Svenska Brukshundklubben

Her til aften blev vi medlem af Svenska Brukshundklubben i Markaryd, som ligger små 20 kilometer herfra. Nu er der nok nogle der tænker: Har hun da ikke nok i de danske klubber?? Jo det har jeg, og den eneste grund til, at jeg har meldt mig ind er, at jeg manglede et jævnt sted og træne, når vi er i Sverige. Her i Vittsjö er der kun mulighed på campingpladsens parkeringsplads nogle få måneder om vinteren, ellers er det i meget ujævnt terræn, hvilke ikke er så godt sammen med min balance. 

Rondering bruger vi skovene her omkring, hvor der er fine muligheder i lidt åben og nogenlunde farbar  terræn. Besværlig terræn er der også en del af, men så er det ikke sjovt længere, og det skal træningen være. 

Vi har fundet og brugt nogle meget fine sporarealer lige udenfor Vittsjö, så det er også på plads. Det eneste vi mangler herovre, er nogle der kan stå figurant for et bid i ny og næ, men det kan ikke være hvem som helst. 

I brukshundklubben er der meget fine forhold, både med spring, stiger og et stort indhegnet areal. Deres prøver ligger langt fra PH's så det skal vi slet ikke, selv om vi nok vil deltage i deres individuelle træning indimellem. Vel og mærke en træning der ikke konflikter med PH's. Næ tanken var, at køre derop om formiddagen til selv træning, lige som vi gør derhjemme.

Lige nu glæder jeg mig bare til, at komme over den sidste takling, som Danny gav mig i tirsdags, hvor han løb og legede med Jack. Han kom med to hunderede kilometer i timen lige ind i knæet fra ydersiden. Jeg kom på benene igen, og så kommer han engang til og rammer det andet knæ lige forfra, så jeg falder for over. Det gjorde ikke bare ondt, det gjorde mega meget ondt. Men der er vist heller ikke nogen der har sagt, at hundesporten ikke er farligt?? Jeg kom til behandling hjemme i Danmark i aftes, og fik ordre på, at holde mig i ro den næste uges tid. Det må jeg så forsøge, for det kribler i mit plaget skrog efter at komme ud og træne igen.