Esther og Eva

Jeg faldt lige over denne lille video af Danny's små halvsøstre. De har begge Brian som far.

Man glemmer hurtigt, hvor små de har været. Nej nej jeg skal ikke have flere hunde nu, men de er nu kære de små :-)

Fritime

Jeg går og har ondt i ryggen i øjeblikket, og kan derfor godt blive lidt irriteret på drengene, når de hele tiden går i vejen - læs vil lege. Så er det jo herligt at have aflednings muligheder. I dag blev det hesteben, som jeg havde liggende i fryseren.

Dem lagde jeg ud på græsplænen et par timer, hvorefter jeg lukkede drengene ud.

Da Danny som den første kom ned til benene var han lidt tøvende og gik på meget stive ben iført punker frisure.

Rino gik bare direkte ned,

men ventede til Danny havde gjort sit valg.

Det er typisk Rino, at tage den med ro og være afventende. Danny fandt sit ben, og i skrivende stund ligger de begge og hygger sig derude.

Skal til behandling med ryggen i aften, så drengene og jeg igen kan komme ud og lege. Godt man har sine forbindelser :-)

Danny i efterårshaven.

Danny er meget glad for at løbe rundt og lege. Tit tænker jeg på, at haven er for lille til den aktive dreng, men så er det jo godt, at jeg kan bruge hans hjælp til at fræse jorden i de bare bede op. Det skal jeg hilse og sige, at han er rigtig godt til..... nogen gange for god :-)

Dagen i dag gik blandt andet med at få renset og klippet planterne ned i havedammen. Danny syntes det var spændende at følge med nettet rundt i vandet. Det er næsten et under, at han endnu ikke har været en tur i dammen med den evige fart han har på. Rino holder sig klog nok på afstand, når Danny får sine racerture. De er før tumlet rundt begge to, når den lille sorte tornado - som ikke er så lille mere - har haft alt alt for meget fart på.

Udover at mine elskede drenge pryder haven, så er den da smuk i sin efterårsdragt, ikke?

Lille sorte bæst

Igen i dag var vi på en dejlig skovtur med drengene og Jack. Drengene hyggede sig med hinanden og undersøgte alt på deres vej.

Danny og Rino fandt en pind, som de legede med, mens Jack holdt sig på sidelinen.

Øverst tv. Rino, Danny og Jack. Øverst hø. Jack, Danny og Rino.

Nederst tv. Rino og Danny. Nederst hø. Jack.

Billederne er taget med en mobil, derfor en ringet kvalitet.

Da vi kom tilbage til bilerne, ville det lille bæst til Danny bare ikke med hjem. Han blev på en irriterende afstand af 10 - 15 meter, og jeg kunne bare ikke kalde ham til mig i dag. Grrrrr.... Da han normalt er meget morsyg startede jeg bilen og vendte den, mens Preben blev udenfor. Da jeg havde kørt nogle meter stoppede jeg igen og steg ud. Danny lå hvor han hele tide havde ligget. Vi kaldte endnu engang og engang til. Til sidst kom han dog modvilligt  løbende og sprang  ind i bilen. Og det var det bæst, som ellers var så dygtigt til at komme, når der blev kaldt. Jeg håber, at det er alderen, der er årsagen til hans svigt??? Ellers kan det godt blive en farlig situation, hvis han svigter med hjemkaldet :-(

Håber nogen kan fortælle mig, hvorfor han gør, som han gjorde i dag.

Hestekød og andet godt

I går fik jeg leveret ca 35 kilo hestekød. Ved siden af dette fik jeg næsten 10 kilo andet hest i form af lever, hjerte, struber m.m. Derudover var der en del ben. Når man nu skal slagte disse prægtige dyr, så skal der helst ikke gå noget til spilde.

Drengene og jeg hentede det i går eftermiddags, hvorefter vi skyndte os hjem og pakkede det ned i 1 kilos portioner til fryseren. Drengene nød hvergang der faldt en lille stykke kød af til dem. De elsker hest begge to, og for Danny's vedkommende mest når den serveres som mad. Han kan godt hilse på en levende hest, men er meget på vagt overfor dem. Bedre er det, når han kan sidde i bilen og skælde dem ud.

