Dyrehaven

 

 Jeg havde en dag i går, hvor jeg ikke rigtig havde lyst til. at lave noget med Danny. Det er der nu ikke noget der hedder, når man har hund. Jeg satte Danny ind i bilen, og så kørte vi ellers en tur. Vi havnede til sidst ved Fortunen i Lyngby, hvor vi gik en dejlig tur i Dyrehaven. Her tog jeg Danny i den 15 meter lange søgeline, med henblik på jagt, eller retter forhindre jagt på hjorte og heste.

 

Vi fulgte stierne et stykke ad vejen rundt, men da vi ingen hjorte så, gik vi så et stykke på ridestier.

Der var væltet rigtig mange af de gamle og smukke træer, men der var også mange, hvor store grene bare var knækket af.

 

 

 

Det var lige noget der passede Danny med de grene. Han forsøgte at slæbe enorme grene, som han bakkede afsted med. Jeg bad ham dog stoppe med det, og til sidst fandt han en pæn stor kæp, som han slæbte rundt på i mere end en time.

 

 

Vi mødte slet ingen hjorte, men tilgengæld passerede vi flere heste, hvor nogen af dem var så tæt på som to meter fra knægten. Det var aldrig sket før, for han har altid skabt sig som pokker. Det gjorde han bare ikke i går. Ok, jeg havde kortet linen op, så han ikke kunne fare ud mod hestene, hvis han ønskede det, men han var ligeglad med dem. Han havde jo sin kæp og den var guld værd for ham. Kunne han så lokke mig til at lege trækkeleg, hvergang vi gik forbi en hest, så var hans dag reddet. Det kunne han naturligvis, for målet med turen blev jo, at han skal "hjernevaskes" til at ignorerer dyrene, og tager fokus på mig gennem legen. Det går faktisk rigtig godt, og der er stadig langt vej endnu, men vi er på rette vej.

 

 

Som det ses på billederne, så er linen lang og slap, hvilket fortæller mig, at han ikke vil løbe i de givende situationer her. Jo længere tid vi gik jo tættere kom han til mig, og efter to timer, hvor jeg gik og han løb frem og tilbage i linen, for at læse en masse nye aviser var han træt af nye indtryk.

Det var en meget begivenhedsrig tur for Danny, og han var stadig  meget træt, da vi kom hjem. For første gang i flere måneder sov han hele eftermiddagen. Det har han ikke gjort siden han var meget syg af colibakterier i sommer. Så jo, det blev til en rigtig dejlig tur for os begge, og det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager i Dyrehaven - Danny og mig :)

Juleaften

Danny havde en skøn 24 december. Om formiddagen var  vi en god time på stranden, hvor han fik lov til at løbe frit omkring. Han legede med en ældre labrador han helt uden problemer. I det hele taget har vi, 7 - 9 - 13 ikke haft problemer med fremmede hanhunde. Da vi kom hjem fik han et godt måltid med struds. Det var første gang han smagte det, og det var bare guf for ham. Danny er meget glad for fugl og ben fra fugl. Det er nok det, som han bedst kan lide.

Da vi andre havde spist fik han lov til, at smage lidt flæskesteg og medisterpølse. Senere da vi nåede til gaverne viste han stor interesse for en pakke. Det var hans ene julegave, som han selv så fint pakkede op. I pakken var der en grøn vanilje duftende bidelegetøj, hvor i der kunne komme guffer. Han fik også en blå kugle formede i samme serie. Begge dele kunne sættes sammen til en enhed. I Sverige har han en rød vinkel i det samme. Tanken er at han skal have det med til Sverige.

I formiddags var vi på en længere travetur, hvor jeg havde anti jagt for øje. Derfor blev turen lagt ned forbi søen, hvor jeg havde ham i en lang søgeline. Her var der ænder i massevis. Lige da Danny så dem, ville han gerne afsted, men jeg fik ham stoppet inden han nåede linen ud. Her fik han bidepølsen i belønning, og så kunne ænder ellers være ænder. Jeg har altid skulle have meget fokus på ham, når vi gik forbi tidligere. Bare den ene bide leg var nok til, at han ignorerede ænderne resten af vejen. Yeah! Fremgang på den positive måde.

