Hvad f..... sker der lige med knægten??

Efter lang tids sygdom med en ond lunge- og mellemørebetændelse samt et par penicillin kure kom jeg igen i går ud og træne med knægten. Det var bare så godt at komme i gang igen. Vi tog ud på Flynderupgård til lidt selvkontrol på høns, ænder m.m. Hos fjerkræet fløj der ca fire meter fra os en flok duer op, hvorfor jeg gav Danny kommandoen sit, og han satte sig.

Lige før skumringen faldt på ville Preben en tur i skoven med knægten. Da han skulle køre ind på parkeringspladsen tændte knægten af, og da Preben ville tage ham ud af bilen få minutter efter stak han af fra ham. Fortvivlet som Preben var, ringede han hjem og fortalte, hvad der var sket, og Mille og jeg fløj ud i den anden bil og rasede af sted ud til P-pladsen. Danny var og blev som sunket i jorden trods kalden. Jeg behøver vist ikke sige, at jeg var bange?? Efter en times tid valgte Preben at kører ned igennem skoven, men han kom kun små hundrede meter ind før Mille skreg: Der er han, der er han. Danny løb bilen i møde, og Preben kunne stille og rolig sætte ham ind i bilen og bakke tilbage, hvor jeg fik ham over i hundevognen. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig sur på ham, men det skyldtes at nerverne sad helt udenpå tøjet. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville lægge Danny på is, men det gjorde jeg- desværre, og det kunne han mærke, for han holdt sig væk. Selv her til morgen var han lidt tøvende, og da jeg stod i badet lod jeg mine tårer løbe frit. Jeg kunne ikke i går. Derefter fodrede jeg ham, og vi gik en tur. Da vi igen var tilbage i haven, var det tid til et kram.

I eftermiddags stod den på træning i klubben. På grund af hændelsen i går, ville jeg lige tjekke ham med den kunstige kanin vi lavede i forgårs. Sidste han var på en sådan fætter, kunne han holde sig i skindet. Det kunne han desværre ikke i dag. F...... også!!! Nu ligger der et kæmpe arbejde forude med selvkontrol på vildt igen. Øv øv og atter øv. Det er anden gang, at han har haft succes med jagt men uden, at han har fanget noget. Sidste gang var på en kat her på vejen, hvor han kom tilbage med det samme. Det er nok et årstids siden. Det er dog en trøst, at det siges, at jo ældre hunden er, når det sker første gang jo nemmere er det, at få under kontrol igen. Vi må jo håbe.

Hvorfor skete det og hvad jagtede han?? Preben ved ikke, hvad han stak efter, men jeg har en teori om, at det kan være kedsomhed efter min lange sygeperiode, hvor han ikke er blevet trænet, og kun har være på ensformige ture i skoven der har udløst det??

Selv om Danny lavede det l... i går,  så er han samtidig en dreng med hjertet på det helt rigtige sted, hvilket vi så her til aften. Belle, Milles lille knap 1,4 kilo tunge chihuahua er ved, at falde rigtig godt til her i huset. Så meget, at hun har fået ejerfornemmelser. Jeg fodrede hundene af med lidt kylling. Belle gik direkte ud til Danny, hvor hun hoppede op i hans madskål og skubbede ham væk. Danny der vejer 37 kg mere trak sig pænt for den unge dame. Man er vel en rigtig herre - når det tager ham.