Glædelig jul og analkirtler

Første vil vi ønske Jer alle en rigtig glædelig jul :)

Da det viste sig i sidste uge, at det gudskelov ikke var skab, at knægten var ramt af men derimod svamp, som følge af, at hans kraftige pels ikke kan tørre ordenlig op. Vi valgte derfor, at købe en julegave til knægten. Det blev denne blower her. Den skal nok kunne blæse ham gennem tør. Tillykke med den Danny :D Nu har vil klaret problemerne, eller har vi??

Søndag morgen kom han som han plejer ind i sengen. Han satte sig på min hals og begyndte at bide sig som en gal bagi. Fy for sa..., hvor han stank. Da han var sprunget ned, kørte jeg lige hånden hen ad min hals... Det var ret ud i bad. Derefter havde jeg fat i knægten, og da jeg ville løfte hans hale ville meget mod forventning ikke. Det kunne jeg godt forstå. Når man ser på det billede, som jeg fik taget, så er han lidt hævet, blodig og betændt. Kunne da godt forstå, at han lugtede og slikkede sig. 

Da jeg ved hvor svært min dyrlæge er, at få fat i her op til jul og nytår, sendte jeg hende en SMS søndag eftermiddag. Han skulle tilses lillejuleaftensdag mandag og det kunne kun gå for langsom. Mandag middag fik vi ham presset ind, og hun kiggede på ham. Der var ingen tvivl om, at han havde betændte analkirtler. De blev trykket ud med en meget blodig og betændt masse. Hvor han dog skreg af smerte den lille dreng. :( Der var ingen tvivl om, at det gjorde sindssyg ondt på ham, men bagefter var han glad nok for dyrlægen, som havde en masse lækre guffer. Danny er nu på en skrap penicillin kur i foreløbig ti dage med kontrol i starten af det nye år. Dér vil der blive taget stilling til, om kuren skal forlænges.
I skrivende stund slikker han sig stadig lidt, men ikke tilnærmelsesvis det han gjorde før sækken blev tømt. 

Hvordan er det så kommet så vidt?? Vi har en idé om det, men ved det naturligvis ikke med sikkerhed. Det er kun tiden der kan vise det. Danny havde tidligere en lidt grå og fældende pels, som vi nu har diagnostiseret som svamp på grund af lugten og skæl. Det er kommet af, at han har været fugtig efter svømningen. Jeg gav ham derfor lidt olie i hans mad, hvilket resulterede i tynd mave. Når en hund har tynd mave, så kan den have problemer med, at tømme sine analkirtler helt. Sker det, at hunden ikke kan tømme sine kirtler ordentlig, kan der opstå irritation og hunden begynder med at slikke sig (nogle kurer på numsen), så går der betændelse i og der opstår blodige rifter, ja så har vi ballade som nu. I alle de år jeg har haft hunde, har jeg aldrig haft det problem her, så jeg stod helt uerfaren overfor problemet, og da det tilsyneladende er to forskellige problemstillinger vi har, har jeg ikke været obs på den tiltagende slikken og gnaven bagi. Han havde jo svamp, som vi er i gang med, at behandle med bade.
Så har jeg lært noget nyt igen.

Danny og jeg ønsker en rigtig glædelig (lidt forsinket) jul :)

Dyrlægen ringede

Som aftale med min dyrlæge, ringede hun i går, da hun havde fået svar på Danny's blodprøve. Han HAR IKKE skab!! Tilgengæld mener hun, som også var hendes første antagelse, at det er svamp. Det kunne det også godt tyde på, da han klør sig væsentligt mindre efter et bad, samt at vi få lugten af sure sokker væk. 

Behandlingen er ugentlige bade med klorhexidin shampoo, dækken på ude i regnvejret og daglige gennem børstninger. Børstningen har han hele tiden fået en til to gange om ugen. Mens behandlingen står på, må han ikke blive mere våd end højst nødvendigt. Der skyldes, at svamp som bekendt lever af fugt. Desuden skal han tørres rigtig godt med føntørrer, ved den den mindste fugt i pelsen. Problemet nu hvor svampen har sat sig er, at hans pels simpelthen er for tyk til, at han selv kan nå, at tørre ordentlig igennem mellem de ugentlige svømninger trods føntørringerne.