Kattejagt og slagteri

Hvad er nu det for noget at skrive?? Jo den er god nok, og jeg vil lige advare om, at der kommer for nogen et lidt makaber billede i dette indlæg.

Danny har meget længe været interesseret i kattene på vejen. Åhh hvor ville han gerne jage dem, MEN DET VIL JEG IKKE HAVE!! Jeg havde derfor snakket med de forskellige om, hvordan jeg skulle håndtere situationen, hvis den skulle opstå. Her var rådene lidt forskellige, og lød på alt fra, at drive ham en med remmen og til at hænge ham op i kæberne, når han vel og mærke kom tilbage. TILBAGE?? Skulle jeg straffe min dreng for at komme tilbage?? Og efter de indkalds problemer jeg tidligere har haft med ham trods træning træning og træning?? Det gav slet ingen mening i min verden. Men så driv ham en med remmen, så han forstår det!! Altså hallo!! Vold er da for pokker da ikke noget der skaber samarbejde mellem hund og fører!!

I sidste uge skete det så, at han fik øje på en en kat, da han var løs i vores indkørsel og væk var Danny. Han strøg hen af vejen og ned af en sti og borte var drengen. Mit hjerte hammerede, da jeg godt kunne huske, hvordan det var at miste en hund til trafikken, selv om det var helt tilbage i 1987. Det korte af det lange Danny kom tilbage med det samme, sikkert fordi katten var hoppet ind i en have. Jeg var løbet ham i møde og fik fat i ham to huse nede af vejen. Og hvad gjorde jeg?? Lige præcis det, som jeg er så meget imod. Jeg ruskede ham i kæberne, og bagefter stod jeg tilbage med dårlig samvittighed over at straffe ham for netop at komme tilbage!! 

Da jeg tidligere havde fået hjælp og vejledning af Mia Trier-Knudsen, da Danny havde svært ved at håndtere sit stress i puberteten, valgte jeg igen at kontakte hende. Da vi er venner på Facebook sendte jeg hende en besked i søndags. Mandag tog knægten og jeg til Vittsjö, og senere samme dag fik jeg besked fra Mia, at hun kunne allerede onsdag. Nu er det jo ikke første gang, at jeg er kørt til træning fra Sverige, så det gjorde vi også denne gang.

 Da vi kørte fra færgen i Helsingør, havde vi lidt tid, så jeg kørte ud og lagde et langt spor til knægten. Herover er jeg næsten halvvejen ude og lægge sporet. Jeg fortsatte helt op for enden ad marken, hvor efter jeg knækkede til venstre tilbage. Nu skulle sporet bare have lidt alder, så jeg lod det ligge, mens jeg fortsatte til Helsinge til Mia.

Der gik halv anden time med råd og vejledning i håndtering af Dannys kattejagt problem. Jeg vidst godt, hvordan jeg skulle håndtere problemet, men for pokker hvor er det rart, at få problematikken vendt med en træner og adfærdsbehandler, der bruger de samme metoder som jeg. Hvad jeg bare ikke var klart over var, at det stadig er et indkalds problem. Danny kommer jo, når jeg kalder. Ok nogle gange skal der kaldes to gang, når han leger med andre hunde, men han kommer. Alt det som jeg havde fået af vide til træning om, at legetøj og guffer der skal væk fra selve træningen, og kun bruges i meget små mængder, da han ikke må blive guf og bold afhængig, skal tilbage igen. Han skal hjernevaskes med den lille bidepølse, som han tænder så kraftig på, selv om det også stresser ham. Derfor skal træningen i lige netop det, kun foregå i meget korte perioder. Han skal, hver gang han ser en kat eller andet der tænder hans jagtinteresse, hvor han vælger mig have bidepølsen med en god leg til følge. Desuden skal han igen tilbage i en lang line, så han ikke kan få succes med at jage. Denne form for positiv træning, vil for de fleste hunde være en varige løsning af problemet, men det tager tid. For nogle flere måneder. Men jeg er overbevist om, at det vil være det værd, når man ikke har travlt. For mit vedkommende er det vigtig, at jeg har en glad dreng, der gerne vil arbejde af lyst. Og det har jeg. Tit bliver hans glæde kommenteret af fremmede, og det siger vist alt, ikk??

