Rino's stunt

Torsdag eftermiddag kom gode gamle Rino løbende ned igennem vores lange gang og ud i entreen. Her tog han en brat drejning til højre, med det resultat, at hans bagpart lavede en grim udskridning til venstre, hvorefter Rino faldt med et brag ned på højre side alt i mens han stadig stod på forbenene. Det var tydeligt at se, at det gjorde ondt på ham, men eftersom han igen gik pænt gjorde jeg intet. Det er nogle af de ting, som man kan komme ud for med en hund, når man har glatte gulve. Et hændelig uheld, hvor Danny for en gangs skyld slet ikke var i nærheden.
Fredag gik også fint. Han var som han plejer ude og svømme, og han gjorde det rigtig godt. 350 m på 13 minutter med flere små pauser.
Lørdag morgen havde han det også ok, men omkring lufte turen ved middagstid haltede han. Om eftermiddagen havde han problemer med, at løfte benene da han gik i drivhuset. Det vil sige, at da løftede det ene ben, sank han sammen på det andet. Nu blev jeg for alvor bekymret, for jeg kunne godt huske hans kollaps i november, og jeg frygtede det samme var på vej igen. Jeg gav han smertestillende, som hjalp ham lidt. Senere på dagen slingerede han betydeligt mere end han plejede, så jeg smed en SMS afsted til hans ledmanipulatør. Svaret jeg fik søndag aften var, at han kunne komme til mandag eftermiddag. Puha nogle lange timer - jeg har det sgu ikke godt, når der er noget galt med mine drenge.
Mandag formiddag var begge drenge inde til vaccination og helbreds tjek. Danny var jo i fin stand, og vi fik denne gang talt hans tænder. Til opdrætterens orientering kan jeg fortælle, at han har en hel mundfuld, med det antal der skal være, hverken for mange eller for lidt. Rino var meget stiv og øm i kroppen, men det tror jeg efter det fald, og så er han jo en gammel dreng på snart 12½ år. Vi opdagede at hans ene tå virkede forkert, som om han var trådt på den. Det kan ingen af os dog mindes, at vi har gjort, så han blev sat på gigt smertestillende medicin i 10 dage. Dyrlægen som ikke var vores egen vil meget gerne have et røntgenbilled af hans tå, og skal vi det, skal hans skelet også fotograferes. Det er vi nu ikke særlig varm på, for efter min mening skal man ikke bare røngtenfotografere, hvis ikke det er pine hammerende nødvendig, og slet ikke med en gammel hund.

Om eftermiddagen var Rino en tur hos Lone for, at blive rettet. Lone kiggede også på hans tå, som hun mente kunne skyldes hans smerter i bagparten. Han har på grund af smerterne lagt vægten meget over på forparten. Retter tåen sig igen, har det været en overbelastning, hvis ikke har han måske siddet fast eller det kan være forandringer i tåen. Selve skaden efter faldet var ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Rino fik løsnede lænden som var låst og han fik rettet bækkenet, hvor han var mest skæv i venstre side og en lille smule i højre side. Hans højre side har altid været svag mens vi har haft ham. Videoen viser behandlingen og Rino har intet i mod den. Han er faktisk meget glad for Lone, som han har mødt, når han har været til svømning. Lone svømmer også med sine hunde. Nu må vi se tiden an om det har hjulpet. Det er bare svært at få et reelt billede, når dyrlægen har ham på smertestillende medicin. Et er dog sikker han går pænere end før han blev rettet, så vi håber....