mandag den 29. august 2011

Hvem kan hjælpe min datter??

 

Min datter Christina har fået et stort problem, da hun ville have en kat mere som legekamerat til hendes dejlige Tullemis. Derfor fik hun af en veninde en dejlig lille hankat på prøve, for at se om de kunne enes. Det går desværre ikke, da de slås hele tiden. Christina har en skriftlig aftale med den såkaldte veninde, at veninden skulle tage katten tilbage, hvis det ikke gik. Nu er sagen bare, at den såkaldte løber fra sit ansvar og ignorere alle Christinas henvendelser. Christina har derfor forgæves prøvet om Inges kattehjem kunne tage ham men de mangler plads. Hun er nu så desperat, at hun skal have fundet et hjem til ham hurtigst muligt, ellers bliver hun nødsaget til at gå den tunge vej til dyrlægen og få det prægtige dyr aflivet.



Katten Simba er fra november sidste år. Han er utrolig kælen og social. Hendes ønske er, at han kan komme til en familie med børn eller, hvor han kan være i centrum. Da Simba ikke er kastereret, vaccineret eller chippet vil hun betale halvdelen af dyrlæge regningen hos Inges kattehjem som er på ca 1000,- kr. Det synes jeg er meget flot, da hun kun har sin lille SU at leve for. Det fortæller hvor meget hun ønsker, at han får et godt hjem. Simba befinder sig i Helsingør, og hun vil gerne bringe ham til dig i nordøst Sjælland.

Har du mulighed for at hjælpe Christina og Simba så ring til Christina på 31 39 21 58.

fredag den 19. august 2011

Ugen der gik

I den forløbne uge er der ikke ske så meget for hundene. Søndag aften opdagede jeg, at Danny havde knækket sin ene hjørne mælketand efter en god gang trækkeleg med Rino. Det er en leg, som de begge holder rigtig meget af. Mandag blev den sidste hjørne mælketand brutalt revet ud i samme type leg. Denne gang var det en gammel sok, som de brugte. Resultatet blev at der var blod på stuegulvet. Danny havde ikke den store appetit i mandags. Det slog jeg hen på tænderne. Drengene var til svømning sidst på eftermiddagen. Om aften havde Danny lidt tynd mave.


Tirsdag røg den sidste stump af den knækkede hjørnetand ud. Om eftermiddagen gik vi spor, som han gik fint, men han virkede lidt træt. Senere havde han meget tynd mave, der stank ganske forfærdeligt. Han kastede lidt op i sit bur om natten.


Onsdag spiste han lidt til middag. Vil tro omkring 100 gram. Var hos Hedvig og handlet mad til hundene, og hvor de lige kom på vægten, der sagde 27,2 kilo for Danny. Rino vejer 38,4 kilo, og det er hele ti kilo muskler, som han har taget på siden vi fik ham for tre år siden. Dengang var Rino kun et skelet med hud over, og godt fejlernæret.
Rino tv. første gang vi så ham. Namba th.

Rino's forpart i dag efter tre år på BARF.

Hedvig spurgte om jeg ikke ville tage nogle billeder af Danny, da hun gerne ville lave nogle billede samligninger mellem schæfere efter tørkost forældre og efter råfodrede forældre.Selvfølgelig ville jeg det, og det kom der blandt andet de her billeder ud af. Sidst på dagen var begge drengene med til træning i PH, hvor Danny lavede fine begyndende runderinger. Ingen appetit senere. Om natten fik Danny det rigtig skidt. Han vækkede os ved halv fem tiden og skulle ud meget hurtigt. Han havde flere opkastninger og diarré.


