Siden sidst er der ikke sket så meget. De meste af tiden har stået på træning med rundering og spor som hovedvægt. Vi har været ude sammen med nogle af de mere erfarende brugshunde folk, og det har virkelig givet pote. Danny har haft nogle problemer på sporet, hvor han er gået hele porten ud, hvorefter han gik i stå. I dag er han igen tilbage på sporet uden, at jeg har ændret noget. Han går rigtig flot, men meget skarpe knæk, og det er efterhånden sjælden, at han laver overløb. Hans markeringer er også meget tydelige, men er det en genstand han ikke kender, så fortsætter han uden en dækmarkering. Her har vi noget der skal arbejdes mere på. Vi har også gået spor, der svarer til kriminalklassen, dog uden nedgravet genstande, som han har taget fint. Det genere ikke knægten, hvis vi er flere der starter spor på samme tid. Arbejder vi så arbejder vi.
I rundering er der også fine fremskridt. Vi har nu prøvet med forskellig figuranter. Når han sendes afsted, laver han flotte og rimelig lange udslag, som jeg kan holde ham på indtil han får færd. Når vi et godt stykke ud mod figuranten holder han langt de fleste tilfælde fokus på figuranten i stående stilling. Er figuranten siddende er han knap så stabil endnu. Her går han mig i møde, men jeg ser fremgang for hver gang. Lige som på sporet arbejder han godt.
I lineføring og fri ved fod er han mere koncentreret nogle dage end andre. Han går bedst i fri ved fod, men han presser desværre også en del. Han er simpelthen for ivrig og har svært ved, at holde sig tilbage.
Apporten ja den sidder bare i skabet.
I spring har han klart forstået, at man skal over det 150 cm høje spring, men en sjælden gang løber han udenom.
Halsgivningen har han heller ingen problemer med bortset fra, at han rykker en smule ud for hver glammen.
Langtid afdækningen bliver han også liggende, hvis der står en hos ham, ellers kan han godt krybe lidt. Det skal vi også arbejde noget mere med.
Forsvarsarbejde med skud og stokkeslag ved jeg ikke, hvor vi er pt, da vi ikke har haft mulighed for figurant. Sidst vi trænede var han ikke bange for hverken stok eller skud. Han stoppede figuranten og bevogtede flok. Under indtransporten mangler han stadig noget selvkontrol, hvilket er det sværeste for ham overhovedet. Han er meget tændt.
Det vigtigste for mig har hele tiden været, at han kunne får lov til, at modne stille og rolig. Desuden betyder det alt for mig, at jeg kan stole på ham og han er der for mig. Så skal det andet nok komme.
Det vigtigste er at i begge 2 nyder det og der er fremgang at spore :-)
SvarSletK-H.Vivi