godt beskrevet. Bogen er skrevet af Irene Jarnved og hedder Hunden i hverdagen forebyggelse og adfærdsproblemer. Ikke fordi, at Danny har haft nogle problemer, men bogen beskriver den naturlige udvikling, som hvalpen og hunden kommer igennem, og den måde at man bør håndtere eventuelle problemer. Jeg ville ønske, at jeg havde læst bogen inden jeg fik hvalp igen, da den helt klart støtter op omkring mine holdninger til opdragelse og træning. De løsningsmodeller er dem, som jeg med succes træner med sammen med klikkeren.

Jeg har nu haft en pause fra træningen i PH, hvor jeg udelukkende har kørt efter mine egne principper, som også er de principper der er beskrevet i bogen. Det har virket rigtig godt på hjemmebane. Jeg har altid ment, at fordi en hund kan tingene hjemme, er det IKKE en selvfølge, at den også kan tingene i andre miljøer. Så er der kun en ting at gøre, og det er at starte helt forfra igen.

Jeg kan komme med et eksempel, som jeg har arbejdet meget med på det sidste. Danny var meget stresset i PH, så jeg havde, og har stadig lidt problemer med, at få hans opmærksomhed, når vi er ude på spor inden starten og under rundering.  Desuden kunne han ikke modtage guffer, da hans høje stressniveau blokerede for spyt produktionen og fordøjelsen. Det er ikke noget, som han selv kan styre, og derfor nytter det heller ikke noget, at skælde ham ud. Der var kun en ting, at gøre og det var at vente på, at han faldt så meget til ro, at jeg kunne begynde at fodre ham med guffer, så han igen var istand til at vælge mig. Desuden har jeg forsøgt, at dæmpe hans stress ved at trykke ham baglæns og væk fra den stress udløsende faktor via mit kropssprog og mine ben. Det SKAL gøres med løs line, ellers vil han bare stresse mere op.
Det har hjulpet Danny rigtig godt på hjemmebane. Nu skal vi bare starte helt forfra igen i Sverige, hvor han igen køre sig helt op. Det er dog lykkedes mig, at få ham så langt ned, at vi kunne gå lidt lineføring, men der er et stykke vej endnu. Vi må bare klø på med krum hals.

Dannys hjemkald på hjemmebane er nu så langt, at han kommer næsten hver eneste gang, at jeg kalder. Vi har trænet det i en lukket indhegning, hvor der på den anden side af indhegningen er små hunde, som han nu flere gange har ignoreret, når jeg er gået videre. Mor og gufferne er trods alt bedre end gøende småhunde. Nu er tiden kommet, hvor han skal til at belastes med påvirkninger udefra - spændende.

Med tid, forståelse og masser af tålmodighed, kan det kun lykkedes.

fredag den 9. december 2011

Den glade svømmer er tilbage.

Jeg havde lavet en aftale med Lone, der tidligere har behandlet begge drenge, blandt andet fik hun ordnet Danny's køresyge. Denne behandling ville hun ikke have noget for, så jeg havde fået lavet en lille julekurv med lidt lækker til hende i stedet. Derfor havde jeg fortalt hende, at Rino havde problemer, og jeg skulle snakke med hende face to face. Dette korte møde fandt sted i hundesvømmehallen, hvor hun lige havde svømmet med en af sine hunde, og Rino skulle i bagefter. Da hun så Rino, blev hun meget glad for at se, hvor godt han var kommet sig.


I dag kan han stå og strække både forparten og bagparten rigtig godt. Han vælter ikke længere, når Danny ramler ind i ham under leg, og han er hopper og springer glad rundt, når der skal leges eller vi skal ud.
Rino mangler kun en prednisolon, som han skal have en halv af på tirsdag og en halv på fredag, så er han helt færdig med medicin. Det lader ikke til, at han har fået det værre af, at slippe prednisolonen, tværtimod.

