lørdag den 31. december 2011

Nytårs indlægget.

Indlægget røg på havesiden ved en fejl, men du kan læse det ved at klikke her Sådan går det, når man har lidt for meget om ørerne. Sorry.

Godt nytår.

Havde lige lavet et længere indlæg om året der gik, og pist er det væk. Har ikke tid til et nyt men derfor skal der fra hundebloggen lyde et

På gensyn i 2012.

torsdag den 22. december 2011

Danny's julebad

Igen i dag havde jeg Danny med ude i den store indhegning, hvor jeg træner hjemkald. Jeg lod ham rende og lege, efter vi havde trænet en del indkald. Danny syntes åbentbart, at han lige skulle have et julebad - og han nød det. Hjemme fik han den store tur med den varme vandslange, hvilket er noget besværligt med så vand glad en dreng :-)


Træningen i PH i går gik bare så godt. Danny og jeg lagde ud med et længere spor med to genstande. Det var tydeligt at mærke på ham, at vi havde trænet en del stressdæmpende træning. Han havde tid til, at høre på mig inden vi startede sporet op. Tidligere har han været så fokuseret på sporet, at han bare er strøget derudaf.
Den efterfølgende lydighed havde jeg ham i søgelinen, da vi trænede lige op af banen og arealet ikke er indhegnet. To gange havde han stram line, hvilket jeg må sige er en fremgang, når man tænker på, at der var to andre på pladsen. Jeg brugte meget tid på, at han skulle have fokus på mig, og komme med de genstande, som vi legede med.
En af de to hunde løb pludselig hen i mod Danny, men han ignorerede det. Den arme hund fik en kæmpe skideballe, da den kom tilbage til ejeren. Jeg forstår ikke den form for straf, at man skælder en hund ud, der glad kommer tilbage, men det er måske bare mig?? Jeg ved bare, at jeg fik ødelagt en af mine første hunde med den form for træning, og jeg fik hende aldrig i gang med lydighed igen. Dengang lovede jeg mig selv, at det aldrig vil ske mere nogensinde. Uanset hvilke tossestreger hunden laver, så skal den ikke straffes for, at opsøge ejeren, tværtimod den skal belønnes for at komme. Situationen er en anden, hvis man skal hente hunden. Her mener jeg bare, at man passiv skal hente hunden og fortsætte uden, at give hunden opmærksomhed af nogen art. Dermed mener jeg, at man ikke skal kigge på hunden, ikke skal tale med hunden og ikke skal røre hunden. Bare give den snor på og gå videre. Det er positiv straf, der ikke ødelægger hunden.

Det kunne være sjovt, at høre andres mening omkring straf af hunden.

En glad hund er en positiv hund.

onsdag den 21. december 2011

Fremgang.

Endelig sker det, at jeg kan mærke en fremgang med Danny's træning. Her tænker jeg specielt på indkaldet, som har været et problem de sidste uger. Jeg har trænet ham i søgeline og med tonsvis af guffer. Han er blevet rigtig god til, at komme, når jeg kalder på ham, og for det meste også, når han leger med andre hunde. Men der er stadig et stykke vej endnu til at jeg vil sige, at han er sikker hvergang.

Videoen herover er taget i weekenden, hvor vi var i Sverige for at se en anderledes lucia. Her slap vi Danny for første gang udenfor et indhegnet område. Det gik rigtig godt, og han kom, da jeg kaldte selv om han legede med Jack, som er campingpladsens 15 måneder gamle han hund.

Rino virker også, som om han er i fremgang. Han går mere sikkert, har meget mere energi og lyst til leg igen. Rino svømmer nu fast en gang om ugen, hvilket han nyder meget. Skal han selv bestemme lufte turen, vil han gerne ned i vores lille skov, hvor han traver op og ned af skrænten. Mon han fornemmer, at det hjælper hans bagpart??

Tilbage vil jeg ønske alle bloggens læsere en rigtig glædelig, varm og hyggelig jul.

lørdag den 17. december 2011

En hundebog siger alt

For første gang har jeg læst en hundebog, hvor min holdninger er rigtig godt beskrevet. Bogen er skrevet af Irene Jarnved og hedder Hunden i hverdagen forebyggelse og adfærdsproblemer. Ikke fordi, at Danny har haft nogle problemer, men bogen beskriver den naturlige udvikling, som hvalpen og hunden kommer igennem, og den måde at man bør håndtere eventuelle problemer. Jeg ville ønske, at jeg havde læst bogen inden jeg fik hvalp igen, da den helt klart støtter op omkring mine holdninger til opdragelse og træning. De løsningsmodeller er dem, som jeg med succes træner med sammen med klikkeren.

Jeg har nu haft en pause fra træningen i PH, hvor jeg udelukkende har kørt efter mine egne principper, som også er de principper der er beskrevet i bogen. Det har virket rigtig godt på hjemmebane. Jeg har altid ment, at fordi en hund kan tingene hjemme, er det IKKE en selvfølge, at den også kan tingene i andre miljøer. Så er der kun en ting at gøre, og det er at starte helt forfra igen.

Jeg kan komme med et eksempel, som jeg har arbejdet meget med på det sidste. Danny var meget stresset i PH, så jeg havde, og har stadig lidt problemer med, at få hans opmærksomhed, når vi er ude på spor inden starten og under rundering.  Desuden kunne han ikke modtage guffer, da hans høje stressniveau blokerede for spyt produktionen og fordøjelsen. Det er ikke noget, som han selv kan styre, og derfor nytter det heller ikke noget, at skælde ham ud. Der var kun en ting, at gøre og det var at vente på, at han faldt så meget til ro, at jeg kunne begynde at fodre ham med guffer, så han igen var istand til at vælge mig. Desuden har jeg forsøgt, at dæmpe hans stress ved at trykke ham baglæns og væk fra den stress udløsende faktor via mit kropssprog og mine ben. Det SKAL gøres med løs line, ellers vil han bare stresse mere op.
Det har hjulpet Danny rigtig godt på hjemmebane. Nu skal vi bare starte helt forfra igen i Sverige, hvor han igen køre sig helt op. Det er dog lykkedes mig, at få ham så langt ned, at vi kunne gå lidt lineføring, men der er et stykke vej endnu. Vi må bare klø på med krum hals.

Dannys hjemkald på hjemmebane er nu så langt, at han kommer næsten hver eneste gang, at jeg kalder. Vi har trænet det i en lukket indhegning, hvor der på den anden side af indhegningen er små hunde, som han nu flere gange har ignoreret, når jeg er gået videre. Mor og gufferne er trods alt bedre end gøende småhunde. Nu er tiden kommet, hvor han skal til at belastes med påvirkninger udefra - spændende.

Med tid, forståelse og masser af tålmodighed, kan det kun lykkedes.

fredag den 9. december 2011

Den glade svømmer er tilbage.

Jeg havde lavet en aftale med Lone, der tidligere har behandlet begge drenge, blandt andet fik hun ordnet Danny's køresyge. Denne behandling ville hun ikke have noget for, så jeg havde fået lavet en lille julekurv med lidt lækker til hende i stedet. Derfor havde jeg fortalt hende, at Rino havde problemer, og jeg skulle snakke med hende face to face. Dette korte møde fandt sted i hundesvømmehallen, hvor hun lige havde svømmet med en af sine hunde, og Rino skulle i bagefter. Da hun så Rino, blev hun meget glad for at se, hvor godt han var kommet sig.


