tirsdag den 30. juli 2013

Så småt i gang igen


Knægten og jeg er taget hjem til Vittsjö i denne uge. Vi nyder det begge to men nok mest knægten, da vi langsom er startet op på de normale daglige gøremål. I går var det meget lummert, og Danny var mildest talt lidt irriterende og være sammen med. Det klarede vi på en for ham meget morsom måde, nemlig en tur i søen, hvor der endnu ikke er forekomst af alger. Han fik dog kun en kort svømmetur, hvor han konstant kom med en pind og ville lege. Da jeg ikke reagerede forsøgte han med flere. Til sidst blev han dækket af, hvor han fik lov til lidt selvkontrol. Uha det var svært med alt den opsparet energi.

I morges da vi gik dagens først lufte tur omkring skansen, kunne jeg næste ikke få ham til, at slippe mig. Han ville gå plads, og kiggede konstant op på mig. Uanset hvilken bevægelse jeg tog fulgte han mig trods det jeg flere gange sagde fri til ham. Han ville bare i gang igen.
Over middag tog vi en tur i brugshundeklubben. Her slap jeg ham, så han fik lavet de han skulle. Så tog vi en kort lineføring, afdækning med indkald, markering og et par små runderinger, med en flot halsgivning og straks belønning. Alt i alt en lille halv time. Så længe vi ikke har fået grønt lys til, at klø på, så tager vi det roligt. Det kan jo være, at vi får lov på fredag, når vi har været i røntgen.. Jeg håber det, for vi trænger begge to.

torsdag den 25. juli 2013

Sidste orme pille

I går fik Danny den fjerde og sidste omgang ormekur. Lige som de andre gange har han været lidt slap ovenpå pillerne. Men han var dog ikke mere træt end han lige pludselig sprang op i skødet og ville have den helt store kæle tur.

 
Fredag den 2 august bliver en lidt spændende dag, som jeg på en måde også frygter. Vi skal se om Danny's hjerte og lunger har taget skade af hjertelungeorm. Det ses på et røntgenbillede, om der er komme arvæv efter angrebet. Han er stadig ikke kommet sig helt endnu, men jeg har også fået af vide, at det kan tage lang tid, at komme sig helt. Der kan stadig komme en del op og ned ture, hvad fysikken og energien angår.
Nu vi alligevel er hos dyrlægen, får vi også fjernet hans Histiocytom, der bliver ved med, at genere ham. Den er igen øm, og han bider i den. Da vi håber, at vi kan tage billederne uden at ligge ham ned, bliver den lille Histiocytom fjernet i lokalbedøvelse.


søndag den 21. juli 2013

Dyrlægen ringer

 I eftermiddags ringede min dyrlæge for at høre, hvordan Danny havde det. Jeg sendte hende en mail i morgen med nogle spørgsmål, som jeg gerne ville drøfte med hende. 
Hun er tilfreds med hans tilstand, og gav samtidig grønt lys for, at vi kunne starte op på små spor igen. Den egentlige træning i PH skal vente til efter vores ferie, hvilket vil sige en gang i september. Jeg skal i stedet på tiden på, at køre noget kondition og muskelmasse på ham igen.


 Som billederne viser, så vi han rigtig gerne arbejde igen. Det laver vi med små øvelser, som apport, markeringer og andre sjove ting.

Tilbage til min samtale med dyrlægen. I morgen skal jeg ringe til klinikken og bestille tid til røntgen i næste uge igen. Hvorfor nu det? Jo vi skal se om han har fået arvæv på hjerte og lunger efter hans sygdom. Ikke fordi vi regner med, at han har taget skade, men hvis han har, så skal hans fremtidig træning vurderes. 

Uanset hvad så elsker jeg bare den dreng, og vil til hver en tid indrette mig efter ham <3

fredag den 19. juli 2013

Anaplasmoseprøve og fremgang

Det lykkedes mig ikke, at få fat på min dyrlæge i denne uge, så jeg ringede igen i dag og talte med en af pigerne på klinikken. De fortalte mig, at prøven på anaplasmosen der blev sendt til Tyskland var NEGATIV :)
Danny får det stadige bedre og bedre for hverdag der går, om end det går meget langsom. Jeg tog ham derfor med en tur i skoven, hvor vi gik en 30 minutters runde. Han gik og læste rigtig mange aviser, og vi mødte også en stor hest, som han fuldstændig ignorerede. Et andet sted fik han færd af et eller andet meget spændende, som jeg ikke kunne se. Alligevel kunne jeg kalde ham omkring og belønne ham for kontakten. Så der er der også stor fremgang med knægten.
Selv på den korte tur, der i dag tog en times tid, blev han træt og hang bagefter mig til trods for, at vi tog det meget med ro. Der er lang vej tilbage til træningen endnu.




