Med hovedet under poterne

Når jeg ikke har snakket så meget om det, jeg nu vil fortæller, er det fordi jeg ofte bliver kaldt for pyldermor, når det drejer sig om knægten.

Sidste gang at knægten og jeg var i Sverige var i sidste uge. Der fik vi muligheden for, at komme ud med et par 75 årige tvillinger, der ejer noget skov i nærheden af, hvor vi bor. De ville meget gerne give os en guidet tur rundt i skoven, hvor de fortalte om den gamle Danmarks historie fra svenske krigens tid. Målet med skovturen der varede to en halv time, var Alterstenen. Selve historien vil jeg ikke komme ind på her.

Tvillingerne var meget glade for Danny, så han fik lov til, at rende fri i skoven trods en rigt dyreliv med blandt andet hjorte og elge. Derfor var han også fri ved Alterstenen. Knægten forsøgte, at springe lodret op ad den ca 160 centimeter høje sten, men det resultat, at han gik direkte bagover. Hvis han så bare var landet på benene, men han røg helt ned på haleroden på en anden skrå sten og videre ned på ryggen ud over stenen.

Ved førte øjekast var der tilsyneladende intet sket. Han rendte glad videre rundt og gjorde sig til for den lille flok. 

De efterfølgende dage kunne jeg godt se, at han nok ikke var helt iorden alligevel. Han begyndte og komme med små spjæt, og han arbejdede ikke helt med samme iver, selv om han lavede flotte præsentationer på sporet og rundering. Desuden ville han meget gerne i bilen, når vi var færdig. Hans øjne ændrede sig, som om han ville fortælle noget, og dem sammenholdt med hans spjæt eller jag sammentidig med, at jeg jeg syntes han virkede noget zig zag agtig ned ad ryggen bestille jeg tid hos hans ledmanipulatør. 

I går virkede hans øjne direkte bedene, og det var nu tydelig, at han havde smerter midt på ryggen. I dag var knægten så til behandling. Han VAR vind og skæv fra nakke og til hale. Hans nakke, skulder og ryg var småting, men hans bækken uha. Han havde en meget stor forskydning på hele tre centimeter. Den viste sig værre end først antaget, og den gjorde ondt, at få sat på plads. Han burde jo ikke kunne gå eller i det mindste halte med den skævhed, men han løb rundt og legede.

Den næste tid bliver nok den sværeste for knægten. Han skal holdes i ro og luftes i line. Derefter starter vi op med lidt svømning i næste uge, og går det godt starter vi sporet op igen. På torsdag skal han til kontrol, og muligvis have en behandling mere. Skal han det, er der ikke noget klubmesterskab for os den niende november. Jeg vil ikke have ham på stop og 150 centimeter spring efter sådan en skade, hvis sidste behandling er et par dage før. Det er min dreng alt for dyrebar til, og desuden har han en D hofte, hvilket jeg også har med i min overvejelse. 

Min elskede dreng skulle gerne holde i mange år endnu. Desuden skal der nok blive andre konkurrencer til os i fremtiden.

På spor før stormen.

Selv om jeg den sidste ugen har gået og haft det skidt, så skulle knægten ud alligevel. Under sådanne omstændigheder skal man lige bruge sin sunde fornuft, og det syntes jeg så, at jeg gjorde. Vi kørte ud på legetøjsmuseet og lagde spor. Da Danny har gået rigtig godt de sidste 14 dage, valgte jeg at gøre sporet en grad svære endnu. Det giver også mere udfordring for knægten, at sporet bliver varierede i længde, med forskellige knæk og i den grad mange forskellige genstande.

Jeg lagde sporet mens Danny sad tilbage i bilen og ventede.

Det blev lagt seks genstande ud, hvoraf de to var nye for ham. Det var de to første genstande, som var det tomme patronhylster og den tomme lakridsæske. 

Vi startede nede i højre hjørne, hvor den første genstand var det tomme patronhylster. Han markerede fint, men dækkede ikke. Det samme gjorde sig gældende med papæsken i det første knæk. Begge genstande var som sagt nye for ham. Efter papæsken der lå i knækket gik han skrapt til venstre og tog kassen meget flot, trods den ene vinkel var i frisk modvind. Genstanden i kassens sidste knæk blev markeret med en flot afdækning. Videre gik det med en blød bue frem til endnu en flot afdækning for et stykke gummi. Herefter et 90 graders knæk frem i en bue i modvind, med en afdækning i modsatte hjørne for et metal skruelåg fra en vinflaske. Videre lige ud en godt stykke med endnu et 45 grader knæk. Dette knæk voldte ham lidt vanskeligheder med en pænt overløb. Knækket lå på kanten til en bakketop, hvor der var en del turbulens. Han fik dog hurtig færden igen og strø frem til sidste genstand, som var et stykke skind. 

