Billederne der belv taget for et par år siden. Man kan på de nederste lændehvivler se en begyndende sammenvoksning.
Danny har til gengæld hygge sig. Han har nemlig været på en lille cykletur ude på vejen. Det var første gang han prøvede det, og han tog det rigtig flot. I starten havde han lidt svært ved at forstå, at han skulle gå om på den anden side af cyklen i det øjeblik vi satte i gang, for så at gå tilbage til grundstillingen når vi stoppede.
Til træning fik han rigtig ført sig frem på hans flotte bagpartsvendinger. Ok vi har altså også trænet det godt i forbindelse med plads under vendingerne både forlæns og baglæns.
Desuden lavede han et par flotte fremadsendelser med kraftig og vedvarende halsgivning.
Jeg gik spor med ham i går, og der synes jeg, at jeg har fået et lille problem. Han går fint spor med et godt tempo uden at det går for stærkt, så det har jeg fået hold på. (tidligere lå jeg nærmest vandret efter ham) Når vi er nåede et godt stykke ud på sporet er det som om, han kort slipper koncentrationen, og lige skal kigge sig omkring. Derefter genoptager han igen et flot søg. Jeg varierer længden og genstandene samt deres antal fra gang til gang, men i enden ender det altid med leg. Det kan også ske midt på sporet, hvis jeg har lagt en bold eller skin. Nogle gange bliver han belønnet med guffer i stedet for leg, men selvom vi leger på sporet er han hurtig i gang igen. Nå, jeg finder nok en løsning sammen med min træner, men hvis I har nogle idéer så kon endelig med dem. Jeg sortere selv det som jeg kan bruge.
Åh den lille Rino-skat. Milla gør det samme, hvis hun kan komme til det. Konsekvensen er, at jeg stopper pillerne helt ned i halsen på hende. (Hun er både på penicillin, Medrol og smertestillende p.t.). Det er synd, men det nytter desværre ikke noget, de skal ned. I morges gik det heldigvis igen med noget leverpostej, men normalt får hun pillerne siet fra postejen bølle ;-) Heldigvis er der kun 1½ døgn til med de 4 store penicillinpiller og så 5 dage ekstra med Medrolerne. Med Rino er det straks værre, men han er heldigvis en sej gammel herre, og han slipper jer ikke så let :-) K.h. Maj-Britt
SvarSletKan ikke lade være med at blive lidt fugtig i øjenkrogen når jeg læser om Rino - den gamle fortjener virkelg en alderdom med verdens bedste "mor".
SvarSlet:-D Det første der kom ind på min nethinde da jeg læste at i var begyndt at cykeltræne med Danny var da Bjarne skulle holde ham oppe i Vittsjö og Danny fik øje på en hund på den anden ende af campingpladsen ......... :-D
K.H.Vivi