I dag kan han stå og strække både forparten og bagparten rigtig godt. Han vælter ikke længere, når Danny ramler ind i ham under leg, og han er hopper og springer glad rundt, når der skal leges eller vi skal ud.
Rino mangler kun en prednisolon, som han skal have en halv af på tirsdag og en halv på fredag, så er han helt færdig med medicin. Det lader ikke til, at han har fået det værre af, at slippe prednisolonen, tværtimod.

Videoen er fra Rino's svømmetur i dag. Man kan se på skærmen, hvor godt og lige han træder igennem under vandet. Desuden er han nu oppe og svømme 240 meter ad gangen. Nu skal vi bare se om vi kan få mere muskelmasse på hans bagpart, som altid har været svag i den tid vi har haft ham.

Godt gået gamle dreng :-)

torsdag den 8. december 2011

Navnepladen.

Til julefrokosten i fredags i Politihundeforeningen fik jeg udleveret vandrehalsbåndet fra vi blev Langelandsmester i september. Det vil sige, at jeg fik halsbåndet hjem, da vi blev tildelt titlen, men nu er vores navneplade kommet på. Flot ikk?

Uha, der er en del fingeraftryk på. Den skulle have været pudset, men man kan da god se, hvad det er der står :-)

søndag den 4. december 2011

På legetur i børnehaven.

Igen i dag tog vi drengene med ud i børnehaven, hvor de kunne få lov til, at løbe og lege lidt. Efter at de havde fået raset lidt af, gik jeg over på træningspladsen, hvor jeg gik lidt lineføring med Danny. Jeg synes, at han bliver mere og mere ukoncentreret, når der er andre hunde tilstede. Til træning får jeg konstant banket i hovedet, at jeg skal fange hans koncentration, men uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok!! Jeg har prøvet med bolde, legetøj, guffer og hoppet på tungen, men han er i en anden verden, når der er andre hunde i nærheden. Nogle har sågar sagt, at jeg skal hugge ham og fortælle ham, hvem der bestemmer - med andre ord udøve vold mod ham - og det nægter jeg at gøre, da jeg har fået ødelagt en hund for en del år tilbage. Vold giver nok en lydig hund, men er det en glad hund??? Set med mine øjne arbejder de af frygt ikke af lyst!!

Personlig har jeg mest lyst til at droppe træningen for en periode, da han er meget fokuseret på leg, når der er andre hunde tilstede. Selv i skoven, hvor jeg før har kunne få ham med mig, når der er andre løse hunde, kniber i øjeblikket. Selv tror jeg, at hans hormoner flyver så voldsom rundt, at han ikke KAN koncentrere sig, og så hjælper det ikke at straffe han med vold. Jeg har set flere hunde helt uden glæde, som er blevet hugget. Sådan en hund VIL jeg ikke have. Mine hunde skal være glade og have lyst til arbejde. De skal ikke arbejde af frygt. Desuden skal han have love til at modne stille og roligt, for det er der jeg tror, at hele hans problem ligger. Derfor tror jeg også, at han måske har bedst af, at vi i en periode tuller lidt rundt og træner lidt spor, rundering og lydighed for os selv, for igen stille og rolig at nærme os gruppen igen. Når jeg snakker med de forskellige træner i PH, er der lige så mange forskellige meninger om tingene. Gudskelov giver de fleste mig ret i min holdninger.


Rino var som videoen viser også med i børnehaven. Han nyder rigtig at komme med rundt igen. Det bedste ved det er, at han ikke længere virker mærket eller øm efter en tur ude på oplevelser. Rino får nu så lidt prednisolon, at det ikke er noget, der skulle have nogen indflydelse på hans ryg. Den eneste grund til, at han stadig får lidt, er på grund af nyrerne, som ikke kan tåle at man stopper brat. Smertestillende medicin har han ikke fået længe, hvilket er rigtig godt. Han har dog stadig lidt slingrende, men det stammer formentligt fra hans forsnævring i ryggen, og det kan vi ikke gøre noget ved. Han skal ikke igennem en rygoperation i hans alder.


Efter vi kom hjem rundede jeg lige Engsøen med Danny, da han stadig var fuld af energi. Han fik dog brugt en del af kræfterne ved at slæbe en temmelig våd og tung pind med næsten hele vejen rundt. Ærgerlig nok kan de pinde, som drengene synes er lækre ikke gå i brændeovnen. De er ellers begge vilde med, at bære pinde, grene og småtræer hjem.

onsdag den 30. november 2011

Overfald

Jeg synes fortsat at det går godt med min skønne gamle Rino. Han var igen i dag en tur i svømmehallen, hvor han fik svømmet næsten et helt kvarter, hvilket er en pæn fremgang siden hans kollaps. Jeg troede, at han ville være træt da vi kom hjem - men nej. Rino fandt noget legetøj frem og inviterede Danny til leg.



Senere i dag lod jeg Rino blive hjemme, da jeg tog til træning med Danny. Det var han ikke helt tilfreds med, men accepterede det dog, da han fik en oksestrube og tygge i. Der er en fremgang i Danny's kommen tilbage med legetøj på træningspladsen. Det lagde en af de andre træner mærke til, og kom hen og roste os for det. Jeg bruger også meget tid på den leg med ham.

Lige idet vi forlod træningspladsen, for at gå ud til bilen, blev Danny helt uden varsel overfaldet af en lidt ældre han. Min stakkels dreng hylede, men der skete ikke noget fysisk. Danny var temmelig rystet ovenpå det helt umotiveret overfald. Den pågældende hund har længe virket lidt lumsk eller utilregnelig på mig, men at han ligefrem skulle se sig gal på Danny, det havde jeg ikke ventet. Jeg valgte efter nærmere eftersyn af ham, at gå en lille tur også for selv lige at ryste oplevelsen af. Tilbage ved bilerne var han ikke særlig glad for at gå forbi de biler, hvor der sad en hund og gøede. Jeg fortsatte bare forbi, som ingenting var hændt. Tror nok jeg lige vil køre forbi træningspladsen igen i morgen, for at se om han har rystet oplevelsen af sig. Her hjemme har han også været mere stille end normalt. Stakkels Danny.


mandag den 28. november 2011

Frække Danny og Rino efter tredje behandling.

Efter stormen i går havde trykket flere glas ud af drivhuset, måtte hundene blive inde indtil jeg havde fået samlet alt det knuste glas op. Det var Danny ikke helt tilfreds med, men der var nu ingen diskussion. Da jeg ikke længere så glas stumper  blev drengene lukket ud i haven. Som altid skulle Danny lige have den store racer tur gennem hele haven. Det lykkedes mig lige at fange ham med kameraet på dammens kant.

Danny's træning går også fremad. Han har haft en periode, hvor han ikke rigtig ville komme tilbage efter han havde fået bolden under træningen. Eller det vil sige, at han hold sig lige udenfor rækkevidden. Nu var det ikke umuligt, at få fat på drengen. Jeg skulle bare lege med to bolde, som blev kastet i hver sin retning. Så kunne han godt finde ud af, at komme helt hen til mig. Jeg kontaktede Danny's opdrætter for at få et godt råd. Han foreslog, at jeg gav Danny en lang line på, hvorefter jeg med små nyk kunne få ham tilbage. Egentligt havde jeg selv tænkt på det, men kom bort fra det igen. Vi brugte jo denne metode i schæferhundeklubben og i DCH, da jeg trænede der for år tilbage. Det korte af det lange, så har det allerede givet en god effekt. Jeg fortsætter dog med den metode til han er sikker hver gang.