Nå det er tid til et bad for knægten og en øm ryg for mig :)

Jeg fik i går denne flotte tegning forærende af en skøn veninde. Det skal forestille Danny <3

Tror det er tegnet efter det billede her.

Mistanke..

Danny begyndte for alvor at bide og klø sig søndag aften, hvilket resulterede at han kom til dyrlægen mandag. Her blev der taget en blodprøve, som vi i skrivende stund venter på svar af. Som dagene er gået, er hans kløen blevet værre, og han er nærmest desperat, når han endelig får fat. Det er så voldsom, at han tit vælter bagover. Jeg blev i dag kontaktet af en clairvoyant, der fortalte mig, at han har en brændende kløe, der i den grad piner ham. Clairvoyanten forslog, at jeg gav ham et bad. Netop et bad hjalp lidt i sidste uge, hvor vi havde hudsvamp som mistanke. Knægten har hele dagen låst mit blik på en meget be' om hjælp måde. Det virker som om, at badet har givet ham lidt ro i hans kløe. Han sover på nuværende tidspunkt.. Det vi nu har mistanke til er skab. Så jeg håber, at vi snart har et svar på blodprøven, for han har det bestemt ikke rart sådan som det klør.. Indtil vi har et svar holder jeg ham isoleret fra andre hunde og træningspladsen. 

Den sidste uge

Tirsdag tog vi til Sverige igen, og det er jo ingen hemmelighed, at vi trives bedre der end herhjemme.

 Onsdag kørte vi til Vinslöv, hvor Danny kom ud og svømme. Han svømmede i 25 minutter med to meget korte pauser. Så var der ellers ro på resten af dagen.

Torsdag kørte vi på Golden Gate, hvor vi spiste julebord sammen med Jack og Lexie ejere. Derefter tog vi en tur op i brugshundeklubben, hvor hundene fik lov til, at løbe og lege. Danny er nu langt om længe nået til det punkt, hvor han ikke længere lader sig bide i nakken af Jack. Faktisk så gik han ind og tog styringen af både Lexie og Jack. 

Danny og hans halvsøster Ester.

I dag var vi så tilbage i Danmark til træning. Personlig synes jeg, at det var sådan en lidt øv dag. Et er, at jeg var træt, men noget helt andet er , at jeg næsten konstant får at vide, at jeg skal tage knægten i hoved og røv og fortælle ham, hvem der bestemmer... Jeg synes ikke selv, at vi som sådan har nogle problemer i den retning. Dog kniber det stadig lidt med selvkontrollen, når der er stress på, men jeg ser, at han rykker sig fra gang til gang. Jeg har bare en glad og meget ivrig hund.. En glæde jeg ikke vil tage fra ham, blot fordi der er nogle i klubben der synes, at tingene skal går hurtigere end hunden i min øjne mentalt er klar til.. Sidste gang var der en der stak ham sådan en lussing, hvilket kom helt bag på mig og på knægten. Ja, det hjalp måske nok sidste gang, men vi stod sammen sted i dag. Hvad har lussingen så hjulpet?? Jeg spørger bare.. Resultatet var, at han blinkede lidt skræmt med øjnene et par dage ved hurtige håndbevægelser.. Det påtalte jeg så overfor vedkommende i dag, hvilket jeg følte var lidt af, så må han jo bare lære det.. Hvad??!!

Vi fik trænet i halv anden time, da jeg måtte sige fra... Kunne ikke længere holde fokus, og så skal man i mine øjne ikke fortsætte. Danny blev sluppet fri sammen med ca ti andre hunde. Han virkede lidt styrende, hvilket udløste en påtalelse om, at han ville blæse mig et stykke. Tja, men hvis han ville blæse mig et stykke, ville jeg så kunne kalde ham til mig med det samme og går videre med ham løs?? Jeg har et par steder fået af vide, at han er en alfahan, hvilket også stemmer med det, som jeg har læst. Om det så er rigtig skal jeg lade være usagt, og jeg kan heller ikke bruge det til noget. For mig er det af stor betydning, at knægten og jeg har det godt sammen, og at han fremfor alt vil arbejde for mig. Og det vil han.