Vi havde en halv anden time til at pakke ned i, inden vi skulle til træning. Efter træningen var der stadig ben til overs, som jeg tog med "hjem" Her fik Jack et pænt stort ribben. Det var lige noget han kunne bruge. Drengene fik en strube og et luftrør, men da de stadig har deres mega elgben liggende, skal de lige gøre noget ved dem først. Resten kommer i fryseren til senere brug. 

Det er altid rart at have noget til gode, bare det ikke er øretæver :-)

Drivhushjælpen

Det har været en rigtig hjemme hyggedag med drengene. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle have vasket mit drivhus ned både ude og inde. Det er lidt af en opgave med to yderst hjælpsomme drenge, der begge elsker vand.

Først tømte vi drivhuset for rester, her syntes Danny at det var vældig morsomt, at løbe med poserne til kapilærkasserne. Senere blev drivhuset spullet med vandslangen, og det syntes begge drenge var noget så sjovt, for lige så hurtigt jeg kunne fange vandslangen havde drengene fat i den igen.



Rino står og overvejer om Danny har gang i ballade.



Det havde han ikke lige der.



Han ser i hvertifald uskyldig ud. 

 

 Så Rino synes, det er sikker nok at komme ind.

Hvem af os der var mest våd ved jeg ikke, men jeg kunne vrides og det kunne drengene også. Drivhuset blev vasket og drengene og jeg havde nogle herlige timer derude.

Det er det vigtigste for mig.

Herligheder tager tid :-)

Drengene og Jack i skoven

Vi er netop vendt hjem fra Sverige. Det er anden gang, at Danny er med på tur til broderlandet i denne uge. Alle på campingpladsen har taget pænt imod Danny og kan lide ham. I dag lige inden vi forlod pladsen kom en af de andre fastliggere op forbi. Han skulle lige fortælle, hvor lækker Danny er, og hvor smuk han er særlig fordi han er sort som natten. Som den stolte ejer kan man kun blive glad for sådan en kommentar, og sige at Danny's opdrætter har gjort sit arbejde rigtig godt.

Danny har fået en ny legekammerat i campingpladsens maskot Jack på 13 måneder. Jack er en stille og kærlig hund, som kan give gamle Rino et pusterum ude i det fri. I går eftermiddag hentede Jack's ejer Göran os, hvorefter vi kørte ud i området efter egnede sporarealer i en privat skov. Regnen væltede ned i torve, og da der endeligt kom lidt ophold i bygerne tog vi alle tre drenge ud på tur. I skoven her er der rigtig gode muligheder for eftersøgning, når Danny bliver mere erfaren. På nuværende tidspunkt bruger vi den slags stier til spor, som Danny fint går på. Det er en blanding af sten, grantræer, græs og mudder. Inden længe vi han også komme en tur ind i mellem træerne og gå spor.

Som man kan se på de små videoer her, så er det tre meget forskellige schæfere. Der er ingen tvivl om, at det er Danny der har de bedste drifter, og  nok er den mest dominerende af dem alle. Jack som vi har kendt siden han var 10 uger trækker næsen til sig, hvis Danny knurre eller gør af ham. Gamle Rino gider ikke konflikter og daffer af, hvis Danny er i gang med ballade. Et er sikkert - alle tre har et pragtfuldt sind. De er meget kærlige men meget forskellige, og passer ind til det, som de skal bruges til. Danny er tænkt som konkurrence- og måske som avlshund, hvis han kan bruges til den tid. Rino er mors hyggeprins og Jack er en superskøn dreng, der pænt tager imod gæsterne på campingpladsen - hvis han da gider og rejse sig.

Hurra for den alsidige schæferhund :-)

Vores lokale hundesvømmehal

Svømning er rigtig godt for vores dejlige firbenede venner, både ung som gammel. Når jeg nævner vores hundesvømmehal så er det fordi, at der er så rent og pænt overalt. Det er slet ikke, som vi har set fra diverse blade med mug i hjørner og kroge. Derfor kan den kun anbefales.

Dogswim kunne godt bruge flere hunde i svømmehallen. Gamle hunde kan få forbedret deres livskvalitet med svømning. Aktive hunde kan få en langt bedre kondi med en ugentligt svømmetur. Den unge hund får styrket led og muskler, og den syge og skadet hund får en meget skånsom genoptræning. Alle med positiv resultat.

Min egen gamle Rino får en del god motion på en skånsom måde, da han har en rygmarvsforsnævring og lidt spondylose. Danny har fået en rigtig god muskulatur og styrke med svømningen nu hvor han efterhånden har svømmet i fem måneder.