Rino har nu fået tre behandlinger efter han mistede kontrollen med sin bagpart. For hver behandling har han fået det bedre. Han er endvidere snart trappet helt ud af prednisolonen. Smertestillende medicin får han heller ikke. Rino har ingen problemer med at hoppe ind i bilen, men jeg støtter han lidt, når han skal ud for ikke at han skal få nogle hårde slag op i ryggen. Han vælter ikke længere, når Danny kommer til at skubbe til ham under deres leg. En tur ved søen siger han heller ikke nej til, og han løber gerne foran hele tiden. Skal han en tur i svømmehallen, så danser han rundt på bagbenene. Han har desværre stadig en lille smugle slingeren, som formentligt skyldes hans rygmarvforsnævring - lidt tryk på nerverne. Lige nu må man sige han er en rigtig glad og tilfreds dreng, der bare nyder livet, selv om det nu så småt kan ses, at han nærmere sig de 12 år.

tirsdag den 22. november 2011

Drengene i børnehave

Dagens video er optaget i går, hvor jeg lod drengene løbe sammen i en nedlagt børnehave tæt på træningspladsen. På videoen løber Rino glad og fornøjet rundt. Det gør han altid, når vi har ham med ude. Herhjemme ser det sommetider lidt anderledes ud. Der står han, som han altid har gjort mens vi har haft ham, tit og aflaster det ene bagben lidt. Det var grunden til, at vi i sin tid fik ham røntgenfotograferet, hvor det viste sig, at han har en rygmarvsforsnævring og en begyndende spondylose.


Efter det knæk han fik for et stykke tid siden i Sverige, har han været på prednisolon. Han startede med tre stk om dagen. I går blev han sat ned på en hver anden dag, og har således ikke fået prednisolon i dag. Er det grunden til, at han var mere øm, eller er det turen i børnehaven i går der er årsagen?? Denne eventuelle ømhed ses ikke, når han løber, og han halter ikke, men han kan godt virke en smugle løs i bagparten særlig, hvis han er træt. Han har tidligere haft sådanne perioder, hvor han måtte have lidt smertestillende et par dage. Jeg håber bare, at det er sådan en periode han har nu, for ellers har vi en ny situation. Jeg har ikke noget imod, at han skal have lidt medicin i den sidste tid, for han må ikke have ondt. Desuden skal hans liv være værdig og livsglæden skal være tilstede. Det er den nu og han tager tit initiativet til leg med Danny. Desuden spiser han godt, og vil hellere end gerne med på tur og oplevelser. Han har stadig ingen problemer med at hoppe op i sengen og ind i bilen. Når han skal ud af bilen, må jeg indrømme, at jeg aflaster hans nedspring lidt, for ikke at han skal få de stød op igennem ryg og lænd.

Med en gammel dreng må man tage en dag ad gangen.

tirsdag den 15. november 2011

Ud af tågen kom....

Efter Rino kollapsede i bagparten for et par uger siden, har jeg gået med drengene hver for sig. Rino har fået en del småture i området, hvor Danny har været mere omkring. Igen i dag tog jeg ned på stranden med ham. Jeg havde sat mig for at træne lidt plads, hvor han bare kom i grundstilling og indkald. Syntes selv det gik godt. Det meste af tiden fik han nu lov til at løbe i vandet og lege. Vi havde en dejlig tur selv om vejret var klamt. På tilbage vejen gik jeg op på stien der løber langs med klitterne og gennem skoven. Det var der, at en dame kom cyklende ud af tågen. Hun kørte først forbi os, men hoppede hurtig af cyklen, hvorefter hun udbrød. "Hold da op, hvor er han svæver afsted" Det fik vi en lille hyggesnak over. Hun syntes, at han var usædvanlig smuk af en schæfer at være. Så harmonisk bygget men det der slog hende mest, var han knaldsorte tykke pels som var våd og fyldt med sand. Jeg tror hun blev lidt forelsket i ham :-)


Som sagt så motionere jeg drengene hver for sig. Rino fik i dag en svømmetur, hvilket han bare elsker. Selvfølgelig glemte jeg min mobil, som jeg optager de små videoer med, så jeg fik ikke optaget Rino's svømning. Han svømmer næsten som han gjorde før han faldt sammen, og jeg synes at han går pænere igen. Desuden er han nu sat ned på prednisolon uden forværring. Men jeg vil nu gerne have ham helt ud af medicin, før jeg tør håbe på, at han kommer sig helt. Han har stadig lidt slingeren ind imellem, men han kan tisse med lettet ben - en af gangen. Han springer ind i bilen uden problemer. Han løber, leger og invitere Danny med i legen. Han hopper op af os, når der skal ske noget. Dyrlægen er positiv, men siger samtidig at han er en gammel hund, der ikke må samlignes med Namba's tilstand. (Namba kollapsede også, men hendes problem var en anden - sidder bare så dybt i mig stadig) Lone der behandlede ham er også positiv, så det er bare mig der ikke rigtig tør tro på ham - endnu.


lørdag den 12. november 2011

Nr 1. - bagfra.

Kl. 9 i formiddags mødte vi op til PH's årlige klubmesterskab. Dagen startede med samling over et morgenmåltid. Derefter kørte sporlæggeren ud og lagde spor til Danny og han konkurrenter, som også var hans hold kamerater. Vi andre trak lod om rækkefølgen til prøven. Danny og jeg var de første der skulle starte, hvilket var ok. Vi kørte ud til arealerne i samlet flok, og jeg tog Danny ud af bilen. Han fik mulighed for at tisse og det han nu ellers skulle. Fremme ved sporet blev Danny hægtet i sporlinen og vi gik i gang. Jeg gjorde den lille fejl, at jeg lod ham søge mod vinden fremfor med vinden. Det gjorde at han fik en lidt rodet start, men fandt i hak med sporet efter fem seks meter. Herefter gik han flot frem til genstanden, som var en bold. Han fik 16,8 point ud af 17 mulige, hvilket man må sige at være tilfredsstillende.

I lineføring og fri ved fod gik det alt andet end godt. Selv om han var luftet godt af gik han alligevel og søgte som om han skulle lave stort. Det gør han engang imellem og andre gange kigger han op på mig så meget, at han er ved at falde over sine egne ben. I halsgivningen kom Preben lige som vi var gået i gang, hvilket var mere interresant lige i nuet for Danny. Apporten har han vi slet ikke trænet, men med legetøj, har han altid haft en idé om , at holde sig udenfor rækkevide lige indtil jeg kaster bolde i hver sin retning. Hjemme har han så travlt med afleveringerne, at han på det nærmeste sidder oppe på skødet af mig sammen med genstanden. I dækøvelsen. I guder. Han skulle da ikke ned og dække, før der var sagt ja tak, herefter dækkede Danny flot og jeg kunne gå fra ham. Grrrrrr.. Fremadsendelsen/runderingen gik det igen rigtig godt. Det er en øvelse, som Danny sjovt nok aldrig har mistet hukommelsen over. Det gjorde han heller ikke her. Figuranten gik i skjul og jeg sendte Danny afsted. En enkelt gang kiggede han tilbage, men gik ellers i gang med bevogtningen. Her fik han også 16,8 ud af 17 mulige.

Jeg blev spurgt om, jeg ikke var skuffet over ham, men kan man være skuffet over en hund, hvor hormonerne flyver rundt?? Jeg ved, at han kan de ting lige bortset fra apporten, som vi ikke har trænet. Og nej, vi fik den plads som vi havde fortjent. Er der en ting som kan gøre mig lidt irriteret, så er det at jeg får af vide hver gang Danny ikke er helt eksemplarisk, at hund fører forholdet ikke er i orden. Er forholdet altid helt i orden, når ens børn er i puberteten. Nej vel, det sammen gælder med hunde. Jeg mener helt klart, at han skal have lov til at være fjollet eller dum om man vil. Han skal nok blive modtageligt igen, når tiden kommer. En anden foreslog, at jeg skulle lade ham kemisk kastrerer, fordi hans hormoner flyver så voldsom i øjeblikket. Tror I lige, at det fik mig op i det røde felt?? For f..... da, kan en hund ikke får lov til at modne i det naturlige tempo?? Jeg kan forstå, at man kan gøre det, hvis der er problemer, men fordi han er teenager, men ellers en harmonisk hund. NEJ!!! aldrig i livet. Vi skal nok nå det, vi skal nå, når tiden er inde, men ikke før.

