lørdag den 31. maj 2014

Helbredet og træning.




Det er nu over en ugen siden, at Danny fik sidte sidste måltid BARF. Det har jeg det lidt svært med, da jeg mener, at BARF er den rigtige måde, at fodre på frem for forarbejdet fuglefoder.. Men jeg ved også, at det er langt fra alle hunde der kan tåle råt, og det ser ud til, at Danny desværre er en af dem. Som ugen er gået, har Danny ændret sig lidt, da han virker lidt mere glad og har mere power, hvor han før gik lidt for hurtig død. 

Danny havde søgt i ti minutter inden jeg begyndte at optage denne video.

Set i bakspejlet tror jeg ganske enkelt, at han har haft ondt i maven af råt. Der er mange ting, som har være små vink på, at der var noget galt, når man tænker tilbage. Det første vi lagde mærke til var, at han ikke ville spise oksekød, så var det vildt, lam og kallun. Han blev væk fra morgen hygge ritualet, hvilket vil sige putte i sengen. Det at hoppe ind i den ene bil, var hellere ikke lige sagen. Desuden var hans afføring hele tiden blød trods Kreon. Tænker tit på om det også er årsagen til, at han fik analsækkebetændelse?? Ja, spørgsmålene er mange, og de er sikker stadig hvis og måske :) Et er dog sikkert, han har fået det bedre på tørkost, men han skider bare til den store guldmedalje, hvilket han ikke gjorde på råt.

I går kom kursusbeviset fra det sidste kursus jeg var på omkring stress og selvkontrol. Det skal naturligvis op og hænge sammen med det fra hundeejeruddannelsen.


Runderingen sker blandt andet bag disse mure.

Lørdag er vores faste træningsdag i Birkerød. Det er også den dag, hvor der er flest udfordringer for os. Vi mødte som altid kl ni i klubhuset til morgen kaffe. Efter kaffen var vi to plus en instruktør der kørte op i skoven og lagde schweiss spor med ben fra hjort. Derefter tilbage til Høvelte kasserne til rundering. Først en halv bane så pause. Så en række korte med blandt andet figurant i grav for til sidst at slutte af med nogle stykker i husene i Afghanerbyen. 

Efter han havde været på i små to timer, tog til så tilbage til skoven, hvor han gik sit første schweiss spor. Der var slet ingen tvivl fra hans side, hvad det handlede om. Han gik dybt og koncentreret hele vejen igennem. Dog skulle han lige holde øje med en hund der gik lidt borte, men det var ikke noget at snakke om.

søndag den 25. maj 2014

Svar fra dyrlægen.

I torsdags fik jeg svar på de blodprøver, som blev taget først på ugen. Svaret var ikke det, som jeg ønskede, men nok havde forventet. Danny har nu fået fine tal på folinsyre og B12 vitaminet, hvilket vil sige, at han ikke skal have det tilført mere. Derimod var han tal på infektion i bugspytkirtlen meget høj, hvilket vil sige, at han har en betændelses tilstand. Han er nu derfor sat på penicillin igen. En kur der denne gang skal vare i 30 dage. Den sidste blodprøve for et par måneder siden var der ingen betændelses tilstand. Dyrlægen mener, at han slet ikke kan fordøje det rå kød, som så ligger og gærer i hans mave, og derved har give ham den betændte tilstand. Det hedder derfor en meget streng diæt den næste måned, hvor han højst må få rå kødsafter i hans tørkost.

Med hensyn til penicillinen, så skal vi i Danmark give 367,- kr for 14 dages behandling. I Sverige koster den samme kur 98,50 svenske kroner. Da vi i morgen nok skal til Vinslöv og svømme med knægten hos dyrlægerene, vil jeg tage pilleæsken med og høre dem om, hvad de skal have for, at udskrive en forsyning til de sidste 14 dage.


torsdag den 15. maj 2014

Hvad f..... sker der lige med knægten??


Efter lang tids sygdom med en ond lunge- og mellemørebetændelse samt et par penicillin kure kom jeg igen i går ud og træne med knægten. Det var bare så godt at komme i gang igen. Vi tog ud på Flynderupgård til lidt selvkontrol på høns, ænder m.m. Hos fjerkræet fløj der ca fire meter fra os en flok duer op, hvorfor jeg gav Danny kommandoen sit, og han satte sig.