Torsdag morgen sked han ca hvert 5 minut, men havde bare ikke noget tilbage at gøre godt med. Da jeg gik en kort morgen tur med ham, kastede han op seks gange. Til sidst satte han sig ned og kastede op. Det var tydeligt at se, at han havde ondt i maven. Da han endelig rejste sig, kunne han næsten ikke gå det sidste stykke hjem for smerter. Hjemme forsøgte jeg at få fat på dyrlægen, men det lykkedes ikke. Jeg lod Danny hvile hele formiddagen, mens jeg gik tur og legede med Rino. Danny fik det dog bedre som dagen skred frem. Midt på eftermiddagen var han blevet sulten igen. og da hans appetit ikke havde været særlig stor hele ugen, serverede jeg han hof ret som er hvid fisk. Han kan ikke lide laks.
Da Preben kom hjem kørte han og Rino over i skoven og ud til Hedvig, hvor Rino fik sig et nyt flot læder halsbånd. Preben kunne bare ikke lide hans orangefarvede halsbånd, som jeg synes er pænt til ham, men Rino er hans hund på papiret sååå... Med hjem havde de også en lille flaske med noget sort pasta, som skulle virke stoppende på Danny's hurtige mave. Sådan et forsøg er altid spændende.


Her til morgen sad begge drenge og tiggede morgenmad. Rino har altid rigtig god appetit, og det havde Danny også. Desuden var hans afføring igen en god fast konsistens, der var til at samle op. Han var endvidere meget ivrig for at komme til at træne, så det gjorde vi. Vi klikkertræner Danny og jeg, da klikkertræning kun handler om positiv forstærkning og intet andet.


På billederne herover er det tydeligt, at se den foreskel der er på benstammerne på Rino og Danny. Rino var tørkost hund til han var otte et halvt år. Danny er født af råfodrede forældre, og det er let at se hvor lige Danny's benstammer er i forhold til Rino's. Efter Rino er kommet over på BARF er han kommet meget højere op og stå, så det betaler sig, at skifte til BARF selv om man har en gammel hund.
Drengene ønsker jer alle en rigtig dejlig dag derude ;-)

søndag den 14. august 2011

At træne med Danny efter han havde hvilet en uge efter hans stunt sidste lørdags, var altså temmelig besværligt. Han havde ganske enkelt ALT for meget krudt i måsen til, at han kunne koncentrere sig. Jeg skulle bare have været i skoven en lille halv times tid inden, men det kom jeg ikke. Lineføringen gik slet ikke. Det er første gang det er sket :( I det efterfølgende spor gik det meget bedre. Han er om nogen tændt på sporet, og for første gang fik vi ikke af vide, hvor træneren gemte sig. Derfor er man nød til at stole på hunden. Det gik også rigtig godt for Danny's vedkommende, hvor han klarede sporet i græs, på asfalt og grus. DYYYYGTIG DANNY!!

Her til morgen havde Danny stadigvæk ild i rumpen, så jeg gik over i skoven, hvor han fik lov til at søge længe, men i korte opgaver. Så hjalp det endelig på noget af hans energi, men ikke mere end han var klar til at indtage mine bede.

Grrrr Danny. Du er en skøn dreng ;-)

fredag den 12. august 2011

Hvad har han dog lavet!!??

Det var det spørgsmål, som jeg fik, da Danny blev behandlet i dag. Han blev behandlet efter hans stunt i lørdags. Han var slået skæv fra nakke til lænd gennem skulder og ryg. Det var ikke fordi, at der var noget som sådan at se på ham, men efter det voldsomme slag han fik, ville jeg bare have ham tjekket. Gudskelov for det.

Rino har flere gange været faldet under deres til tider voldsomme leg, som de begge med glæde starter. Til sidst havde han ondt, og var på smertestillende medicin samtidig med, at han ikke trådte ordentligt igennem på det ene bagben. Jeg var derfor næsten klar over, at han også havde fået forskydninger i sit gamle skrog. Med ham er jeg altid lidt nervøs for, om der kan gøres noget, eller om det er hans spondylose og rygmarvsforsnævring der tager til. Endnu engang var det noget, der med lethed kunne rettes, og efter behandlingen har han også gået pænt. Han blev rost for, at se yngre ud end de 11 år og fem måneder , som han er i dag. Det er jo skønt, at have en gammel ungdomlig hund, ikk?? 