Jo, jeg er faktisk stolt af vores første plads - bagfra.

onsdag den 9. november 2011

Spirende fysisk kønsmoden

Lille Hr. Gul her på billedet er tre uger gammel. I dag hedder han Danny og vi har haft ham i et halvt år. Meget er sket i tiden der er gået. De seneste tre uger har nok været den største omvæltning, da Danny kom i puberteten. Lige som med børn har det været sådan, at sagde du A sagde Danny B osv. Har har derfor bare fået lov til at gå i sit eget tempo. Dermed ikke sagt, at han ikke har lavet noget træningsmæssig, for det har han. Men jeg har kun gået spor og lineføring i det tempo han har været interesseret. Det nytter ikke noget at presse en hund, hvor hormonerne fare forvildet rundt. Vi venter derfor til han igen er klar, rolig og modtagelig for indlæring. I stedet bruger vi meget tid på leg og turoplevelser.


På skov/træningsturen i går så vi rigtig, at han er begyndt at få lidt af de seksuelle drifter. Han rendte og legede en ni måneder gammel rottweiler/mastiff hvalp, som han lige pludselig sprang på og red fra begge ender inden jeg nåede at få fat i ham. Det er en hel naturlig drift, som jeg ikke tror, at han selv kan styre.  Det nytter derfor ikke noget, at skælde ham ud, når han ikke forstå hvorfor. Jeg vil ikke have, at han gør det, lige så vel, at jeg ikke vil have andre hunde rider mine.  Jeg trak ham derfor stille og rolig væk, selv om den anden hunds ejer sagde, at jeg bare skulle lade være. Jeg har ikke haft hanhunde hvalpe før, men jeg har en idé om, at det muligvis kan føre til en form for øget dominans senere, hvis han selv for lov til at bestemme blandt andet den slags. Det er jeg ikke så interesseret i. Ret mig endeligt, hvis jeg tager fejl - jeg vil vide mere :-)
Hvis det senere viser sig, at han har behov for en øget seksualitet, så må han jo have en -som min dyrlæge så fint kalder det - bollebamse.

Tillykke til Danny, Dario, Diego og Ditte der bliver 8 måneder i dag.

tirsdag den 8. november 2011

Han skulle komme sig helt

Vi har lige haft besøg af Lone igen, da jeg ikke syntes, at Rino var helt oppe hvor han skulle være. De viste sig, at han stadig manglede en fjerde del i at være i orden. Det sad i lænden og den nederste del af ryggen. Efter dagens korretion mente Lone, at Rino kommer sig helt, og igen kan komme med ud på tur. Rino elsker udfordringer sammen med Danny.

På billedet herover havde vi kun haft Rino i nogle får uger, da vi tog på ferie. Rino var meget nervøs og lidt hakkende på det tidspunkt, og søgte hele tiden det kendte. Inden vi fik Rino som 8 årige, havde han boede i en bil i døgnet 24 timer, og derfor fandt tryghed ved bilen. Meningen var nu bare, at han skulle bruge bagagerummet og ikke føresædet. Men på den anden siden, så kunne vi jo ikke køre fra ham, når han sad der - det kunne vi heller ikke drømme om.

Hurra for en hund der retter sig positivt.

mandag den 7. november 2011

Skovtur og øen rundt.

Vi havde været ude og handle og på vejen hjem, blev jeg sat af i en lille times gå afstand fra hjemmet. Jeg havde sat mig for, at jeg absolut intet ville lave med Danny i dag, kun gå en dejlig tur i skoven. Som altid i øjeblikket har Danny en anden mening om tingene. I dag stillede han sig op til lineføring uanset, hvordan jeg gik. Han satte sig ned, hvergang jeg gjorde holdt. Ville jeg samle en pind op fra skovbunden dækkede han for den. På intet tidspunkt gav jeg ham en kommando. Jeg gav ham bare en guf, når han gjorde det rigtig - intet andet. De pubertets hunde er altså mærkelige og uforudsigelige, men for pokker hvor jeg dog elsker ham min ikke helt så lille 36 kilo tunge og 62 cm høje sorte kræ :-D


Go'e gamle elskelige Rino har også fået det bedre, men han mangler lige det sidste i at være tilbage. Han kom ikke med i skoven, da han formentligt stadig har hævelser omkring nerverne i ryggen. Han kommer derfor ud på mindre men hyppigere ture øen rundt.
Når man så, hvordan han havde problemer med at styre sin bagkrop i torsdags og så ser ham i dag efter fredagens akut behandling, er der næsten ingen samligning. Han letter ben, hopper op i sengen, når vi vender ryggen til (han må ikke springe - det forstår han ikke) I morgen bliver han endnu engang tjekket op for flere skævheder, men jeg håber og tror efterhånden, at de gener han har nu kun er hævelser omkring nerverne. Da Rino får en kort kur med prednisolon for hævelserne, kan man ikke helt sige hvilken virkning behandlingen har haft, før han er ude af medicinen, men det tegner sig positivt.


Her skal dyr have det som blommen i et æg ;-)

søndag den 6. november 2011

En opdrætter skriver

Jeg havde forleden den fornøjelse at aflægge Preben og Katy et besøg.

I den forbindelse hilste jeg selvfølgelig også på Danny, der har udviklet sig til en stor kraftig dreng med en ”fræk” udstråling .

Jeg blev hilst pænt på og han var tillidsfuld og undersøgende uden at være anmassende. Han var kontaktsøgende uden at være påtrængende og syntes at kunne aktivere sig selv. Hvis det ikke var nok vidste han godt hvem han skulle gå til for lidt trækkeleg (Katy).

Når man som opdrætter skal kigge på sit afkom er det måske med lidt ”farvede øjne”. Jeg vil alligevel forsøge at beskrive ham og samtidig forsøge at drage nogle paralleller til hunde der ikke er råfodret.

Det første indtryk jeg fik af Danny var at han var kraftig – når jeg skriver kraftig mener jeg ikke fed/kraftig men muskuløs og kraftigt bygget. Jeg blev faktisk lidt overrasket, for samtlige af de hvalpe jeg har set efter Brian og Kira har alle været høje og meget slanke hunde. Efter 3 kuld med samme forældre mener jeg at have et rimeligt godt sammenlignkingsgrundlag.  

Flere af dem er blevet del-barfet men ikke 100%. De har måske fået ca. halvdelen af deres mad som barf men hovedfoderet har været tørfoder.

Danny fremstod også med et noget bredere hoved end hans brødre, fra flere kuld, har haft på samme alderstrin. Jeg kunne godt ønske mig øjnene lidt mørkere.

Han var også lidt mindre end jeg havde forventet, og det gør absolut intet, set fra en opdrætters synspunkt.

Størrelsen på mine hvalpe er faktisk en af de ting jeg ønsker at arbejde med. Jeg ønsker en mellemstor Schæferhund, da det er mit indtryk, at de store hunde ofte får problemer med knoglerne når de bliver ældre.

