Med hovedet under poterne

Når jeg ikke har snakket så meget om det, jeg nu vil fortæller, er det fordi jeg ofte bliver kaldt for pyldermor, når det drejer sig om knægten.

Sidste gang at knægten og jeg var i Sverige var i sidste uge. Der fik vi muligheden for, at komme ud med et par 75 årige tvillinger, der ejer noget skov i nærheden af, hvor vi bor. De ville meget gerne give os en guidet tur rundt i skoven, hvor de fortalte om den gamle Danmarks historie fra svenske krigens tid. Målet med skovturen der varede to en halv time, var Alterstenen. Selve historien vil jeg ikke komme ind på her.

Tvillingerne var meget glade for Danny, så han fik lov til, at rende fri i skoven trods en rigt dyreliv med blandt andet hjorte og elge. Derfor var han også fri ved Alterstenen. Knægten forsøgte, at springe lodret op ad den ca 160 centimeter høje sten, men det resultat, at han gik direkte bagover. Hvis han så bare var landet på benene, men han røg helt ned på haleroden på en anden skrå sten og videre ned på ryggen ud over stenen.

Ved førte øjekast var der tilsyneladende intet sket. Han rendte glad videre rundt og gjorde sig til for den lille flok. 

De efterfølgende dage kunne jeg godt se, at han nok ikke var helt iorden alligevel. Han begyndte og komme med små spjæt, og han arbejdede ikke helt med samme iver, selv om han lavede flotte præsentationer på sporet og rundering. Desuden ville han meget gerne i bilen, når vi var færdig. Hans øjne ændrede sig, som om han ville fortælle noget, og dem sammenholdt med hans spjæt eller jag sammentidig med, at jeg jeg syntes han virkede noget zig zag agtig ned ad ryggen bestille jeg tid hos hans ledmanipulatør. 

I går virkede hans øjne direkte bedene, og det var nu tydelig, at han havde smerter midt på ryggen. I dag var knægten så til behandling. Han VAR vind og skæv fra nakke og til hale. Hans nakke, skulder og ryg var småting, men hans bækken uha. Han havde en meget stor forskydning på hele tre centimeter. Den viste sig værre end først antaget, og den gjorde ondt, at få sat på plads. Han burde jo ikke kunne gå eller i det mindste halte med den skævhed, men han løb rundt og legede.

Den næste tid bliver nok den sværeste for knægten. Han skal holdes i ro og luftes i line. Derefter starter vi op med lidt svømning i næste uge, og går det godt starter vi sporet op igen. På torsdag skal han til kontrol, og muligvis have en behandling mere. Skal han det, er der ikke noget klubmesterskab for os den niende november. Jeg vil ikke have ham på stop og 150 centimeter spring efter sådan en skade, hvis sidste behandling er et par dage før. Det er min dreng alt for dyrebar til, og desuden har han en D hofte, hvilket jeg også har med i min overvejelse. 

Min elskede dreng skulle gerne holde i mange år endnu. Desuden skal der nok blive andre konkurrencer til os i fremtiden.