Lige inden vi igen satte kurs mod færgen, skulle vi ud på det spor, som jeg lagde tidligere på dagen. Det var første gang, at jeg gik spor med en forholdsvis træt hund. Sporet havde nu ligget lidt over fire timer, og solen var ved at gå ned. Danny fik hurtig færden i en helt anden vinkel af hvad jeg plejer at lægge. Vi plejer nemlig at gå lige ud i opstarten, men denne gang havde jeg lagt ud med et knæk på 45 grader og sporet lå i markens kant hele vejen rundt. Han var så optaget af det spor, at han ignorerede den lille mus som kom løbende foran ham. Han saksede dog lidt hen over sporet, men havde helt klart færd. Jeg havde ikke lagt genstande på sporet, men en i slutningen. Den løb han hen over, hvilket var brand ærgerligt, men jeg var nu alligevel godt tilfreds med hans indsats.

Det var en meget træt Danny, og mor for den sags skyld da vi nåede hjem til Vittsjö. Danny var hurtigst til, at finde sengen. Ja ja jeg ved godt, at han er et luksusdyr, men det skal han være så længe der fortsat bliver stillet krav til ham, men hvor tingene også har konsekvenser og han få masser af kærlighed.

I går tog vi lidt jagt træning med en bold. Han var helt oppe og ringe, da bolden blev kastet ud foran ham, men bidepølsen var nu altså meget bedre. Det tog nogle forsøg og mange pauser, før bolden kunne trille hvor hen den ville, når bare jeg havde bidepølsen som erstatning. Der er meget lang vej endnu.

 

Senere på dagen tog vi ned på vildtslagteriet, hvor Danny fik lidt miljøtræning på deres tamme vildsvin. Alene deres færd tændte Danny et kort øjeblik, men så kom indkaldet i line og bidepølsen frem, og vildsvin kunne være vildsvin.

Målet med turen til slagteriet var, at få nogle ben med hjem. Jeg kunne få alle dem, som jeg ville have. Der var ben af hjort, elg, vildsvin og mufflor som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk. Det er det hoved, der hænger nederst til højre i billedet her under. 

Mellem de ben, var der også en masse dejlig afskær til nogle måltider til knægten. Jeg bestilte en del vildt kød, som skal hentes en gang i det nye år. Det er helt frisk og prisen er langt under det, som det vil koste hos rigtig hundemad i Danmark. Det er bare om, at finde sine forbindelser, og det tror jeg, at vi har gjort.

Tilbage er der kun, at ønske alle Dannys læsere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Knus Danny og familie :)

Hvad kan man lave derude

Ja, der har Danny og jeg hver vores opfattelse af tingene. Står det til ham, er det fest og farver, leg og pjank. Ok det er der også tid til, men først pligterne Danny.

Med alt den sne vi har fået, synes jeg det er lidt svært at gå tur. Alle steder bliver der smidt gud ved hvor meget salt til gene for vores hundes poter. Om det så er på vores lukket vej, så kommer saltvognen og læsser af i rå mængder. Hvad pokker er meningen??

Nå, men jeg fandt da et sted i nærheden gående slalom mellem saltede fortove, hvor jeg kunne træne lidt lydighed. Det blev til 40 minutter med flydende lydighed. Flydende lydighed?? Hvad pokker er nu det?? Det er kort og godt gentagelse i hurtig tempo. Et eksempel kan være SIT - PLADS - SIT - PLADS osv. 6 til 8 gentagelser på 30 sekunder. Og det går faktisk godt med knægten.Han aner ikke, hvilken pote han skal stå på for at gøre mig  tilfreds.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op med Danny og ben. Jeg er begyndt at give ham knogler af hest, vildt, okse og lam herinde på grund af vejret, men de har desværre ikke hans store interesse. Lige så snart, at jeg åbner terrassedøren styrter det lille bæst ud og graver dem ned. Helt ærlig Danny!! Det får du ikke noget kalk af.  Derfor forbarmer jeg mig og køber kylling- og kalkun skrog til ham, og det er noget han elsker. Hønemor ved jeg, at nogen af jer tænker, men knægten SKAL have ben, som er hans adgang til kalk. Måske jeg skulle give ham endnu en faste dag??