Jeg må sige, at jeg var godt tilfreds med knægtens arbejde på det ca 600 meter lange spor. Det regnede og der var frisk vind fra syd. Et rigtigt ubehageligt vejr, men da han skal kunne gå spor under alle vejrforhold, så var det "godt" vejr til det. Sporet var 45 minutter gammelt.

Siden sidst.

Siden sidst er der ikke sket så meget. De meste af tiden har stået på træning med rundering og spor som hovedvægt. Vi har været ude sammen med nogle af de mere erfarende brugshunde folk, og det har virkelig givet pote. Danny har haft nogle problemer på sporet, hvor han er gået hele porten ud, hvorefter han gik i stå. I dag er han igen tilbage på sporet uden, at jeg har ændret noget. Han går rigtig flot, men meget skarpe knæk, og det er efterhånden sjælden, at han laver overløb. Hans markeringer er også meget tydelige, men er det en genstand han ikke kender, så fortsætter han uden en dækmarkering. Her har vi noget der skal arbejdes mere på. Vi har også gået spor, der svarer til kriminalklassen, dog uden nedgravet genstande, som han har taget fint. Det genere ikke knægten, hvis vi er flere der starter spor på samme tid. Arbejder vi så arbejder vi.

I rundering er der også fine fremskridt. Vi har nu prøvet med forskellig figuranter. Når han sendes afsted, laver han flotte og rimelig lange udslag, som jeg kan holde ham på indtil han får færd. Når vi et godt stykke ud mod figuranten holder han langt de fleste tilfælde fokus på figuranten i stående stilling. Er figuranten siddende er han knap så stabil endnu. Her går han mig i møde, men jeg ser fremgang for hver gang. Lige som på sporet arbejder han godt.

I lineføring og fri ved fod er han mere koncentreret nogle dage end andre. Han går bedst i fri ved fod, men han presser desværre også en del. Han er simpelthen for ivrig og har svært ved, at holde sig tilbage.

Apporten ja den sidder bare i skabet.

I spring har han klart forstået, at man skal over det 150 cm høje spring, men en sjælden gang løber han udenom.

Halsgivningen har han heller ingen problemer med bortset fra, at han rykker en smule ud for hver glammen.

Langtid afdækningen bliver han også liggende, hvis der står en hos ham, ellers kan han godt krybe lidt. Det skal vi også arbejde noget mere med.

Forsvarsarbejde med skud og stokkeslag ved jeg ikke, hvor vi er pt, da vi ikke har haft mulighed for figurant. Sidst vi trænede var han ikke bange for hverken stok eller skud. Han stoppede figuranten og bevogtede flok. Under indtransporten mangler han stadig noget selvkontrol, hvilket er det sværeste for ham overhovedet. Han er meget tændt.

Det vigtigste for mig har hele tiden været, at han kunne får lov til, at modne stille og rolig. Desuden betyder det alt for mig, at jeg kan stole på ham og han er der for mig. Så skal det andet nok komme.

Dage derpå og ben

Siden i onsdags, hvor jeg fik svar fra clairvoyanten, som Danny virker glad for, er der sket en del med knægten til den positive side. Han er blevet utrolig kælen, og skal næsten sidde op af mig hele tiden. Desuden har han fået meget mere ro på sig selv, når vi træner. Han tolerance er vokset en del, og hans selvkontrol er blevet meget bedre. Han er helt igennem en rigtig dejlig dreng, som jeg bare elsker. 

Da Danny igen har gået og knystet lidt, valgte vi, at lægge en tur omkring dyrlægen i dag. Der var ikke noget og se i hans hals. Da han tidligere har haft hjerteorm, valgte vi ligeledes, at få taget en test for dette. Svaret får vi i morgen. 

Da vi kom hjem gik vi ned på marken og lavede lidt selvkontrol, hvilket gik rigtig godt. Han er næsten sikker, når man kaster sig ned foran ham med et bidestyr. Der er dog stadig plads til forbedringer. Efter selvkontrol bad jeg Preben lægge et spor rundt i området. Efter et kort stykke tid satte jeg knægten på, og han fulgte det slavisk over græs, grus, jord og blade. Op og ned ud og ind gik det og tilsidst fandt vi far til stor glæde. Og han havde det dejlige bidestyr. Det er en herlig beløning for knægten.

Tilbage på matriklen var det spise tid. Det kom der denne lille video ud af.

Clairvoyant og træning.

I lørdags var vi til træning i klubben. Her blev der igen fokuseret rundering, hvor vi foretog nogle mindre ændringer, og så gav det pote, som kunne ses fra gang til gang.

