Kommentarer til nedenstående indlæg

kan findes på den oprindelige side. Jeg oprettede denne hunde side, da jeg gerne vil skrive mere om vore hunde end det, som jeg synes vil være passende på min plante side. Nedenstående indlæg er rene hunde indlæg, som er overført fra den oprindelige side.

En dag i hundens tegn

Dagen i dag har stået i hunden tegn. Vi har nemlig været til svømning med Rino og efterfølgende en tur hos dyrlægen. Jeg må indrømme, at jeg havde noget svært ved, at være i det rum, hvor jeg for 14 dage siden sagde farvel til min elskede Namba. Så der kom lige så stille en tåre ned af kinden, og et stort knus fra min dyrlæge. Dyrlægen anbefalede os at kigge efter en ny hvalp, inden Rino bliver for gammel, så hvem ved, hvad der sker de næste par måneder ;-)

Der kom et brev

I dag fik jeg regningen på Namba's aflivning. Sammen med regningen fik vi et personligt kort, som jeg blev meget meget glad og rørt over. Der stod:

Kære venner.

Det var en hård dag, at skulle sige farvel til Namba. Hun har altid været en enestående hund, nem at tolke, og nem at behandle. Som familiehund vil I aldrig få en bedre.

Vi vidste dagen ville komme, men man kan aldrig være forberedt nok. Man håber til det sidste, at der sker mirakler.

Som dyrlæge er det heller ikke let, for vi bliver jo også knyttet til dyrene. Jeg måtte have en stille stund, da I var gået. Jeg håber af hele mit hjerte, at se jer med en ny hvalp en dag. Det bliver jo nok ikke lige nu, godt at I har Rino. I har fået en dejlig hund ud af ham.

Jeg vil sende et stort knus til VERDENS bedste hundeforældre.  .......

Jeg vil vove at påstå, at vi har verdens bedste dyrlæge. Ikke nok med at dyrlægen tænker på dyrene vel og vel, så tænker vedkommende også på menneskerne bag ved dyrene. Så længe det er muligt vil du være vores dyrlæge. Det er sikkert.

Namba, en elsket og savnet hund

Kære Namba. Jeg har så mange tanker, og mangler i den grad ord for, hvad jeg følte og stadig føler for dig min dejlige tøs.
Da jeg så dig første gang, var du bare 2 - 3 uger gammel, og en dejlig lille uldtot lige som dine søskende. I var 4 piger og 1 lille dreng. Egentligt skulle vi slet ikke have haft dig, da du var afsat til anden side, men din opdrætter kunne ikke lide ham, der skulle være din ejer, og derfor blev du min.

Vi besøgte dig en til to gange om ugen, lige indtil du blev gammel nok til, at komme med hjem. Billederne her under, var fra det sidste besøg inden du skulle med os hjem.

Vi hentede dig på vores bryllupsdag i september 1998. Hjemturen tog du meget pænt, men man kunne godt mærke, at det var noget nyt for dig. Når man kun er en lille pige kan mange nye indtryk være meget trættende.

Du faldt dog hurtig til hos os, og fandt på mange sjove narestreger.

Du var ikke ret gammel,da du søgte øjenkontakt, hvilket gav nogle rigtig dejlige billeder.

Du udviklede dig til en rigtig smuk unghund den første vinter. Da foråret og sommeren kom, blev du temmlig syg. Du tabte dig, og var ikke andet end skind og ben. Desuden faldt din pels af i store totter og du blev meget træt. Det var ikke fordi, at du ikke fik noget at æde. Du fik alt det, som du kunne fylde i dig, og vi prøvede mange forskellige produkter, men ligemeget  hjalp det. Du var og blev syg. Til sidst fik du store blødende og inficerede sår på maven, som kløede så forfærdeligt på dig arme tøs. Du var hos dyrlægen mange gange, og til sidst  efter vi skiftede dyrlæge fik du taget en del blodprøver, som desværre viste sig, at du var multi allergisk. En dyrlæge mente, at du ikke kunne tåle dine egne kønshormoner, så du blev sterilliseret da du var et år. Det hjalp bare ingenting.