Kære hundevenner kom ud af busken og giv vore firbenede venner en herlig oplevelse i vægtløs tilstand i det dejlige Nordsjælland. 

Støt www.dogswim.dk

En rigtig ude dag

Drengene hygger sig her i Sverige, hvor vi tilbringer det meste af tiden udenfor. Rino har været med nede ved søen og på skansen og lege. Danny kom ud på ca et kilometer langt spor i skoven. Der blev lagt to genstande ud, som han ikke havde set før. Underlaget var som på billedet her en blanding af græs, pløre og grus. Sporet gik blandt andet over en tværvej i rent grus. Danny slingerede lidt ud til midten af stien nogle gange, men han var ikke i tvivl om, hvor sporet gik. Desuden fandt han begge genstande uden problemer. Så alt i alt et godt spor. Men han er jo også min dygtige dreng :-)

På hjemvejen gik vi igennem et område, hvor en del træer var fældet. Pludselig så jeg noget bevægede sig i det høje græs i mod os, og da den var en halv meter fra Danny stod den stille. Den var en lille søllet ræv, som blev mindst lige så forskrækket som Danny, hvorefter den stak af over marken. Danny rejste børster, men stod ellers helt stille. Senere gik vi forbi en fold med får og heste. Sidst Danny mødte heste var han ikke helt tryg, men denne gang var han meget nysgerrig, og ville hellere end gerne hilse på.

Hjemme på pladsen var mini golfturneringen godt i gang. Her fik Danny hilst på mange nye mennesker som han fremover vil møde, da de som os ligger fast her på pladsen. Tilbage ved vognen byttede jeg hund og tog Rino med ud. Han kræver ikke så meget mere, men elsker stadig at komme ud og træne lidt. Den fornøjelse skal han naturligvis have lige indtil han ikke kan mere. Og vi ved jo, at den dag kan komme før vi aner.

Det er f..... uhyggeligt!

Hjem til Vittsjö

I formiddags kom den længe ventet opringning fra min dyrlæge. Danny's rabies blodprøve var blevet godkendt, og han kunne få det nødvendige stempel i passet, og dermed komme med til Sverige. I fem måneder har jeg ikke været "hjemme" Men i dag skulle det altså være. Straks efter opringningen gik turen til dyrlæge, hvor vi fik ordnet ormekur og pas til begge drenge. Inden da havde vi pakket bilen med det mest nødvendige, da vi ville køre direkte til Sverige bagefter. På vejen op til pladsen rundede vi lige Mølletofta, hvor vi handler det barf, som nu kan fås her i Sverige. Her købte vi et par elgben en til hver af drengene, så havde de lidt underholdning. Det er altid et hit med sådan et kæmpe ben.

Vi fik pakket ud og drukket en hurtig kop kaffe sammen med vores venner hjemmefra, mens drengene hyggede sig med deres ben. Bagefter var det tid til, at vise Danny frem. Vennerne tog Rino med på en lille tur, så Danny i fred og ro kunne hilse på de forskellige. Han fik leget med Jack, som er lejrchefens 13 måneder gamle schæfer, hvilket gik fint. Vi legede lidt bolde på skansen. Danny fik hilst på mange af fastliggerne, som tog pænt i mod ham og omvendt for den sags skyld. Han skal nok falde godt til heroppe lige som Rino. Nu er det tid til en luftetur, og bagefter skal vi alle have en god nattesøvn, så vi kan være friske til nye oplevelser i morgen :-)

Vente vente vente

Når der er noget vi rigtig gerne vil, men ikke kan komme til på grund af, at andre skal gøre visse ting klar, så kan vente tiden være rigtig lang. Lige øjeblikket venter vi på svar på den rabies blodprøve, som blev taget på Danny i fredags. Jeg glæder mig sådan til, at kunne tage ham med til Sverige, og svaret kan komme når som helst.

Vente tiden kan jo bruges på noget fornuftig, så som, at kigge billeder og videoer af hundene. Herover er en lille video fra skoven, hvor drengene hygger sig. Danny er en rigtig drillepind, der laver alle mulige forhandlinger for at få den pind Rino har. Rino er som altid tosse god, og lader Danny slippe afsted med pinden.