I søndags hed det schæferhundeklubben på familieholdet. Egentlig har vi ikke rigtig noget, at gøre der, men jeg synes stadig, at knægten har glæde af den socialisering. Ikke fordi at han ikke opføre sig ordentlig, for det gør han. Han danser ligefrem, når han skal vise sig. Om eftermiddagen var vi igen ofre hund hos Irene Jarnved, hvor alt handler om positiv træning. Danny opfører sig jo pænt, men vi kan stadig lære, og jeg suger alt positiv træning til mig, hvilket passer knægten fint. Vi fik dog en lille korregering, da Danny gå et halvt skridt for langt fremme, og må bakke ind på plads. Det syntes hund er synd når han ellers går så godt. Det er klart i småtings afdelingen, men ja det ser pænt ud, når han går rigtig.

Mandag var vi igen ude og rundere med PH, og her var der en klar fremgang fra i lørdags. Da jeg skulle på morgen turen, blev han angrebet lige udenfor indkørslen med bid i bagbenene. Da jeg havde fået hægtet det lille bæst af en cairn terrier af, gik den efter struben på ham. Da jeg havde knægten oppe og hænge i halsbåndet igen igen, sprang terrieren op efter ham. Det fik den bare ikke noget ud af idet knægten greb ham i springet. Her havde jeg ventet, at hører knogler knuste, men intet skete. Da ejer var kommet ud og fik fat på sin hund, bad jeg Danny om at slippe, hvilket han gjorde. Ejer tog sin hund med sig, og jeg gik lige den korte tisse runde. Da vi kom tilbage gik jeg lige knægten igennem. Igen havde han fået bidt huller i sig. Jeg fik lige sårene ordnet, hvor efter han kom ud i bilen. Derefter opsøgte jeg terrierens ejer, for at høre om der var sket noget med den. Jeg kiggede den igennem, og den havde ikke så meget som fået en skramme efter Danny havde den i munden. Pyha hundeloven banker i baghovedet. Her viste han tydeligvis, at han ikke ville gøre fortræd, da han havde alle muligheder for at dræbe den lille hund.

Mandag aften blev jeg kontaktet af en clairvoyant efter en god ven, havde fortalt om hende. Hun fortalte mig nogle ting, om min gamle tæve og knægten som hun ikke kunne vide, men som var rigtige. Så blev jeg lidt nysgerrige, da jeg mener, at der er mere mellem himmel og jord. Skulle hun lave noget på knægten, ville det koste en flad 100,- Jeg overførte de 100,- for man er vel nysgerrig.

Tirsdag stod den på tre små spor sammen med PH. At det blev små spor med flere opstart skyldes, at han har været rendt hen over sporet og ikke vidste, hvad han skulle. Han lavede tre rigtig flotte opstart og flotte spor i det hele taget.

I dag fik jeg så en rapport fra clairvoyanten, og jeg må sige, at den rammer. Det eneste hun har fået af oplysninger er fotoet herunder af knægten.

 

Danny er en temmelig intelligent herre som er meget ”på”. Hans sanser er helt åbne og han lider bestemt ikke af sløvsind. Han vil gøre alt for at behage sin fører og er så ivrig at han nogen gange glemmer at være rationel, bare for at vise hvor god han er og han HAR fattet komandoen  Han stråler af selvtillid og en vilje til at ville, det umulige. Hans mod er usammenligeneligt, og det kombineret med hans selvværd og selvtillid gør ham til et væsen, de fleste ville misunde. Selv om der er fart på ham, har han samtidigt et meget afbalanceret sind. Helt igennem en sund psykisk,fysisk og stærk hund!!!

Der er også min opfattelse.
I en af sine tidligere liv har han været redningshund, han viser mig han finder mennesker begravet under sne og under bygninger. Han viser mig at han bliver løftet op og ned fra store højder hvor han gennemsøger området og finder mennesker der er i nød. Han var ikke bange for løfte anordningen og var også i dette liv, en hund med stor selvtillid, intelligens og iver, - hvilket han har taget med sig til sit nuværende liv.

Det lyder meget interessant. Han er glad for søgeopgaver.
Du undre dig over hans selvkontrol ikke altid, helt er til stede og vil gerne have af vide hvad han mener der skal til… Jeg har spurgt ham. Han er har et humoristisk sind med et strejf af ironi, han sagde: Selvkontrol, hvad er det?  Jeg kan da meget mere, - udfordre mig!!! Jeg er sikker på du er en dygtig fører, men han vil gerne mere ud på ”kanten”. Hans mod gør ham frygtløs og han mener han er skabt til noget mere. Han er en hund de andre hunde ser op til, fordi han har den der attitude, dét kan jeg da godt!