Billederne her under viser nogle af dine mange sår, som er helet op efter allergisk infektion.

I dine gode perioder lykkedes det, at træne dig op til brugsprøverne, men når dagen oprandt blev du syg igen. Det prøvede vi flere gange, og til sidst opgav vi ønsket om, at du skulle have dine prøver, for du var jo en super lydig hund. I stedet tog vi på Mix Match de dage du kunne, og du slæbte da også pokaler med hjem flere gange.

Jo ældre du blev jo værre blev din allergi. Vi prøvede at vaccinere dig mod alle de ting, som du ikke kunne tåle, men virkningen var så som så, og det var lettere at sige, hvad du kunne tåle end, hvad du ikke kunne tåle. Vi prøvede kinesiske urter og mange andre behandlinger. Du kunne blandt andet ikke tåle kattehår, hustøvmider, tæpper, visse træsorter og mange andre ting der findes i huset. Det var umuligt at have dig udenfor om sommeren, for alt pollen blev du syg af. Af fødevare kunne du kun få noget med fisk, kylling og gulerod. Alt andet forværede din allergi. På grund af din voldsomme pollen allergi havde du det bedst, når vi gik ned til sundet og tilbragte nogle timer der. Campinglivet som vi også dyrkede dengang var næsten umuligt. Til alt held havde din far en båd liggende i havnen, men ikke en du kunne komme ned i. Hvad gjorde vi ikke for dig min tøs. Vi solgte campingvognen og båden, og i stedet købte vi en sejlbåd, som du kunne komme med ud på.

Sådan tilbragt vi nogle somre, hvor du havde det rimeligt. I båden blev du udstyret med sømmevest og skridsikre babysokker. Det var en fornøjelse, at se hvordan du blomstrede op ved havet. Vi kunne nu langsom begynde at tage dig med i skoven på en højsommer dag uden du fik det værre, når bare du kom ned til båden igen.

 Du elskede at sejle, og havde hele den ene side af cockpittet, hvor du kunne brede dig, så delte vi andre den anden side samt dækket.
Efter som du var meget lydig, havde vi næsten aldrig snor på dig - udover i trafikken. Du lå derfor tit på kajen, men der var dage, hvor du ikke var tilfreds med den afgørelse, og selv ville gå ud på båden. Det gik ikke altid helt som du havde tænkt dig. For når du havde potterne på prædikestolen skubbede du båden ud, mens dine bagben stadig stod på kajen. Hvad skete der så? Afstanden mellem kajen og båden blev længere og det blev du også, lige indtil der ikke var mere Namba at give af, og du måtte en tur i havnen. Sjovt nok lærte du ikke noget af den vandgang, men du blev hellere ikke bange for at sejle.

Selv om du var så syg, så gav vi dig mange udfrodringer, og lærte dig, at man sagtens kunne omgås andre dyr end lige hunde og mennesker. Du mestrede det på højste niveau. Var det kaninerne derhjemme, så kunne du ligge og hygge dig med dem. Var det fuglene i haven, så kunne de få lov til, at gå omkring dig mens du bare kigge på dem med glade øjne. Du havde en skør idé med, at havens vandhuller var bedre end det rene friske vand, som du fik i din skål. Derfor fik du tit nærkontakt med fiskene, og du nød det. Du har aldrig gjort et andet levende væsen fortræd. Du var altid så sød ved hvalpe, og folk der var bange for hunde, var trykke i dit nærvær. Og posten. Du kunne ligge og følge posten på afstand ovre på den anden side af vejen, og når hun nåede til naboen, løb du hende i møde, hvor du fik DIN post.



Kære Namba, når nogen i huset var syge, så var du en første til at trøste. Ikke så få gange, når jeg gik ned med et Meniere anfald stod du efter anfaldet og spurgte om du måtte komme op i senge og putte. Du sprang aldrig op uden at får lov. Du var til gengæld god til at trøste, når man var ked.

