mandag den 28. november 2011

Frække Danny og Rino efter tredje behandling.

Efter stormen i går havde trykket flere glas ud af drivhuset, måtte hundene blive inde indtil jeg havde fået samlet alt det knuste glas op. Det var Danny ikke helt tilfreds med, men der var nu ingen diskussion. Da jeg ikke længere så glas stumper  blev drengene lukket ud i haven. Som altid skulle Danny lige have den store racer tur gennem hele haven. Det lykkedes mig lige at fange ham med kameraet på dammens kant.

Danny's træning går også fremad. Han har haft en periode, hvor han ikke rigtig ville komme tilbage efter han havde fået bolden under træningen. Eller det vil sige, at han hold sig lige udenfor rækkevidden. Nu var det ikke umuligt, at få fat på drengen. Jeg skulle bare lege med to bolde, som blev kastet i hver sin retning. Så kunne han godt finde ud af, at komme helt hen til mig. Jeg kontaktede Danny's opdrætter for at få et godt råd. Han foreslog, at jeg gav Danny en lang line på, hvorefter jeg med små nyk kunne få ham tilbage. Egentligt havde jeg selv tænkt på det, men kom bort fra det igen. Vi brugte jo denne metode i schæferhundeklubben og i DCH, da jeg trænede der for år tilbage. Det korte af det lange, så har det allerede givet en god effekt. Jeg fortsætter dog med den metode til han er sikker hver gang.


Rino har nu fået tre behandlinger efter han mistede kontrollen med sin bagpart. For hver behandling har han fået det bedre. Han er endvidere snart trappet helt ud af prednisolonen. Smertestillende medicin får han heller ikke. Rino har ingen problemer med at hoppe ind i bilen, men jeg støtter han lidt, når han skal ud for ikke at han skal få nogle hårde slag op i ryggen. Han vælter ikke længere, når Danny kommer til at skubbe til ham under deres leg. En tur ved søen siger han heller ikke nej til, og han løber gerne foran hele tiden. Skal han en tur i svømmehallen, så danser han rundt på bagbenene. Han har desværre stadig en lille smugle slingeren, som formentligt skyldes hans rygmarvforsnævring - lidt tryk på nerverne. Lige nu må man sige han er en rigtig glad og tilfreds dreng, der bare nyder livet, selv om det nu så småt kan ses, at han nærmere sig de 12 år.

1 kommentar:

  1. Hvor er det dejligt at se Rino så oprejst/frisk/livlig osv :-) og så kan han endda bærer på en stooor kæp.
    Jeg er sikker på at du nok skal få din "lille" turbofræser til at gøre som du ønsker.
    K.H. Vivi

    SvarSlet

Det er så hyggeligt, når du besøger min blog. Læg gerne en lille kommentar, så jeg kan se, at du har været her :-)