Der er bare noget som slet ikke hænger sammen i min verden. Enten forstår jeg mig slet ikke på knægten, trods det han er en glad, ivrig dreng, der får lov til, at modnes og udvikles trænings mæssig i hans tempo. Eller også forstår DE ikke vigtigheden af en positiv træning uden fysisk straf på en ivrig hund, der endnu ikke er færdig udviklet. Jeg har trods alt haft superlydige hunde gennem snart tredive år uden brug af fysisk straf. Det er en ting, som jeg nægter og gøre brug af.

Kalenderpakken

I dag fik Danny en pakke med posten. Den var fra Julemanden og dennes familie. Julemanden har en også en rigtig skøn lille grå pige, og vi kender hinanden gennem en fælles opdrætter.

Se selv. Det var fra Julemanden til knægten.

24 skønne små pakker og lidt til de to gamle.

Nu skal vi finde en snor og have dem hængt op. Så må vi jo håbe på, at lugten ikke bliver slem, da vi jo slet ikke ved, hvad Julemanden har fundet på.

Siden vi fik det geniale råd i Sverige om, at lade figuranten alene med knægten på runderingerne er han rykke sig gevaldigt. Det er lige meget om figuranten sidder eller ligger nu. Han bliver hos ham..

Dårlig mave og fremadsendelser

Danny og jeg tog hjem til Sverige i mandags til stor glæde for os begge. Vi var dog kun lige landet, da han begynde og pive en del. Der var ingen tvivl om, at han skulle ud, og det skulle bare være nu!! Da vi nåede til senere på aften, og vi havde været ude en del gange, hvor han sprøjte sked meget kraftig, spurgte jeg lige på facebook i blandt andet hos vores dyrlæger. Der kom flere kendte og gode råd, som bare ikke kunne bruges lige nu og her, da forretningerne var lukkede. Dog kom et par stykker med rådet om, at give ham Imodium, som vi tilfældigvis havde lidt liggende af. Danny fortsatte dog med ekspresfart over til skansen, og da han havde været ude kl 3.30 om natten, var det som om der endelig kom ro på hans mave.

Da hans almene tilstand var fin, tog vi som aftale med svenskerne til brugshundeklubben tirsdag aften. Her var målet at træne lidt fremadsendelse med fremmed figurant. Knægten lavede to meget flotte og kraftfulde fremadsendelser på siddende figurant. Desuden tog vi en på en liggende, men der tøvede han med halsgivningen, men han blev hos figuranten, hvilket i sig selv var fremgang. 

Efterfølgende snakkede jeg med figuranten der forslog, at jeg kun skulle sende knægten ud, men så blive på stedet. Tænke tænke - lige den omvendte verden af, hvad vi gør i PH... hm. jo det lød jo logisk nok.

I dag tog vi så igen op i brugshundeklubben, hvor vi prøvede forslaget af. Wow siger jeg bare!! Den første fremadsendelse, hvor jeg bare sendte ham ud, tøvede han lidt med halsgivningen og skulle hjælpes lidt i gang. Men anden gang så havde han fattet det. Han drønnede ud med tohundrede kilometer i timen. To meter før kom halsgivningen samtidig med, at han kurrede på rumpen de sidste meter ud med skummet sprøjtende ud på figuranten. 

Det er den flotteste fremadsendelse han til dato har lavet på en liggende figurant. Yeah :)

Men vi var på træningspladsen tog vi også noget lydighed og selvkontrol, og det er tydelig, at mærke på han, at han VIL arbejde.

Han er bare så skøn min smukke prins <3

Vi er klar igen

I går var Danny til den tredje og sidste retning efter hans skade. Det var kun meget små justeringer han skulle have. Da vi kom hjem efter retningen fik knægten et godt måltid mad og et ben til dessert. Benet åd han på sin lille hvalpe pude. Den pude har han, som navnet siger haft fra han var hvalp, og han elsker og ligge på den, selv om han er alt for stor til den. Han kan dog lige være der, hvis han krøller sig helt sammen.

I da kom han igen til svømning for, at få løsnede de små muskler der ligger længere nede i lagene. Jeg snakkede med han behandler om, hvordan vil bedst kunne gøre det hjemme. Hun foreslog mig, at købe en luftmadras, da den kan have mange hårdheder - tja det er jo rigtig. 

