Nej ikke igen!!

Billedet herunder er et typisk Danny på de morgener, hvor vi rigtig har tid til hygge. Han møver sig op i mellem os alle og Rino, der plejer at ligge lige der, hvor Danny nu ligger. Danny plejer at ligge længere oppe. Her elsker han og ligge og blive kløet på maven med alle fire stænger lige i vejret.

At Rino ikke ligger der, skyldtes at han igen har haft ondt i skroget på grund af forskydninger fra nakke til lænd. Jeg er næsten sikker på, at han fik skaden da vi havde sne og frost, for her faldt han ud af bilen i sin iver efter, at komme ud og løbe rundt med Danny.

Han begyndte lidt efter lidt, at vise små tegn på, at han ikke var ok. Bland andet var han igen begyndt, at slæbe lidt på bagpoterne, slingre lidt og han sprang ikke op i sengen fra fodenden. Sengen var ellers et fast ritual han havde, men det er ting, som man første lægger mærke til, når man kigger tilbage. I stedet blev han i sin egen kurv til jeg var stået op, hvorefter han kunne få lidt tilløb og springe op fra siden.

I går gik det altså ikke hurtig nok for den aldrende herre, så han snød mig i den grad. Vi vågnede i går morges, hvor han stod ved sengen og peb og klynkede på en måde han ikke plejede. Han trippede lidt frem og tilbage, og da Preben havde sagt, at han havde haft lidt tynd mave, turde jeg ikke andet end, at skynde mig op, og få ham lukket ud i haven. Mens jeg styrtede gennem huset for at lukke Rino ud, manglede lyden af hundepoter. Han havde godt og grundigt smidt mig ud af min seng, og lå nu veltilfreds på min hovedpude. Igen her til morgen skulle han lige prøve samme stunt, men denne gang hoppede jeg ikke på den, hvorefter han bare lagde sig ned igen. Kom ikke her og sig, at gamle hunde ikke kan lære nye kunstner.

På grund af Rinos ændrede adfærd sendte jeg Lone en SMS i formiddags, da jeg vidste, at hun skulle til nogle her på vejen og behandle en rottweiler. Jeg håbede, at hun lige havde et par minutter i overskud til at se på ham. Det havde hun fem minutter inden hun skulle til den anden hund. Rino var vind og skæv efter hans fald. Var han ikke blevet rettet igen, ville han været kollapset inden længe. Lones ord var, at han skulle ihvertifald ikke til Sverige sådan som han var.

Danny følte sig meget tilovers men den hurtige behandling stod på, så da Lone var færdig med Rino, mente Danny at det var hans tur. Vel at mærke en kæle tur af de store. Han trampede rundt på Lone, som sad i deres lille kurv og borede hans lille kønne hoved ind  i hende og hendes mappe. Han kunne slet ikke få nok min kærlige dreng.

Rino virker i skrivende stund meget træt, hvilket er forståeligt ovenpå sådan en behandling. Han kom dog hen til mig og ville have den helt store nusse tur.

Elsker mine meget kærlige drenge.