mandag den 4. april 2011
Fældning og badning
Rino fælder enormt i øjeblikket, og jeg børster ham dagligt. Alligevel synes det ingen ende at tage. Hverdag er der en stor håndfuld sammenpresset underuld fra ham. Han klør sig meget, når han fælder, og jeg tror, at det er fordi de løse hår stikker ham. Det er altid noget, at han nu nyder,at blive børstet, hvilket han bestemt ikke gjorde, da vi fik ham for snart tre år siden. Dengang var det en kamp uden lige, og første gang jeg ville børste ham, bed han ud efter mig, da han var meget usikker. Jeg blev nød til at fortælle ham, hvem der bestemte på en fast og kærlig måde. Havde jeg ikke gjort det på det tidspunkt, så havde han taget magten. Når jeg børster mine hunde, bruger jeg som regel to forskellige strigler, som er gode på hver sin måde. Da mine hunde var hvalpe brugte jeg en blød børste, da det er vigtig, at de får nogle gode oplevelser fra starten.
Desuden bruger jeg meget tid på, at snakke, lege og kæle med dem, mens jeg børster dem, og de får tildels selv lov til, at sige fra, når de ikke synes, at det er sjovt længere. For mig er det vigtig, at hundene føler sig godt tilpas og er trygge, med det vi foretager os sammen. Ved samme lejlighed kigger jeg tænder og poter igennem. Det er nogle af de ting, som jeg også vil udsætte den nye hvalp for, da jeg synes, at det er utrolig vigtig, at hvalpen bliver berørt på alle mulige måder. Det samme gælder badning af hunden, hvor hvalpen lige så forsigtig vil blive overbruset med tempereret vand, når der er gået nogle uger. Min nu afdøde Namba fik samme kærlige behandling med bruseren, da hun var helt lille, hvilket var en MEGET stor hjælp, da hun ti måneder gammel fik allergi, og skulle bades temmelig ofte. Hun var ikke en hund, der nød det, men hun fandt sig i det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken kamp det kan blive med en hund på 40 kg, hvis den ikke er blevet vant til den mest almindelige håndtering som lille.
Alle tænklige og utænkelige daglige situationer SKAL leges ind i mine hunde fra de er helt små. Det gør mange ting lettere senere hen i livet.
Etiketter:
Diverse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)