I morgen har vi fået grønt lys til, at starte op på fuld træning igen. Jo vi glæder os meget til det, da tre uger er lang tid, hvor der skulle tages hensyn. Jeg kan også mærke på ham, at han er ved, at være noget rastløs og der skal ske noget mere.. Det kommer der :D

Svømning og stadig i ro

Efter knægten stunt forrige uge, og retningen i sidste uge, har jeg haft han i nogenlunde ro. Da han blev rettet forrige torsdag, skulle han også være i ro, og luftes i kort snor. Da jeg alligevel ikke rigtig kunne træne sammen med flokken, så valgte vi at tage hjem til Sverige. Både knægten og jeg slapper rigtig godt af, når vi er der.

Om mandagen skulle Danny langsom i gang igen, og det blev svømning. Vi ledte derfor efter et sted i Sverige, hvor han kunne komme i et varmt bassin. Det lykkedes os hos Smådjurhälsan i Vinslöv. Efter svømningen kom han på en massage briks, hvilket han tog i meget stiv pote. Han lå og slappede så meget af, at det lykkedes ham, at dratte ned på gulvet et par gange.

Onsdag var vi en tur i Osby, hvor vi gik en lille tur på Klinten, som er omegnens skisport sted. 

Vi tog hjem torsdag, da Danny skulle rettes endnu engang. her fortalte Lone mig, at retningen forrige uge var meget slem. Skaderne deles op en skala fra 1 til 5. Har hunden en femmer i nakken er det en død hund. Danny havde en 2 i nakken og en 3 i skulder og ryggen og en 4+ i bækkenet. 

I torsdags var der ikke noget i nakken men 1 til 2 ned gennem ryggen og bækken. Han fik lov til at hvile sig fredagen igennem og kun små lufte ture. Lørdag gik vi en tur i skoven, og i dag søndag, slap jeg ham fri for første gang efter retningen med krydsede fingre i børnehaven. Han er nemlig en dreng der ikke altid tænker før han handler, hvilke jo har givet ham skader.

Det kan godt være lidt svært, at beskæftige en aktiv dreng som Danny, når han samtidig skal holdes i ro. Derfor er der blevet brugt tid på lidt trække- og bide leg samt en del problemløsninger. Frem for alt, så har vi brugt en del tid på nusse, kæle, kramme og han fik børstet den smukke sorte pels flere gange. Så det gik :D

Med hovedet under poterne

Når jeg ikke har snakket så meget om det, jeg nu vil fortæller, er det fordi jeg ofte bliver kaldt for pyldermor, når det drejer sig om knægten.

Sidste gang at knægten og jeg var i Sverige var i sidste uge. Der fik vi muligheden for, at komme ud med et par 75 årige tvillinger, der ejer noget skov i nærheden af, hvor vi bor. De ville meget gerne give os en guidet tur rundt i skoven, hvor de fortalte om den gamle Danmarks historie fra svenske krigens tid. Målet med skovturen der varede to en halv time, var Alterstenen. Selve historien vil jeg ikke komme ind på her.

Tvillingerne var meget glade for Danny, så han fik lov til, at rende fri i skoven trods en rigt dyreliv med blandt andet hjorte og elge. Derfor var han også fri ved Alterstenen. Knægten forsøgte, at springe lodret op ad den ca 160 centimeter høje sten, men det resultat, at han gik direkte bagover. Hvis han så bare var landet på benene, men han røg helt ned på haleroden på en anden skrå sten og videre ned på ryggen ud over stenen.

Ved førte øjekast var der tilsyneladende intet sket. Han rendte glad videre rundt og gjorde sig til for den lille flok. 

De efterfølgende dage kunne jeg godt se, at han nok ikke var helt iorden alligevel. Han begyndte og komme med små spjæt, og han arbejdede ikke helt med samme iver, selv om han lavede flotte præsentationer på sporet og rundering. Desuden ville han meget gerne i bilen, når vi var færdig. Hans øjne ændrede sig, som om han ville fortælle noget, og dem sammenholdt med hans spjæt eller jag sammentidig med, at jeg jeg syntes han virkede noget zig zag agtig ned ad ryggen bestille jeg tid hos hans ledmanipulatør. 