Da ungerne var små, syntes du, at det var sjovt, at være med i deres leg og udklædning. Du er aldrig blevet tvunget til noget. Du har altid selv mast dig ind i legen med dit kærlige væsen.

På dine ældre dage fik du flere skavanker blandt andet spondylose og gigt, og da du nærmede dig de 10 år, valgte vi at kigge efter en afløser til dig, mens du stadig var nogenlunde frisk. Helt tilfældig fik vi tilbudt Rino, da vi var på havedamsbesøg. Det viste sig, at Rino kunne få lov til at stikke hovedet helt ind i dit bur, som den første hund nogensinde uden, at du forsvarede buret. Det var som om, at du var klar over, at vi søgte efter en ny hund, men det skulle være en som du ville godtage.

Det viste sig, at Rino var en rigtig gentleman overfor dig. Sød, kærlig og yderst omsorgsfuld. I de små 3 år I fik, var I sammen om alt. I lå sammen, gnavede ben sammen og legede sammen. I var nogen gange lidt for tætte, som dengang da du i leg kom til at give Rino en fem centimeter lang flænge i øret. Pris ved dyrlægevagten 4000,- kr.

Han forsøgte aldrig at vippe dig af tronen, som du beholdte selv da du blev svag dine sidste dage.

Da vi nu havde taget Rino til os, skulle vi også lige finde noget foder, som I begge kunne køre på. Det blev BARF. BARF er råt foder. Efter en uge på BARF fik du det mærkbart bedre, og derefter blev dine allergiske gener minimale. Da vi tog Rino, var vi sikre på, at vi skulle til at sige farvel til dig på grund af allergien. Gudskelov fik vi lov til at beholde dig næsten 3 år mere. Med hensyn til BARF var du selv med ude og handle ind. Du havde for vane, at sætte dig lige foran Hedvig og skulle have dine guffer. Fik du ikke lige opmærksomheden så flyttede du dig bare efter Hedvig.

I januar 2010 fik du et rigtigt grimt knæk i ryggen en dag, da du rejste dig. Du var næsten lammet i ryggen. Herefter blev du sat på prednisolon og smertestillende medicin, desuden fik du kranio sakral terapi som gav dig yderligere et godt år. Midten af februar 2011 knækkede du sammen flere gange i Sverige. Dyrlægen mente, at det kunne være en forstuvning, da det var meget glat derude. Derfor øgede vi din lille dosis prednisolon, hvilket også hjalp. Vi kunne derfor langsom trappe ned igen med prednisolonen. Endvidere blev du anbefalet, at starte til svømning. Jeg synes at du kom lidt højere op og stå på bagparten de tre gange du nåede at svømme. At det ikke blev mere end tre gange skyldes, at din grødsvulst på baglåret begyndte at vokse. Du kom for gud ved hvilken gang i penicillin behandling, men denne gang synes den ikke at hjælpe. Om mandagen faldt du samme igen med bagparten, men det så ud som om du snublede. Fredag den 10 marts faldt du helt ned og slæbte bagbenene efter dig inden du igen kunne rejse dig. Der tog jeg den endelige beslutning om, at jeg ville give dig fred min tøs. En beslutning jeg tog af kærlighed til dig. Problemet var bare at jeg ikke kunne få fat på din dyrlæge. Det fik jeg først lørdag formiddag, og vi afalte at vi stoppede dine skavanker mandag morgen. Vi tog ikke dyrlægevagten, da du tilsyneladende ikke havde smerter, men at din spondylose var begyndt at lamme dig længere op i ryggen. Kl. 9.49 drog du dit sidste suk og forlod os med et tilfreds udtryk i ansigtet. Vi forlod dig en halv time senere.