Videoen er fra Rino's svømmetur i dag. Man kan se på skærmen, hvor godt og lige han træder igennem under vandet. Desuden er han nu oppe og svømme 240 meter ad gangen. Nu skal vi bare se om vi kan få mere muskelmasse på hans bagpart, som altid har været svag i den tid vi har haft ham.

Godt gået gamle dreng :-)

torsdag den 8. december 2011

Navnepladen.

Til julefrokosten i fredags i Politihundeforeningen fik jeg udleveret vandrehalsbåndet fra vi blev Langelandsmester i september. Det vil sige, at jeg fik halsbåndet hjem, da vi blev tildelt titlen, men nu er vores navneplade kommet på. Flot ikk?

Uha, der er en del fingeraftryk på. Den skulle have været pudset, men man kan da god se, hvad det er der står :-)

søndag den 4. december 2011

På legetur i børnehaven.

Igen i dag tog vi drengene med ud i børnehaven, hvor de kunne få lov til, at løbe og lege lidt. Efter at de havde fået raset lidt af, gik jeg over på træningspladsen, hvor jeg gik lidt lineføring med Danny. Jeg synes, at han bliver mere og mere ukoncentreret, når der er andre hunde tilstede. Til træning får jeg konstant banket i hovedet, at jeg skal fange hans koncentration, men uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok!! Jeg har prøvet med bolde, legetøj, guffer og hoppet på tungen, men han er i en anden verden, når der er andre hunde i nærheden. Nogle har sågar sagt, at jeg skal hugge ham og fortælle ham, hvem der bestemmer - med andre ord udøve vold mod ham - og det nægter jeg at gøre, da jeg har fået ødelagt en hund for en del år tilbage. Vold giver nok en lydig hund, men er det en glad hund??? Set med mine øjne arbejder de af frygt ikke af lyst!!

Personlig har jeg mest lyst til at droppe træningen for en periode, da han er meget fokuseret på leg, når der er andre hunde tilstede. Selv i skoven, hvor jeg før har kunne få ham med mig, når der er andre løse hunde, kniber i øjeblikket. Selv tror jeg, at hans hormoner flyver så voldsom rundt, at han ikke KAN koncentrere sig, og så hjælper det ikke at straffe han med vold. Jeg har set flere hunde helt uden glæde, som er blevet hugget. Sådan en hund VIL jeg ikke have. Mine hunde skal være glade og have lyst til arbejde. De skal ikke arbejde af frygt. Desuden skal han have love til at modne stille og roligt, for det er der jeg tror, at hele hans problem ligger. Derfor tror jeg også, at han måske har bedst af, at vi i en periode tuller lidt rundt og træner lidt spor, rundering og lydighed for os selv, for igen stille og rolig at nærme os gruppen igen. Når jeg snakker med de forskellige træner i PH, er der lige så mange forskellige meninger om tingene. Gudskelov giver de fleste mig ret i min holdninger.


Rino var som videoen viser også med i børnehaven. Han nyder rigtig at komme med rundt igen. Det bedste ved det er, at han ikke længere virker mærket eller øm efter en tur ude på oplevelser. Rino får nu så lidt prednisolon, at det ikke er noget, der skulle have nogen indflydelse på hans ryg. Den eneste grund til, at han stadig får lidt, er på grund af nyrerne, som ikke kan tåle at man stopper brat. Smertestillende medicin har han ikke fået længe, hvilket er rigtig godt. Han har dog stadig lidt slingrende, men det stammer formentligt fra hans forsnævring i ryggen, og det kan vi ikke gøre noget ved. Han skal ikke igennem en rygoperation i hans alder.


Efter vi kom hjem rundede jeg lige Engsøen med Danny, da han stadig var fuld af energi. Han fik dog brugt en del af kræfterne ved at slæbe en temmelig våd og tung pind med næsten hele vejen rundt. Ærgerlig nok kan de pinde, som drengene synes er lækre ikke gå i brændeovnen. De er ellers begge vilde med, at bære pinde, grene og småtræer hjem.