Selv om han nød turen i skoven, så tvivler jeg på, at vi kommer til at starte den egentlige træning op før vores ferie. Han skal være helt klar, og have bygget noget kondition op først. Desværre er der hunde, der ikke kommer sig helt efter et angreb af hjerteorm. Jeg håber ikke, at knægten er en af dem. Skulle det blive tilfælde, som kommer jeg ikke til, at elske ham mindre af den grund, men så bliver det træning, der er mindre fysisk krævende. Den tid den sorg.

mandag den 15. juli 2013

En frisk dreng på tur


Vi havde i dag en rigtig frisk og glad dreng med på tur til Forsakar bäcken, ca. 20 kilometer syd for Kristiansstad. Vi tog kun afsted, da Danny havde fået grønt lys til, at gå tur i flexline. Ikke fordi at han i dag lige havde lyst til, at "gå" tur. Næ, han løb tur og han nød det. 
Han havde meget travlt med, at læse nye aviser, og kunne simpelthen ikke tage det roligt. Derfor fik Preben linen, da vi flere steder var meget tæt på skrænten ned, og når jeg siger ned, så var det lige ned 25 - 30 meter nogle steder. Og derned var der vand, noget knægten slet ikke kan modstå. Nogle gange kunne jeg godt mistænke han for, at være en labrador på grund af hans glæde for vand og hans sorte pels :D
Jeg vil nu lade billederne fra den skønne natur tale for sig selv.











Efter Danny har været syg, har han ikke været den helt store spiser, hvilket passer mig glimmerende. Nu kan han nøjes med 500 - 700 gram kød om dagen. Det fik han også da vi kom hjem fra turen. Han fik et kødfuldt lamme ribben, som jeg havde købt hos das Tierhotel, som jeg iøvrigt er meget tilfreds med.

I skrivende stund er knægten endelig gået omkuld. Når jeg skriver endelig, så er det fordi, at de sidste dage er der sket en mærkbart bedring med Danny, og der skal ske mere og mere hele tiden. Da han stadig er i behandling, skal han holdes i ro, men må gerne gå tur indtil hans behandling er ovre. Nu kan man vist ikke ligefrem kalde det gå tur på den små to kilometer korte tur ved vandfaldet i dag.
Det er dejlig, at han igen ligner min dreng, for det var ikke spor sjovt, at se ham så syg og uden lyst til noget som helst.


lørdag den 13. juli 2013

Næsten sig selv

Knægten er ved at være sig selv igen. Han viser nu en enorm glæde for, at se for ham kendte personer. Han er også begyndt, at pive for, at komme ud og lege. Når vi går tur, foregår det nu i flexlinen (ved hvordan den bruges korrekt), som da vi var nede ved søen. Han kunne slet ikke modstå vandet, og sprang straks ud i det, men blev ikke sluppet. 




Ved bredden lå en birkegren, som han så gerne ville, at vi skulle lege med. Da han stadig skal holdes i ro, kastede jeg ikke grenen til stor utilfredshed for ham. Han blev ved med at komme og aflevere den, og jeg gav han den igen i munden. Det var tydeligt, at det ikke var det han ville.


Hjemme på terrassen vankede der et pænt stort ben, som han fik af slagteren i dag.

Det er skønt, at han er ved, at være sig selv, men samtidig får vi nu en periode, hvor han nok bliver noget irriterende, at være i nærhed af, i det han skal holdes i ro. Danny har altid været en aktiv dreng, hvor arbejde er en glæde så stor. Det må vi vente med lidt endnu..

torsdag den 11. juli 2013

Hos dyrlægen

I eftermiddags var Danny endnu en tur hos dyrlægen. Vi skulle have taget blodprøve for TBE, Borrelia og Anaplasmose. Hen under aften ringede dyrlægen og fortalte, at prøverne var negative, hvilket jo er dejligt. Dog kan der være en usikkerhed omkring anaplasmose prøven, da 15% i den hurtige screening viser negativt resultat, selvom hunden er positiv. For at fastslå den med 100% sikkerhed, er prøven nu sendt til Tyskland, og vi kan vente svar omkring tirsdag i næste uge.

