søndag den 29. juni 2014

Dyrlægen ringede og min fantastiske klub

Jeg har siden i mandags gået og skidt lysegrønne grise af nervøsitet på grund af svaret på knægtens blodprøve. Alligevel har jeg kigget efter mulige foder emner, da han stadig ikke må få råt. Der var nogle krav til foderet, der skulle overholdes. Det skulle være i den gode ende af skalaen, men med det fuglefoder han nu har levet af de sidste måneder, var det ikke så svært, at højne kvaliteten. Protein indholdet skulle ligge mellem 25 og 33%, fedt indholdet max 17 18%. Kød proteinerne skulle være fjerkræ eller hvid fisk. Med hensyn til fisk, så er det meget svært, da de fleste foder indeholder laks, som er forbudt endnu. Lidt lakseolie kunne accepteres.
Jeg fandt flere gode produkter, og min dyrlæge fandt også et godt produkt i USA, men desværre forhandles det kun i staterne og i østen, hvilket gjorde det udelukket. Men alene det, at hun foreslog netop det produkt, gjorde, at jeg kunne kredse mig mere ind.
Mine valg faldt i første omgang på Kingsmoor, CANAGAN og Acana alle tre på fjerkræ samt hjemmelavet mad på fisk. Jeg vil foder varierende så jeg købte en pose af alle tre. Snuden var meget lang på knægten, da de blev sat af i gangen. Han har også smagt på dem alle. Der er ingen tvivl om, at CANAGAN er favoriten og Acana er god, men Kingsmoor er han ikke så glad for. Her til morgen fik han så en gang kogt fisk med grønsager, hvilket også passe herren. 

Nå, hvad sagde dyrlæge så i fredags. Alle Danny blodprøver var fine. Hans Folinsyre og B vitamin er også steget og ligger inden for normen, men de må gerne komme lidt højere op. Han får derfor igen et lille tilskud. Det er alt sammen bare i skønneste orden. Nu skal knægten køre på ovennævnte mad i en periode, og så skal vi igen have taget en ny blodprøve..

I går lørdag var vi igen til træning. Vi blev nærmeste omklamret begge to af flåter. Trods behandling kunne jeg pille døde flåter af os begge, da vi kom hjem. Uf det ækle kryb!!

Træningen var simpelthen i en klasse for sig selv. Knægten og jeg have på forhånd aftalt, at vi skulle give dem baghjul og det gjorde vi. Hans selvkontrol giver nu rigtig pote efter jeg har ignoreret diverse træneres holdning med, at jeg skal blive ved med at "råbe" nej i hovedet på knægten hver gang han laver fejl. Jeg er Irene Jarnved så taknemlig for de råd, som jeg fik allerede de første gange vi var ofre hund hos hendes elever. De virker bare, og de skaber selvtillid både hos hund og fører.
Danny lavede også flotte runderinger både på levende og døde genstande med store udsving. Flot apport mellem arbejdede hunde. Langtidsafdækning hvor der blev trænet med skind og bidestyr få meter fra ham. Ting der tidligere har fået ham i det røde felt med nej metoden. 

Havde  jeg dog bare skiftet til min klub noget før. Her kan jeg nemlig bruge mine metoder med resultater uden, at jeg skal nedgøres som en idiot der ikke ved, hvor hoved og hale er. 

Mødte et par stykker fra den gamle klub for nogle dage siden, da vi ville gå spor. Der blev spurgt til, hvordan Danny havde det, men samtidig blev der kynisk sagt, hvorfor jeg ikke bare afliver "lortet", når der har været så meget med ham. Det fortæller mig meget om, at DEN klub ikke er kommet et skridt videre. Har man den holdning til dyr, burde man efter min mening slet ikke have dyr. De ting som han har været rendt ind i, er noget som alle hunde kan rende ind i. E coli bakterie og hjerteorm. Ja, han har en D hofte, som han på ingen måde er påvirket af, og ja, jeg har også fået ham rettet hos kiropraktor flere gange på grund af skader, som jeg vil kalde stress relaterede skader. Når jeg tænker tilbage på mange af hundene i klubben, så kunne 85% godt trænge til en retning. Det var så tydeligt at se med det blotte øje, men nej man afliver heller "lortet", når det går galt.

Billederne er fra min dejlige klub, hvor vi har det godt med hinanden. Alle kan være med uanset niveau og ingen bliver holdt udenfor.


Træningen diskuteres inden vi skilles til en god weekend.


Langtidsafdækning et stykke væk fra mig. Der blev trænet med bidestyr og smældende skin til at hidse de mere driftsvage hunde op. Danny lå nok i 20 minutter uden så meget som en eneste korrektion. 


Min dejlige dreng er træt efter dagens træning, og det er jeg også. Så herfra er der kun, at sige

RIGTIG GOD WEEKEND.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)