Danny havde for mig at se en god høje. Jeg vil skyde ham til at ligge på omkring 60-61 cm. Han er knap 8 måneder og jeg vil anskyde ham til at blive et par cm højere, hvilket vil sige at han formentlig bliver omkring 64 cm.

Han har lige ben stammer,  kraftige knogler og bevægede sig ubesværet og meget graciøst.

Dannys pels var også et kapitel for sig selv. Han er jo en sort hund og de kan godt se lidt ”trælse” ud hvis ikke pelsen er i orden. Det var Dannys – knaldsort med en flot glans, endvidere var pelsen kraftig med en god under uld.

Jeg har lige haft fornøjelsen at have Dannys kuldbror Diego 1 lille uges tid, efter han kom retur til os. Diego var lidt højere end Danny og meget slankere. Han havde en flot blank pels men der var ikke så meget under uld. Jeg vil anslå Diego til at blive et par cm højere end Danny når de begge er udvokset.

Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med Dannys udseende og opførsel.

Det jeg dog er mest tilfreds med er at Preben og Katy har hund på hundene præmisser – dvs hundene bliver ikke presset unødigt. De skal trænes og motiveres men i et tempo så hunden kan følge med. De er også meget opmærksomme på at der er noget der hedder pubertet – hvilket har ødelagt mange gode hunde fordi ejeren ikke forstår, hvad der foregår i hovedet på hunden.

Om Danny med tiden vil blive brugt som avls hund ved jeg ikke – jeg vil blot konstatere, at såfremt hans brugsmæssige egenskaber og sundhed lever op til min standard ville jeg ikke være bleg for at bruge ham i videre avl.

En tilfreds opdrætter.

Otto

En dejlig strandtur

Mine tanker kredser meget omkring Rino, der har fået det bedre efter han fik rettet ryggen i fredags, men han er ikke helt tilbage, hvor jeg gerne vil have ham. Jeg har derfor bedt Lone om at se på ham igen. Venter i skrivende stund på en tilbagemelding om tidspunkt.


Selv om min bekymring for Rino er stor, så skal de naturligvis ikke gå udover Danny, som jeg tog med på en langt tur på stranden. Sådan en tur skal man ikke tænke, bare nyde en pragtfuld dreng med alle hans narrestreger og den dejlige natur vi har her. Det er virkelig noget der renser tankerne.


Nu skal hunde jo have en form for oplevelser hverdag. En have ER ikke nok til en schæfer, den skal ud - hverdag. Jeg veksler meget mellem ture, træning og træning på ture, hvilket gør at Danny aldrig bliver træt af det vi bruger vores tid på.


Selvom Danny er i puberteten og har mange skøre idéer, så er han blevet flink til at komme igen, når jeg kalder på ham. Derimod "fatter" han ikke længere, hvad det vil sige at gå i snor uden at trække. Jo jo jeg ved godt at det kommer tilbage igen, når han igen får ro på hormonerne.

Sjov, herlig og meget kærlig er han sgu min dreng ;-)

lørdag den 5. november 2011

Skræk og høj

Det var da en underlig overskrift, men den er god nok. Som man kan se på den lille video fra Rino's svømmetur i onsdags, så viser han i starten af videoen lidt ubalance på bagparten. Det lagde jeg slet ikke mærke til før senere, så vi tog til Sverige om torsdagen. Jeg gik en tur først med Rino og bagefter med Danny. Det gik fint med at tage Rino ud af bilen og gå de første hundrede meter, så begyndte han at slingre på bagparten. Inden vi kom tilbage til vognen havde han svært ved at styre benene. Straks så jeg Namba's sidste dage for mig.


Rino fik smertestillende og vi kontaktede vores dyrlæge hjemme i Danmark, som ordinerede Prednisolon som en lynkur. Men da Prednisolonen ikke må gives sammen med de smertestillende, som jeg havde givet ham, kunne han ikke få Prednisolon før dagen efter. Om aften synes han at have fået det værre, og jeg kontaktede Lone som er ledmanipulatør. Lone har før hjulpet os med gode resultater, derfor skulle Rino have en chance. Vi fik en akut tid allerede dagen efter ved middagstid. Det betød, at vi skulle køre tidligt fra Sverige, da vi skulle ind og have hundemad med hjem til klubben. Lone så på Rino's bevægelser før hun behandlede ham. Hun virkede rimelig optimist, da hun fandt en forskydning i lænden på hele tre centimeter. Så tror pokker at hunden ikke kunne holde balancen. Senere på aftenen havde han fået det bedre, og han kunne igen stå og lette ben. Her til morgen vil jeg sige, at hans forbedring ligger på 70 %, så vi har lov, at håbe på, at vi slap med skrækken denne gang.

I dag fik Rino meget mod sin vilje lov til at blive hjemme, mens Danny og jeg tog til træning. Jeg kunne godt mærke på Danny, at han ikke havde lavet ret meget de sidste to dage og der nu skulle ske noget. Derfor startede jeg dagen på marken, hvor han lige kunne får det værste galde rendt af. Derefter kørte jeg i PH og lagde et pænt langt spor. Sporet var med port, et 45 grader knæk og to bolde. Der var sidevind helt bevist. Sporet lå i tyve minutter. Da jeg tog Danny ud, var han krop umulig, at have med at gøre. Han havde kun et i hovedet, og det var at gå spor. Han søgte sporet op helt tilbage fra bilen, og flere gang var jeg nød til at dække ham af for at få lidt ro på ham. Fremme på marken som er en elendig stubmark for en balancehandicappet som mig gik det galt. Jeg fik Danny dækket af ved porten, da jeg gled i en muddersuppe og fik en halmstub gennem huden på hånden. Smerten gjorde at jeg tabte hunden. Danny gik i gang med at søge sporet op og gik ellers derudaf med linen slæbende efter sig. Tyve meter efter kom Madam Bæk halsende med blodet dryppende fra hånden. Midt i min galskab på hunden så jeg, hvordan han gik et flot spor henover det første knæk og frem til første genstand, hvor han stoppede op og markerede. Jeg kom stadig halsende efter drengen og råbte dæk til ham på afstand. Og minsandten om han ikke lagde sig ned. Jeg fik fat i ham og vi fortsatte det flotteste spor han nogensinde har gået. Jo jeg gik fra vrede til at være temmelig høj på et split sekund.

Desværre var der ikke et kamera i nærheden, for det må have været et syn for guderne, med Madam Bæk muddervåd halsende efter en fantastisk dreng der selv gik spor.

mandag den 31. oktober 2011

Esther og Eva

Jeg faldt lige over denne lille video af Danny's små halvsøstre. De har begge Brian som far.


Man glemmer hurtigt, hvor små de har været. Nej nej jeg skal ikke have flere hunde nu, men de er nu kære de små :-)

Fritime

Jeg går og har ondt i ryggen i øjeblikket, og kan derfor godt blive lidt irriteret på drengene, når de hele tiden går i vejen - læs vil lege. Så er det jo herligt at have aflednings muligheder. I dag blev det hesteben, som jeg havde liggende i fryseren.
Dem lagde jeg ud på græsplænen et par timer, hvorefter jeg lukkede drengene ud.

Da Danny som den første kom ned til benene var han lidt tøvende og gik på meget stive ben iført punker frisure.



Rino gik bare direkte ned,

men ventede til Danny havde gjort sit valg.

Det er typisk Rino, at tage den med ro og være afventende. Danny fandt sit ben, og i skrivende stund ligger de begge og hygger sig derude.

Skal til behandling med ryggen i aften, så drengene og jeg igen kan komme ud og lege. Godt man har sine forbindelser :-)

søndag den 30. oktober 2011

Danny i efterårshaven.