Hvordan har knægten det så i dag? Han har været træt de sidste to dage, hvor han også har hostet igen. Det passer også rigtig godt med hjerteorm, som vi jo behandler ham for. Det er op og ned hele vejen igennem, og vi må ikke forvente en bedring før om et par uger. Han er stadig ikke en pestilens, hvilket er helt unormal for min dreng. Hans normale adfærd er, at han bliver rastløs, hvis han ikke kommer ud og arbejder hverdag. Så han er påvirket af sin sygdom. Det gode er, at han spiser og har her til aften tigget om mere mad... Vi må bare lade tiden arbejde for ham.

onsdag den 10. juli 2013

Diplom og status.

Med posten i dag kom diplomet fra bestået hundeejeruddannelse hos Irene Jarnved. Det er da meget pænt, ikk??

Hvordan har knægten det så? Jo, det køre lidt op og ned. Han er blevet mere frisk i blikket og han har fået mere appetit, men han er langt fra rask. Han har været noget slap i dag og hviler meget. Hele formiddagen foregik alene i sengen. Jeg ved, at det kommer til, at tage sin tid , måske lang tid før han bliver rask, hvis han overhovedet kommer helt tilbage igen. Da vi behandler ham på mistanken alene, hvor alle symptomer er tilstede, vil jeg også have ham undersøgt for anaplasmose og borellia. Vi skal derfor endnu en tur til dyrlægen i morgen, hvor der skal tages blodprøver på Danny. Denne blodprøve er lige så vanskelig og ramme som hjertelungeorm, men jeg tør ikke rigtig undlade det, da en del af symptomerne også kan ligne anaplasmose. Dog har han ikke balanceproblemer. 
Vi må se hvad der sker...

søndag den 7. juli 2013

En papegøje kom forbi og status

Danny fik en fin oplevelse i dag, da den 19 årige papegøje Polly kom forbi på campingen. Først hoppede han op på stakittet med forpoterne, men da jeg kom med ekstra lækre guffer til knægten var fuglen ikke helt så interessant. Jeg har brugt rigtig lang tid på, at hjernevaske ham fra jagt og på at være udfarende. Det meste går efterhånden rigtig godt, dog tænder han stadig af, hvis en lille hund pludselig kaster sig frem imod ham. Går den pænt forbi med sin ejer sker der som regel ingenting. 

Senere på dagen havde genboen sin lille killing på armene. Jo han var interesseret, men forholdt sig, som på videoen i ro.


Danny har fået det bedre, men han bliver fortsat hurtigt træt. Men han vil så gerne ud og fjante rundt. Derfor gik vi en lille tur omkring skansen og ned til møllen. Han havde temmelig travlt, hvilket bare bevirkede, at jeg stoppede op indtil han havde tid til, at vi kunne følges ad. Hele runden med mange stop tog ca 30 minutter. Det var bare nok for knægten. han var træt og lagde sig straks, da vi kom tilbage. Jo han er stadig svækket, selv om det ikke rigtig ses på videoen. Han har nyst nogle gange i dag, men har tilsyneladende fået sin appetit tilbage, hvilket jeg tilskriver som fremgang. 

Jeg snakkede med hans dyrlæge i går på SMS. Hun syntes, at vi skulle tage endnu fem dage på penicillin, for at være sikker på, at han kommer helt over den slemme omgang. Igen i morgen skal jeg ringe, for den videre planlægning af min elskede dreng, der begynder og ligne sig selv.

fredag den 5. juli 2013

Das Tierhotel og status


I går fik jeg de varer, som jeg bestilte fra Tyskland i søndags. Jeg køber mit kød i Sverige til Danny, da det er billigst, men der er rigtig mange ting, som jeg ikke kan få der. Når man råfodrer er det vigtig, at hunden får så stor en variation som mulig for, at være dækket ind med vitaminer og mineraler. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er dyrt, når jeg skal give kr 59,- hos Rigtig Hundemad, når man kan får et kilo til rundt regnet 3 Euro i Tyskland. Jeg havde hørt rigtig mange sige via Facebook, at Das Tierhotel er et fint sted og handle. Det skulle prøves.

Ved middags tid i går kom posten som sagt med varerne, og jeg må indrømme, at det ser godt ud. Det ligner det, som vi købte, da vi for et par år siden, var på ferie syd på. Det kunne begge drenge rigtig godt lide. 
Skal jeg sige noget kritik, så må det være, at kasserne kunne være bedre isoleret, idet der kun er en tynd flamingo plade hele vejen rundt. Noget af det var så småt begyndt at tø i hjørnerne.






