Et godt spor

Vi er nu tilbage i Danmark, og Danny er færdig med, at holde ferie for denne gang.

Knægten var nærmest en umulius i går. Han gik og peb, og det var tydelig, at der skulle ske noget. Det tyder jo også bare på, at han får mere og mere energi efter hans syge periode, som har været noget langvarig. I dag stod den så på spor. Et rigtig godt spor. Regnen havde lige stået ned i lårfede stråler, så underlaget var godt vådt. Jeg lagde sporet på græs med fem knæk og fem genstande. En læderstrimmel, et stykke tæppe, en træ klods, et stykke snor og en mobiltelefon i metal. Der var frisk vind 10 12 sekund meter og længden ca. 600 meter. Alderen ca 35 minutter.

Men vi ventede på sporet gik vi lidt lydighed. Knægten reagerede på det mindste vink. Jeg havde nok forventet, at han var strøget direkte i søen, men han ville gøre mig tilfreds. Da vi gjorde klar til sporet stod han bare bomstille, hvor han normalt plejer, at danse rundt af iver. Vi gik til start, hvor han af sig selv satte sig, og ventede på søge linen kom på. Herefter gik vi i gang. Vi havde skråt modvind. Danny gik porten ud, og tog så søget på tilbage vejen. Så gik det ellers derud af. To genstande på første langside med en blød bue. Rigtig flotte markeringer med genstanden stramt mellem poterne. Herefter et knæk men endnu en flot markering. Så kom der et noget skarpt knæk, som han tog uden problemer, hvor efter en genstand kort efter. Her nærmest kurede han ned i markering. Så gik vi et pænt stykke, hvor han gik ca 20 cm ved siden af sporet. Han lavede igen et flot knæk, og efter 10 meter kom endnu et knæk, hvor han havde et lille overløb. Derefter gik det i jævn træk, som på hele sporet op til slut genstanden, som var mobiltelefonen i metal. Her stoppede han op, men så gik han i cirkel omkring den og mig 10 meter bagud. Så gav jeg ham kommandoen Markér, og han lagde sig pænt med mobilen mellem poterne. 

Det er nok tre måneder siden, vi sidst har gået sådan et spor med den længde og vind. Så jeg er godt tilfreds med knægtens indsats. Vi har dog gået små spor og forfølgelses spor, men her fik han lov til at arbejde, og han gjorde det godt.

Efter han havde hvilet lidt, ja det tog lidt på ham med sporet, fik han serveret en rigtig god gang lammeryg godt med kød på. Nu i skrivende stund han han sagt godnat for en stund.

I gang med selvkontrol efter lang pause

Efter Dannys lange periode, hvor han har skulle være i ro, er vi nu startet op eller rettere gået videre med han selvkontrol. I dag blev det sådan, at jeg kørte med ham selv, hvilket vil sige, at han var fri helt uden line.

Danny begynder nu at få mere og mere energi til og bliver ikke så hurtig træt længere. Vi brugte dog en 45 minutter i dag med pauser. Dog er det tydeligt, at han er træt på den sidste rondering, som jeg selv syntes gik rimelig men også kun rimelig.

Jeg er draget på camping

 Søndag den 11 august tog jeg sammen med min mor og far på camping. Vi er kørt til Sverige, mens min søster og hendes kæreste passer mit hus. Først troede jeg bare, at vi skulle til Vittsjö, men alligevel var der noget, som ikke passede. Vi havde nemlig taget mit hundehus (campingvognen) med.

Vi kørte rigtig mange kilometer, og sov også nogle gange i hundehuset, før vi var ude og se nogle spændende ting. De dage blev jeg ikke luftet i flere timer, selv om jeg syntes det var på sin plads nu, hvor jeg har fået det rigtig godt igen. Desuden er min histiocytom forsvundet. Hallo mor og far, jeg skal bare på ferie, så klare tingene sig ha ha.

 

Nå, men første stop, hvor vi skulle se noget var ved Åre tæt på den norske grænse. Der var vi ude og se et rigtig sjovt vandfald, der kaldes for Tännforsen. Jeg ville så gerne bade, men det måtte jeg ikke. Det var for farligt sagde de. 

Åre er et skisportssted, med svævebaner og slalombakker mange steder. Og så sagde de gamle, at det er hunde dyrt der..

Dagen efter vi havde set vandfaldet, skulle vi op og køre på Vildmarksvejen. Hele vejen rundt er der 500 kilometer.

Det var meningen, at vi skulle overnatte på Gubbhögen, men der var også nogle mærkelige mennesker fra et land syd for mit, som hedder Tyskland. De mennesker havde sådan en larmende ting der laver strøm, så vi kunne slet ikke holde ud og være der. Far og mor spiste dog frokost på Gubbhögen, mens jeg fik lov til, at svømme i søen. Her i Sverige må jeg slet ikke løbe løs mellem 1 marts og 20 august, så jeg havde en lang line på.

