tirsdag den 29. oktober 2013

På spor før stormen.

Selv om jeg den sidste ugen har gået og haft det skidt, så skulle knægten ud alligevel. Under sådanne omstændigheder skal man lige bruge sin sunde fornuft, og det syntes jeg så, at jeg gjorde. Vi kørte ud på legetøjsmuseet og lagde spor. Da Danny har gået rigtig godt de sidste 14 dage, valgte jeg at gøre sporet en grad svære endnu. Det giver også mere udfordring for knægten, at sporet bliver varierede i længde, med forskellige knæk og i den grad mange forskellige genstande.

Jeg lagde sporet mens Danny sad tilbage i bilen og ventede.

Det blev lagt seks genstande ud, hvoraf de to var nye for ham. Det var de to første genstande, som var det tomme patronhylster og den tomme lakridsæske. 

Vi startede nede i højre hjørne, hvor den første genstand var det tomme patronhylster. Han markerede fint, men dækkede ikke. Det samme gjorde sig gældende med papæsken i det første knæk. Begge genstande var som sagt nye for ham. Efter papæsken der lå i knækket gik han skrapt til venstre og tog kassen meget flot, trods den ene vinkel var i frisk modvind. Genstanden i kassens sidste knæk blev markeret med en flot afdækning. Videre gik det med en blød bue frem til endnu en flot afdækning for et stykke gummi. Herefter et 90 graders knæk frem i en bue i modvind, med en afdækning i modsatte hjørne for et metal skruelåg fra en vinflaske. Videre lige ud en godt stykke med endnu et 45 grader knæk. Dette knæk voldte ham lidt vanskeligheder med en pænt overløb. Knækket lå på kanten til en bakketop, hvor der var en del turbulens. Han fik dog hurtig færden igen og strø frem til sidste genstand, som var et stykke skind. 
Jeg må sige, at jeg var godt tilfreds med knægtens arbejde på det ca 600 meter lange spor. Det regnede og der var frisk vind fra syd. Et rigtigt ubehageligt vejr, men da han skal kunne gå spor under alle vejrforhold, så var det "godt" vejr til det. Sporet var 45 minutter gammelt.

1 kommentar:

  1. Du synes du bruger din "sunde fornuft" Hmm, synes det lyder ufornuftigt at færdes ude på øde steder når du ikke har det godt, du risikere jo at vælte uden mulighed for at kunne rejse dig?? Har du trænet Danny til at hente hjælp hvis det sker?? Du gør mig nervøs.
    ENDELIG en forklaring på hvad det er i går og laver :-D fotograferet, tegnet og fortalt så sådan nogen som selv jeg kan forstå det :-D Tak for det - jeg var ikke klar over det var sådanne ting han fandt, de ligger jo og flyder overalt i naturen, men forskellen ligger vel i at det er noget du har haft i hænderne. Ja hundetræning har jeg heller ikke forstand på - men jeg elsker alle de hunde jeg kender og hundene på nær én er også glade for mig - heldigvis :-)
    K.H.Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)