Den sidste uge

Tirsdag tog vi til Sverige igen, og det er jo ingen hemmelighed, at vi trives bedre der end herhjemme.

 Onsdag kørte vi til Vinslöv, hvor Danny kom ud og svømme. Han svømmede i 25 minutter med to meget korte pauser. Så var der ellers ro på resten af dagen.

Torsdag kørte vi på Golden Gate, hvor vi spiste julebord sammen med Jack og Lexie ejere. Derefter tog vi en tur op i brugshundeklubben, hvor hundene fik lov til, at løbe og lege. Danny er nu langt om længe nået til det punkt, hvor han ikke længere lader sig bide i nakken af Jack. Faktisk så gik han ind og tog styringen af både Lexie og Jack. 

Danny og hans halvsøster Ester.

I dag var vi så tilbage i Danmark til træning. Personlig synes jeg, at det var sådan en lidt øv dag. Et er, at jeg var træt, men noget helt andet er , at jeg næsten konstant får at vide, at jeg skal tage knægten i hoved og røv og fortælle ham, hvem der bestemmer... Jeg synes ikke selv, at vi som sådan har nogle problemer i den retning. Dog kniber det stadig lidt med selvkontrollen, når der er stress på, men jeg ser, at han rykker sig fra gang til gang. Jeg har bare en glad og meget ivrig hund.. En glæde jeg ikke vil tage fra ham, blot fordi der er nogle i klubben der synes, at tingene skal går hurtigere end hunden i min øjne mentalt er klar til.. Sidste gang var der en der stak ham sådan en lussing, hvilket kom helt bag på mig og på knægten. Ja, det hjalp måske nok sidste gang, men vi stod sammen sted i dag. Hvad har lussingen så hjulpet?? Jeg spørger bare.. Resultatet var, at han blinkede lidt skræmt med øjnene et par dage ved hurtige håndbevægelser.. Det påtalte jeg så overfor vedkommende i dag, hvilket jeg følte var lidt af, så må han jo bare lære det.. Hvad??!!

Vi fik trænet i halv anden time, da jeg måtte sige fra... Kunne ikke længere holde fokus, og så skal man i mine øjne ikke fortsætte. Danny blev sluppet fri sammen med ca ti andre hunde. Han virkede lidt styrende, hvilket udløste en påtalelse om, at han ville blæse mig et stykke. Tja, men hvis han ville blæse mig et stykke, ville jeg så kunne kalde ham til mig med det samme og går videre med ham løs?? Jeg har et par steder fået af vide, at han er en alfahan, hvilket også stemmer med det, som jeg har læst. Om det så er rigtig skal jeg lade være usagt, og jeg kan heller ikke bruge det til noget. For mig er det af stor betydning, at knægten og jeg har det godt sammen, og at han fremfor alt vil arbejde for mig. Og det vil han.

Der er bare noget som slet ikke hænger sammen i min verden. Enten forstår jeg mig slet ikke på knægten, trods det han er en glad, ivrig dreng, der får lov til, at modnes og udvikles trænings mæssig i hans tempo. Eller også forstår DE ikke vigtigheden af en positiv træning uden fysisk straf på en ivrig hund, der endnu ikke er færdig udviklet. Jeg har trods alt haft superlydige hunde gennem snart tredive år uden brug af fysisk straf. Det er en ting, som jeg nægter og gøre brug af.