Han har ingen hæmninger. Der skal ske noget mere, og gerne nye udfordringer.
Han elsker når I griner sammen, det fortæller han at I gør, at han får meget ros uden at blive skamrost. Du griner sammen med ham, når han render med hovedet under poterne og gør fjollede ting. Han ved godt når han har lavet et af sine ”iver-numrer” og er glad for at du holder så meget af ham, at han ikke får et møgfald (som han har set nogle andre hunde få) når han har jogget ved siden af. Når han ser nogle af de andre blive kede af det eller sårede over, en irettesættelse de ikke helt forstår. Er han meget obs på dem, hvis han ikke har snor på vil du se ham gå hen og lige prikke til dem med snuden , og det ser ud som han siger: Er du ok? Han fortæller også at han kan mærke når du bliver stolt af ham, så sætter han sig op af dig eller tæt ved og ser du på ham kan du se hvor stolt han er over at du syntes han har gjort det godt, eller han har imponeret dig.

Her er det tydeligt, at se den forskel på positiv- og traditionel træning. Jeg har en meget glad dreng, som altid kigger efter hunde, der har fået skæld ud. Han ved ikke, hvilken pote han skal stå på.
Han elsker sit liv, elsker at være til træning og han ved at hans formål er mere end at være hyggehund og han er stolt af det. Han kan med sit gennemborende blik spotte med det samme, hvis mennesker eller dyr ikke har ”rent mel i posen” og reagere promte på det. Han spotter også enhver anden sindstemning og har en empati der er ud over det sædvanlige, han hjælper dem han møder på sin vej og spreder både ro og selvtillid. Hvis han ikke var under påvirkning af mennesker, men bare vare i en ren hundeflok, ville det være ham der var alfahannen. Og han ville være lederen, man ikke udfordrede.

Det er tydeligt, at mærke på ham, hvis de hunde vi møder på vor vej er udfarende, længe for vi passere hinanden. Omvendt møder vi hunde, der er utrygge, men ikke udfarende, virker han som om, at han lægger en beskyttende arm omkring den anden hund og sender en række dæmpende signaler.
Han er også en super hyggegøj, og elsker bare at sidde op af Jer og hænge. Han fortæller at han føler sig værdsat og han føler en tæt samhørighed med Jer, som han siger ”der er intet at klage over”. Han giver mig duften af kaffe kombineret med avis og morgenlys, det fortæller mig at han elsker morgenen hvor der bliver læst avis og hygget inden dagen går i gang. Der er en helt specielt stemning af ro og tryghed og han ligger og glæder sig til dagens oplevelser. Han fortæller mig at han bor i et roligt stabilt hus, hvor der er fred, kærlighed og dyb afbalancering. Om aftenen kan når der er helt ro, kan han godt falde i søvn på gulvet mens han ligger på Jeres fødder.

Det er fuldstændig rigtig, at vi starter dagen i ro og mag, med en kop kaffe og et blad efter en godmorgen kæletur. Det er også korrekt, at vi bor i hus, hvor der hersker fred, ro og kærlighed. Det sker tit, at han kommer hen og ligger sig for mine fødder og skal nusses.
Han er ikke en hund som foretrækker den ene frem for den anden, af dem han bor sammen med. Alle opfylder forskellige behov hos ham og elsker Jer på hver sin måde. Han fortæller mig at I opholder Jer meget udenfor og han er med. Han ser hvad i laver og nyder bare samværet med Jer. Han viser mig, at han ligger og kikker ud over en mark og længere nede terrænmæssigt er der et skovbryn, der kikker han ned imod. Det hænder at der kommer dådyr eller mennesker dernede , - så der er noget at kikke efter.

Danny er førerbar for alle, som han kan lide. Desuden opholder vis meget ude med træning og haven. Marken med skovbrynet og dådyr, kan jeg kun se, at det må være Sverige, hvor han også er meget glad for at være.
Danny fortæller mig at han ved du er er meget obs på om han har det godt, og at du nogen gange bekymrer dig over ham. Hvorfor? siger han, - Jeg har det jo godt, jeg er glad og tilfreds Mor! Han føler du ser ham og tilpasser hans træning og liv efter hans behov, det han meget glad for. At du servere udfordringerne i takt med hans udvikling…

Jeg har altid sagt, at træning skal foregå på hundens præmisser og efter hundens udvikling.
Han skal nok blive i en tilstand hvor han er mere moden og har mere selvkontrol, men han ER en intelligent herre der har alle sanser åbne. Han modnes lidt senere end sine artsfæller, men er til gengæld i udvikling hele livet igennem.

Ja han er langt mere umoden end jævnaldrende hunde, så jeg glæder mig til, at han bliver mere voksen.

Det der er skrevet med med rød er min kommentar til clairvoyantens rapport, som jeg synes ramte rigtig godt, for som sagt, var det eneste hun fik et billede af knægten.