mandag den 5. august 2013

Tilbage til træning og Kristeligt Dagblad




Efter Danny har fået grønt lys til, at træne igen, har vi været ude og arbejde i små doser. I dag lavede vi lidt rundering på træningspladsen efter, at jeg havde lagt spor, der skulle hvile i en times tid. På træningspladsen lagde jeg en bane op med bidepølser, mens knægten blev dække af i skyggen. Han søgte med stor iver. Jeg havde ingen problemer med at vende ham ej heller, at sende ham ud. De sidste havde vi lidt problemer med lige inden han blev syg, hvor han ikke rigtig ville slippe mig. Det var der måske en grund til? 

 Da vi havde pustet lidt, lavede jeg et lille søg med samme bidepølser, som han også klarede rigtig fint. Vi sluttede af med en fri ved fod, hvor han konstant gik med tungen slaskende op ad mine bukser, så de blev våde. Jeg tror lige, at knægten gik, hvor han skulle og ikke mindst at han var i sit es.


Efter endnu en pause kørte vi tilbage til sporet, der nu havde ligget omkring fem kvarter. Der var frisk side- og lidt modvind. Længden ca 300 meter. Danny blev sat i gang, og i porten knækkede han direkte ud i sporet, hvor han gik med høj næse i modvinden. To steder var han lige ude og føle efter, men fortsatte rask ud af sporet både i bue og knæk. Da han fandt genstanden stod han i nogle sekunder, hvorefter han lagde sig og markerede.

Hvad var det så han fandt? Jo der var sørme en der havde smidt en legetøjspistol en halv meter ved siden af sporet. Som det ses på billedet markerede han den flot mellem forbenene.
For at sige det, som det er, så har jeg lidt svært ved, at få armene ned. Så godt gik han i dag trods det der var 25 grader. Måske er han en hund, der skal holde 14 dages ferie i ny og næ??

 Tidligere på året havde jeg besøg af en journalist fra Kristeligt Dagblad. Nej jeg holder ikke avisen, men jeg ville da gerne fortælle lidt om det, at holde hund. Det interview blev en lille del af en stor artikel om Familien Danmark elsker deres kæledyr. Det er i den nederste del herunder.

og i venstre spalte

samt hele siden herunder.

Jeg medvirker to steder i avisen, som kom på gaden den 2. august.




1 kommentar:

  1. Dejligt at knægten igen er fit for fight. Man kan tydelig se på ham han er glad for at være i gang igen, og hvor flot klaret af ham :)Glæder mig til at se Kristelig dagblad "live" når vi ses.
    Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)