Danny er meget glad for at løbe rundt og lege. Tit tænker jeg på, at haven er for lille til den aktive dreng, men så er det jo godt, at jeg kan bruge hans hjælp til at fræse jorden i de bare bede op. Det skal jeg hilse og sige, at han er rigtig godt til..... nogen gange for god :-)


Dagen i dag gik blandt andet med at få renset og klippet planterne ned i havedammen. Danny syntes det var spændende at følge med nettet rundt i vandet. Det er næsten et under, at han endnu ikke har været en tur i dammen med den evige fart han har på. Rino holder sig klog nok på afstand, når Danny får sine racerture. De er før tumlet rundt begge to, når den lille sorte tornado - som ikke er så lille mere - har haft alt alt for meget fart på.

Udover at mine elskede drenge pryder haven, så er den da smuk i sin efterårsdragt, ikke?

fredag den 28. oktober 2011

Lille sorte bæst

Igen i dag var vi på en dejlig skovtur med drengene og Jack. Drengene hyggede sig med hinanden og undersøgte alt på deres vej.


Danny og Rino fandt en pind, som de legede med, mens Jack holdt sig på sidelinen.

Øverst tv. Rino, Danny og Jack. Øverst hø. Jack, Danny og Rino.
Nederst tv. Rino og Danny. Nederst hø. Jack.
Billederne er taget med en mobil, derfor en ringet kvalitet.

Da vi kom tilbage til bilerne, ville det lille bæst til Danny bare ikke med hjem. Han blev på en irriterende afstand af 10 - 15 meter, og jeg kunne bare ikke kalde ham til mig i dag. Grrrrr.... Da han normalt er meget morsyg startede jeg bilen og vendte den, mens Preben blev udenfor. Da jeg havde kørt nogle meter stoppede jeg igen og steg ud. Danny lå hvor han hele tide havde ligget. Vi kaldte endnu engang og engang til. Til sidst kom han dog modvilligt  løbende og sprang  ind i bilen. Og det var det bæst, som ellers var så dygtigt til at komme, når der blev kaldt. Jeg håber, at det er alderen, der er årsagen til hans svigt??? Ellers kan det godt blive en farlig situation, hvis han svigter med hjemkaldet :-(

Håber nogen kan fortælle mig, hvorfor han gør, som han gjorde i dag.

torsdag den 27. oktober 2011

Hestekød og andet godt

I går fik jeg leveret ca 35 kilo hestekød. Ved siden af dette fik jeg næsten 10 kilo andet hest i form af lever, hjerte, struber m.m. Derudover var der en del ben. Når man nu skal slagte disse prægtige dyr, så skal der helst ikke gå noget til spilde.
Drengene og jeg hentede det i går eftermiddags, hvorefter vi skyndte os hjem og pakkede det ned i 1 kilos portioner til fryseren. Drengene nød hvergang der faldt en lille stykke kød af til dem. De elsker hest begge to, og for Danny's vedkommende mest når den serveres som mad. Han kan godt hilse på en levende hest, men er meget på vagt overfor dem. Bedre er det, når han kan sidde i bilen og skælde dem ud.


Vi havde en halv anden time til at pakke ned i, inden vi skulle til træning. Efter træningen var der stadig ben til overs, som jeg tog med "hjem" Her fik Jack et pænt stort ribben. Det var lige noget han kunne bruge. Drengene fik en strube og et luftrør, men da de stadig har deres mega elgben liggende, skal de lige gøre noget ved dem først. Resten kommer i fryseren til senere brug. 

Det er altid rart at have noget til gode, bare det ikke er øretæver :-)

søndag den 23. oktober 2011

Drivhushjælpen

Det har været en rigtig hjemme hyggedag med drengene. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle have vasket mit drivhus ned både ude og inde. Det er lidt af en opgave med to yderst hjælpsomme drenge, der begge elsker vand.


Først tømte vi drivhuset for rester, her syntes Danny at det var vældig morsomt, at løbe med poserne til kapilærkasserne. Senere blev drivhuset spullet med vandslangen, og det syntes begge drenge var noget så sjovt, for lige så hurtigt jeg kunne fange vandslangen havde drengene fat i den igen.


Rino står og overvejer om Danny har gang i ballade.


Det havde han ikke lige der.


Han ser i hvertifald uskyldig ud. 
 
 Så Rino synes, det er sikker nok at komme ind.

Hvem af os der var mest våd ved jeg ikke, men jeg kunne vrides og det kunne drengene også. Drivhuset blev vasket og drengene og jeg havde nogle herlige timer derude.
Det er det vigtigste for mig.

Herligheder tager tid :-)

fredag den 21. oktober 2011

Drengene og Jack i skoven

Vi er netop vendt hjem fra Sverige. Det er anden gang, at Danny er med på tur til broderlandet i denne uge. Alle på campingpladsen har taget pænt imod Danny og kan lide ham. I dag lige inden vi forlod pladsen kom en af de andre fastliggere op forbi. Han skulle lige fortælle, hvor lækker Danny er, og hvor smuk han er særlig fordi han er sort som natten. Som den stolte ejer kan man kun blive glad for sådan en kommentar, og sige at Danny's opdrætter har gjort sit arbejde rigtig godt.


Danny har fået en ny legekammerat i campingpladsens maskot Jack på 13 måneder. Jack er en stille og kærlig hund, som kan give gamle Rino et pusterum ude i det fri. I går eftermiddag hentede Jack's ejer Göran os, hvorefter vi kørte ud i området efter egnede sporarealer i en privat skov. Regnen væltede ned i torve, og da der endeligt kom lidt ophold i bygerne tog vi alle tre drenge ud på tur. I skoven her er der rigtig gode muligheder for eftersøgning, når Danny bliver mere erfaren. På nuværende tidspunkt bruger vi den slags stier til spor, som Danny fint går på. Det er en blanding af sten, grantræer, græs og mudder. Inden længe vi han også komme en tur ind i mellem træerne og gå spor.


Som man kan se på de små videoer her, så er det tre meget forskellige schæfere. Der er ingen tvivl om, at det er Danny der har de bedste drifter, og  nok er den mest dominerende af dem alle. Jack som vi har kendt siden han var 10 uger trækker næsen til sig, hvis Danny knurre eller gør af ham. Gamle Rino gider ikke konflikter og daffer af, hvis Danny er i gang med ballade. Et er sikkert - alle tre har et pragtfuldt sind. De er meget kærlige men meget forskellige, og passer ind til det, som de skal bruges til. Danny er tænkt som konkurrence- og måske som avlshund, hvis han kan bruges til den tid. Rino er mors hyggeprins og Jack er en superskøn dreng, der pænt tager imod gæsterne på campingpladsen - hvis han da gider og rejse sig.

Hurra for den alsidige schæferhund :-)

torsdag den 20. oktober 2011

Vores lokale hundesvømmehal

Svømning er rigtig godt for vores dejlige firbenede venner, både ung som gammel. Når jeg nævner vores hundesvømmehal så er det fordi, at der er så rent og pænt overalt. Det er slet ikke, som vi har set fra diverse blade med mug i hjørner og kroge. Derfor kan den kun anbefales.


Dogswim kunne godt bruge flere hunde i svømmehallen. Gamle hunde kan få forbedret deres livskvalitet med svømning. Aktive hunde kan få en langt bedre kondi med en ugentligt svømmetur. Den unge hund får styrket led og muskler, og den syge og skadet hund får en meget skånsom genoptræning. Alle med positiv resultat.
Min egen gamle Rino får en del god motion på en skånsom måde, da han har en rygmarvsforsnævring og lidt spondylose. Danny har fået en rigtig god muskulatur og styrke med svømningen nu hvor han efterhånden har svømmet i fem måneder.

