Jeg er draget på camping

 Søndag den 11 august tog jeg sammen med min mor og far på camping. Vi er kørt til Sverige, mens min søster og hendes kæreste passer mit hus. Først troede jeg bare, at vi skulle til Vittsjö, men alligevel var der noget, som ikke passede. Vi havde nemlig taget mit hundehus (campingvognen) med.

Vi kørte rigtig mange kilometer, og sov også nogle gange i hundehuset, før vi var ude og se nogle spændende ting. De dage blev jeg ikke luftet i flere timer, selv om jeg syntes det var på sin plads nu, hvor jeg har fået det rigtig godt igen. Desuden er min histiocytom forsvundet. Hallo mor og far, jeg skal bare på ferie, så klare tingene sig ha ha.

 

Nå, men første stop, hvor vi skulle se noget var ved Åre tæt på den norske grænse. Der var vi ude og se et rigtig sjovt vandfald, der kaldes for Tännforsen. Jeg ville så gerne bade, men det måtte jeg ikke. Det var for farligt sagde de. 

Åre er et skisportssted, med svævebaner og slalombakker mange steder. Og så sagde de gamle, at det er hunde dyrt der..

Dagen efter vi havde set vandfaldet, skulle vi op og køre på Vildmarksvejen. Hele vejen rundt er der 500 kilometer.

Det var meningen, at vi skulle overnatte på Gubbhögen, men der var også nogle mærkelige mennesker fra et land syd for mit, som hedder Tyskland. De mennesker havde sådan en larmende ting der laver strøm, så vi kunne slet ikke holde ud og være der. Far og mor spiste dog frokost på Gubbhögen, mens jeg fik lov til, at svømme i søen. Her i Sverige må jeg slet ikke løbe løs mellem 1 marts og 20 august, så jeg havde en lang line på.

På grund af de der tyskere fortsatte vi endnu en stund op af Vildmarksvejen til bjørnenes rige Gäddede. Her var der også rigtig fint at være. Jeg fik blandt andet trænet min mor lidt, og jeg var bare så dygtig, at finde min far, der hele tiden blev væk. Jeg forstod ikke, at han gad løbe over sten og grus, men for mig var det helt vidunderligt, at lege gemmeleg, for jeg fik snusede ham op hver gang.

Jeg var også ude og se endnu et vandfald. Wow det var stort. Vandet faldt 43 meter ned en en 800 meter lang dyb slugt. Selv om jeg var lidt træt af, at skulle gå pænt og stille, så havde jeg altså meget svært ved det. Jeg ville så gerne løbe frit og lege.

 

Da vi havde sovet et par gange i Gäddede, syntes mor og far, at vi skulle videre. Vi kørte en hel dag, men vi var også ude og se rigtig mange ting. Vi kom blandt andet op i Lapland, hvor der var rigtigt koldt. Selv om det er sommer, så tog far og mor vinterjakker og huer på. 

Her i Stekenjokk på koldfjeldet gik der nogle meget mærkelige køer og mange af dem havde også kalve. Den dag blev jeg lidt klogere, for det var slet ikke køer, det var rener, et dyr som jeg aldrig har set eller lugtet for. Og der var rigtig mange, da man først fik kigget ordentlig efter. Til at starte med kunne jeg slet ikke se dem, da de faldt godt ind med vegetationen.

Et par gange var vi også ude og se nogle meget mærkelige træ telte. Det er nogle som samerne bor i. Dem vi så er deres sommerlejr. Her rejser de rundt med deres mærkelige køer - altså dem man kalder rener.

Det sidste vi så på Vildmarksvejen var Trappstegforsen. Det var en anden type for vandfald, men ikke desto mindre meget smukt. Efter vi havde set det, så ville mor og far finde en campingplads i Vilhemina.

 Jaah landet på pladsen og fået noget at spise, som nu kan verden ikke blive bedre, når man er mig - en lille skøn dreng. Ih hvor er livet dog herligt. Og det er igen blevet lunt med hele 18 grader.. Det er en kæmpe forskel fra den anden morgen, hvor vi vågnede op til rim på græsset.

I dag har vi holdt en fridag. Mor søgte lidt på nettet nu, hvor vi igen HAR fået forbindelse til omverden. Flere steder var vi helt udenfor landets lov og ret uden telefon trods det, at vi købte taletidskort der skulle dække området i Vildmarken. 

Nå, men mor fandt ud af, at der også lå en brugshundeklub her i Vilhemina. Da vi er medlem, må vi bruge samtlige klubber i hele Sverige. Vi kørte de få kilometer derud. Her blev jeg for første gang i mange dage sluppet helt fri. Ih hu hej hvor det gik. Far sagde, at jeg lignede en ko, der var blevet sluppet på græs for første gang i foråret, og de grinede af mig. Jeg lavede alle mulige mærkelige krumspring, løb og legede. Jeg hyggede mig. Mor mente nu ikke kun, at det skulle være tant og fjas, så vi skulle altså også lave noget fornuftigt. De havde en fin agilitybane, som jeg prøvede. Øj øj øj det var da selvkontrol wow. Jeg er stolt af mig selv, da jeg både kunne gå på balancebom, vippe, slalom - ok måske ikke liiige gennem, hvor jeg skulle, og så kunne jeg stå stille på det store A. 

Hjemme på Saiva camping fik jeg et rigtig godt måltid mad, og så faldt jeg i dyb søvn. Selv når jeg kort vågnede og rejste hovedet op, så faldt mine smukke øjne i.

Indtil videre har det været en fornøjelse, at være hund her. Alle de andre hunde vi har set, har alle været i snor. Derfor har der ikke været nogle små løse og smadder irriterende  hunde, der absolut ville hen og bide mig eller, hvad de nu ville. Og dog... Der er kommet nogle irriterende finner, som absolut skulle ligge sig ved siden af os. De havde en lille sheltie, som er sød nok - på afstand.  Da shelites mor skulle gå tur med sheltie, skulle hun absolut stille sig op lige foran mit hundehus, hvor sheltie og jeg stirrede på hinanden. Mor fik godt nok hurtig fat i mig, da hun ikke vil finde sig i den slags, men shelties mor blev stående lige indtil far bad hende gå videre. 

Jeg forstår ikke, at folk ikke har den mindste kendskab til vores kropssprog, så kunne jeg slippe for, at blive så gal på andre hunde, hvis de bare ville respektere mig. Det gik så fint, da sheltie lå henne ved sin vogn.

Jeg tror nok, at vi skal køre langt igen i morgen, så jeg må hellere få sovet, så jeg kan være frisk til nye narrestreger. Knus Danny <3