I går virkede hans øjne direkte bedene, og det var nu tydelig, at han havde smerter midt på ryggen. I dag var knægten så til behandling. Han VAR vind og skæv fra nakke og til hale. Hans nakke, skulder og ryg var småting, men hans bækken uha. Han havde en meget stor forskydning på hele tre centimeter. Den viste sig værre end først antaget, og den gjorde ondt, at få sat på plads. Han burde jo ikke kunne gå eller i det mindste halte med den skævhed, men han løb rundt og legede.

Den næste tid bliver nok den sværeste for knægten. Han skal holdes i ro og luftes i line. Derefter starter vi op med lidt svømning i næste uge, og går det godt starter vi sporet op igen. På torsdag skal han til kontrol, og muligvis have en behandling mere. Skal han det, er der ikke noget klubmesterskab for os den niende november. Jeg vil ikke have ham på stop og 150 centimeter spring efter sådan en skade, hvis sidste behandling er et par dage før. Det er min dreng alt for dyrebar til, og desuden har han en D hofte, hvilket jeg også har med i min overvejelse. 

Min elskede dreng skulle gerne holde i mange år endnu. Desuden skal der nok blive andre konkurrencer til os i fremtiden.

På spor før stormen.

Selv om jeg den sidste ugen har gået og haft det skidt, så skulle knægten ud alligevel. Under sådanne omstændigheder skal man lige bruge sin sunde fornuft, og det syntes jeg så, at jeg gjorde. Vi kørte ud på legetøjsmuseet og lagde spor. Da Danny har gået rigtig godt de sidste 14 dage, valgte jeg at gøre sporet en grad svære endnu. Det giver også mere udfordring for knægten, at sporet bliver varierede i længde, med forskellige knæk og i den grad mange forskellige genstande.

Jeg lagde sporet mens Danny sad tilbage i bilen og ventede.

Det blev lagt seks genstande ud, hvoraf de to var nye for ham. Det var de to første genstande, som var det tomme patronhylster og den tomme lakridsæske. 

Vi startede nede i højre hjørne, hvor den første genstand var det tomme patronhylster. Han markerede fint, men dækkede ikke. Det samme gjorde sig gældende med papæsken i det første knæk. Begge genstande var som sagt nye for ham. Efter papæsken der lå i knækket gik han skrapt til venstre og tog kassen meget flot, trods den ene vinkel var i frisk modvind. Genstanden i kassens sidste knæk blev markeret med en flot afdækning. Videre gik det med en blød bue frem til endnu en flot afdækning for et stykke gummi. Herefter et 90 graders knæk frem i en bue i modvind, med en afdækning i modsatte hjørne for et metal skruelåg fra en vinflaske. Videre lige ud en godt stykke med endnu et 45 grader knæk. Dette knæk voldte ham lidt vanskeligheder med en pænt overløb. Knækket lå på kanten til en bakketop, hvor der var en del turbulens. Han fik dog hurtig færden igen og strø frem til sidste genstand, som var et stykke skind. 

Jeg må sige, at jeg var godt tilfreds med knægtens arbejde på det ca 600 meter lange spor. Det regnede og der var frisk vind fra syd. Et rigtigt ubehageligt vejr, men da han skal kunne gå spor under alle vejrforhold, så var det "godt" vejr til det. Sporet var 45 minutter gammelt.

Siden sidst.

Siden sidst er der ikke sket så meget. De meste af tiden har stået på træning med rundering og spor som hovedvægt. Vi har været ude sammen med nogle af de mere erfarende brugshunde folk, og det har virkelig givet pote. Danny har haft nogle problemer på sporet, hvor han er gået hele porten ud, hvorefter han gik i stå. I dag er han igen tilbage på sporet uden, at jeg har ændret noget. Han går rigtig flot, men meget skarpe knæk, og det er efterhånden sjælden, at han laver overløb. Hans markeringer er også meget tydelige, men er det en genstand han ikke kender, så fortsætter han uden en dækmarkering. Her har vi noget der skal arbejdes mere på. Vi har også gået spor, der svarer til kriminalklassen, dog uden nedgravet genstande, som han har taget fint. Det genere ikke knægten, hvis vi er flere der starter spor på samme tid. Arbejder vi så arbejder vi.

