Ud af tågen kom....

Efter Rino kollapsede i bagparten for et par uger siden, har jeg gået med drengene hver for sig. Rino har fået en del småture i området, hvor Danny har været mere omkring. Igen i dag tog jeg ned på stranden med ham. Jeg havde sat mig for at træne lidt plads, hvor han bare kom i grundstilling og indkald. Syntes selv det gik godt. Det meste af tiden fik han nu lov til at løbe i vandet og lege. Vi havde en dejlig tur selv om vejret var klamt. På tilbage vejen gik jeg op på stien der løber langs med klitterne og gennem skoven. Det var der, at en dame kom cyklende ud af tågen. Hun kørte først forbi os, men hoppede hurtig af cyklen, hvorefter hun udbrød. "Hold da op, hvor er han svæver afsted" Det fik vi en lille hyggesnak over. Hun syntes, at han var usædvanlig smuk af en schæfer at være. Så harmonisk bygget men det der slog hende mest, var han knaldsorte tykke pels som var våd og fyldt med sand. Jeg tror hun blev lidt forelsket i ham :-)

Som sagt så motionere jeg drengene hver for sig. Rino fik i dag en svømmetur, hvilket han bare elsker. Selvfølgelig glemte jeg min mobil, som jeg optager de små videoer med, så jeg fik ikke optaget Rino's svømning. Han svømmer næsten som han gjorde før han faldt sammen, og jeg synes at han går pænere igen. Desuden er han nu sat ned på prednisolon uden forværring. Men jeg vil nu gerne have ham helt ud af medicin, før jeg tør håbe på, at han kommer sig helt. Han har stadig lidt slingeren ind imellem, men han kan tisse med lettet ben - en af gangen. Han springer ind i bilen uden problemer. Han løber, leger og invitere Danny med i legen. Han hopper op af os, når der skal ske noget. Dyrlægen er positiv, men siger samtidig at han er en gammel hund, der ikke må samlignes med Namba's tilstand. (Namba kollapsede også, men hendes problem var en anden - sidder bare så dybt i mig stadig) Lone der behandlede ham er også positiv, så det er bare mig der ikke rigtig tør tro på ham - endnu.