Efter knægten stunt forrige uge, og retningen i sidste uge, har jeg haft han i nogenlunde ro. Da han blev rettet forrige torsdag, skulle han også være i ro, og luftes i kort snor. Da jeg alligevel ikke rigtig kunne træne sammen med flokken, så valgte vi at tage hjem til Sverige. Både knægten og jeg slapper rigtig godt af, når vi er der.
Om mandagen skulle Danny langsom i gang igen, og det blev svømning. Vi ledte derfor efter et sted i Sverige, hvor han kunne komme i et varmt bassin. Det lykkedes os hos Smådjurhälsan i Vinslöv. Efter svømningen kom han på en massage briks, hvilket han tog i meget stiv pote. Han lå og slappede så meget af, at det lykkedes ham, at dratte ned på gulvet et par gange.
Onsdag var vi en tur i Osby, hvor vi gik en lille tur på Klinten, som er omegnens skisport sted.
Vi tog hjem torsdag, da Danny skulle rettes endnu engang. her fortalte Lone mig, at retningen forrige uge var meget slem. Skaderne deles op en skala fra 1 til 5. Har hunden en femmer i nakken er det en død hund. Danny havde en 2 i nakken og en 3 i skulder og ryggen og en 4+ i bækkenet.
I torsdags var der ikke noget i nakken men 1 til 2 ned gennem ryggen og bækken. Han fik lov til at hvile sig fredagen igennem og kun små lufte ture. Lørdag gik vi en tur i skoven, og i dag søndag, slap jeg ham fri for første gang efter retningen med krydsede fingre i børnehaven. Han er nemlig en dreng der ikke altid tænker før han handler, hvilke jo har givet ham skader.
Det kan godt være lidt svært, at beskæftige en aktiv dreng som Danny, når han samtidig skal holdes i ro. Derfor er der blevet brugt tid på lidt trække- og bide leg samt en del problemløsninger. Frem for alt, så har vi brugt en del tid på nusse, kæle, kramme og han fik børstet den smukke sorte pels flere gange. Så det gik :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)