I rundering er der også fine fremskridt. Vi har nu prøvet med forskellig figuranter. Når han sendes afsted, laver han flotte og rimelig lange udslag, som jeg kan holde ham på indtil han får færd. Når vi et godt stykke ud mod figuranten holder han langt de fleste tilfælde fokus på figuranten i stående stilling. Er figuranten siddende er han knap så stabil endnu. Her går han mig i møde, men jeg ser fremgang for hver gang. Lige som på sporet arbejder han godt.

I lineføring og fri ved fod er han mere koncentreret nogle dage end andre. Han går bedst i fri ved fod, men han presser desværre også en del. Han er simpelthen for ivrig og har svært ved, at holde sig tilbage.

Apporten ja den sidder bare i skabet.

I spring har han klart forstået, at man skal over det 150 cm høje spring, men en sjælden gang løber han udenom.

Halsgivningen har han heller ingen problemer med bortset fra, at han rykker en smule ud for hver glammen.

Langtid afdækningen bliver han også liggende, hvis der står en hos ham, ellers kan han godt krybe lidt. Det skal vi også arbejde noget mere med.

Forsvarsarbejde med skud og stokkeslag ved jeg ikke, hvor vi er pt, da vi ikke har haft mulighed for figurant. Sidst vi trænede var han ikke bange for hverken stok eller skud. Han stoppede figuranten og bevogtede flok. Under indtransporten mangler han stadig noget selvkontrol, hvilket er det sværeste for ham overhovedet. Han er meget tændt.

Det vigtigste for mig har hele tiden været, at han kunne får lov til, at modne stille og rolig. Desuden betyder det alt for mig, at jeg kan stole på ham og han er der for mig. Så skal det andet nok komme.

Dage derpå og ben

Siden i onsdags, hvor jeg fik svar fra clairvoyanten, som Danny virker glad for, er der sket en del med knægten til den positive side. Han er blevet utrolig kælen, og skal næsten sidde op af mig hele tiden. Desuden har han fået meget mere ro på sig selv, når vi træner. Han tolerance er vokset en del, og hans selvkontrol er blevet meget bedre. Han er helt igennem en rigtig dejlig dreng, som jeg bare elsker. 

Da Danny igen har gået og knystet lidt, valgte vi, at lægge en tur omkring dyrlægen i dag. Der var ikke noget og se i hans hals. Da han tidligere har haft hjerteorm, valgte vi ligeledes, at få taget en test for dette. Svaret får vi i morgen. 

Da vi kom hjem gik vi ned på marken og lavede lidt selvkontrol, hvilket gik rigtig godt. Han er næsten sikker, når man kaster sig ned foran ham med et bidestyr. Der er dog stadig plads til forbedringer. Efter selvkontrol bad jeg Preben lægge et spor rundt i området. Efter et kort stykke tid satte jeg knægten på, og han fulgte det slavisk over græs, grus, jord og blade. Op og ned ud og ind gik det og tilsidst fandt vi far til stor glæde. Og han havde det dejlige bidestyr. Det er en herlig beløning for knægten.

Tilbage på matriklen var det spise tid. Det kom der denne lille video ud af.

Clairvoyant og træning.

I lørdags var vi til træning i klubben. Her blev der igen fokuseret rundering, hvor vi foretog nogle mindre ændringer, og så gav det pote, som kunne ses fra gang til gang.

I søndags hed det schæferhundeklubben på familieholdet. Egentlig har vi ikke rigtig noget, at gøre der, men jeg synes stadig, at knægten har glæde af den socialisering. Ikke fordi at han ikke opføre sig ordentlig, for det gør han. Han danser ligefrem, når han skal vise sig. Om eftermiddagen var vi igen ofre hund hos Irene Jarnved, hvor alt handler om positiv træning. Danny opfører sig jo pænt, men vi kan stadig lære, og jeg suger alt positiv træning til mig, hvilket passer knægten fint. Vi fik dog en lille korregering, da Danny gå et halvt skridt for langt fremme, og må bakke ind på plads. Det syntes hund er synd når han ellers går så godt. Det er klart i småtings afdelingen, men ja det ser pænt ud, når han går rigtig.

