mandag den 23. juni 2014

Prøve for sjov, hyggeture, søg og dyrlæg.

Meget er sket den sidste måneds tid. 1 juni var med i til påskeskuet i PH København. Vi var seks ukårede hunde, der deltog fra Birkerød. Jeg var selv yderst tilfreds med Danny trods det, at vi blev nr seks ud af tolv hunden. Men som klub fik vi en stor slem med hjem, da tre af vores hunde slet ingen point lavede. Vinderen af dysten var selvfølgelig en af vore. Yeah..  Det der glædede mig mest var på stoppet. Øvelsen blev udløst af en halsgivning, hvorefter figuranten stak af. Herefter sendte jeg knægten efter figuranten. Jeg var meget i tvivl om han overhovedet ville bide, da han har haft flere grimme skader i bækkenet i forbindelse med bid. Tvivlen komme jeg godt spare mig, da han satte tænderne hårdt i ærmet, og ikke ville slippe igen med det samme. Ja, helt omvendt, men jeg var glad, da han endelig er kommet over frygten.. 


I månedens løb har vi også været i hjemme i Sverige, hvor der er blevet trænet fremadsendelser, spor og lydighed. Et par dejlige ture i skoven blev det også til. 



Vi har også været med på tur med Artemis, som arrangeres af vores dyrlæger i Hellerup. Man mødes ved Trepilelågen i Dyrehaven, hvorefter man går en tur i en times tid. Herefter er der en kop kaffe og Lises hjemmebagte kage.


Udover træning med spor har vi også trænet en del søg. Den sidste tid i det høje græs der er alle steder. Det gjorde vi også i dag efter vi havde været hos dyrlægen og fået taget endnu en blodprøve på knægtens sygdom. Han har nu kørt på tørkost uden andet indblanding lige til for en uge siden. Det kniber med, at få ham til, at spise foderet, så jeg fik for en uges tid siden lov til, at give ham 50 gram kogt kylling, kalkun, struds eller hvid fisk i tørkosten. Det fik ham til, at spise lidt igen.
I dag var vi som sagt igen hos dyrlægen for at få taget blodprøven, der skal vise os, hvordan hans bugspytkirtel ser ud efter han intet andet end let fordøjelig foder har fået. Jeg håber og tror, at den er meget bedre, da han har ændret sig en del til det endnu mere positive. Danny er blevet meget mere kælen og kommer igen ind i soveværelset om morgenen og skal putte. Har har fået endnu mere ro på sig, og han er blevet mere udholden. Det sidst så jeg senere i dag, da jeg tog ud til Hedvigs hundecenter, hvor jeg skulle indhente nogle brochure til et eller to kommende foder til ham. Jeg slap ham fri i den store fold, hvor han rendte og legede samt fik tisset. Så dækkede jeg ham af, hvor efter jeg lukkede mine øjne. Så smed jeg hans elskede kamprulle ud i det høje græs, i den chance for, at jeg ville miste den. Så blev knægten kommanderet på plads og vi gik helt ned i den anden ende. Her løsnede jeg ham, men havde ham stadig indenfor rækkevide. Sådan gik vi hele vejen tilbage i den anden side af folden. Knægten ventede med iver efter kommandoen søg, og da den kom spurtede han afsted i den meter høje græs. Da han havde søgt forgæves i en halv time kunne jeg godt se, at trætheden kom, men han var også grundig. Til sidst havde jeg opgive det område, hvor jeg mente, at bidepølsen skulle ligge. Derfor giv vi bare stille og roligt tilbage, men så syntes jeg, at han lige skulle prøve i det nederste høje græs og pludselig efter yderligere ti minutter lagde han sig ned. Var det virkelig lykkedes ham at finde bidepølsen?? Jeg maste mig ind igennem græsset, og hvad lå nok så fint mellem hans poter?? Det gjorde hans elskede bidepølse. Dyyyygtige dreng <3 Hjemme igen fik han lidt, læs meget at drikke, og så sagde han go' nat en times tid. Der er ingen tvivl om han var træt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)