På grund af de der tyskere fortsatte vi endnu en stund op af Vildmarksvejen til bjørnenes rige Gäddede. Her var der også rigtig fint at være. Jeg fik blandt andet trænet min mor lidt, og jeg var bare så dygtig, at finde min far, der hele tiden blev væk. Jeg forstod ikke, at han gad løbe over sten og grus, men for mig var det helt vidunderligt, at lege gemmeleg, for jeg fik snusede ham op hver gang.

Jeg var også ude og se endnu et vandfald. Wow det var stort. Vandet faldt 43 meter ned en en 800 meter lang dyb slugt. Selv om jeg var lidt træt af, at skulle gå pænt og stille, så havde jeg altså meget svært ved det. Jeg ville så gerne løbe frit og lege.

 

Da vi havde sovet et par gange i Gäddede, syntes mor og far, at vi skulle videre. Vi kørte en hel dag, men vi var også ude og se rigtig mange ting. Vi kom blandt andet op i Lapland, hvor der var rigtigt koldt. Selv om det er sommer, så tog far og mor vinterjakker og huer på. 

Her i Stekenjokk på koldfjeldet gik der nogle meget mærkelige køer og mange af dem havde også kalve. Den dag blev jeg lidt klogere, for det var slet ikke køer, det var rener, et dyr som jeg aldrig har set eller lugtet for. Og der var rigtig mange, da man først fik kigget ordentlig efter. Til at starte med kunne jeg slet ikke se dem, da de faldt godt ind med vegetationen.

Et par gange var vi også ude og se nogle meget mærkelige træ telte. Det er nogle som samerne bor i. Dem vi så er deres sommerlejr. Her rejser de rundt med deres mærkelige køer - altså dem man kalder rener.

Det sidste vi så på Vildmarksvejen var Trappstegforsen. Det var en anden type for vandfald, men ikke desto mindre meget smukt. Efter vi havde set det, så ville mor og far finde en campingplads i Vilhemina.

 Jaah landet på pladsen og fået noget at spise, som nu kan verden ikke blive bedre, når man er mig - en lille skøn dreng. Ih hvor er livet dog herligt. Og det er igen blevet lunt med hele 18 grader.. Det er en kæmpe forskel fra den anden morgen, hvor vi vågnede op til rim på græsset.

I dag har vi holdt en fridag. Mor søgte lidt på nettet nu, hvor vi igen HAR fået forbindelse til omverden. Flere steder var vi helt udenfor landets lov og ret uden telefon trods det, at vi købte taletidskort der skulle dække området i Vildmarken. 

Nå, men mor fandt ud af, at der også lå en brugshundeklub her i Vilhemina. Da vi er medlem, må vi bruge samtlige klubber i hele Sverige. Vi kørte de få kilometer derud. Her blev jeg for første gang i mange dage sluppet helt fri. Ih hu hej hvor det gik. Far sagde, at jeg lignede en ko, der var blevet sluppet på græs for første gang i foråret, og de grinede af mig. Jeg lavede alle mulige mærkelige krumspring, løb og legede. Jeg hyggede mig. Mor mente nu ikke kun, at det skulle være tant og fjas, så vi skulle altså også lave noget fornuftigt. De havde en fin agilitybane, som jeg prøvede. Øj øj øj det var da selvkontrol wow. Jeg er stolt af mig selv, da jeg både kunne gå på balancebom, vippe, slalom - ok måske ikke liiige gennem, hvor jeg skulle, og så kunne jeg stå stille på det store A. 

Hjemme på Saiva camping fik jeg et rigtig godt måltid mad, og så faldt jeg i dyb søvn. Selv når jeg kort vågnede og rejste hovedet op, så faldt mine smukke øjne i.

Indtil videre har det været en fornøjelse, at være hund her. Alle de andre hunde vi har set, har alle været i snor. Derfor har der ikke været nogle små løse og smadder irriterende  hunde, der absolut ville hen og bide mig eller, hvad de nu ville. Og dog... Der er kommet nogle irriterende finner, som absolut skulle ligge sig ved siden af os. De havde en lille sheltie, som er sød nok - på afstand.  Da shelites mor skulle gå tur med sheltie, skulle hun absolut stille sig op lige foran mit hundehus, hvor sheltie og jeg stirrede på hinanden. Mor fik godt nok hurtig fat i mig, da hun ikke vil finde sig i den slags, men shelties mor blev stående lige indtil far bad hende gå videre. 

Jeg forstår ikke, at folk ikke har den mindste kendskab til vores kropssprog, så kunne jeg slippe for, at blive så gal på andre hunde, hvis de bare ville respektere mig. Det gik så fint, da sheltie lå henne ved sin vogn.

