Svalbogård

I de snart 30 år jeg har haft hund, havde jeg aldrig troede, at jeg skulle sætte min hund i pension. Danny har dog været i "dagpleje" i nogle timer, da han ventede på, at Sveriges godkendelsen skulle gå i orden. Jeg længtes på det tidspunkt efter, at komme hjem til Sverige en tur efter vi havde haft ham i en fire fem måneder. Vi kan også komme i en situation, hvor vi bare ikke kan have ham med, og da vores pasnings netværk desværre ikke længere er her mere, måtte det bare prøves.

Jeg har i mange år drømt om, at komme op til Norrkøbing i Kolmården Djurpark og se ulve. Lige siden jeg var barn, hvor jeg var en tur nede ved Rødby og hilse på ulve tæven Uni, der tog en politihunde uddannelse, har jeg været vild med ulve. Uni bestod dog ikke uddannelsen, da hun ikke kunne gø. Måske også derfor schæferen har min store kærlighed, da den minder om de prægtige dyr.

Den ultimative drøm for mig er uden tvivl, at få lov til at være sammen med en flok ulve. Det kan dog ikke længere realiseres i Kolmården efter deres flok overfaldt og dræbte en dyrepasser. Men jeg kan jo drømme videre.

I går gik turen så de 360 km til Kolmården. Dagen for inden havde vi afleveret Danny på Svalbo hundepension der ligger små 100 km fra campingpladsen. Vi havde tidligere på ugen været nede og se pensionen og hilst på ejeren Annika. Da vi fik et godt indtryk af stedet, og Danny virkede tryg ved Annika, valgte vi at prøve den.

Jeg må indrømme, at jeg synes det var hårdt, at efterlade min lille prins, men jeg viste han ville trives der. Og slæbe ham med til Kolmården i den varme ville være det rene tortur både for ham og mig, da jeg ikke ville slappe af. Vi fik ordnet formaliteterne, og bagefter Annika tog Danny og gik en tur med ham. Alt i mens vi gjorde klar til, at køre hjem igen. De første 20 meter protesterede han lidt, men Annika havde helt styr på det. (For f..... jeg følte, at jeg havde slæbt min dreng ud på den sidste tur)

Søndag formiddag da vi var kommet et godt stykke mod nord, ringede vi til pensionen bare lige for at høre, hvordan det gik. Danny stor trivedes og var så nem. Jeg havde givet han mad med, selvom han sagtens kunne få råt kød på pensionen, men jeg var lidt i tvivl om, at han kunne få det uden tilsætninger, som svenskerne ofte køber, når de køber Bravo. Annika ville dele hans portion i flere omgange, men vi sagde hun skulle give ham det hele på engang, hvilke han så fik i går morges. I går aftes blev han så forkælet med en god portion lammeben.

Denne opringning fik mig til at slappe helt af og bare nyde turen. Og hold da op en oplevelse Kolmården er. Vi var der i hele 6 timer, og kunne sagtens have brugt det dobbelte. Vi så blandt andet delfiner, som var et helt fantastisk show, men jeg kan bare ikke lade være med, at spørge mig selv om jeg synes det er en form for dyreplageri. Der var højt musik og en del flimrende lys. Alle delfinerne var dog født i dyreparken, så de har ikke kendt til andet.

Her til morgen var det endnu engang tidligt op. Vi skulle hente Danny kl. 8 nede i Båstad. (Gab tror I lige, at jeg var træt oven på den lange dag i går?) Tanken om at skulle gense min dreng igen fik mig vågen. Oh hvilket gensyn. Danny hoppede af glæde. Han dansede rundt mens vi snakkede med Annika, der fortalte i rosende toner om, hvilke dejlig dreng han er. Han havde været meget opmærksom og kontaktsøgende, og han havde været meget lydig trods sin unge alder. Han kunne omgås de andre hunde, og havde derfor været i den store løbefold, hvor han legede en del af dagen. Han havde været i en løbegård, hvor der var mulighed for at komme under tag resten af tiden, inden han blev taget ind for natten. Han havde spist godt, så alt i alt fik hun et dejligt indtryk af min skønne dreng.

Hjemme på lufteturen førte han sig rigtig frem med sine smukke danse trin. Hvor er jeg heldig, at han er min elskede dreng.

Vil du læse mere om Svalbo hundepension så klik her. Det er et sted, som jeg vil gøre brug af igen, hvis det bliver nødvendig, og et sted som jeg varmt kan anbefale.