Kære hundevenner kom ud af busken og giv vore firbenede venner en herlig oplevelse i vægtløs tilstand i det dejlige Nordsjælland. 

lørdag den 15. oktober 2011

En rigtig ude dag

Drengene hygger sig her i Sverige, hvor vi tilbringer det meste af tiden udenfor. Rino har været med nede ved søen og på skansen og lege. Danny kom ud på ca et kilometer langt spor i skoven. Der blev lagt to genstande ud, som han ikke havde set før. Underlaget var som på billedet her en blanding af græs, pløre og grus. Sporet gik blandt andet over en tværvej i rent grus. Danny slingerede lidt ud til midten af stien nogle gange, men han var ikke i tvivl om, hvor sporet gik. Desuden fandt han begge genstande uden problemer. Så alt i alt et godt spor. Men han er jo også min dygtige dreng :-)


På hjemvejen gik vi igennem et område, hvor en del træer var fældet. Pludselig så jeg noget bevægede sig i det høje græs i mod os, og da den var en halv meter fra Danny stod den stille. Den var en lille søllet ræv, som blev mindst lige så forskrækket som Danny, hvorefter den stak af over marken. Danny rejste børster, men stod ellers helt stille. Senere gik vi forbi en fold med får og heste. Sidst Danny mødte heste var han ikke helt tryg, men denne gang var han meget nysgerrig, og ville hellere end gerne hilse på.

Hjemme på pladsen var mini golfturneringen godt i gang. Her fik Danny hilst på mange nye mennesker som han fremover vil møde, da de som os ligger fast her på pladsen. Tilbage ved vognen byttede jeg hund og tog Rino med ud. Han kræver ikke så meget mere, men elsker stadig at komme ud og træne lidt. Den fornøjelse skal han naturligvis have lige indtil han ikke kan mere. Og vi ved jo, at den dag kan komme før vi aner.

Det er f..... uhyggeligt!

fredag den 14. oktober 2011

Hjem til Vittsjö

I formiddags kom den længe ventet opringning fra min dyrlæge. Danny's rabies blodprøve var blevet godkendt, og han kunne få det nødvendige stempel i passet, og dermed komme med til Sverige. I fem måneder har jeg ikke været "hjemme" Men i dag skulle det altså være. Straks efter opringningen gik turen til dyrlæge, hvor vi fik ordnet ormekur og pas til begge drenge. Inden da havde vi pakket bilen med det mest nødvendige, da vi ville køre direkte til Sverige bagefter. På vejen op til pladsen rundede vi lige Mølletofta, hvor vi handler det barf, som nu kan fås her i Sverige. Her købte vi et par elgben en til hver af drengene, så havde de lidt underholdning. Det er altid et hit med sådan et kæmpe ben.


Vi fik pakket ud og drukket en hurtig kop kaffe sammen med vores venner hjemmefra, mens drengene hyggede sig med deres ben. Bagefter var det tid til, at vise Danny frem. Vennerne tog Rino med på en lille tur, så Danny i fred og ro kunne hilse på de forskellige. Han fik leget med Jack, som er lejrchefens 13 måneder gamle schæfer, hvilket gik fint. Vi legede lidt bolde på skansen. Danny fik hilst på mange af fastliggerne, som tog pænt i mod ham og omvendt for den sags skyld. Han skal nok falde godt til heroppe lige som Rino. Nu er det tid til en luftetur, og bagefter skal vi alle have en god nattesøvn, så vi kan være friske til nye oplevelser i morgen :-)

torsdag den 13. oktober 2011

Vente vente vente

Når der er noget vi rigtig gerne vil, men ikke kan komme til på grund af, at andre skal gøre visse ting klar, så kan vente tiden være rigtig lang. Lige øjeblikket venter vi på svar på den rabies blodprøve, som blev taget på Danny i fredags. Jeg glæder mig sådan til, at kunne tage ham med til Sverige, og svaret kan komme når som helst.


Vente tiden kan jo bruges på noget fornuftig, så som, at kigge billeder og videoer af hundene. Herover er en lille video fra skoven, hvor drengene hygger sig. Danny er en rigtig drillepind, der laver alle mulige forhandlinger for at få den pind Rino har. Rino er som altid tosse god, og lader Danny slippe afsted med pinden.
Man kan godt se, at Rino er ved at være en ældre dreng på snart tolv år, da bagtøjet ikke altid helt kan følge med. Jeg synes nu, at han klare det godt, og han får ingen medicin. Han nyder at løbe og lege med Danny hver dag. Indenfor foregår det med legetøj, som begge drenge invitere til leg med på skift. Det kan også være deres kødben, som de giver hinanden. Sødt ikk?


Der sker rigtig meget med Danny's træning i øjeblikket. Han er inde i en periode, hvor han rykker godt. Han går for det meste pænt fri ved fod, og i dæk bliver han mere sikker. Bide arbejdet bliver han også bedre til at slippe. I spor kører han bare løs, og vi er begyndt med større genstande, som han altid finder. Han har ikke mistede nogle endnu. Desuden arbejder jeg meget med at få ro på ham, når han bliver rigtig ivrigt. Det kan eksempel vis være, når vi går ind på træningspladsen, hvor jeg ikke vil halse to meter efter ham. Han har fundet ud af, at tager han det roligt kommer han ind med det samme. Trækker han voldsom, så går vi bare ud igen, og det sjove må vente. Det samme sker, når han skal bide. Kan han ikke sætte sig ned og få lidt ro på lige inden vi går i gang, så tager det meget længere tid inden han får lov. Derfor sætter Danny sig ned, for det er jo meningen, at vi SKAL have det sjovt. Ikk??

tirsdag den 11. oktober 2011

Dagen indlæg er flyttet på anden side.

Jeg har lagt et indlæg fra vores langelands weekend på have bloggen, de det er i forbindelse med vores ferie. Hvis du vil se det så klike her.

fredag den 7. oktober 2011

Drillerier

Endelig kom dagen. 120 dage er gået siden Danny fik sin Rabies vaccination. Det betød, at vi kunne få taget den længe ventet blodprøve på rabies antistoffer. Er svaret positiv, kan vi alle tage til Sverige igen. Jeg glææææder mig :-)
Nu da vi alligevel var ved dyrlægen fik hun lige lov til, at tjekke Danny's forben igennem. Han  tog i søndags et spring udover vores terrasse, hvorefter han haltede. Han halter stadig lidt ind imellem, men det er ikke så meget. Vi har holdt ham i ro - eller så meget ro, som det er muligt med en glad og aktiv dreng.


Det er tydelig, at se på Danny, når han er parat til narrestreger og turbo ture. Så kigger ham med et helt specielt blik, hvorefter han giver den for fulde omdrejninger.


I haven tager han den store tur - for det meste udenom mine bede. I øjeblikket bremser jeg hans turbo ture, når jeg tager ham i det.


Go'e gamle Rino synes, at tænke. Hvor blev han af??


En af hans ynglings beskæftigelser er, at ligge og slappe af med en gammel gennemgnavet bold.


Det lykkedes af og til Danny, at stjæle bolden fra Rino, som så jagter ham.


Et øjebliks uopmærksomhed fra Danny's side, og Rino har bolden igen.



Kan Danny ikke få fat i bolden igen, nyder han at trampe rundt i bækken bag ved havedammen og kigge ned på vores små koi'er


Mine skønne drenge og jeg ønsker alle en dejlig dag :-)

mandag den 3. oktober 2011

Åh Danny, hvor jeg elsker dig!!

