Store spring

Jeg har længe gået og ville finde nye græsmarker til træning af knægten. Det skyldes alt jeg ikke rigtig syntes, at vi kom nogle vegne i klubben. Desuden er det meget imod mine holdninger, at man konstant skal råbe og irettesætte hunden fysisk, hvilket jeg ikke syntes (min holdning) høre hjemme i hundeopdragelse. Det er den gamle holdning til lederskab, som jeg er så meget imod. Derimod er jeg til den moderne form for lederskab der handler om, at guide hunden til samarbejde. Den form for træning giver langt mere stabilitet på sigt. Det kan godt være, at det tager lidt længere tid, men hunden arbejder af glæde. Den gamle holdning er derfor selv sagt ikke noget jeg bruger. Da knægten fik sådan en lussing af en træner for, at være ivrig af glæde for et stykke tid siden, var det med til, at gøre min beslutning om at forlade klubben let. Jeg har efter, at jeg har meldt ud om at forlade klubben, snakket med en del, der som jeg er kede af den måde klubben køre på.
Det sidste halve år har jeg ikke haft den store lyst til klubtræning, og jeg skulle nærmest piske mig afsted. Tankerne gik nu på, hvad vi så skulle. Fortsætte i PH regi, schæferhundeklubben, svensk brugshundeklub eller måske prøve om vi kunne komme ind og træne med redningshundene?? PH kender vi, men kunne man finde en klub med positiv træning og tankegang?? Schæferhundeklubbens program er show baseret, hvilket ikke er mig. Svensk brugsprogram er så meget anderledes end det vi allerede kender. Så er der redningshundene, som nok er det mest interessante for os, da det er spor og rundering vi gerne vil, men der må hunden ikke have trænet forsvar, hvilket vi har gjort.
For nemhedens skyld ville jeg helst blive i PH regi, så vi kørte forrige uge en tur til PH Birkerød og tog en kigger. Det var en tirsdag og der var forsvar på programmet. Det er den eneste del af PH programmet, som ikke rigtig tiltaler mig, men jeg var noget positiv overrasket over, at der kun var en hund på banen af gangen. Det gav langt mere ro på knægten. De fortalte dog, at det ikke altid er sådan, men det jeg så tiltalte mig meget. Danny gjorde også et flot stykke arbejde, og kom direkte tilbage til mig efter biddet. Normalt tager han store æresrunder, hvilket jeg også så med de andre hunde den dag. Jo det var fint nok. Næste besøg var på deres kåringshold søndagen efter. Her blev vi vurderet i den grundlæggende lydighed. Danny har en flot fri ved fod, men i lineføring sprang han som en hoppebold op og ned. Der fik jeg af vide, at den var klassisk, og at han ikke kunne gå i line. Så kom vi med på et forfølgelses spor med tre hunde. Spor?? hallo hvad er det for noget?? Til sidst blev vi testet i rundering. Nå, står du der?? Jeg er smuttet.. Ting han normalt kan rigtig flot, men bare ikke der.. Danny virkede på mig, som om han smed alt overstyr, og bare ville starte helt fra bunden igen?? Nu er der nok nogen der tror, at jeg blev sur. Nej det gjorde jeg ikke, for jeg fik så meget hjælp og vejledning den formiddag, som jeg ikke har fået i de snart tre år, jeg har været i den anden klub. Jeg ved, at han kan tingene, hvilket jeg også har fået fortalt fra den gamle klub. De har endda omtalt ham som en rigtig dygtig hund. Jeg aftalte derfor med min nye træner, at vi starter op på et hold for store hvalpe, også fordi han er bidt så mange gange, og kan have problemer med hunde der løber direkte imod ham. Idéen med det holder, at vi lige får fin pudset den manglende lineføring sammen med yngre og umodne hunde. Danny mangler stadig modenhed :) Samtidig deltager vi i fællestræning i rundering i skov, bygninger, lagerhaller m.m. samt spor så han kan blive udfordret mentalt. Men jeg kan kun sige, at han har været rigtig træt de to ovennævnte gange, da der er sat stramme retningslinier op for ham. Det har vi nok været lidt for svag til.
Dagen efter tog vi hjem til Sverige, hvor Danny kom ud og svømme for første gang i en måned. Det skulle gå så stærkt, at han tog den i et spring op over kanten til bassinet, hvilket kom helt bag på os begge.

Danny fik i samme periode også lov til, at lege med Jack, men han var nu mere interesseret i at finde Harry, der havde gemt sig på træningspladsen. Hvorfor skal man løbe udenom, når man kan springe ind af et vindue uden vindue?? Den knægt den knægt.
Torsdag tog vi hjem igen, så vi kunne komme til træning sammen med de store hvalpe. Det vil nu sige, at der var en der var ældre end ham, og de tre andre var yngre. Danny havde kun et enkelt lille udfald, hvilket hurtig kunne afledes med leg. Lineføringen gik rigtig fint, da vi først kom i gang. Han skulle rigtig vise sig rank og stolt, men han havde dog lidt skæv sidninger. Det er en af grundene til, at jeg altid har sagt, at man skal være to til lineføring. Til sidst fik han lov til, at hilse på de yngre hvalpe, hvilket han tog rigtig pænt. Vi snakkede også om selvkontrol, og her skal Danny køres på en helt anden måde, nemlig med ro på og ikke som i den gamle afdeling med ophidselse. Vi fik også lektier for, som var hånd target. Ting som vi trænede i hvalpetiden. Øvelsen går ud på, at knægten skal dutte på min hånd, hvorefter jeg klikker og han får en godbid. Hvad skal man så bruge det til?? Jo det skaber kontakt og koncentration. Det er nu ikke lige der vores mangler ligger i den situation, men det er godt at få genopfrisket. Men et er sikkert, jeg havde en meget træt dreng med hjem, da det hele var kørt på det mentale. Da jeg var meget tilfreds med det, som jeg indtil videre havde set, og den hjælp var langt større end det, som vi tidligere har fået, så valgte jeg, at det skulle være vores fremtidige klub og kontingentet blev betalt. Vi hører nu hjemme i Politihundeforeningen Birkerød.
I skrivende stund skulle vi så have været med ude på rundering, men jeg ligger syg, øv!! Det er bare så længe siden, at jeg har glædet mig til, at komme med ud og træne i grupper...