Namba vi vil altid elske dig for den dejlige kærlige og meget sigende pige du var. Vi vil tænke tilbage på de sjove og meget rørende ting, som du har gjort i hele dit lange sygdomsramte liv. Det der står mest tydligt for mig, var når du gik ind til naboen. Du satte dig pænt udenfor døren og ventede på at de lukkede op, eller var døren åben, ventede du på tilladelse til at gå ind. Her satte du dig og kiggede på køleskabet, hvorefter du fik din gulerod og gik hjem igen.

Født d. 16. juli 1998.  Død d. 14. marts 2011.

Namba, tak for næsten 13 gode år.

Namba er gået bort

Kære jer der har sendt mig mails de senere dage om, hvorfor jeg ikke har været aktiv i bloglandet. Det skyldes at vi følelsesmæssig har haft en meget hård uge, der i  dag kl 9. 50 endte med, at vi måtte sige farvel til min skønne gamle Namba.

Jeg orker ikke, at svar jer enkeltvis, da det tager meget hårdt på mig i øjeblikket, men jeg vender tilbage, når jeg følelsmæssig igen får overskud. Jeg ved, at I vil forstå.

Men I skal vide, at jeres bekymring har varmet mig i denne svære periode jeg er i pt. Tak venner, og pas på Jer selv til vi høres ved.

Vandprinsen

Vores anden hund Torino er lige som sin "søster" Namba startet til svømning, han er meget glad for vand. Ved ankomsten bliver vi modtaget i receptionen.

Liiiiisa hvor er du?

Men inden vi kommer i vandet er der lige lidt afregning og skyldning af hunden.

Rino spules ren for snavs

Poter med mere skylles

På med svømmevesten

Og så er det ellers i vandet. Yeaaaah!

Af banen her kommer jeg, og har det sjovt.

En bane til.. Juhuuuuuuu.

Pause.

Måske jeg skulle svømme i stedet for at lege??

Træt og slut for i dag.

Et lille hvil inden det går hjemover.

Skulle nogen have lyst til at prøve hundesvømning, eller har brug for genoptræning af hunden, så har I adressen og telefonnummeret her.

Vi har gjort det, at vi lader hundene dele en svømmetid på en halv time, men Namba er desværre rendt ind i en meget grim grødsvulst infektion og øjenbetændelse. Derfor er hun ikke med i øjeblikket.

Alle billederne i dette indlæg er taget af Preben Bæk.

Man er ej vandhund

I de forrige indlæg, har jeg været indepå, at min gamle Namba ikke er rask. Hun har spondylose i ryggen, og får dermed Prednisolon. Prednisolon er noget rigtig skidt at få, for det nedbryder langsom muskelmassen på hunde. Vores dyrlæge anbefalede, at vi skulle melde Namba til svømning, da hendes bagpart er svag, men ikke så svag, at hun er klar til de evige hundemarker - endnu. Som sagt så gjort.

 Lad os lige slå fast, at hun ikke har smerter!

Jeg ringede til den nærliggende hundesvømmehal i går, og hun kunne allerede få en tid i dag. Jeg vidste godt, at Namba ikke var specielt glad for vand, når det kommer længere op end maven. Eftersigende bliver de fleste hunde glad for svømningen efter 3 - 4 gange.

Jeg skal ikke der ud!!

I vandet med instruktørens hjælp mens mor lokker.

Nix!! ikke mere, og du kan ikke lokke mig med guffer!!

Åh far hjælp mig. Det er ikke sjovt!!

Endelig færdig efter at have svømmet ca to baner.

Som det fremgå af billederne er hun ikke særlig glad for vand, men for os er det vigtigere at forsøge, at for nogle flere muskler kørt på hendes bagpart inden det er for sent. Forhåbentligt kan hun få nogle gode måneder endnu. Det bliver spændende om tøsen her, er mere modig næste torsdag, hvor der igen står svømning på programmet ;-)

Røntgenbilleder

Rino's røntgenbilleder kom i dag med posten. Jeg synes, at der er fantastisk selv, at have kopier af de ting der bliver gjort ved ens dyr. Så kan man altid gå tilbage og se, hvordan det hele så ud. Sådan ser Rino's ryg og hofter altså ud.

