En dyr dreng

 I går blev Danny endnu engang tjekket efter i sømmene hos Lone. Selv om jeg ikke syntes, at jeg kunne se noget på ham efter at han var faldet på den sneglatte stenbrok i Sverige i weekenden, så kunne Lone remse flere ting op som var tydelige da hun viste mig det. Blandt andet gik hans ryg som et S, og forpoterne var forskellige og se på. Den ene lignede en kattepote og den anden en harepote. Han blev rettet for tredje uge i træk, men det var ikke værre end, at han fik grønt lys til at svømme i formiddags. I morgen tager vi også til træning, men han må ikke bide, da vi stadig skal passe lidt på. Derfor satser jeg på lydighed med belastning og spor.

Apropos spor så er jeg blevet anbefalet at købe en  bøttcher sele til ham, da han derved ikke får et skævt træk og han skulle få tempoet lidt ned. Den virker på den måde, at jo hårdere han trækker, jo mere hiver han hovedet ned i sporet. Nu må vi se om det virker, for han er en driftig dreng der bare vil fremad og fremad. Da han er stærk, kan han godt være svær at holde når han trækker fem ti meter ude i linen. Selv om han kører i højt tempo finder han, hvad han skal. Preben ville forsøgsvis prøve og gå spor med ham for et stykke tid siden, og han blev meget overrasket over, hvor meget og hvor hårdt han trækker.

Her er bøttcher selen som jeg købte til Danny. Den er købt hos Kenjan, som jeg synes er et mekka for hundeejere. Hvordan selen bruges kan du se her. 

Det var egentlig slet ikke meningen, at vi skulle til Kenjan i går, men da vi skulle til HT Hansen, et slagteri ved Roskilde, så var der ikke lang vej til Kenjan. Desuden havde Danny et læderhalsbånd, hvor en nitte var gået af. Det skulle under alle omstændigheder til Kenjan til reparation. 

Det kniber lidt med, at få foder fra Bravo for tiden, derfor var jeg interesseret i at finde et alternativ til det. Da en kammerat for noget tid siden sendte mig et link på HT Hansen valgte jeg, at få en prøve derfra. Jeg må sige, at det er fint kød, selv om det er lidt dyre end Bravo, men det er noget billigere end Rigtig Hundemad, hvorfra jeg supplere Dannys kost. Skal det kunne betale sig, skal jeg have et par hundrede kilo hjem ad gangen, som jeg så skal stå og pakke i portioner til fryseren.