Man kan godt se, at Rino er ved at være en ældre dreng på snart tolv år, da bagtøjet ikke altid helt kan følge med. Jeg synes nu, at han klare det godt, og han får ingen medicin. Han nyder at løbe og lege med Danny hver dag. Indenfor foregår det med legetøj, som begge drenge invitere til leg med på skift. Det kan også være deres kødben, som de giver hinanden. Sødt ikk?

Der sker rigtig meget med Danny's træning i øjeblikket. Han er inde i en periode, hvor han rykker godt. Han går for det meste pænt fri ved fod, og i dæk bliver han mere sikker. Bide arbejdet bliver han også bedre til at slippe. I spor kører han bare løs, og vi er begyndt med større genstande, som han altid finder. Han har ikke mistede nogle endnu. Desuden arbejder jeg meget med at få ro på ham, når han bliver rigtig ivrigt. Det kan eksempel vis være, når vi går ind på træningspladsen, hvor jeg ikke vil halse to meter efter ham. Han har fundet ud af, at tager han det roligt kommer han ind med det samme. Trækker han voldsom, så går vi bare ud igen, og det sjove må vente. Det samme sker, når han skal bide. Kan han ikke sætte sig ned og få lidt ro på lige inden vi går i gang, så tager det meget længere tid inden han får lov. Derfor sætter Danny sig ned, for det er jo meningen, at vi SKAL have det sjovt. Ikk??

Dagen indlæg er flyttet på anden side.

Jeg har lagt et indlæg fra vores langelands weekend på have bloggen, de det er i forbindelse med vores ferie. Hvis du vil se det så klike her.

Drillerier

Endelig kom dagen. 120 dage er gået siden Danny fik sin Rabies vaccination. Det betød, at vi kunne få taget den længe ventet blodprøve på rabies antistoffer. Er svaret positiv, kan vi alle tage til Sverige igen. Jeg glææææder mig :-)

Nu da vi alligevel var ved dyrlægen fik hun lige lov til, at tjekke Danny's forben igennem. Han  tog i søndags et spring udover vores terrasse, hvorefter han haltede. Han halter stadig lidt ind imellem, men det er ikke så meget. Vi har holdt ham i ro - eller så meget ro, som det er muligt med en glad og aktiv dreng.

Det er tydelig, at se på Danny, når han er parat til narrestreger og turbo ture. Så kigger ham med et helt specielt blik, hvorefter han giver den for fulde omdrejninger.

I haven tager han den store tur - for det meste udenom mine bede. I øjeblikket bremser jeg hans turbo ture, når jeg tager ham i det.

Go'e gamle Rino synes, at tænke. Hvor blev han af??

En af hans ynglings beskæftigelser er, at ligge og slappe af med en gammel gennemgnavet bold.

Det lykkedes af og til Danny, at stjæle bolden fra Rino, som så jagter ham.

Et øjebliks uopmærksomhed fra Danny's side, og Rino har bolden igen.

Kan Danny ikke få fat i bolden igen, nyder han at trampe rundt i bækken bag ved havedammen og kigge ned på vores små koi'er

Mine skønne drenge og jeg ønsker alle en dejlig dag :-)

Åh Danny, hvor jeg elsker dig!!

Men nu må du altså snart stoppe dine Emil skarnsstreger. Det er også gået rigtig godt længe, men i morges kunne jeg se på Rino, at du havde gang i noget forbudt. Rino er nemlig den der er gået, når Danny har gang i ulykker. Da han var mindre var han vild med elektronik såsom mobiltelefoner og fjernbetjeninger, som vi kan se tandmærker i. Vi har ikke haft de problemer med ham i meget lang tid, men i morges, da jeg kom ud fra badet, kom Rino som sagt luskende på en speciel måde. Straks fløj jeg ind i soveværelset, og der lå terroristen Danny i sengen og gnaskede løs på mine briller.

Jeg skulle alligevel have lavet nye briller efter jeg var faldet i vores ferie i Harzen. Faldet over Danny. Vi havde trænet lineføring, hvor Danny skulle kigge op på mig. Det havde han klaret rigtig godt, så godt at han gik ind foran mig. Jeg trådte frem, men trak benet tilbage - for ikke at træde på ham - i det øjeblik jeg var i bevægelse, og gik endnu et par skridt, før jeg faldt og slog hovedet ned i asfalten. Min eneste tanke var ikke at slippe hunden, og det tænkte jeg på under hele bevægelsen, lige ind til jeg ramte asfalten. Jeg slap ikke Danny, men tog heller ikke fra i faldet. De resulterede i, at mine briller blev slået skæv, mens jeg slap heldigt med et mindre blåt mærke. Jeg fik ikke en afskrabning, men det gjorde brillerne.