Lige før skumringen faldt på ville Preben en tur i skoven med knægten. Da han skulle køre ind på parkeringspladsen tændte knægten af, og da Preben ville tage ham ud af bilen få minutter efter stak han af fra ham. Fortvivlet som Preben var, ringede han hjem og fortalte, hvad der var sket, og Mille og jeg fløj ud i den anden bil og rasede af sted ud til P-pladsen. Danny var og blev som sunket i jorden trods kalden. Jeg behøver vist ikke sige, at jeg var bange?? Efter en times tid valgte Preben at kører ned igennem skoven, men han kom kun små hundrede meter ind før Mille skreg: Der er han, der er han. Danny løb bilen i møde, og Preben kunne stille og rolig sætte ham ind i bilen og bakke tilbage, hvor jeg fik ham over i hundevognen. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig sur på ham, men det skyldtes at nerverne sad helt udenpå tøjet. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville lægge Danny på is, men det gjorde jeg- desværre, og det kunne han mærke, for han holdt sig væk. Selv her til morgen var han lidt tøvende, og da jeg stod i badet lod jeg mine tårer løbe frit. Jeg kunne ikke i går. Derefter fodrede jeg ham, og vi gik en tur. Da vi igen var tilbage i haven, var det tid til et kram.

I eftermiddags stod den på træning i klubben. På grund af hændelsen i går, ville jeg lige tjekke ham med den kunstige kanin vi lavede i forgårs. Sidste han var på en sådan fætter, kunne han holde sig i skindet. Det kunne han desværre ikke i dag. F...... også!!! Nu ligger der et kæmpe arbejde forude med selvkontrol på vildt igen. Øv øv og atter øv. Det er anden gang, at han har haft succes med jagt men uden, at han har fanget noget. Sidste gang var på en kat her på vejen, hvor han kom tilbage med det samme. Det er nok et årstids siden. Det er dog en trøst, at det siges, at jo ældre hunden er, når det sker første gang jo nemmere er det, at få under kontrol igen. Vi må jo håbe.



Hvorfor skete det og hvad jagtede han?? Preben ved ikke, hvad han stak efter, men jeg har en teori om, at det kan være kedsomhed efter min lange sygeperiode, hvor han ikke er blevet trænet, og kun har være på ensformige ture i skoven der har udløst det??

Selv om Danny lavede det l... i går,  så er han samtidig en dreng med hjertet på det helt rigtige sted, hvilket vi så her til aften. Belle, Milles lille knap 1,4 kilo tunge chihuahua er ved, at falde rigtig godt til her i huset. Så meget, at hun har fået ejerfornemmelser. Jeg fodrede hundene af med lidt kylling. Belle gik direkte ud til Danny, hvor hun hoppede op i hans madskål og skubbede ham væk. Danny der vejer 37 kg mere trak sig pænt for den unge dame. Man er vel en rigtig herre - når det tager ham.

mandag den 5. maj 2014

Belle på besøg og anden kost


Danny fik for en god uges tid siden besøg af Belle. Belle ejes af yngste pigen, der igen er vendt hjem til folden. Danny var meget nysgerrige over for den lille 1,3 kg tunge chihuahua, som tog hans undersøgelse pænt.


Første gang blev hun dog på skødet, da vi lige skulle se knægtens reaktion, men det gik over alt forventning, når man tænker på alle de gang han er bidt af små hunde.


Nogle dage efter blev jeg spurgt om jeg ville passe Belle et par timer, hvilket jeg sagde ja til. Her blev hun lukke ud af sin transporttaske, og som billedet viser, er begge hunde afslappet. Kort efter billedet blev taget rendte de og legede i stuen - ikke noget jeg normalt vil have, men da Belle kan komme gennem hegnet, kunne jeg ikke lukke dem i haven. Trods hendes manglende socialisering fra helt lille, så løb de efter hinanden. Først Danny efter Belle og så omvendt.


Sidste gang Belle var på besøg, var det så varmt, at vi måtte have dørene ud til haven åbent. Christina og lille Lulu kom også forbi. Danny var som altid fri i haven, men Belle måtte vi give en snor på, så hun ikke smuttede ud af haven. Belle hyggede sig med Lulu på bordet, mens knægten noget forvirret rendte rundt om bordet. Bestemt ikke nogen god løsning, da han blev lidt stresset af situationen. Haven skal indhegnet yderligere, så Bella også kan løbe fri. Hele haven er sikkert for en schæfer ikke en chihuahua, der kan komme gennem et musehul.

På nogenlunde samme tidspunkt blev Danny meget mod mit ønske sat over på tørkost på grund af hans EPI Eksocrin pancreainffincens. Han havde madlede på medicinen og BARF, hvilket gjorde, at han ikke spiste i flere dage. Han skal have Kreon (medicin) morgen og aften, og det skal være sammen med mad. Jeg havde ligesom ikke rigtig noget valg end at slå over, men med tiden skulle der være en chance for, at vi igen kan komme tilbage på råt, som jeg mener er den rigtige måde, at fodre hunde på. Danny spiser stadig ikke meget, men han får da lidt ned til pillerne. Desværre er han på flere måde begyndt, at ligne en tørkost hund, da han lugter ud ad munden, øjnene løber og pelsen har mistet sin sorte smukke glans. Det sidste kan jeg jo kun håbe, at det skyldes endnu en fældning her i foråret, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.. Han har aldrig fældet to gange om foråret. 
Jo jeg har det skidt med den løsning men.....