Vel hjemme igen fik hundene en knogle, som de med stor iver kastede sig over. Sådan en knogle kan få drengene til, at danse som veldresserede cirkushunde.
Af en eller anden grund skal de helst ligge og gnave ben snude mod snude.



 For et par dage siden fik drengene en lille tyrepik, som de også er vilde med. Herunder var Rino ikke helt opmærksom på sin, så Danny så sit snit til at snuppe den.
Hvor blev den af?? synes Rino at tænke.

De havde en pæn størrelse til den lille fyr her, og han spiste heller ikke sin op. Rino nappede sin tilbage, hvor efter Danny lige fik læst teksten om bord manér for hunde.

Hos dyrlægen i går blev aftalen, at vi lige ser tiden an til mandag otte dage omkring Danny's hvalpe hjørnetænder. Den ene er meget lidt løs, og har han ikke tabt den inden da, så bliver de trukket ud i fuld bedøvelse.

Danny vær nu sød og  smide dem nu ;-)

onsdag den 10. august 2011

Danny 5 måneder

  Tillykke min dreng med de fem måneder i går.
 I går var du igen ude på forskellige oplevelser. Selvom du igennem de tre måneder vi har haft dig, har været udsat for mange forskellige miljøer, så finder vi stadig nye ting, som du skal prøve.
Du var lige et hurtig smut med nede forbi din forgængers opdrætter, hvor vi fandt denne for hunde lidt grimme trappe. Som videoen viser tog du den i stive poter sammen med din far. Du viste ingen frygt, men derimod nysgerrighed og glæde for noget nyt. Hvad sagde Namba's opdrætter om dig? Hun avler kun udstillingshunde, men nævnte dine flotte vinkler og brystkasse.


Hjemme igen var det tid til lidt lækkerier på fødselsdagen. I fik en lille tyrepik på 90 cm. noget som I begge er vilde med, men ikke får så tit, og da slet ikke i den størrelse.


I og med Danny bliver ældre og stadig mere fræk over for Rino, så bliver han også sat mere på plads så han kan forstå det. Men Danny prøver stadig om den går, og tossegode Rino giver stadig efter - endnu. Jeg vil ikke blande mig, da de selv skal finder deres pladser i hirakiet.


Nu hvor vi har haft Danny i lidt over tre måneder, er jeg blevet spurgt om han ikke har været en for stor mundfuld, da han er brugshund. Dertil kan jeg kun svare et stor NEJ. Det er virkelig en fornøjelse, at have fået en hund der kan tænke selv, og er så glad for at arbejde - ja, han lige frem tigger om at få lov til at arbejde. Når han en sjælden gang kan komme til det, går han selv i træningstasken og henter forskelligt udstyr til leg. Det kan være bolde, fiskestang og bidepølse. Han har det derfor ikke særlig godt med, at dyrlægen har sagt, at han skal holdes i rimelig ro efter han stunt i lørdags til hun har set ham i morgen. Jeg håber, at han kan få grønt lys til sjov og ballade igen.. Nu må vi ses.

Ha' nu en dejlig dag derude ;-)

mandag den 8. august 2011

Der er bestilt tid

Så har jeg bestilt tid hos dyrlægen til Danny og hans mælketænder, da jeg vil have tjekket hans hjørnetænder, hvor han både har en fast mælketand og en blivende tand, som er langt fremme. Spørgsmålet er nemlig, om han skal have de to hjørne mælketænder trukket ud. Desuden har jeg bestilt tid hos vores ledmanipulatør, som vi havde til at rette ham, da han var køresyg. Hun skal tjekke ham op efter det voldsomme uheld han havde i lørdags. Danny har det fint, han halter ikke, og har ikke fået smertestillende medicin. Derimod løber og springer han rundt, hvis vi ikke holder ham lidt nede. Vi vil bare være sikker på, at han ikke har fået nogle forskydninger, som kan give ham nogle grimme skader senere i livet.