Jeg tror nok, at vi skal køre langt igen i morgen, så jeg må hellere få sovet, så jeg kan være frisk til nye narrestreger. Knus Danny <3

Tilbage til træning og Kristeligt Dagblad

Efter Danny har fået grønt lys til, at træne igen, har vi været ude og arbejde i små doser. I dag lavede vi lidt rundering på træningspladsen efter, at jeg havde lagt spor, der skulle hvile i en times tid. På træningspladsen lagde jeg en bane op med bidepølser, mens knægten blev dække af i skyggen. Han søgte med stor iver. Jeg havde ingen problemer med at vende ham ej heller, at sende ham ud. De sidste havde vi lidt problemer med lige inden han blev syg, hvor han ikke rigtig ville slippe mig. Det var der måske en grund til? 

 Da vi havde pustet lidt, lavede jeg et lille søg med samme bidepølser, som han også klarede rigtig fint. Vi sluttede af med en fri ved fod, hvor han konstant gik med tungen slaskende op ad mine bukser, så de blev våde. Jeg tror lige, at knægten gik, hvor han skulle og ikke mindst at han var i sit es.

Efter endnu en pause kørte vi tilbage til sporet, der nu havde ligget omkring fem kvarter. Der var frisk side- og lidt modvind. Længden ca 300 meter. Danny blev sat i gang, og i porten knækkede han direkte ud i sporet, hvor han gik med høj næse i modvinden. To steder var han lige ude og føle efter, men fortsatte rask ud af sporet både i bue og knæk. Da han fandt genstanden stod han i nogle sekunder, hvorefter han lagde sig og markerede.

Hvad var det så han fandt? Jo der var sørme en der havde smidt en legetøjspistol en halv meter ved siden af sporet. Som det ses på billedet markerede han den flot mellem forbenene.

For at sige det, som det er, så har jeg lidt svært ved, at få armene ned. Så godt gik han i dag trods det der var 25 grader. Måske er han en hund, der skal holde 14 dages ferie i ny og næ??

 Tidligere på året havde jeg besøg af en journalist fra Kristeligt Dagblad. Nej jeg holder ikke avisen, men jeg ville da gerne fortælle lidt om det, at holde hund. Det interview blev en lille del af en stor artikel om Familien Danmark elsker deres kæledyr. Det er i den nederste del herunder.

og i venstre spalte

samt hele siden herunder.

Jeg medvirker to steder i avisen, som kom på gaden den 2. august.

Fit for fight

Kl 12 i formiddags havde Danny til til røntgen af hjerte og lunger, men inden da tog vi en lille times tid i Dyrehaven. Her fik vi set heste og hjorte.

Der var ulidelig varmt, også selvom der kom en brise ind fra Sundet. Vi  gik hvor der var skygge under træerne, men selv der synes jeg der var for varmt for både hund og ejer. Termometeret sagde 27 grader pyyha. Tilbage ved bilen fik knægten og jeg slukket tørsten, og bagefter kørte vi til dyrlægen. 

Det var desværre ikke min egen dyrlæge der skulle tage billederne. Først blev han lyttet på hjerte og lunger, og det lød fint. Så kom han op på røntgenbordet, hvor han lagde sig i løvestilling, men jeg kunne ikke få ham til, at lægge sig på siden, så derfor måtte vi tvinge ham ned. Da han først lå der, så kunne han ligge og slikke mine fingre, og jeg kunne nuldre lidt skidt af fra hans tænder. Dyrlægerne syntes, at han tænder var usædvanlige hvide og flotte.. Der blev taget tre billeder i alt, og dem får jeg tilsendt med posten, da maskineriet voldte problemer, så det var ikke muligt, at brænde billederne ned.

Hans røntgenbilleder var flotte. Danny har ikke fået arvæv af ormene. Jubiiii!! Så alt i alt er han rask igen. Om en måneds tid skal vi have dyrket endnu en stribe afføringsprøver, som forhåbentlig heller ikke viser noget. Så kan vi afslutte journalen for denne gang og få afregnet dyrlægen. Jeg tror, at det bliver en halvdyr omgang, med blodprøver til udlandet, dyrkninger af afføring og røntgenundersøgelse. Men min elskede dreng er bare det værd. Og så har vi ham sygeforsikret, hvilket hjælper en del på regningen.

Da vi skulle til, at forlade dyrlægen kom en løs labrador farende ind  ad døren til dyrlægen, hvilket fik Danny til, at tænde af - og mig med for den sags skyld. Der skete ikke noget, men det er f..... utrolig, at folk ikke kan holde deres hunde i snor!! Så sent som i sidste uge røg der tre løse hunde i hovedet på ham. Her havde jeg lige taget ham ud af bilen i kort snor, da vi skulle i skoven. Godt nok en hundeskov, men det er manglende respekt for sine medmennesker, at man ikke holder sine hunde hos sig selv. Nå det var lige et sidespring :)

Hvad træning angår, så har vi fået grøn lys til, at lave det hele, men vi skal tage det i små doser indtil videre. Han skal stoppe før han viser tegn på, at han begynder, at blive træt. Det gør han rimelig hurtig, så der er et stykke vej tilbage. Men vi tager det som det kommer..