Mon Danny syntes, at det var på tide, at jeg fik en tid hos optikeren, siden han gnaskede på brillerne? Nogen gange fornemmer jeg en vis sammenhæng på den mest mærkelige måde. Jeg har det sådan at, hvis en ting virker nogenlunde, så tager jeg mig ikke sammen til en fornyelse før det er piskende nødvendigt. Det er det nu ;-) Tak min dreng!

Dette indlæg her blev nummer 100 her på familien Bæk's hunde. Tænk, at jeg alligevel har haft så meget, at skrive om. Når man elsker sine drenge, og har lyst til, at fortælle andre om deres skarnsstreger og dejlige oplevelser, så kommer det bare ud af den blå luft. :-)

Nogle gange forstår jeg det ikke...

Vi var til træning igen i dag. Først gik vi spor med genstande. Det er første gang, at vi har haft genstande på sporet. Sporarealet var en temmelig knoldede stubmark.  Han var lidt længe om, at komme rigtig i gang med sporet, men efter de første tyve meter gik det ellers bare der ud af. Danny fandt begge genstande, som som han samlede op. (Vil gerne have han lærer, at marker med dæk) Genstandene var en bold og en bidepølse. Vi var fire ude på sporet, hvoraf kun to af os fandt begge genstande. Efter sporet slutning gik vi i samlet flok tilbage, hvor de mistede genstande skulle ligge. Her lod jeg Danny gå i en andens spor baglæns, dog uden at jeg havde sat ham i søg. Der gik kun et split sekund før han fandt den mistede genstand. Den anden genstand var jeg ikke med ovre til at søge, så den fandt vores instruktør.
Efter Danny var sat i bilen, tog jeg Rino ud på en tur, hvorefter jeg tog han med op til klubhuset. Her smed Preben bolden over i den anden ende af træningspladsen. Rino brugte lang tid på at finde bolden, som var røget op ad skrænten. Han havde medvind, hvilket gjorde søget svært, men han fandt bolden til sidst. Godt gået gamle dreng.

Inden vi kørte hjem fik Danny lige lov til at bide træne lidt. Det går stadig fremad, men i små skridt. Her kommer de ting ind, som jeg ikke kan forstå. Flere i klubben kommer med velmene råd til, hvordan træningen skal gribes an. Alle meget forskellige. Der er en der hele tiden har sagt, at jeg skal vente med at træne ham til han bliver lidt ældre, men samtidig siger, at hund fører forholdet ikke er i orden, da Danny ikke altid slipper muffen. Altså!! Jeg skal ikke træne ham før han bliver lidt ældre, og ikke give ham kommandoer, før han kan øvelserne uden kommandoer. Hvordan fa..... skal han så lige pludselig vide, hvad slip er i denne sammenhæng??  Ja, jeg spørger bare - og det er der flere andre end mig der gør.
Jeg ved, at Danny har lidt for travlt, når vi går ind på træningspladsen eller til spor, så han trækker. For at modvirke det går jeg i stand indtil han slapper af. Det irriterende er bare, at det er samme cirkus hvergang, selvom han bliver bedre og bedre. Her skal jeg gerne indrømme, at vi stadig har et problem, som der arbejdes på. Men Danny er kun 6½ måned, og er slet ikke nået til den egentlige dressurperiode endnu. Flere starter først med den egentlige lydighed, når hunden er over et år, hvorfor er  det så et problem, at Danny ikke kan tingene endnu??  Det trøster mig, at så mange af de ældre hunde har samme problem. Vi har slet ikke travlt Danny og jeg. Vi skal nok nå de konkurrencer vi skal igennem, men om han bliver klar et halvt år før eller senere er jeg egentligt ret ligeglad med. Hovedsagen er, at han lærer tingene af lyst og ikke af tvang. Jeg mener, at han skal lærer tingene i det tempo han modner i og ikke før. Han er længere tid om, at modne end mine andre hunde har været, men jeg har endnu ikke haft en hund, der ikke har lært tingene med konsekvens, kærlighed og i sidste ende krav.

Til slut har Diego fra forrige indlæg fået et godt nyt hjem. Tillykke til Diego og hans nye familie.