Mandag var vi igen ude og rundere med PH, og her var der en klar fremgang fra i lørdags. Da jeg skulle på morgen turen, blev han angrebet lige udenfor indkørslen med bid i bagbenene. Da jeg havde fået hægtet det lille bæst af en cairn terrier af, gik den efter struben på ham. Da jeg havde knægten oppe og hænge i halsbåndet igen igen, sprang terrieren op efter ham. Det fik den bare ikke noget ud af idet knægten greb ham i springet. Her havde jeg ventet, at hører knogler knuste, men intet skete. Da ejer var kommet ud og fik fat på sin hund, bad jeg Danny om at slippe, hvilket han gjorde. Ejer tog sin hund med sig, og jeg gik lige den korte tisse runde. Da vi kom tilbage gik jeg lige knægten igennem. Igen havde han fået bidt huller i sig. Jeg fik lige sårene ordnet, hvor efter han kom ud i bilen. Derefter opsøgte jeg terrierens ejer, for at høre om der var sket noget med den. Jeg kiggede den igennem, og den havde ikke så meget som fået en skramme efter Danny havde den i munden. Pyha hundeloven banker i baghovedet. Her viste han tydeligvis, at han ikke ville gøre fortræd, da han havde alle muligheder for at dræbe den lille hund.

Mandag aften blev jeg kontaktet af en clairvoyant efter en god ven, havde fortalt om hende. Hun fortalte mig nogle ting, om min gamle tæve og knægten som hun ikke kunne vide, men som var rigtige. Så blev jeg lidt nysgerrige, da jeg mener, at der er mere mellem himmel og jord. Skulle hun lave noget på knægten, ville det koste en flad 100,- Jeg overførte de 100,- for man er vel nysgerrig.

Tirsdag stod den på tre små spor sammen med PH. At det blev små spor med flere opstart skyldes, at han har været rendt hen over sporet og ikke vidste, hvad han skulle. Han lavede tre rigtig flotte opstart og flotte spor i det hele taget.

I dag fik jeg så en rapport fra clairvoyanten, og jeg må sige, at den rammer. Det eneste hun har fået af oplysninger er fotoet herunder af knægten.

 

Danny er en temmelig intelligent herre som er meget ”på”. Hans sanser er helt åbne og han lider bestemt ikke af sløvsind. Han vil gøre alt for at behage sin fører og er så ivrig at han nogen gange glemmer at være rationel, bare for at vise hvor god han er og han HAR fattet komandoen  Han stråler af selvtillid og en vilje til at ville, det umulige. Hans mod er usammenligeneligt, og det kombineret med hans selvværd og selvtillid gør ham til et væsen, de fleste ville misunde. Selv om der er fart på ham, har han samtidigt et meget afbalanceret sind. Helt igennem en sund psykisk,fysisk og stærk hund!!!

Der er også min opfattelse.
I en af sine tidligere liv har han været redningshund, han viser mig han finder mennesker begravet under sne og under bygninger. Han viser mig at han bliver løftet op og ned fra store højder hvor han gennemsøger området og finder mennesker der er i nød. Han var ikke bange for løfte anordningen og var også i dette liv, en hund med stor selvtillid, intelligens og iver, - hvilket han har taget med sig til sit nuværende liv.

Det lyder meget interessant. Han er glad for søgeopgaver.
Du undre dig over hans selvkontrol ikke altid, helt er til stede og vil gerne have af vide hvad han mener der skal til… Jeg har spurgt ham. Han er har et humoristisk sind med et strejf af ironi, han sagde: Selvkontrol, hvad er det?  Jeg kan da meget mere, - udfordre mig!!! Jeg er sikker på du er en dygtig fører, men han vil gerne mere ud på ”kanten”. Hans mod gør ham frygtløs og han mener han er skabt til noget mere. Han er en hund de andre hunde ser op til, fordi han har den der attitude, dét kan jeg da godt!

Han har ingen hæmninger. Der skal ske noget mere, og gerne nye udfordringer.
Han elsker når I griner sammen, det fortæller han at I gør, at han får meget ros uden at blive skamrost. Du griner sammen med ham, når han render med hovedet under poterne og gør fjollede ting. Han ved godt når han har lavet et af sine ”iver-numrer” og er glad for at du holder så meget af ham, at han ikke får et møgfald (som han har set nogle andre hunde få) når han har jogget ved siden af. Når han ser nogle af de andre blive kede af det eller sårede over, en irettesættelse de ikke helt forstår. Er han meget obs på dem, hvis han ikke har snor på vil du se ham gå hen og lige prikke til dem med snuden , og det ser ud som han siger: Er du ok? Han fortæller også at han kan mærke når du bliver stolt af ham, så sætter han sig op af dig eller tæt ved og ser du på ham kan du se hvor stolt han er over at du syntes han har gjort det godt, eller han har imponeret dig.