Her forsøger han, at grave et okseben ned i sneen.

En dyr dreng

 I går blev Danny endnu engang tjekket efter i sømmene hos Lone. Selv om jeg ikke syntes, at jeg kunne se noget på ham efter at han var faldet på den sneglatte stenbrok i Sverige i weekenden, så kunne Lone remse flere ting op som var tydelige da hun viste mig det. Blandt andet gik hans ryg som et S, og forpoterne var forskellige og se på. Den ene lignede en kattepote og den anden en harepote. Han blev rettet for tredje uge i træk, men det var ikke værre end, at han fik grønt lys til at svømme i formiddags. I morgen tager vi også til træning, men han må ikke bide, da vi stadig skal passe lidt på. Derfor satser jeg på lydighed med belastning og spor.

Apropos spor så er jeg blevet anbefalet at købe en  bøttcher sele til ham, da han derved ikke får et skævt træk og han skulle få tempoet lidt ned. Den virker på den måde, at jo hårdere han trækker, jo mere hiver han hovedet ned i sporet. Nu må vi se om det virker, for han er en driftig dreng der bare vil fremad og fremad. Da han er stærk, kan han godt være svær at holde når han trækker fem ti meter ude i linen. Selv om han kører i højt tempo finder han, hvad han skal. Preben ville forsøgsvis prøve og gå spor med ham for et stykke tid siden, og han blev meget overrasket over, hvor meget og hvor hårdt han trækker.

Her er bøttcher selen som jeg købte til Danny. Den er købt hos Kenjan, som jeg synes er et mekka for hundeejere. Hvordan selen bruges kan du se her. 

Det var egentlig slet ikke meningen, at vi skulle til Kenjan i går, men da vi skulle til HT Hansen, et slagteri ved Roskilde, så var der ikke lang vej til Kenjan. Desuden havde Danny et læderhalsbånd, hvor en nitte var gået af. Det skulle under alle omstændigheder til Kenjan til reparation. 

Det kniber lidt med, at få foder fra Bravo for tiden, derfor var jeg interesseret i at finde et alternativ til det. Da en kammerat for noget tid siden sendte mig et link på HT Hansen valgte jeg, at få en prøve derfra. Jeg må sige, at det er fint kød, selv om det er lidt dyre end Bravo, men det er noget billigere end Rigtig Hundemad, hvorfra jeg supplere Dannys kost. Skal det kunne betale sig, skal jeg have et par hundrede kilo hjem ad gangen, som jeg så skal stå og pakke i portioner til fryseren.

Sne og galestreger

Som nævnt i forrige indlæg, så har Danny været skadet efter et uheld under træning. Han blev rettet to gange med en uges mellemrum. I lørdags lod jeg han løbe lidt fri, hvilket han nød meget.

 Søndag fik han efter en gang lineføring igen lov til, at race lidt af på skansen. Skansen er bare en høj, der stammer fra svenske krigen med nogle træer. Der ligger knækkede grene nogle steder og i bunden er der flere sten der lige rager op over jorden. Det var på en af de sten, af Danny gled på i sneen,  og at bagbenene smuttede ud til siden, så han faldt ned på bagparten mens han stadig løb. Jeg kan efter nærmere gennemgang ikke se noget på ham, men da hans behandler er i området på torsdag, bliver han lige efterset, som en afslutning på hans galestreger. Hun foreslog i øvrigt, at jeg fik fat i en spændetrøje til ham :D Hvad mon hun mener med det??

Selv om vi ikke har været i skoven med Danny og Jack, kom Jack alligevel lige en smut op forbi vognen. Stakkels drenge. De kiggede meget langt efter hinanden, og der er vist ingen tvivl om, at de gerne vil lege. Men det må vente.