Hvordan har knægten det. Han virker som om, at han har fået det lidt bedre, men om det er fordi feberen er faldet ved jeg ikke. Han sover stadig rigtig meget. Appetitten er der ikke rigtig meget af. I onsdags spiste han dog en fuld ration, og i går kunne et lille lamme ben friste. Det er stort set også næsten alt. Hans hoste er ikke helt så voldsom, men han knyster en del, hvilket klart tyder på irritation. I går kom han et par gange og ville lege, men opgav hurtig igen. Desuden puster han ikke helt så hårdt. 

Når jeg sådan tænker lidt over det, har han så været skidt længe?? Han har gennem et stykke tid hostet en gang imellem, nyst og brændt lidt hurtigere ud end normalt til træning. Når jeg har sagt, at han virkede træt, har jeg tit fået af vide at jeg var pylderede om ham, men jeg valgte, at følge min mave fornemmelse og stoppe træningen for den dag. Har det været begyndelsen?? Jeg tror det, også fordi han blev rigtig skidt i sidste uge. 

Danny vil gerne med ud, og jeg er sikker på, at satte jeg har på et kort spor ville han gå det for min skyld, og fordi han elsker det, men det skal han slet ikke tilbydes. Han skal hvile, meget, rigtig meget. Under normale omstændigheder ville han havde været en pestilens, at skulle holde i ro i den uge der nu er gået. Det har han slet ikke været. Han har bare sovet, kælet og nusset, lige sådan som han har haft lyst til.

tirsdag den 2. juli 2013

Mat og stille

Danny virker mere påvirket og mat i dag. Han har hostet mere, og har ikke haft noget videre appetit. Ja, det er den dreng, der kan sætte 1 kilo til 1,5 til livs i snit pr dag. Jeg har derfor tilbudt ham mad flere gange i dagens løb, men nej tak. Han spiste dog lidt til aften, men slet ikke det han plejer. Han er også stadig varm, og har han samtidig ondt i halsen, så er det jo fuldt forståeligt.

Jeg fik fat i dyrlægen på sms her til aften. Afføringsprøverne var negative, men det var også kun for to dage. Nogle gange skal der nogle flere til, før man kan ramme en med orm. På grund af Dannys tilstand, hvor rigtig mange symptomer er tilstede på hjerte lungeorm, bliver han nu sat i behandling som værende ramt. Også i og med at han har fået det værre siden i går. Det betyder ro en tid fremover. Lige nu er det ikke noget problem, da han sover en del af tiden. Han flytter sig med rundt i hus og have, hvor vi går, men han ligger sig med det samme. Desuden er han utrolig hængende. Nej, han har det bestemt ikke godt, men mon ikke det vender i løbet af nogle dage. Jeg vælger at tro det...

mandag den 1. juli 2013

Danny ER syg

Som jeg skrev i lørdags, så har knægten det ikke helt så godt, som han burde. Han er lidt mat i sokkerne, og det er taget til siden jeg skrev sidst. Min dyrlæge ringede igen i morges for, at høre, hvordan han havde det. Han skulle tilses.


Han havde 39 i feber, hvilket er lidt for meget. Der blev lyttet på ham, og det lød fin. Så kiggede hun han i halsen. Først protesterede han, men efter et par forsøg sad han stille med åben mund, så hun kunne se hans meget store mandler. 

Nu skal vi så bare lige finde årsagen til de store mandler. Er vi meget heldig, er det bare en halsbetændelse. Det kan også være en smitsom kennelhoste, hvor han skal være isoleret den næste uges tid. I værste fald er han angrebet af hjerte lunge orm. De sidste kan vi forhåbentlig få svar på i morgen, når han afføringsprøver er dyrket. Det kan være svært, at fastslå hjerte lungeorm, da hunden ikke udskiller orm i alle prøver. 
Foreløbig skal han have penicillin den næste uge..

Desuden kiggede hun på han Histiocytom, som vi nok vil fjerne i lokalbedøvelse, når han bliver rask, da den ikke rigtig vil forsvinde.

Da han var færdig med undersøgelsen, mente knægten nu altså, at han fortjent en - nej mange guffer for sin fine opførsel.

 


 Da han havde indtaget et par pæne håndfulde guffer, lagde han sig ned og lukkede sine øjne. Han var bare så træt.

Hjemme igen fik han lidt at spise, hvor efter han lagde sig ind på sin hvalpe pude og sov.

Mens jeg har siddet og skrevet det her, har han haft endnu et rigtig grimt hoste anfald. Det siger sig selv, at der ikke bliver noget træning, før han igen er rask. Det er ærgerligt for han vil meget gerne, men bliver hurtig træt. Lad og nu krydse fingre for, at det bare er en halsbetændelse, så vi snart kan komme i gang igen :)