Her er det tydeligt, at se den forskel på positiv- og traditionel træning. Jeg har en meget glad dreng, som altid kigger efter hunde, der har fået skæld ud. Han ved ikke, hvilken pote han skal stå på.
Han elsker sit liv, elsker at være til træning og han ved at hans formål er mere end at være hyggehund og han er stolt af det. Han kan med sit gennemborende blik spotte med det samme, hvis mennesker eller dyr ikke har ”rent mel i posen” og reagere promte på det. Han spotter også enhver anden sindstemning og har en empati der er ud over det sædvanlige, han hjælper dem han møder på sin vej og spreder både ro og selvtillid. Hvis han ikke var under påvirkning af mennesker, men bare vare i en ren hundeflok, ville det være ham der var alfahannen. Og han ville være lederen, man ikke udfordrede.

Det er tydeligt, at mærke på ham, hvis de hunde vi møder på vor vej er udfarende, længe for vi passere hinanden. Omvendt møder vi hunde, der er utrygge, men ikke udfarende, virker han som om, at han lægger en beskyttende arm omkring den anden hund og sender en række dæmpende signaler.
Han er også en super hyggegøj, og elsker bare at sidde op af Jer og hænge. Han fortæller at han føler sig værdsat og han føler en tæt samhørighed med Jer, som han siger ”der er intet at klage over”. Han giver mig duften af kaffe kombineret med avis og morgenlys, det fortæller mig at han elsker morgenen hvor der bliver læst avis og hygget inden dagen går i gang. Der er en helt specielt stemning af ro og tryghed og han ligger og glæder sig til dagens oplevelser. Han fortæller mig at han bor i et roligt stabilt hus, hvor der er fred, kærlighed og dyb afbalancering. Om aftenen kan når der er helt ro, kan han godt falde i søvn på gulvet mens han ligger på Jeres fødder.

Det er fuldstændig rigtig, at vi starter dagen i ro og mag, med en kop kaffe og et blad efter en godmorgen kæletur. Det er også korrekt, at vi bor i hus, hvor der hersker fred, ro og kærlighed. Det sker tit, at han kommer hen og ligger sig for mine fødder og skal nusses.
Han er ikke en hund som foretrækker den ene frem for den anden, af dem han bor sammen med. Alle opfylder forskellige behov hos ham og elsker Jer på hver sin måde. Han fortæller mig at I opholder Jer meget udenfor og han er med. Han ser hvad i laver og nyder bare samværet med Jer. Han viser mig, at han ligger og kikker ud over en mark og længere nede terrænmæssigt er der et skovbryn, der kikker han ned imod. Det hænder at der kommer dådyr eller mennesker dernede , - så der er noget at kikke efter.

Danny er førerbar for alle, som han kan lide. Desuden opholder vis meget ude med træning og haven. Marken med skovbrynet og dådyr, kan jeg kun se, at det må være Sverige, hvor han også er meget glad for at være.
Danny fortæller mig at han ved du er er meget obs på om han har det godt, og at du nogen gange bekymrer dig over ham. Hvorfor? siger han, - Jeg har det jo godt, jeg er glad og tilfreds Mor! Han føler du ser ham og tilpasser hans træning og liv efter hans behov, det han meget glad for. At du servere udfordringerne i takt med hans udvikling…

Jeg har altid sagt, at træning skal foregå på hundens præmisser og efter hundens udvikling.
Han skal nok blive i en tilstand hvor han er mere moden og har mere selvkontrol, men han ER en intelligent herre der har alle sanser åbne. Han modnes lidt senere end sine artsfæller, men er til gengæld i udvikling hele livet igennem.

Ja han er langt mere umoden end jævnaldrende hunde, så jeg glæder mig til, at han bliver mere voksen.

Det der er skrevet med med rød er min kommentar til clairvoyantens rapport, som jeg synes ramte rigtig godt, for som sagt, var det eneste hun fik et billede af knægten.