Rino har flotte hofter, af sådan en gammel dreng at være.

 Det ses meget tydeligt flere steder nederst på røgsøjlen , at han har spondylose - altså sammenvoksninger og begyndende sammenvoksninger af selve ryg søjlen. I den nederste lændehvirvl har han en forsnævring, som kan være årsagen til, at han indimellem ikke vil støtte på højre bagben.

De misfarvninger som vi ser på hans lunger, kan være hjerte/lunge orm eller bronkitis. Vi har testet ham for hjerteorm, som indtil nu har været negativ og lidt vanskeligt at fastslå. For ikke at overse noget, behandler vi ham for begge dele.

Det var de billeder der blev taget, da jeg lavede den lille billedeserie i starten af måneden. Han vil, når han er færdig med ormekuren og penicillin, kun blive behandlet med lidt smertestillende, og sikkert kun ved behov. Et er sikkert. Her i huset skal dyrene have det godt.

Greve Torino lalleglad

måtte endnu en tur til dyrlægen, selvom vi var der i sidste uge. Det skyldes, at han ikke ville støtte på sit højre bagben i korte øjeblikke - nærmest som om han kort fik smerter. Desuden har han virket mere træt end normalt, men han er jo også ved at være en ældre herre.
Dagen startede som normalt, med at han lige skulle ligge og flyde i sengen. Måske gider vi at stå op, måske løfter vi lige det ene øje for så at sove videre.

Nå ja, jeg kan jo lige så godt sove, mens de gamle gør sig klar til morgenturen. En kort tissetur og derefter i bilen, for nu skal der ske noget sjovt. Det plejer der jo, når vi skal køre bil. Kom nu og luk det bagagerum op, så vi kan komme ind. NU!!

Turen til dyrlægen tager ca 40 min i bil, og jo tættere vi kommer på dyrlægen jo højere bliver Rino's piberi. Han skulle bare vide, hvad der ventede ham, så ville han nok ikke være så kæphøj. Vel fremme kan det ikke gå hurtig nok med at komme ind til gufferne.

Men der var ingen guffer ved ankomsten i dag.

Hvor er mine guffer Charlotte, hvor er du? Jeg har da siddet pænt, mens min far vejede mig til 40,6 kg.

 Hvorfor skulle de lytte på mig her ude? Det plejer de da ikke at gøre i venteværelset. Hallo hvad sker der?? Mille moster de kommer med en sprøjte!! har jeg da ikke været sød nok?? Puha jeg får det mærkeligt, nej nej det kan ikke være rigtig. Åh mit hoved, det snurre ...........  jeg kan ikke holde mig vågen læ....

Rino skulle have taget røntgenbilleder, så vi kunne se, hvordan hans hofte så ud.



Blodprøven blev taget, men ville ikke rigtig løbe. Det skyldes bedøvelsen.

En dyrlæge prøvede, og det lykkedes.

Veterinærsygeplejersken klippede kløerne mens han lå ned.

Det kan ellers godt være en kamp med Rino og hans kløer.

Når man har chancen for at klippe helt tæt, er det bare om at gøre det. Det kan ske, at man kommer til at klippe for langt ned, så det begynder at bløde.

Det er ikke meget bæst over ham her - lige nu.

Tænderne blev efterset, men var fine og uden tandsten.

Han fik modgift til bedøvelsen, da han var færdigt.

Så kan du godt vågne op min dreng.

Dyrlægen forklare problematikken.

Åh hvor er jeg?? mit hovedet...

Billederne viste at Rino har spondylose i den nederste del af ryg og lænd. Desuden har han en forsnævring i den nederste lændehvivl, hvilket kan give ham hans synptomer med manglende støtte på benet. Endvidere var nogle plamager på lungerne, som skal undersøges. Det kan være hjerteorm. Det ved vi mere om, når afføringen er blevet testet i næste uge. I skrivende stund er han stadig lidt skæv, men har været ude og har spist. Så mon ikke, at han er ædru i morgen. Jeg tror det..