En anderledes rondering og stige ræs

Forleden dag var vi igen ude og gå spor. Den dag var der også andre for klubben, der havde fået samme idé, hvilket jo er fint. Jeg havde lagt spor, og der er jo som bekendt noget ventetid med spor, der skal have en vis alder. Da vi jo var flere, bad jeg en af de andre om at stå figurant for rondering til Danny.

Danny havde som han plejer meget travlt, når han skal opsøge figuranten. Denne gang vidste han bare ikke, hvem figuranten var og drønnede dermed forbi. Pludselig lød der en råben længere ude i krattet. Danny havde rigtig nok fundet en, som kunne være figuranten, men det var bare en der havde lagt spor på stedet uden, at vi vidste det. Det der skete var, at Danny huggede den bidepølse, som sporlæggeren lige havde lagt, hvorefter han satte kursen retur. Da der blev råbt op, var han klog nok til, at gå tilbage og aflever bidepølsen, hvorefter han fortsatte ronderingen på den rigtige figurant, med en kraftig og vedvarende halsgivning. I efterfølgende ronderinger gik han lige efter bogen.

Danny nærmere sig de 18 måneder, og der sker en del med ham i øjeblikket. Han er, som da han var i puberteten noget ukoncentreret. Nogle ting kører rigtig godt og bliver bedre og bedre fra gang til gang, mens andre ting som han har kunne noget nær perfekt bare slet ikke fungere. Det er blandt andet apport, hvor han tidligere har haft en rigtig fin apport. Nu smider han apporten foran mig længe før han får sat sig. Det er rigtig surt, men jeg tilskriver det til hans alder. Så er det bare, at vente til han er klar igen.

Fordi Danny er som han er i øjeblikket, så presser jeg ham ikke. Jeg lader ham modne, og holder tingene vedlige samtidig med, at vi finder på andre sjove ting, der kan udvikle ham. I dag blev det så en tur på en kraftig stige. Som ventet havde knægten alt for travlt med det resultat, at han faldt ned mellem ribberne med benene. Det skræmte dog ikke drengen, der gik på med krum hals. Jeg måtte flere gange bede ham slappe lidt af, og den ene gang satte han sig ned på stigen. Til sidst gik han pænt op og over stigen, men han sprang ned for enden. Det er så endnu en ting vi skal arbejde med.

Det har været en weekend med mange udfordringer, så i morgen er det bare en slap af dag - måske en tur i skoven, eller en lille cykletur. Han har nemlig fået en dogrunner, så jeg kan have begge hænder på styret.