onsdag den 21. marts 2012

Nakke skævheder

Igen i dag havde vi besøg af Lone Fabricius Jørgensen, da Danny igennem de sidste par uger har savlet. Jeg havde derfor mistanke til, at hans nakke var blevet skæv af de galpe udfald, som han har lavet indtil for nyligt. Dermed er det ikke sagt, at han er stoppet helt, for det er han ikke, men der gå bare længere og længere tid imellem.


Hvad var det så der lige skete, siden hans nakke blev skæv. Jo, da skete det samme, som når man har en kæde eller et tyndt halsbånd på hunden, og så giver et kæmpe ryk så hunden slår flik flak. Her har Danny bare haft et bredere halsbånd på, og han har under træning, hvor vi er tæt sammen i en gruppe, selv lavet nogle gevaldige ryg i linen. Men også her har han forbedret sig markant i takt med, at han har fået mere hold på sit stress niveau. Så måske er det det sidste bid sammen med en i forevejen skæv nakke, der har sat savleriet i gang - hvem ved, men som Lone sagde, så er det en typisk rykforskydning han havde i nakken.



Når man nu har reddet sig en forskydning, skal der ikke så meget til før de forplanter sig til resten af ryggen. Så Danny fik rettet en skævhed foruden nakken, i skulderen, bækken samt småting i ryggen.


Mens Lone var her, kiggede hun også lige på Rino, hvilket var godt, da han også havde brug for en lille korrektion. Han havde slæbt lidt på bagpoterne, hvilket var bækkenproblemer. Desuden havde han også lidt i nakken.


Efter behandlingerne sagde Lone, at begge drenge ville blive trætte, så jeg delte dem op da hun var kørt. Jeg selv skulle lige en tur ud til Hedvig, og hente lidt småting, som jeg manglede. Her havde hun tilbud på hele filleter af hvidfisk, en fisk som drengene bare elsker. De fik derfor et par stykker hver, da de havde hvilet sig en times tid. Da fiskene var gnasket kom der ellers fuld fart på dem begge to. Ååh mine bede....


I skrivende stund ligger de begge og sover godt mætte og tilfredse. I morgen bliver også en rolig dag for dem begge, da man lige skal passe lidt på efter en behandling, men på fredag så går det løs igen med træningen -YEAH!!

2 kommentarer:

  1. Savner helt min massør når jeg læser alt det dine drenge får af Lone:-) sikken de smovser i fiskene:-)
    K.H.Vivi

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare dejligt, at I gør så meget for hundene, så de kan få et kropsfrit og smertefrit liv. Det kunne mange lære meget af.
    Nu ser jeg, at du giver dem rå fisk. Det har jeg aldrig turde, fordi jeg var bange for orm. Derfor har jeg altid kogt eller stegt fisk - eller hun får makrel i tomatsovs, tun eller rogn. Hun er vild med alle dele, men hvis du mener, at det er godt, så prøver jeg da :-)
    Kærlige hundehilsner
    Maj-Britt

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)