Danny vokser godt, men han tager ikke lige så hurtigt på længere. Han er næsten lige så stor som Rino, men vejer noget mindre nemlig 27 kilo. Men jeg kan kun sige, at for hvert kilo han tager på, er det mere af ham, som jeg kan elske ;-)

søndag den 7. august 2011

Endnu en tand og voldsom tossestreg

Både i går og i forgårs tabte Danny en kindtand præmolar. Igen var jeg heldig, at få en til samlingen. Jeg tror efterhånden kun, det er de to øverste hjørnetænder han mangler at tabe. De blivende hjørnetænder er kommet rigtig godt frem, så jeg skal lige have fat i dyrlægen i morgen. Hvis de ikke snart løsner sig, skal de trækkes ud for ikke at ødelægge hans tandstilling.


Efter træningen i går fik de unge hvalpe lov til at lege lidt. Unger legen kom Danny galt afsted i det han bragede sidevers ind i A' et. Et A er et skråt spring. Der lød et brag og Danny stod på tre ben med det fjerde ben dinglende løst ned. Han skreg og skreg den arme dreng, så jeg troede, at han havde brækket benet, men efter noget tid satte han benet ned og støttede på det. Der var ingen tvivl om, at han havde meget ondt, så jeg kontaktede dyrlægen for at høre, hvad jeg eventuelt kunne give ham af smertestillende. Da vi senere på dagen skulle til svigersønnens fødselsdag og svendegilde lagde vi Danny i buret i bilen, hvor han kunne holde sig i ro. Da han skulle ud til natten haltede han lidt, men lettede begge ben, så smerten kunne ikke være så slem længere. Puha!!

I dag skulle vi med på et afbud på et klikker kursus med Irene Jarnved. Jeg var noget spændt på, hvordan han ville klare det. Danny var kun ude af bilen i korte perioder, så han led slet ingen overlast,da han skal holdes i ro de næste dage. Jeg synes, at det var et rigtig godt kursus, hvor vi lærte vigtigheden af den rigtige ros på det rigtige tidspunkt. Ting der er så logisk, når man får det fortalt. Danny reagerede godt på klikkeren, så det er helt sikkert noget jeg vil bruge i lydighedstræningen. Klikkeren skal kun bruges under indlæringen, hvorefter den lige som gufferne skal trappes ud i et roligt tempo.


Hjemme igen skulle Danny lige vise, at han sagtens kunne stå på hovedet. Min skøre dejlige sorte prins.

torsdag den 4. august 2011

Godt der ikke var whisky i tønden

Jeg kunne ikke vælge mellem de fire små video, derfor har jeg lagt alle fire ud her på bloggen.





Hvad siger I, er han ikke bare skøn min lille terrorist??

mandag den 1. august 2011

Puha en varme

Preben og Rino er kørt til Sverige for at hente campingvognen hjem til ferie. Bilen er snart det eneste sted der er til at holde ud at være. Nu skulle Danny ikke snydes for en oplevelse, så vi gik en tur omkring søen. Der var faktisk dejligt svalt dernede og særlig i skyggen.


Skyggen var ikke nok for Danny. Han ville i vandet. Flere gange var han ved at trække mig med i, hvilket ville have været et syn for guderne. Som altid når han er i nærheden af vand nød han det, og han var slet ikke til at få op igen. Han dykkede mange gange og var ellevild. Jeg behøver vist ikke at sige, at han skulle i, hver gang der var det mindste hul ned til vandet??

Da vi kom hjem så jeg, at termometret stod på 25,7 grader. Pyha!! Danny blev spulet ren, fik lidt hjort at spise. Bagefter gik han ind i gange og lagde sig til at sove.