søndag den 4. december 2011

På legetur i børnehaven.

Igen i dag tog vi drengene med ud i børnehaven, hvor de kunne få lov til, at løbe og lege lidt. Efter at de havde fået raset lidt af, gik jeg over på træningspladsen, hvor jeg gik lidt lineføring med Danny. Jeg synes, at han bliver mere og mere ukoncentreret, når der er andre hunde tilstede. Til træning får jeg konstant banket i hovedet, at jeg skal fange hans koncentration, men uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok!! Jeg har prøvet med bolde, legetøj, guffer og hoppet på tungen, men han er i en anden verden, når der er andre hunde i nærheden. Nogle har sågar sagt, at jeg skal hugge ham og fortælle ham, hvem der bestemmer - med andre ord udøve vold mod ham - og det nægter jeg at gøre, da jeg har fået ødelagt en hund for en del år tilbage. Vold giver nok en lydig hund, men er det en glad hund??? Set med mine øjne arbejder de af frygt ikke af lyst!!

Personlig har jeg mest lyst til at droppe træningen for en periode, da han er meget fokuseret på leg, når der er andre hunde tilstede. Selv i skoven, hvor jeg før har kunne få ham med mig, når der er andre løse hunde, kniber i øjeblikket. Selv tror jeg, at hans hormoner flyver så voldsom rundt, at han ikke KAN koncentrere sig, og så hjælper det ikke at straffe han med vold. Jeg har set flere hunde helt uden glæde, som er blevet hugget. Sådan en hund VIL jeg ikke have. Mine hunde skal være glade og have lyst til arbejde. De skal ikke arbejde af frygt. Desuden skal han have love til at modne stille og roligt, for det er der jeg tror, at hele hans problem ligger. Derfor tror jeg også, at han måske har bedst af, at vi i en periode tuller lidt rundt og træner lidt spor, rundering og lydighed for os selv, for igen stille og rolig at nærme os gruppen igen. Når jeg snakker med de forskellige træner i PH, er der lige så mange forskellige meninger om tingene. Gudskelov giver de fleste mig ret i min holdninger.


Rino var som videoen viser også med i børnehaven. Han nyder rigtig at komme med rundt igen. Det bedste ved det er, at han ikke længere virker mærket eller øm efter en tur ude på oplevelser. Rino får nu så lidt prednisolon, at det ikke er noget, der skulle have nogen indflydelse på hans ryg. Den eneste grund til, at han stadig får lidt, er på grund af nyrerne, som ikke kan tåle at man stopper brat. Smertestillende medicin har han ikke fået længe, hvilket er rigtig godt. Han har dog stadig lidt slingrende, men det stammer formentligt fra hans forsnævring i ryggen, og det kan vi ikke gøre noget ved. Han skal ikke igennem en rygoperation i hans alder.


Efter vi kom hjem rundede jeg lige Engsøen med Danny, da han stadig var fuld af energi. Han fik dog brugt en del af kræfterne ved at slæbe en temmelig våd og tung pind med næsten hele vejen rundt. Ærgerlig nok kan de pinde, som drengene synes er lækre ikke gå i brændeovnen. De er ellers begge vilde med, at bære pinde, grene og småtræer hjem.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes du skal følge din mavefornemmelse og selvfølgelig skal du ikke hugge ham - det er dog en skrækkelig tanke, men det kunne du jo heller aldrig finde på ved jeg - det har du set/hørt for meget til. Han er sikkert bare lidt langsom, så gik ham den tid han har brug for.
    K.H.Vivi

    SvarSlet
  2. Skønne videoer. Man kan godt se, at Rino overlader mere til Danny, end han ville have gjort før i tiden, men han er jo også blevet gammel og ikke helt på toppen, men hvor er det skønt at se, at han stadig er legesyg trods sin alder og skavanker :-)
    Jeg er helt enig med dig i, at Danny ikke skal hugges. Man fanger flere fluer med honning end med eddike :-) Han skal nok komme dertil, hvor han synes, at du er det aller mest interessante i verden. Han er jo ung og legesyg. Ting tager tid :-)

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)