Men nu må du altså snart stoppe dine Emil skarnsstreger. Det er også gået rigtig godt længe, men i morges kunne jeg se på Rino, at du havde gang i noget forbudt. Rino er nemlig den der er gået, når Danny har gang i ulykker. Da han var mindre var han vild med elektronik såsom mobiltelefoner og fjernbetjeninger, som vi kan se tandmærker i. Vi har ikke haft de problemer med ham i meget lang tid, men i morges, da jeg kom ud fra badet, kom Rino som sagt luskende på en speciel måde. Straks fløj jeg ind i soveværelset, og der lå terroristen Danny i sengen og gnaskede løs på mine briller.




Jeg skulle alligevel have lavet nye briller efter jeg var faldet i vores ferie i Harzen. Faldet over Danny. Vi havde trænet lineføring, hvor Danny skulle kigge op på mig. Det havde han klaret rigtig godt, så godt at han gik ind foran mig. Jeg trådte frem, men trak benet tilbage - for ikke at træde på ham - i det øjeblik jeg var i bevægelse, og gik endnu et par skridt, før jeg faldt og slog hovedet ned i asfalten. Min eneste tanke var ikke at slippe hunden, og det tænkte jeg på under hele bevægelsen, lige ind til jeg ramte asfalten. Jeg slap ikke Danny, men tog heller ikke fra i faldet. De resulterede i, at mine briller blev slået skæv, mens jeg slap heldigt med et mindre blåt mærke. Jeg fik ikke en afskrabning, men det gjorde brillerne.

Mon Danny syntes, at det var på tide, at jeg fik en tid hos optikeren, siden han gnaskede på brillerne? Nogen gange fornemmer jeg en vis sammenhæng på den mest mærkelige måde. Jeg har det sådan at, hvis en ting virker nogenlunde, så tager jeg mig ikke sammen til en fornyelse før det er piskende nødvendigt. Det er det nu ;-) Tak min dreng!

Dette indlæg her blev nummer 100 her på familien Bæk's hunde. Tænk, at jeg alligevel har haft så meget, at skrive om. Når man elsker sine drenge, og har lyst til, at fortælle andre om deres skarnsstreger og dejlige oplevelser, så kommer det bare ud af den blå luft. :-)

lørdag den 1. oktober 2011

Nogle gange forstår jeg det ikke...

Vi var til træning igen i dag. Først gik vi spor med genstande. Det er første gang, at vi har haft genstande på sporet. Sporarealet var en temmelig knoldede stubmark.  Han var lidt længe om, at komme rigtig i gang med sporet, men efter de første tyve meter gik det ellers bare der ud af. Danny fandt begge genstande, som som han samlede op. (Vil gerne have han lærer, at marker med dæk) Genstandene var en bold og en bidepølse. Vi var fire ude på sporet, hvoraf kun to af os fandt begge genstande. Efter sporet slutning gik vi i samlet flok tilbage, hvor de mistede genstande skulle ligge. Her lod jeg Danny gå i en andens spor baglæns, dog uden at jeg havde sat ham i søg. Der gik kun et split sekund før han fandt den mistede genstand. Den anden genstand var jeg ikke med ovre til at søge, så den fandt vores instruktør.
Efter Danny var sat i bilen, tog jeg Rino ud på en tur, hvorefter jeg tog han med op til klubhuset. Her smed Preben bolden over i den anden ende af træningspladsen. Rino brugte lang tid på at finde bolden, som var røget op ad skrænten. Han havde medvind, hvilket gjorde søget svært, men han fandt bolden til sidst. Godt gået gamle dreng.



Inden vi kørte hjem fik Danny lige lov til at bide træne lidt. Det går stadig fremad, men i små skridt. Her kommer de ting ind, som jeg ikke kan forstå. Flere i klubben kommer med velmene råd til, hvordan træningen skal gribes an. Alle meget forskellige. Der er en der hele tiden har sagt, at jeg skal vente med at træne ham til han bliver lidt ældre, men samtidig siger, at hund fører forholdet ikke er i orden, da Danny ikke altid slipper muffen. Altså!! Jeg skal ikke træne ham før han bliver lidt ældre, og ikke give ham kommandoer, før han kan øvelserne uden kommandoer. Hvordan fa..... skal han så lige pludselig vide, hvad slip er i denne sammenhæng??  Ja, jeg spørger bare - og det er der flere andre end mig der gør.
Jeg ved, at Danny har lidt for travlt, når vi går ind på træningspladsen eller til spor, så han trækker. For at modvirke det går jeg i stand indtil han slapper af. Det irriterende er bare, at det er samme cirkus hvergang, selvom han bliver bedre og bedre. Her skal jeg gerne indrømme, at vi stadig har et problem, som der arbejdes på. Men Danny er kun 6½ måned, og er slet ikke nået til den egentlige dressurperiode endnu. Flere starter først med den egentlige lydighed, når hunden er over et år, hvorfor er  det så et problem, at Danny ikke kan tingene endnu??  Det trøster mig, at så mange af de ældre hunde har samme problem. Vi har slet ikke travlt Danny og jeg. Vi skal nok nå de konkurrencer vi skal igennem, men om han bliver klar et halvt år før eller senere er jeg egentligt ret ligeglad med. Hovedsagen er, at han lærer tingene af lyst og ikke af tvang. Jeg mener, at han skal lærer tingene i det tempo han modner i og ikke før. Han er længere tid om, at modne end mine andre hunde har været, men jeg har endnu ikke haft en hund, der ikke har lært tingene med konsekvens, kærlighed og i sidste ende krav.

Til slut har Diego fra forrige indlæg fået et godt nyt hjem. Tillykke til Diego og hans nye familie.

onsdag den 28. september 2011

Diego sælges pga sygdom

Fra kennel Klintemarken har jeg modtaget nedenstående nyhedsbrev, hvor Otto søger efter et nyt og permanent hjem til Diego. Diego er Danny's kuldbror, og ligner ham til forveksling. Diego sælges ikke til hvem som helst, men er du interesseret i en aktiv brugshund, så kontakt Otto på nedenstående mail.


Klintemarkens Dirch (Diego) er kommet retur.
28. september 2011

Klintemarkens Dirch (Diego) er kommet retur til os, da hans ejer Torben er blevet syg og ikke længere har det fornødne overskud til ham.
Diego kom til os i går og er gået lige ind i flokken uden problemer.
Han er en dejlig glad og tillidsfuld dreng, der er fuld af spilopper og omgås vores andre hunde uden problemer.
Diego og Hoya
Selv Hoya, der i øjeblikket ligger med små hvalpe går det godt med. De leger fint med hinanden og Diego har også fået lov til at hilse på Hoyas hvalpe.
Diego har været en tur forbi politiet inden han kom til os. Han manglede dog lige det sidste for at kunne være politihund, men han vil være en pragtfuld konkurrence/familiehund og kan indgå i enhver familie uden problemer.
Han er opvokset med små børn og 2 andre hunde og er rigtig god til dem.
Han er forfotograferet af politiets dyrlæge med A hofter og 0 i albuer og er færdigvaccineret og har hundepas.
Torben har gjort et rigtig fint stykke arbejde med Diego som er helt tryg i alt miljø og med fremmede mennesker og dyr.
Diego kan også med katte.
Vi søger et permanent hjem til Diego, der sælges for hvalpepris til den/de rette.
For yderliger oplysninger og besøg kontakt kennelen.
Mange hilsner
Otto
Nyhedsbrevet er udsendt fra e-mail: otto@kennelklintemarken.dk

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev kan du afmelde det her!